Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/36@2005-09-07/da
Indhold
- Indledning
- AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
- AFSNIT II FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
- AFSNIT III ETABLERINGSFRIHED
- KAPITEL I Generel ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser
- KAPITEL II Anerkendelse af erhvervserfaring
- KAPITEL III Anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
- Afdeling 1 Almindelige bestemmelser
- Afdeling 2 Læge
- Artikel 24 Den medicinske grunduddannelse
- Artikel 25 Speciallægeuddannelsen
- Artikel 26 Benævnelser for speciallægeuddannelser
- Artikel 27 Speciallægers særlige erhvervede rettigheder
- Artikel 28 Uddannelsen til alment praktiserende læge
- Artikel 29 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som alment praktiserende læge
- Artikel 30 Alment praktiserende lægers særlige erhvervede rettigheder
- Afdeling 3 Sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
- Artikel 31 Uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
- Artikel 32 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
- Artikel 33 Særlige erhvervede rettigheder for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
- Afdeling 4 Tandlæge
- Afdeling 5 Dyrlæge
- Afdeling 6 Jordemoder
- Afdeling 7 Farmaceut
- Afdeling 8 Arkitekt
- KAPITEL IV Fælles bestemmelser om etablering
- AFSNIT IV RETNINGSLINJER FOR ERHVERVSUDØVELSE
- AFSNIT V ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
- AFSNIT VI ANDRE BESTEMMELSER
- ANNEX
- BILAG I Liste over faglige sammenslutninger eller organisationer, som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2
- IRLAND
- DET FORENEDE KONGERIGE
- BILAG II Liste over uddannelser med særlig struktur, der er omhandlet i artikel 11, litra c), nr. ii)
- 1. i)
- 2. i)
- 3.a)
- pt_33 i)
- 2. a)
- pt_34 i)
- pt_36 i)
- pt_38 i)
- 4. i)
- BILAG III Liste over lovregulerede uddannelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, tredje afsnit
- grp_2
- pt_1 i)
- BILAG IV Virksomhed i forbindelse med erhvervserfaringskategorierne, der er omhandlet i artikel 17, 18 og 19
- Liste I Klasser, der er omfattet af direktiv 64/427/EØF, ændret ved direktiv 69/77/EØF, og af direktiv 68/366/EØF, og 82/489/EØF
- Liste II Klasser fra direktiv 75/368/EØF, 75/369/EØF og 82/470/EØF
- 2 a)
- 3
- pt_2 aa)
- Liste III Direktiv 64/222/EØF, 68/364/EØF, 68/368/EØF, 75/368/EØF, 75/369/EØF, 70/523/EØF og 82/470/EØF
- 1
- 5 a)
- BILAG V Anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
- V.1.
- 5.1.1.1.1.2.2.
- 5.1.2.1.2.1.1.2.2.3.3.4.4.1.1.2.2.1.2.1.2.3.4.5.
- 5.1.3.
- V.2.
- 5.2.1. A.
- a.
- b.
- c.
- 5.2.2.1.1.1.2.2.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.1.1.2.2.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.
- 5.2.2.1.1.1.2.2.2.
- 5.2.2.1.1.1.2.2.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.1.1.2.2.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.
- V.3.
- 5.3.1. A.
- 5.3.2.
- 5.3.3.
- V.4.
- 5.4.1. A.
- a)
- b)
- c)
- d)
- 5.4.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.
- 5.4.2.
- V.5.
- 5.5.1. A.
- a)
- b)
- 5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.2.3.1.1.2.2.3.1.1.2.2.
- 5.5.2.
- 5.5.2.1.
- 5.5.2.1.2.
- 5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.
- 5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.
- 5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.2.
- 5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.2.3.1.1.2.2.3.
- V.6.
- 5.6.2.
- V.7.
- 5.7.1.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.———1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.1.2.2.3.3.4.4.5.5.
- 5.7.1.
- 5.7.1.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.———1.1.2.2.
- BILAG VI Erhvervede rettigheder, som finder anvendelse på erhverv, som er omfattet af anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
- BILAG VII Dokumenter og certifikater, der kan kræves i henhold til artikel 50, stk. 1
- 1. a)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 40, artikel 47, stk. 1, artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter proceduren i traktatens artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til traktatens artikel 3, stk. 1, litra c), er fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser et af Fællesskabets mål. Dette indebærer for medlemsstaternes statsborgere, at de bl.a. har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvor de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer. Endvidere skal der i henhold til traktatens artikel 47, stk. 1, udstedes direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.
(2) Efter Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 vedtog Kommissionen meddelelsen En strategi for tjenester i det indre marked, som specielt har til formål at gøre den frie udveksling af tjenesteydelser lige så nem inden for Fællesskabet som inden for de enkelte medlemsstater. Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse Nye arbejdsmarkeder i EU, der er åbne for alle og giver adgang for alle gav Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 Kommissionen mandat til på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 at forelægge specifikke forslag til en mere ensartet, gennemsigtig og fleksibel ordning for anerkendelse af kvalifikationer.
(3) Den garanti, som dette direktiv giver personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i en medlemsstat, for i en anden medlemsstat at kunne få adgang til samme erhverv og for at kunne udøve det med samme rettigheder som den anden medlemsstats statsborgere, er ikke til hinder for, at den migrerende erhvervsudøver skal opfylde eventuelle ikke-diskriminerende betingelser for erhvervsudøvelsen, som denne anden medlemsstat pålægger, forudsat at betingelserne er objektivt begrundede og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(4) For at lette den frie udveksling af tjenesteydelser bør der fastsættes særlige bestemmelser med henblik på at udvide mulighederne for at udøve erhvervsmæssig virksomhed under den i hjemlandet erhvervede titel. For informationssamfundstjenester, der leveres som distanceydelser, bør bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked også finde anvendelse.
(5) På grund af de forskellige ordninger, der er indført for midlertidig og lejlighedsvis grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser på den ene side og for etablering på den anden side, bør der foretages en præcisering af kriterierne for sondringen mellem disse to begreber, i tilfælde af at tjenesteyderen flytter til værtsmedlemsstaten.
