Kommissionens forordning (EF) nr. 1531/2005 af 21. september 2005 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af den anslåede produktion af ikke-egreneret bomuld og den deraf følgende foreløbige reduktion af målprisen
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/1531@2005-09-21/da
Indhold
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, særlig protokol nr. 4 om bomuld,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 af 22. maj 2001 om støtte til bomuldsproduktionen, særlig artikel 19, stk. 2, første led, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I artikel 16, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til støtteordningen for bomuld er det fastsat, at den anslåede produktion af ikke-egreneret bomuld som omhandlet i artikel 14, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1051/2001 og den deraf følgende foreløbige reduktion af målprisen fastsættes inden den 10. september i det pågældende produktionsår.
(2) Ifølge artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes den anslåede produktion under hensyntagen til høstprognoserne.
(3) I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1051/2001 beregnes den foreløbige reduktion af målprisen efter artikel 7 i samme forordning ved i stedet for den faktiske produktion at anvende den anslåede produktion forhøjet med 15 %.
(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Naturfibre —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. For produktionsåret 2005/06 fastsættes den anslåede produktion af ikke-egreneret bomuld til: — 1050000 t for Grækenland — 315423 t for Spanien — 611 t for Portugal.
2. For produktionsåret 2005/06 fastsættes den foreløbige reduktion af målprisen til: — 34,654 EUR/100 kg for Grækenland — 25,299 EUR/100 kg for Spanien — 0 EUR/100 kg for Portugal.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. september 2005. På Kommissionens vegne Mariann Fischer Boel Medlem af Kommissionen