Gelex

Kommissionens forordning (EF) nr. 1357/2005 af 18. august 2005 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Chevrotin) — (BOB)

GældendeVersion 2005-08-18fra 2005-09-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/1357@2005-08-18/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. Bilag
  4. PRODUKTER I TRAKTATENS BILAG I BEREGNET TIL KONSUM
  5. Ost FRANKRIG

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, særlig artikel 7, stk. 5, litra b), og artikel 6, stk. 3 og stk. 4, første led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 er Frankrigs anmodning om registrering af betegnelsen Chevrotin blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

(2) Italien har gjort indsigelse mod registreringen i henhold til artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2081/92 med den begrundelse, at betingelserne i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2081/92 ikke er opfyldt, at registreringen kan være til skade for de produkter, der almindeligvis findes på det italienske marked, særligt de produkter, der betegnes caprino, samt at oversættelsen til italiensk af den pågældende betegnelse (caprino) ville være en artsbetegnelse.

(3) Kommissionen opfordrede ved brev af 7. december 2004 de berørte medlemsstater til at søge at nå til enighed i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(4) Eftersom der ikke er opnået enighed mellem Frankrig og Italien inden for en frist på tre måneder, skal Kommissionen træffe afgørelse efter proceduren i artikel 15 i forordning (EØF) nr. 2081/92.

(5) Frankrig har imidlertid officielt tilkendegivet, at registreringen af betegnelsen Chevrotin ikke kan føre til, at udtrykket de chèvre (fra ged) eller fromage de chèvre (gedeoste) og ligeledes oversættelsen af disse begreber (på italiensk caprino eller formaggio di capra) ikke må anvendes til at angive oste, der er fremstillet af gedemælk.

(6) Eftersom chevrotin ikke kan anses for at være en oversættelse af caprino og omvendt, er den eventuelle artsbetegnelse i benævnelsen caprino, som de italienske myndigheder har slået til lyd for, ikke ensbetydende med, at chevrotin er blevet en artsbetegnelse. Italien har desuden ikke fremlagt oplysninger, som gør det muligt at slutte, at benævnelsen chevrotin i sig selv er en artsbetegnelse.

(7) Endelig har Italien ikke fremlagt bevis for, at betingelserne i artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2081/92 ikke er opfyldt.

(8) I lyset af disse punkter bør betegnelsen indføres i register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(9) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Beskyttelse af Oprindelsesbetegnelser og Geografiske Betegnelser —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den betegnelse, der er anført i bilaget til nærværende forordning, tilføjes i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 18. august 2005. På Kommissionens vegne Mariann Fischer Boel Medlem af Kommissionen

ANNEX

Bilag

PRODUKTER I TRAKTATENS BILAG I BEREGNET TIL KONSUM

Ost FRANKRIG

Chevrotin (BOB)

Versioner

  1. 2005-08-18