(6) Udveksling af tjenesteydelser må lettes under fuld hensyntagen til den offentlige sundhed og sikkerhed og beskyttelse af forbrugeren. Der bør derfor fastsættes særlige bestemmelser for regulerede erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed eller sikkerhed, og hvis udøvere midlertidigt eller lejlighedsvis udfører grænseoverskridende tjenesteydelser.
(7) Værtsmedlemsstaterne kan om nødvendigt og i overensstemmelse med fællesskabsretten fastlægge krav vedrørende anmeldelse. Disse krav bør ikke medføre en urimelig byrde for tjenesteyderne eller være til hinder for eller gøre fri udveksling af tjenesteydelser mindre attraktiv. Behovet for sådanne krav bør periodisk revideres i lyset af de fremskridt, der gøres i forbindelse med etableringen af en fællesskabsramme for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.
(8) Tjenesteyderen bør være underlagt de af værtsmedlemsstatens disciplinærbestemmelser, som har en direkte og specifik tilknytning til de erhvervsmæssige kvalifikationer, såsom definitionen af erhvervet, den virksomhed, der er omfattet af eller er forbeholdt det pågældende erhverv, benyttelse af titler eller grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed.
(9) Samtidig med at de gældende principper og garantier vedrørende etableringsfriheden, der findes under de forskellige anerkendelsesordninger, bibeholdes, bør bestemmelserne om disse ordninger forbedres i lyset af de indhøstede erfaringer. Desuden er de pågældende direktiver blevet ændret flere gange, og det er nødvendigt at foretage en omstrukturering og forenkling af bestemmelserne, idet de principper, der skal anvendes, samtidig gøres ensartede. Det er derfor nødvendigt at erstatte Rådets direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/42/EF om den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser og Rådets direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger, og samle dem i en enkelt tekst.
(10) Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for i henhold til deres egen lovgivning at anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger har erhvervet uden for Den Europæiske Unions område. Under alle omstændigheder bør de mindstekrav til uddannelse, der gælder for visse erhverv, altid overholdes ved anerkendelsen.
(11) For erhverv, der er omfattet af den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, i det følgende benævnt den generelle ordning, bør medlemsstaterne fortsat kunne fastsætte minimumskvalifikationsniveauet med henblik på at sikre kvaliteten af de ydelser, der leveres på deres områder. I henhold til traktatens artikel 10, 39 og 43 bør de dog ikke pålægge en EF-statsborger at erhverve kvalifikationer, som de normalt fastsætter ved at henvise til eksamensbeviser udstedt i deres eget nationale uddannelsessystem, hvis den pågældende allerede har erhvervet alle eller en del af disse kvalifikationer i en anden medlemsstat. Det bør derfor bestemmes, at de værtsmedlemsstater, i hvilke et bestemt erhverv er lovreguleret, skal tage hensyn til de kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat, og vurdere, om de svarer til de kvalifikationer, som landet selv kræver. Denne generelle ordning for anerkendelse er imidlertid ikke til hinder for, at en medlemsstat kan stille specifikke krav til enhver person, der udøver et erhverv i den pågældende medlemsstat, som er begrundet i anvendelsen af faglige regler, der er berettiget af hensyn til almenhedens interesse. Disse regler vedrører f.eks. erhvervets organisation, faglige standarder, herunder vedrørende etik, kontrol og ansvar. Endelig sigtes der med dette direktiv ikke mod indgreb i medlemsstaternes berettigede interesse i at forhindre, at nogle af deres borgere gennem misbrug søger at unddrage sig deres nationale lovgivning på erhvervsområdet.
(12) Dette direktiv vedrører medlemsstaternes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i andre medlemsstater. Det vedrører imidlertid ikke medlemsstaternes anerkendelse af beslutninger om anerkendelse, der er truffet i andre medlemsstater under henvisning til dette direktiv. Som følge heraf kan en person, der har fået sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i henhold til dette direktiv, ikke henvise til denne anerkendelse med henblik på at opnå andre rettigheder i hjemlandet end dem, der følger af den erhvervsmæssige kvalifikation, han har erhvervet i denne medlemsstat, medmindre den pågældende kan godtgøre at have erhvervet yderligere erhvervsmæssige kvalifikationer i værtslandet.
(13) For at kunne fastlægge ordningen for anerkendelse i henhold til den generelle ordning er det nødvendigt at inddele de forskellige nationale niveauer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse i grupper. Disse grupper, som udelukkende fastlægges med henblik på anvendelsen af den generelle ordning, har ingen indflydelse på de nationale strukturer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse eller på medlemsstaternes beføjelser på dette område.
(14) Den ordning for anerkendelse, der er fastlagt med direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF ændres ikke. Det indebærer, at indehaveren af et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at den pågældende med positivt resultat har gennemgået et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst et års varighed, bør have adgang til et lovreguleret erhverv i en medlemsstat, der som adgangsbetingelse forudsætter et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at den pågældende har afsluttet en uddannelse af fire års varighed fra et universitet eller en anden højere læreanstalt, uanset hvilket niveau den krævede eksamen i værtslandet befinder sig på. Omvendt bør adgangen i de tilfælde, hvor adgangen til et lovreguleret erhverv forudsætter en uddannelse af mere end fire års varighed fra et universitet eller en anden højere læreanstalt, være forbeholdt indehavere af et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at den pågældende har afsluttet en uddannelse af mindst tre års varighed fra et universitet eller en anden højere læreanstalt.
(15) Da minimumsuddannelseskravene for adgang til erhverv, som er omfattet af den generelle ordning, ikke er harmoniseret, bør værtsmedlemsstaten have mulighed for at indføre en udligningsforanstaltning. Denne foranstaltning bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og bl.a. tage hensyn til ansøgerens erhvervserfaring. Erfaringen viser, at en egnethedsprøve eller en prøvetid efter migrantens eget valg er tilstrækkelig garanti for så vidt angår ansøgerens kvalifikationsniveau, og enhver undladelse af at give denne valgmulighed bør i hvert enkelt tilfælde være begrundet i et tvingende alment hensyn.
