Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/349@2003-12-10/da

Indhold

1. Indledning
2. a)
3. b)
4. c)
5. d)
6. e)
7. f)

Den 10. december 2003 vedtog Kommissionen en beslutning (K(2003) 4570 endelig) om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. Den 7. januar 2004 godkendte Kommissionen ved skriftlig procedure E/2/2004 (K(2004) 4) en berigtigelse af den tyske og den spanske udgave af beslutning K(2003) 4570 endelig. I henhold til artikel 21 i forordning nr. 17 offentliggør Kommissionen herved parternes navne og beslutningens hovedindhold, idet den tager hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Beslutningen findes i en version, der ikke er fortrolig, og som er tilgængelig i sin fulde ordlyd på sagens autentiske sprog og Kommissionens arbejdssprog på følgende websted: http://europa.eu.int/ comm/competition/index_da.html OVERTRÆDELSEN I HOVEDTRÆK Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder og/eller virksomhedssammenslutninger:

Akzo Nobel Chemicals International BV

Akzo Nobel Polymer Chemicals BV

Akzo Nobel NV

Atofina SA

Degussa UK Holdings Limited

Peroxid Chemie GmbH & Co. KG

Peroxidos Organicos SA

AC Treuhand AG.

I 1971 indgik de største producenter af organiske peroxider på daværende tidspunkt (Akzo Nobel Chemicals International BV, Akzo Nobel Polymer Chemicals BV, Luperox GmbH (der blev overtaget af Atofina SA’s største tyske datterselskab), i det følgende benævnt Akzo og Peroxid Chemie GmbH & Co. KG) i strid med traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, en vedvarende aftale som de deltog i, og som undertiden omfattede hele EU og EØS og undertiden størstedelen deraf, og hvorved de aftalte markedsandele, fastsatte priserne på produktet, vedtog og gennemførte en ordning for prisforhøjelser, fordelte kunderne mellem sig og oprettede en mekanisme til at kontrollere og håndhæve deres aftaler. Peroxidos Organicos SA (1975-1999) deltog i et særarrangement under den overordnede aftale. AC Treuhand AG (1993-1999) var også involveret. Virksomhederne medvirkede ved overtrædelsen i følgende perioder:

a)

Akzo Nobel Chemicals International BV, Akzo Nobel Polymer Chemicals BV og Akzo Nobel NV fra 1. januar 1971 til 31. december 1999

b)

Atofina SA fra 1. januar 1971 til 31. december 1999

c)

Peroxid Chemie GmbH & Co. KG fra 1. januar 1971 til 31. december 1999

d)

Degussa UK Holdings Limited fra 1. september 1992 til 31. december 1999

e)

Peroxidos Organicos SA fra 31. december 1975 til 31. december 1999

f)

AC Treuhand fra 28. december 1993 til 31. december 1999.

Et organisk peroxid er et organisk molekyle, som indeholder en peroxy- eller en oxygen-oxygen-binding (-O-O-). Organiske peroxider (i det følgende benævnt OP) er højeksplosive og forårsager ikke sjældent større ulykker inden for industrien. De findes i fast form (normalt fint pulver), i flydende form eller som pasta. OP og blandinger, som indeholder OP, anvendes som acceleratorer, aktivatorer, katalysatorer, tværbindingsmidler, hærdere, initiatorer og promotorer. OP kan opdeles både efter deres tre vigtigste anvendelsesformål og i syv klasser. OP spiller en særdeles vigtig rolle inden for plast- og gummiindustrien, hvor de tre vigtigste anvendelsesformål er:

a)

polymerisering af termoplast (højpolymerer eller HP)

b)

hærdning af umættet polyesterharpiks (UP)

c)

tværbinding (XL).

