Kommissionens forordning (EF) nr. 208/2005 af 4. februar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår polycykliske aromatiske hydrocarboner (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/208@2005-02-04/da
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særlig artikel 2, stk. 3,
efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, herunder levnedsmidler til spædbørn og småbørn som omhandlet i Kommissionens direktiv 91/321/EØF af 14. maj 1991 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn og Kommissionens direktiv 96/5/EF af 16. februar 1996 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn.
(2) Nogle medlemsstater har vedtaget grænseværdier for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) i bestemte levnedsmidler. På grund af forskellene mellem medlemsstaterne og den dermed forbundne risiko for konkurrenceforvridning må der træffes EF-foranstaltninger til at sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.
(3) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i sin udtalelse af 4. december 2002, at en række PAH er genotoksiske kræftfremkaldende stoffer. De niveauer, der i laboratorieforsøg viste sig at forårsage svulster, lå langt over, hvad der kan forventes at forekomme i levnedsmidler og dermed at blive indtaget. Da virkningerne af genotoksiske stoffer imidlertid ikke er tærskelrelaterede, bør PAH-niveauerne i levnedsmidler bringes så langt ned, som det med rimelighed er muligt.
(4) Ifølge Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler kan benzo(a)pyren anvendes som markør for forekomsten og virkningen i levnedsmidler af kræftfremkaldende PAH, herunder benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(g,h,i)perylen, chrysen, cyclopenta(c,d)pyren, dibenz(a,h)anthracen, dibenzo(a,e)pyren, dibenzo(a,h)pyren, dibenzo(a,i)pyren, dibenzo(a,l)pyren, indeno(1,2,3-cd)pyren og 5-methylchrysen. Der skal foretages yderligere undersøgelser af det relative indhold af disse PAH i levnedsmidler med henblik på en fremtidig vurdering af benzo(a)pyrens fortsatte egnethed som markør.
(5) PAH kan forurene levnedsmidler under opvarmnings- og tørringsprocesser, hvor forbrændingsprodukter kommer i direkte kontakt med levnedsmidlerne. Direkte tørring og opvarmning over åben ild under produktionen af fødevareolier, f.eks. olivenolie af presserester, kan føre til høje PAH-niveauer. Aktivt kul kan anvendes til at fjerne benzo(a)pyren under raffineringen af olier. Det er dog uklart, om raffineringsprocesserne effektivt fjerner alle uønskede PAH. Der bør anvendes produktions- og forarbejdningsmetoder, som forhindrer den oprindelige forurening af olier med PAH.
(6) For at beskytte folkesundheden er det nødvendigt med grænseværdier for benzo(a)pyren i bestemte levnedsmidler, der indeholder fedtstoffer og olier, og i levnedsmidler, som kan blive stærkt forurenede under røgnings- og tørringsprocesser. For levnedsmidler til spædbørn er særligt lave grænseværdier nødvendige, som vil kunne overholdes gennem streng kontrol med fremstilling og pakning af modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, babymad og forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier til spædbørn og småbørn. Det er også nødvendigt med grænseværdier for levnedsmidler, som kan blive stærkt forurenede på grund af miljøforurening, herunder især fisk og fiskerivarer, f.eks. som følge af olieudslip fra skibe.
(7) I nogle levnedsmidler som f.eks. tørrede frugter og kosttilskud har man fundet benzo(a)pyren, men de foreliggende data viser ikke klart, hvilke niveauer der med rimelighed kan overholdes. Der skal foretages yderligere undersøgelser for at klarlægge, hvilke niveauer der med rimelighed kan overholdes for disse levnedsmidler. I mellemtiden bør der anvendes grænseværdier for benzo(a)pyren i relevante ingredienser som f.eks. olier og fedtstoffer, der indgår i kosttilskud.
(8) Forordning (EF) nr. 466/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.
(9) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. april 2005. Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter, der markedsføres inden den 1. april 2005 i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Fødevarevirksomhedslederen skal kunne dokumentere, hvornår produkterne blev markedsført.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2005. På Kommissionens vegne Markos Kyprianou Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG Sektion 7: Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) 7.1.7.1.1.7.1.2.7.1.2.1.7.1.2.2.7.1.2.3.7.1.3.7.1.4.7.1.5.7.1.6.7.1.7.
I bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 tilføjes følgende som sektion 7: Produkt Grænseværdi (μg/kg vådvægt) Krav til prøveudtagning Krav til analysemetoder Benzo(a)pyren Olier og fedtstoffer, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler 2,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF Levnedsmidler til spædbørn og småbørn 1,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF Babymad og forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier til spædbørn og småbørn Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn Diætpræparater til særlige medicinske formål, der er specifikt bestemt til spædbørn Røget kød og røgede kødprodukter 5,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF Røget fiskekød (muskelkød) og røgede fiskerivarer, bortset fra toskallede bløddyr 5,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF Ikke-røget fiskekød (muskelkød) 2,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF Ikke-røgede krebsdyr og blæksprutter 5,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF Toskallede bløddyr 10,0 direktiv 2005/10/EF direktiv 2005/10/EF