(16) For at fremme erhvervsudøveres frie bevægelighed og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau bør de forskellige faglige sammenslutninger og organisationer eller medlemsstater kunne foreslå fælles platforme på EU-plan. Der bør tages hensyn til disse initiativer på visse betingelser og til stadighed under iagttagelse af medlemsstaternes kompetence til at fastsætte kravene til erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelsen af erhverv på deres område og indholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer samt under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. Faglige sammenslutninger, der kan foreslå fælles platforme, bør være repræsenteret på nationalt og europæisk plan. En fælles platform er en samlet række kriterier, der gør det muligt at bygge bro over så mange som muligt af de væsentlige forskelle, der er blevet identificeret mellem kravene til uddannelserne i mindst to tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende erhverv. Disse kriterier kan f.eks. omfatte krav som supplerende uddannelse, prøvetid under en kvalificeret fagmands ansvar, en egnethedsprøve eller et obligatorisk minimumsniveau for erhvervserfaring, eller kombinationer heraf.
(17) For at tage højde for alle situationer, hvor der endnu ikke er nogen bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, bør den generelle ordning også omfatte tilfælde, som ikke er dækket af en særlig ordning, enten fordi det pågældende erhverv ikke er omfattet af en af disse ordninger, eller fordi ansøgeren, selv om erhvervet er omfattet af en sådan særlig ordning, af en særlig og usædvanlig årsag ikke opfylder betingelserne for at falde ind under den.
(18) Der bør ske en forenkling af de bestemmelser, der giver adgang til visse former for industri-, handels- og håndværksvirksomhed i medlemsstater, hvor disse erhverv er reguleret, når denne virksomhed er blevet udøvet i en anden medlemsstat i et rimeligt langt tidsrum, der ikke ligger for langt tilbage, idet der for disse former for virksomhed fortsat anvendes en ordning med automatisk anerkendelse, baseret på erhvervserfaringen.
(19) Den frie bevægelighed og den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter bør være baseret på det grundlæggende princip om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor minimumsuddannelseskravene er harmoniseret. Adgangen i medlemsstaterne til erhvervet som læge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder og farmaceut bør desuden være betinget af, at den pågældende har et bestemt uddannelsesbevis, som sikrer, at den pågældende har fulgt en uddannelse, som opfylder de fastsatte minimumskrav. Denne ordning bør suppleres af en række erhvervede rettigheder, som de uddannede erhvervsudøvere nyder godt af på visse betingelser.
(20) For at kunne tage højde for det særlige system for lægers og tandlægers erhvervsmæssige kvalifikationer og den tilknyttede fællesskabsret på området gensidig anerkendelse bør princippet om automatisk anerkendelse af læge- og tandlægespecialer, som er fælles for mindst to medlemsstater, fortsat finde anvendelse for alle specialer, der er anerkendt på tidspunktet for dette direktivs ikrafttrædelse. I et forsøg på at forenkle ordningen bør udvidelsen af den automatiske anerkendelse af nye lægespecialer efter tidspunktet for dette direktivs ikrafttrædelse derimod begrænses til de specialer, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Dette direktiv er desuden ikke til hinder for, at medlemsstaterne indbyrdes indfører en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i medfør af dette direktiv, efter deres egne regler.
(21) Automatisk anerkendelse af beviser for medicinsk grunduddannelse bør ikke berøre medlemsstaternes kompetence til at lade dette bevis supplere med erhvervsmæssig virksomhed.
(22) I alle medlemsstater bør tandlægeerhvervet anerkendes som et selvstændigt erhverv, der adskiller sig fra erhvervet som læge med eller uden odontostomatologi som speciale. Medlemsstaterne bør sikre, at uddannelsen til tandlæge giver den nødvendige kompetence inden for samtlige aktiviteter vedrørende forebyggelse, diagnosticering og behandling af misdannelser og sygdomme i tænderne, munden, kæberne og det omgivende væv. Tandlægeerhvervet bør udøves af indehavere af et uddannelsesbevis som tandlæge som omhandlet i dette direktiv.
(23) Der har ikke været ønske om at fastlægge en ensartet uddannelse af jordemødre i alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derimod have så stor frihed som muligt ved tilrettelæggelsen af jordemoderuddannelsen.
(24) Af hensyn til forenklingen af dette direktiv bør benævnelsen farmaceut anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed.
(25) Indehavere af uddannelsesbeviser som farmaceut er specialister på lægemiddelområdet og bør i princippet i alle medlemsstater have adgang til et minimum af virksomhed på dette område. At dette minimumsområde er fastsat i dette direktiv, bør ikke indebære nogen begrænsning af de former for virksomhed, som farmaceuter har adgang til i medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til biomedicinske analyser, og bør ikke give disse erhvervsudøvere noget monopol, idet indførelsen af et eventuelt monopol fortsat henhører under medlemsstaternes enekompetence. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan stille supplerende uddannelseskrav for adgangen til virksomhed, der ikke er omfattet af det samordnede minimumsområde. En værtsmedlemsstat, som stiller sådanne krav, bør således kunne lade disse være gældende for statsborgere, der er indehavere af uddannelsesbeviser, som automatisk anerkendes i henhold til dette direktiv.
(26) Med dette direktiv tilsigtes der ikke en samordning af alle betingelser for adgang til og udøvelse af virksomhed på det farmaceutiske område. Spørgsmål i forbindelse med den geografiske fordeling af apoteker og medicinudleveringsmonopol bør fortsat henhøre under medlemsstaternes kompetence. Dette direktiv ændrer ikke medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, som forbyder virksomheder at udøve visse former for farmaceutisk virksomhed, eller gør en sådan udøvelse betinget af, at en række betingelser er opfyldt.
(27) Bygningsværkers arkitektoniske udformning, deres kvalitet, deres harmoniske indføjning i omgivelserne og hensynet til det naturlige miljø og bymiljøet samt til den fælles og private kulturarv er af offentlig interesse. Den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser bør derfor være baseret på kvalitative og kvantitative kriterier, som sikrer, at indehaverne af anerkendte uddannelsesbeviser er i stand til at forstå og omsætte enkeltpersoners, samfundsgruppers og institutioners behov inden for fysisk planlægning, udformning, tilrettelæggelse og opførelse af bygningsværker, bevaring og udnyttelse af den bygningshistoriske arv og bevaring af den naturlige ligevægt.