Kommissionen har konstateret, at det geografiske marked i denne sag er mindst EØS-dækkende. I 1999, der er det seneste hele år, hvor overtrædelsen blev begået, dækkede kartellet over 90 % af EØS-markedet for det pågældende produkt. Dette marked blev i det pågældende år anslået til i alt 250 mio. EUR. I 1971 blev der indgået en hovedaftale med oprindeligt tre deltagere (Akzo, Peroxid Chemie og Atofina (på daværende tidspunkt Luperox)). Den bestod i delarrangementer for HP og UP og var desuden opdelt efter regionale kriterier. De regionale delarrangementer vedrørte Frankrig (indtil 1992), Det Forenede Kongerige (indtil 1992), Spanien (siden udgangen af 1975) og det øvrige Europa, og de fulgte hovedaftalens vigtigste principper og regler. For XL blev der indgået et andet delarrangement i 1983, som også omfattede de fleste europæiske lande. Disse delarrangementer og hovedaftalen overlappede hinanden i væsentlig grad, med hensyn til for eksempel følgende elementer, som findes i hvert enkelt delarrangement: den pågældende periode, mekanismerne for gensidig kontrol og kompensation, parterne, produkterne og de ansvarlige. Hovedaftalen tog sigte på at opretholde markedsandele og samordne prisforhøjelser og var baseret på en skriftlig kontrakt af 1971. For at nå dette mål blev de deltagende virksomheders udførlige salgsoplysninger nøje kontrolleret af et uafhængigt organ (AC Treuhand efter 1993), kunderne blev fordelt mellem virksomhederne, og i tilfælde af afvigelser fra den planlagte markedsandel blev der ydet kompensation eller foretaget en omfordeling af kunderne. Der blev afholdt regelmæssige møder for at finjustere aftalen. Aftalen omfattede mange delarrangementer for bestemte produktkategorier eller underkategorier eller for forskellige regioner. Nogle af disse delarrangementer har kun været anvendt i en begrænset periode eller er blevet indarbejdet i andre delarrangementer. Perorsa var involveret i et spansk delarrangement. Kommissionen konstaterede, at AC Treuhand havde overtrådt traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 ved at tilrettelægge møder, mægle i konflikter, foreslå markedsandele og skjule afslørende bevismateriale. AC Treuhand fungerede som en virksomhedssammenslutning og/eller som en virksomhed. Der opstod gnidninger i kartellet i 1992, og det ophørte sidst i 1999 efter parternes forgæves forsøg på at aftale kvoter. Nogle af delarrangementerne ophørte tidligere. BØDER Kommissionen mener, at de pågældende virksomheder har begået en meget alvorlig overtrædelse. Overtrædelsens art og dens geografiske udstrækning betyder, at overtrædelsen må betragtes som meget alvorlig, uanset om dens virkninger på markedet kan måles eller ej. Under kategorien meget alvorlige overtrædelser gør bødeintervallet det muligt at behandle virksomhederne forskelligt, så der tages hensyn til deres faktiske økonomiske muligheder for at påføre konkurrenterne alvorlig skade, og bødens størrelse fastsættes til et niveau, der har en tilstrækkelig afskrækkende virkning. Med en andel på over 40 % af alle disse markeder er Akzo den største producent og bør derfor anbringes i første kategori. Atofina og Peroxid Chemie bør med deres andele på ca. 20-25 % af markedet anbringes i anden kategori, mens Perorsa med en markedsandel på under 5 % i Europa bør anbringes i tredje kategori. Degussa UK Holdings (tidligere Laporte plc) har siden den 1. september 1992 været Peroxid Chemies moderselskab og bør anbringes i samme kategori som Peroxid Chemie, da det sammen med sidstnævnte selskab er ansvarligt for Peroxid Chemies ulovlige aktiviteter. Med hensyn til bøden er ansvaret mellem Peroxid Chemie og Degussa UK Holdings fordelt således: Peroxid Chemie deltog i aftalen fra 1. januar 1971 til 31. december 1999, og Degussa UK Holdings er solidarisk ansvarligt i den periode, hvor det ejede Peroxid Chemie fuldt ud, nemlig fra 1. september 1992 til 31. december 1999. AC Treuhand behandles særskilt. Kommissionen erkender, at det til en vis grad er nyt, at en beslutning rettes til en virksomhed og/eller en virksomhedssammenslutning, der spiller en rolle af denne art i et kartel. Dette skal tages i betragtning ved fastsættelsen af bødernes størrelse. I betragtning af ovenstående finder Kommissionen det rimeligt at pålægge AC Treuhand en bøde på 1000 EUR. For at tage hensyn til virksomhedernes størrelse og samlede ressourcer og for at sikre, at bøden har en tilstrækkelig afskrækkende virkning, mener Kommissionen, at grundbeløbet bør justeres for Akzos og Atofinas vedkommende. Kommissionen har fastslået, at traktatens