(28) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og bestemmelserne om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for arkitekturområdet de jure eller de facto af personer med titlen arkitekt, enten alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Disse former for virksomhed eller visse af dem kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig ingeniører, der har fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet arkitekt anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser på arkitekturområdet, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed.
(29) Fremsætter en europæisk faglig sammenslutning eller et tilsvarende organ for et lovreguleret erhverv en begrundet anmodning om specifikke bestemmelser vedrørende anerkendelse af kvalifikationer på grundlag af koordinering af minimumsuddannelseskravene, tager Kommissionen stilling til behovet for at vedtage et forslag om ændring af dette direktiv.
(30) For at gøre ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer effektiv bør der fastsættes ensartede formkrav og procedureregler for gennemførelsen samt visse bestemmelser for udøvelsen af erhvervet.
(31) Et samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen vil lette gennemførelsen af dette direktiv og overholdelsen af de forpligtelser, som følger af det. Der bør derfor fastsættes bestemmelser for dette samarbejde.
(32) Indførelse af erhvervspas til fremme af informationsudvekslingen mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemland udstedt af faglige sammenslutninger og organisationer vil kunne lette erhvervsudøvernes mobilitet, især ved en hurtigere udveksling af informationer mellem værtslandet og hjemlandet. Dette erhvervspas bør gøre det muligt at følge med i karriereforløbet for de erhvervsudøvere, som etablerer sig i forskellige medlemsstater. Erhvervspas bør under fuldstændig overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne indeholde oplysninger om erhvervsudøverens uddannelse (universitetsuddannelse eller andre afsluttede uddannelsesforløb, kvalifikationer, erhvervserfaring), hans retmæssige etablering, eventuelle sanktioner, der er iværksat over for ham, og som vedrører hans erhverv, og detaljerne vedrørende den relevante kompetente myndighed.
(33) Oprettelsen af et net af kontaktpunkter, der skal informere og bistå borgerne i medlemsstaterne, vil gøre det muligt at sikre, at anerkendelsesordningen er gennemsigtig. Kontaktpunkterne meddeler de borgere, der anmoder herom, og Kommissionen alle oplysninger og adresser, der er nyttige ved anerkendelsesproceduren. Hver medlemsstats udpegelse af et enkelt kontaktpunkt i dette net berører ikke kompetencefordelingen på nationalt plan. Navnlig forhindrer den ikke, at der på nationalt plan kan udpeges flere kontorer, idet det kontaktpunkt, der udpeges i ovennævnte net, tager sig af koordineringen med de andre kontorer og om nødvendigt oplyser borgerne om det relevante kompetente kontor.
(34) Administrationen af de forskellige anerkendelsesordninger, som er indført ved sektordirektiverne og den generelle ordning, har vist sig at være tung og kompleks. Administrationen og ajourføringen af dette direktiv bør derfor forenkles for at tage højde for den videnskabelige og teknologiske udvikling, særlig når minimumsuddannelseskravene samordnes med henblik på automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser. Med henblik herpå bør der nedsættes et enkelt udvalg for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og der bør sikres en passende inddragelse af repræsentanter for de faglige organisationer også på europæisk plan.
(35) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
(36) En periodisk rapport om gennemførelsen af dette direktiv udarbejdet af medlemsstaterne og indeholdende statistiske data vil give mulighed for at fastslå virkningen af ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
(37) Der bør indføres en passende procedure for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv indebærer større vanskeligheder i en medlemsstat.
(38) Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til indretning af deres nationale ordning for social sikring og fastsættelsen af de former for virksomhed, der skal udøves som led i denne ordning.
(39) I betragtning af den hurtige teknologiske og videnskabelige udvikling er livslang læring af særlig betydning for en lang række erhverv. Det påhviler i den forbindelse medlemsstaterne at vedtage detaljerede bestemmelser for, hvordan erhvervsudøverne gennem passende videreuddannelse kan holde sig orienteret om den tekniske og videnskabelige udvikling.
(40) Målene for dette direktiv, nemlig rationalisering, forenkling og forbedring af bestemmelserne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(41) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 i forbindelse med erhvervet som notar.
(42) Dette direktiv berører for så vidt angår etableringsret og udveksling af tjenesteydelser ikke andre specifikke retlige bestemmelser vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. bestemmelser der er gældende på transportområdet, inden for forsikringsformidling og for revisorer. Direktivet berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for advokater med henblik på omgående etablering under værtsmedlemsstatens advokattitel bør omfattes af dette direktiv.
(43) Liberale erhverv, hvorved der i dette direktiv forstås erhverv, som udøves af enhver, der på grundlag af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer personligt, på eget ansvar og erhvervsmæssigt leverer intellektuelle ydelser i opdragsgiverens og almenhedens interesse, er omfattet af dette direktiv, for så vidt de liberale erhverv er lovregulerede. Udøvelsen af et liberalt erhverv kan i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten være omfattet af specifikke juridiske forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning og de autonomt fastsatte fagregler, som de respektive organisationer har fastlagt inden for rammerne heraf, og som er en garanti for og videreudvikler professionalisme, kvalitet og det til opdraggiveren bestående tillidsforhold.
(44) Dette direktiv anfægter ikke de nødvendige foranstaltninger, der iværksættes for at sikre et højt niveau for sundheds — og forbrugerbeskyttelse —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1 Formål
I dette direktiv fastsættes de regler, hvorefter en medlemsstat, der på sit område kræver bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv (i det følgende benævnt værtsmedlemsstaten), anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er opnået i en eller flere andre medlemsstater (i det følgende benævnt hjemlandet) og som giver indehaveren af de pågældende kvalifikationer ret til dér at udøve det samme erhverv, med henblik på adgang til og udøvelse af det pågældende erhverv.
Artikel 2 Anvendelsesområde
1. Dette direktiv gælder for enhver statsborger i en medlemsstat, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller som arbejdstager, herunder udøvere af et liberalt erhverv, i en anden medlemsstat end den, hvor han har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer.
2. Enhver medlemsstat kan i henhold til sin egen lovgivning give medlemsstaternes statsborgere, der er indehavere af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ikke er erhvervet i en medlemsstat, tilladelse til at udøve et lovreguleret erhverv, som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), på sit område. For de erhverv, der er omfattet af afsnit III, kapitel III, sker denne første anerkendelse under overholdelse af de i nævnte kapitel omhandlede mindstekrav til uddannelse.
3. Hvis der for et bestemt lovreguleret erhverv er indført andre specifikke ordninger i direkte forbindelse med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i et særskilt fællesskabsinstrument, finder de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv ikke anvendelse.
Artikel 3 Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) lovreguleret erhverv: en eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under ét, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf; især vil anvendelsen af en faglig titel, der ifølge love eller administrative bestemmelser er begrænset til en person, der er i besiddelse af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation, være en form for udøvelse. Såfremt første punktum i denne definition ikke finder anvendelse, sidestilles erhverv omhandlet i stk. 2 med et lovreguleret erhverv
b) erhvervsmæssige kvalifikationer: kvalifikationer, som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kursusbevis som omhandlet i artikel 11, litra a), nr. i), og/eller erhvervserfaring
c) uddannelsesbevis: eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for en erhvervskompetencegivende uddannelse, der overvejende har fundet sted i Fællesskabet, udstedt af en myndighed udpeget i overensstemmelse med love eller administrative bestemmelser i vedkommende medlemsstat. Såfremt første punktum i denne definition ikke finder anvendelse, sidestilles et uddannelsesbevis efter stk. 3 med et uddannelsesbevis
d) kompetente myndigheder: alle myndigheder eller organer, der af en medlemsstat er særligt bemyndiget til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger og til at modtage ansøgninger og træffe de i dette direktiv omhandlede afgørelser
e) lovreguleret uddannelse: enhver uddannelse, som er specifikt rettet mod udøvelse af et bestemt erhverv, og som består af et uddannelsesforløb, om fornødent suppleret med en erhvervsuddannelse, en praktisk uddannelse eller erhvervspraktik. Erhvervsuddannelsens, den praktiske uddannelses og erhvervspraktikkens struktur og niveau fastlægges ved den pågældende medlemsstats love og administrative bestemmelser eller kontrolleres eller godkendes af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå
f) erhvervserfaring: faktisk og lovmæssig udøvelse af et bestemt erhverv i en medlemsstat
g) prøvetid: udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtsmedlemsstaten på en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af videreuddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse. Bestemmelserne for prøvetid og bedømmelse heraf samt den indvandrende praktikants status fastsættes af den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten. Praktikantens status i værtsmedlemsstaten, navnlig med hensyn til opholdsret, arbejdsmarkedsmæssige og sociale forpligtelser, rettigheder og goder samt godtgørelser og løn, fastsættes af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med gældende fællesskabsret
h) egnethedsprøve: en kontrol udelukkende af ansøgerens faglige kundskaber, som foretages af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøgerens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i dette land. Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der på grundlag af en sammenligning mellem den uddannelse, der kræves i den pågældende medlemsstat, og den uddannelse, som ansøgeren har fået, ikke er omfattet af eksamensbeviset eller det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren fremlægger. Ved egnethedsprøven skal der tages hensyn til det forhold, at ansøgeren i hjemlandet eller det land, han kommer fra, er en kvalificeret fagmand. Prøven skal vedrøre fag, som vælges blandt dem, der er opført på listen, og hvortil kendskab er en væsentlig forudsætning for, at ansøgeren kan udøve det pågældende erhverv i værtsmedlemsstaten. Prøven kan ligeledes omfatte kendskabet til den faglige etik, der gælder for de pågældende former for virksomhed i værtsmedlemsstaten. De nærmere betingelser for egnethedsprøven og den status, der i værtsmedlemsstaten tilkommer den ansøger, der ønsker at forberede sig til egnethedsprøven i det pågældende land, fastsættes af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder
i) virksomhedsleder: en person, som i en virksomhed inden for det pågældende erhvervsområde har virket:
i) som leder af en virksomhed eller en filial af en virksomhed, eller
ii) som stedfortræder for indehaveren eller lederen af en virksomhed, såfremt denne stilling er forbundet med et ansvar svarende til det, der påhviler den indehaver eller leder, som vedkommende er stedfortræder for, eller
iii) i en ledende stilling med forretningsmæssige og/eller tekniske opgaver og med ansvar for mindst en af virksomhedens afdelinger.
2. Et erhverv udøvet af medlemmerne af en sammenslutning eller organisation, der er anført i bilag I, sidestilles med et lovreguleret erhverv. De sammenslutninger eller organisationer, der er nævnt i første afsnit, har især til formål at fremme og opretholde et højt niveau inden for den pågældende erhvervsgren. De har med henblik på virkeliggørelsen af denne målsætning modtaget en anerkendelse i en særlig form fra en medlemsstat, ligesom de udsteder et uddannelsesbevis til deres medlemmer, sikrer, at de overholder de faglige regler, som sammenslutningen eller organisationen har fastsat, og giver dem ret til at anvende en titel eller en forkortelse eller at opnå en stilling svarende til dette uddannelsesbevis. Når en medlemsstat anerkender en sammenslutning eller en organisation som omhandlet i første afsnit, underretter den Kommissionen, der offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Ethvert uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland sidestilles med et uddannelsesbevis, hvis indehaveren inden for det pågældende erhverv har en erhvervserfaring af tre års varighed på den medlemsstats område, som har anerkendt det pågældende bevis i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og den pågældende medlemsstat har attesteret erhvervserfaringen.
Artikel 4 Anerkendelsens virkninger
1. Værtsmedlemsstatens anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer giver den begunstigede adgang til i denne medlemsstat at optage det erhverv, som han er kvalificeret til i hjemlandet, og til at udøve det på samme vilkår som landets egne statsborgere.
2. Med henblik på dette direktiv er det erhverv, som ansøgeren ønsker at udøve i værtsmedlemsstaten, det samme som det, han er kvalificeret til i hjemlandet, hvis det omfatter sammenlignelige former for virksomhed.