artikel 81, stk. 1, blev overtrådt af Akzo, Atofina og Peroxid Chemie fra 1. januar 1971 til 31. december 1999, Perorsa fra i hvert fald 31. december 1975 til 31. december 1999 og af Degussa UK Holdings fra 1. september 1992 til 31. december 1999, og at AC Treuhand handlede som en virksomhed og/eller en virksomhedssammenslutning fra 28. december 1993 til 31. december 1999. Ved beregningen af bøden tager Kommissionen hele måneder i betragtning og fastlægger derfor overtrædelsens varighed til 29 år (Akzo, Atofina og Peroxid Chemie), 6 år (AC Treuhand), 7 år og 4 måneder (Degussa UK Holdings) og 24 år (Perorsa). For Peroxid Chemie er perioden opdelt i to delperioder, nemlig da den var eneansvarlig (21 år og 8 måneder), og da den var ansvarlig sammen med sit moderselskab Degussa UK Holdings (7 år og 4 måneder). Kommissionen konkluderer, at overtrædelsen var af lang varighed (over 5 år) for AC Treuhand, Akzo, Atofina, Degussa UK Holdings, Peroxid Chemie og Perorsa. Bødens grundbeløb bør derfor forhøjes med 245 % for Akzos og Atofinas vedkommende, med 207,5 % for Peroxid Chemies vedkommende og med 70 % for Peroxid Chemie/Degussa UK Holdings. For Perorsas vedkommende bør grundbeløbet forhøjes med 220 %. Disse procentsatser er opnået ved en årlig forhøjelse på 10 % i overtrædelsens sidste 20 år (1980-1999) og en årlig forhøjelse på 5 % for den del af overtrædelsen, der fandt sted for 21-29 år siden (1971-1979). Atofina har tidligere fået pålagt bøder for sin deltagelse i fire karteller, og Peroxid Chemie/Degussa UK Holdings har fået pålagt bøder for deres deltagelse i et enkelt kartel. Der er således tale om gentagne overtrædelser, hvilket betragtes som en skærpende omstændighed. Kommissionen mener derfor, at bødens grundbeløb bør forhøjes med 50 % for Atofinas vedkommende, fordi Kommissionen allerede har rettet en beslutning til den i en lang række tidligere kartelsager, og med 50 % for Degussa UK Holdings og Peroxid Chemie, fordi Kommissionen tidligere har rettet en beslutning til dem i en kartelsag, enten direkte (Degussa UK Holdings) eller gennem det selskab, som den tilhørte (Peroxid Chemie). Atofina underbyggede Kommissionens argumenter, så den kunne bevise, at kartellet havde varet i 29 år. Det vil derfor være rimeligt at betragte det som en særlig formildende omstændighed, at Atofina har samarbejdet uden for samarbejdsmeddelelsen. Denne formildende omstændighed forhindrer, at Atofina kommer til at betale en højere bøde efter sit samarbejde, end den ville have gjort uden samarbejdet. På baggrund af ovenstående finder Kommissionen det rimeligt at nedsætte bødens grundbeløb for Atofinas vedkommende med 94,19 mio. EUR på grund af virksomhedens effektive samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsen. Den grænse på 10 % af omsætningen på verdensplan, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, finder anvendelse på Perorsa og Peroxid Chemie. Akzo fritages for bøder, fordi virksomheden var den første, der gjorde Kommissionen opmærksom på kartellet. Atofina får en bødenedsættelse på 50 % for sit samarbejde under Kommissionens undersøgelser. Blandt de virksomheder, der kan opnå en væsentlig bødenedsættelse, var Atofina den første til at samarbejde med Kommissionen og den, der ydede det mest værdifulde bidrag. I lighed med de øvrige virksomheder, der samarbejdede med Kommissionen, bestred den heller ikke de faktiske omstændigheder, som Kommissionen byggede sine indvendinger på. Peroxid Chemie og Degussa UK Holdings får en bødenedsættelse på 25 % for deres samarbejde under Kommissionens undersøgelser. De fremsatte deres oplysninger senere, og deres samarbejde var mere begrænset end Akzos og Atofinas. Perorsa, der var den sidste virksomhed, som begyndte at samarbejde, får en bødenedsættelse på 15 %. Ingen af virksomhederne påberåbte sig en manglende betalingsevne. Der pålægges følgende bøder: Akzo Nobel Polymer Chemicals BV, Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Chemicals International BV, in solidum 0 EUR Atofina SA 43,47 mio. EUR Peroxid Chemie GmbH & Co. KG 8,83 mio. EUR Peroxid Chemie GmbH & Co. KG og Degussa UK Holdings Limited, in solidum 16,73 mio. EUR AC Treuhand AG 1000 EUR Peroxidos Organicos SA 0,50 mio. EUR. Ovennævnte virksomheder og/eller virksomhedssammenslutninger bringer omgående overtrædelserne til ophør, hvis de ikke allerede har gjort det. De afholder sig fra på ny at begå handlinger eller udvise adfærd i lighed med overtrædelsen i denne sag og fra at vedtage foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkninger.

Versioner

1. 2003-12-10