AFSNIT II FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
Artikel 5 Princippet om fri udveksling af tjenesteydelser
1. Med forbehold af særlige bestemmelser i fællesskabsretten samt artikel 6 og 7 i dette direktiv må medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører erhvervsmæssige kvalifikationer, begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser i en anden medlemsstat,
a) hvis tjenesteyderen er lovligt etableret i en medlemsstat med henblik på at udøve samme erhverv i denne medlemsstat (i det følgende benævnt etableringsmedlemsstaten), og
b) hvis tjenesteyderen flytter til en anden medlemsstat og i etableringsmedlemsstaten har udøvet dette erhverv i mindst to år inden for de sidste ti år, der går forud for leveringen af tjenesteydelsen, når erhvervet ikke er lovreguleret i denne medlemsstat. Betingelsen, der kræver mindst to års erhvervsudøvelse, gælder ikke, hvis enten erhvervet eller uddannelsen til erhvervet er lovreguleret.
2. Bestemmelserne i dette afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor tjenesteyderen flytter til værtsmedlemsstatens område for midlertidigt og lejlighedsvis at udøve det erhverv, der er omhandlet i stk. 1. Tjenesteydelsens midlertidige og lejlighedsvise karakter vurderes fra sag til sag især på baggrund af ydelsens varighed, hyppighed, periodicitet og kontinuitet.
3. En tjenesteyder, der flytter til en anden medlemsstat, er underlagt de faglige, fagretlige eller administrative adfærdsregler, der er direkte knyttet til erhvervsmæssige kvalifikationer, såsom definition af erhvervet, benyttelse af titler og grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed, samt disciplinærbestemmelser, som gælder i værtsmedlemsstaten for personer, som dér udøver samme erhverv.
Artikel 6 Fritagelser
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, fritager værtsmedlemsstaten de tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, for at opfylde følgende krav, der stilles til erhvervsudøvere, der er etableret på værtsmedlemsstatens område: Tjenesteyderen underretter dog, forud eller i hastende tilfælde efterfølgende, det i litra b) omhandlede organ om udførelsen af tjenesteydelsen.
a) tilladelser fra og registrering eller optagelse i en faglig organisation eller et fagligt organ. For at de disciplinærbestemmelser, der gælder på medlemsstaternes område, lettere kan anvendes, jf. artikel 5, stk. 3, kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om enten midlertidig registrering, der sker automatisk, eller om proforma optagelse i en sådan faglig organisation eller et sådant fagligt organ, forudsat at en sådan bestemmelse på ingen måde forsinker eller vanskeliggør udførelsen af tjenesteydelsen og ikke medfører ekstraudgifter for tjenesteyderen. Den kompetente myndighed sender en genpart af den i artikel 7, stk. 1, omhandlede anmeldelse og i givet fald forlængelse til den relevante faglige organisation eller det relevante faglige organ, hvilket i denne forbindelse betragtes som automatisk midlertidig registrering eller proformaoptagelse; for de erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sikkerhed og sundhed, jf. artikel 7, stk. 4, eller som er omfattet af automatisk anerkendelse, jf. afsnit III, kapitel III, medsendes en genpart af de dokumenter, der er nævnt i artikel 7, stk. 2
b) optagelse i et offentligretligt socialsikringsorgan for med et forsikringsorgan at afregne tjenesteydelser udført til fordel for personer, der er omfattet af de sociale sikringsordninger.
Artikel 7 Anmeldelse, der skal indgives forud i tilfælde af tjenesteyderens flytning
1. Når tjenesteyderen første gang flytter fra en medlemsstat til en anden for at udføre tjenesteydelser, kan medlemsstaterne kræve, at han forud underretter den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten ved en skriftlig anmeldelse, der omfatter detaljerne vedrørende en eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar. Denne anmeldelse skal fornyes en gang om året, hvis tjenesteyderen agter at udføre midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i den pågældende medlemsstat i løbet af det pågældende år. Tjenesteyderen kan indgive anmeldelsen på en hvilken som helst måde.
2. Endvidere kan medlemsstaterne kræve, at anmeldelsen ledsages af følgende dokumenter, når tjenesteyderen første gang udfører tjenesteydelsen eller hvis der er tale om en væsentlig ændring af situationen, som er godtgjort i dokumenterne,
a) dokumentation for tjenesteyderens nationalitet
b) en attestation for, at tjenesteyderen er lovligt etableret i en medlemsstat for dér at udøve den pågældende virksomhed, og at det på tidspunktet for udstedelsen af attestationen ikke forbydes ham at udøve denne virksomhed, heller ikke midlertidigt
c) bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer
d) i de tilfælde, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, litra b), en hvilken som helst form for bevis på, at tjenesteyderen har udøvet den pågældende virksomhed i mindst to år i løbet af de sidste ti år
e) for erhverv inden for sikkerhedssektoren, bevis for, at den pågældende ikke er idømt nogen straffedom, såfremt medlemsstaten stiller krav herom for sine egne statsborgere.
3. Tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, når der i denne medlemsstat findes en lovreguleret titel for den pågældende erhvervsmæssige virksomhed. Titlen anføres på etableringsmedlemsstatens officielle sprog eller et af dennes officielle sprog, således at man undgår enhver forveksling med værtsmedlemsstatens titel. Hvis titlen ikke findes i etableringsmedlemsstaten, anfører tjenesteyderen på denne stats officielle sprog eller et af dennes officielle sprog, hvilket uddannelsesbevis han har. Undtagelsesvis udføres tjenesteydelsen under værtsmedlemsstatens titel for så vidt angår de tilfælde, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III.
4. Når tjenesteyderen første gang udfører en tjenesteydelse inden for lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i henhold til afsnit III, kapitel III, kan den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang udøver tjenesteydelsen. Den forudgående kontrol kan kun foretages, når formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed på grund af tjenesteyderens manglende erhvervsmæssige kvalifikationer, og når den ikke er mere omfattende end nødvendigt med henblik herpå. Den kompetente myndighed bestræber sig på inden højst en måned efter modtagelsen af anmeldelsen og de medfølgende dokumenter at underrette tjenesteyderen om enten sin beslutning om ikke at kontrollere hans kvalifikationer eller resultatet af en sådan kontrol. I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsinkelser, meddeler den kompetente myndighed inden for en måned tjenesteyderen grunden til forsinkelsen og tidshorisonten for en afgørelse, der skal være truffet senest to måneder efter modtagelse af den fuldstændige dokumentation. Hvis der er en væsentlig forskel mellem tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, og denne forskel kan skade den offentlige sikkerhed eller sundhed, skal værtsmedlemsstaten give tjenesteyderen mulighed for at bevise, at han har erhvervet den manglende viden eller kompetence, navnlig ved hjælp af en egnethedsprøve. Under alle omstændigheder skal udførelsen af tjenesteydelsen kunne begynde inden en måned efter, at der er truffet afgørelse i henhold til foregående afsnit. Foreligger der ikke svar fra den kompetente myndighed inden for de frister, der er fastsat i de foregående afsnit, kan tjenesteydelsen udføres. I de tilfælde, hvor kvalifikationerne er blevet bekræftet i overensstemmelse med dette stykke, leveres tjenesteydelsen under den faglige titel, der anvendes i værtsmedlemsstaten.
Artikel 8 Administrativt samarbejde
1. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten for hver udførelse af tjenesteydelser kræve relevante oplysninger om, at tjenesteyderen er lovligt etableret, om redelig adfærd og om, at tjenesteyderen ikke har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 56.
2. De kompetente myndigheder skal sikre udveksling af alle de oplysninger, der er nødvendige for, at klager fra en tjenestemodtager over en tjenesteyder kan behandles korrekt. Tjenestemodtageren skal underrettes om klagens resultat.
Artikel 9 Oplysninger til tjenestemodtagerne
Hvis tjenesteydelsen udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, eller under tjenesteyderens uddannelsesbevis, kan værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kræve, at tjenesteyderen, ud over andre oplysningskrav, som er fastlagt i fællesskabsretten, meddeler tjenestemodtageren alle eller visse af følgende oplysninger:
a) hvis tjenesteyderen er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, navnet på det pågældende register samt tjenesteyderens registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler, som findes i dette register
b) navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed, såfremt virksomheden er omfattet af en godkendelsesordning i etableringsmedlemsstaten
c) faglig sammenslutning eller lignende organ, som tjenesteyderen er optaget i
d) tjenesteyderens faglige titel eller, hvis en sådan titel ikke findes, uddannelsesbeviset og den medlemsstat, i hvilken det er tildelt
e) hvis tjenesteyderen udøver en momspligtig virksomhed, det registreringsnummer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag
f) eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar.
AFSNIT III ETABLERINGSFRIHED
KAPITEL I Generel ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser
Artikel 10 Anvendelsesområde
Dette kapitel gælder for alle erhverv, som ikke er omfattet af kapitel II og III i dette afsnit, og i følgende tilfælde, hvor en ansøger af specifikke og særlige årsager ikke opfylder kravene i disse kapitler:
a) for virksomhed som anført i bilag IV, hvis migranten ikke opfylder kravene i artikel 17, 18 og 19
b) for læger på grunduddannelsesniveau og speciallæger, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og for tandlæger, specialtandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, hvis migranten ikke opfylder kravene til faktisk og retmæssig erhvervserfaring som omhandlet i artikel 23, 27, 33, 37, 39, 43 og 49
c) for arkitekter, hvis migranten er i besiddelse af et uddannelsesbevis, der ikke er anført i bilag V, punkt 5.7
d) med forbehold af artikel 21, stk. 1, samt artikel 23 og 27 for læger, sygeplejersker, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, der er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver adgang til en titel anført i bilag V, punkt 5.1.1, 5.2.2, 5.3.2, 5.4.2, 5.5.2, 5.6.2 og 5.7.1, og udelukkende med henblik på anerkendelse af det relevante speciale
e) for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og for specialsygeplejersker, der er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver adgang til en titel anført i bilag V, punkt 5.2.2, hvis migranten ansøger om anerkendelse i en anden medlemsstat, hvor det relevante erhverv udøves af specialsygeplejersker, der ikke er i besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
f) for sygeplejersker, der ikke er i besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, hvis migranten ansøger om anerkendelse i en anden medlemsstat, hvor det relevante erhverv udøves af sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, af specialsygeplejersker, der ikke er i besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, eller af specialsygeplejersker, der er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver adgang til en titel anført i bilag V, punkt 5.2.2
g) for migranter der opfylder kravene i artikel 3, stk. 3.
Artikel 11 Kvalifikationsniveauer
Med henblik på anvendelsen af artikel 13 placeres de faglige kvalifikationer på de nedenfor beskrevne niveauer:
a) et kursusbevis udstedt af en kompetent myndighed i hjemlandet, udpeget ifølge denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser, for
i) enten en uddannelse, som ikke er omfattet af et certifikat eller et eksamensbevis efter litra b), c), d) eller e), eller en specifik eksamen uden forudgående uddannelse eller udøvelse af erhvervet i en medlemsstat på fuld tid i tre på hinanden følgende år eller på deltid i en periode af tilsvarende varighed i løbet af de forudgående ti år
ii) eller en almen uddannelse på primær- eller sekundærtrinnet, der attesterer, at indehaveren er i besiddelse af almene kundskaber.
b) et certifikat for gennemførelsen af et uddannelsesforløb på sekundærtrinnet
i) enten en almen uddannelse suppleret med et andet, eventuelt erhvervsrettet, uddannelsesforløb end dem, der er nævnt i litra c), og/eller med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der kræves ud over det pågældende uddannelsesforløb
ii) eller en teknisk eller erhvervsfaglig uddannelse i givet fald suppleret med et erhvervsrettet uddannelsesforløb som omhandlet i nr. i) og/eller med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der kræves ud over det pågældende uddannelsesforløb.
c) et eksamensbevis for
i) enten en anden postgymnasial uddannelse end den, der er nævnt i litra d) og e), af mindst et års varighed eller af tilsvarende længde på deltidsbasis, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemførelse af det uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og højere læreanstalter, eller gennemførelse af tilsvarende skoleuddannelse på sekundærtrinnet, samt den erhvervsmæssige uddannelse, der eventuelt kræves ud over denne postgymnasiale uddannelse
ii) eller, hvis det drejer sig om et lovreguleret erhverv, en uddannelse med særlig struktur som omhandlet i bilag II, der svarer til uddannelsesniveauet i nr. i), og som har et tilsvarende fagligt niveau og sætter den pågældende i stand til at opnå en stilling med tilsvarende ansvar og opgaver. Listen i bilag II kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, for at tage hensyn til uddannelser, der opfylder kravene i første punktum.
d) et eksamensbevis for et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst tre års og ikke over fire års varighed eller af tilsvarende varighed på deltidsbasis, der er gennemgået ved et universitet eller en højere læreanstalt eller en uddannelsesinstitution med samme uddannelsesniveau, samt den erhvervsmæssige uddannelse, der eventuelt kræves ud over dette postgymnasiale uddannelsesforløb
e) et eksamensbevis for gennemførelsen af et postgymnasialt uddannelsesforløb af mindst fire års varighed eller af tilsvarende varighed på deltidsbasis ved et universitet eller en højere læreanstalt eller en anden institution på samme niveau samt den erhvervsuddannelse, der eventuelt kræves ud over dette postgymnasiale uddannelsesforløb.
Artikel 12 Sidestilling af uddannelsesbeviser
Med et uddannelsesbevis, der attesterer en uddannelse som omhandlet i artikel 11, også med hensyn til det pågældende niveau, sidestilles ethvert uddannelsesbevis eller samtlige sådanne uddannelsesbeviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, hvis der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Fællesskabet, og som i den pågældende medlemsstat anerkendes som værende på tilsvarende niveau, og hvis der i denne medlemsstat til disse beviser er knyttet de samme rettigheder vedrørende adgang til og udøvelse af et erhverv, eller som kvalificerer til udøvelsen af det pågældende erhverv. Med et sådant uddannelsesbevis sidestilles ligeledes, på samme betingelser som anført i stk. 1, enhver erhvervsmæssig kvalifikation, som uden at opfylde kravene i henhold til hjemlandets lovbestemmelser eller administrativt fastsatte bestemmelser om adgangen til at optage eller udøve et erhverv giver den pågældende erhvervede rettigheder i henhold til disse bestemmelser. Dette finder især anvendelse, såfremt hjemlandet stiller krav om et højere niveau for adgang til et erhverv og dets udøvelse, og såfremt en person, der tidligere har gennemført en uddannelse, som ikke opfylder de nye kvalifikationskrav, kan gøre brug af de erhvervede rettigheder i medfør af nationale love og administrative bestemmelser. I sådanne tilfælde betragter værtslandet efter artikel 13 den tidligere erhvervede uddannelse som svarende til niveauet for den nye uddannelse.
Artikel 13 Betingelser for anerkendelse
1. Når der i en værtsmedlemsstat kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal denne medlemsstats kompetente myndighed give ansøgeren mulighed for at få adgang til dette erhverv og udøve det på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere, hvis han er i besiddelse af det kursus- eller uddannelsesbevis, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for at få adgang til eller for at udøve det samme erhverv. Kursus- eller uddannelsesbeviserne skal opfylde følgende betingelser:
a) de skal være udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser
b) de skal attestere, at den pågældende har erhvervsmæssige kvalifikationer, der mindst svarer til et niveau, der ligger umiddelbart forud for det, der kræves i værtsmedlemsstaten, som omhandlet i artikel 11.
2. Tilladelse til adgang til eller udøvelse af erhvervet som omhandlet i stk. 1 skal også gives til en ansøger, som på fuldtidsbasis har udøvet det i nævnte stykke omhandlede erhverv i to år i løbet af de forudgående ti år i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret, og hvis han er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser. Kursus- eller uddannelsesbeviserne skal opfylde følgende betingelser: Den i første afsnit omhandlede erhvervserfaring på to år kan dog ikke kræves, når det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren er i besiddelse af, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1, e), på de kvalifikationsniveauer som er beskrevet i artikel 11, litra b), c), d) eller e). Som lovregulerede uddannelser på det i artikel 11, litra c), beskrevne niveau betragtes dem, der er omhandlet i bilag III. Listen i bilag III kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, for at tage hensyn til lovregulerede uddannelser, som har et tilsvarende fagligt niveau og sætter den pågældende i stand til at opnå en stilling med tilsvarende ansvar og opgaver.
a) de skal være udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser
b) de skal attestere, at den pågældende er i besiddelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der mindst svarer til et niveau, der ligger umiddelbart forud for det, der kræves i værtsmedlemsstaten, som omhandlet i artikel 11
c) de skal attestere, at indehaveren er forberedt til at udøve det pågældende erhverv.
3. Værtsmedlemsstaten tillader uanset stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv på dets område, når adgangen hertil er betinget af, at den pågældende har et bevis for uddannelse, der er udstedt for en uddannelse på videregående niveau eller universitetsniveau af en varighed på fire år, og ansøgeren har et bevis for uddannelse, som omtalt i artikel 11, litra c).
Artikel 14 Udligningsforanstaltninger
1. Artikel 13 er ikke til hinder for, at værtsmedlemsstaten af ansøgeren kræver, at han gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve, såfremt:
a) varigheden af den uddannelse, som han i henhold til artikel 13, stk. 1 eller 2, dokumenterer at have gennemgået, er mindst et år kortere end den uddannelsestid, der kræves i værtsmedlemsstaten
b) den uddannelse, han har fået, omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, som er foreskrevet i værtsmedlemsstaten
c) det lovregulerede erhverv i værtsmedlemsstaten omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv i ansøgerens hjemland, jf. artikel 4, stk. 2, og denne forskel er karakteriseret ved en særlig uddannelse, som kræves i værtsmedlemsstaten, og som omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af ansøgeren fremlagte kursus- eller uddannelsesbevis.
2. Hvis værtsmedlemsstaten gør brug af den i stk. 1 fastsatte mulighed, skal det give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. Finder en medlemsstat, at det for så vidt angår et bestemt erhverv er nødvendigt at fravige reglen om, at ansøgeren har ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve i henhold til første afsnit, underretter den forud herfor de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den fremlægger passende begrundelse for fravigelsen. Finder Kommissionen efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, at den i andet afsnit omhandlede fravigelse ikke er hensigtsmæssig, eller at den ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten, anmoder den inden tre måneder den pågældende medlemsstat om at undlade at træffe den påtænkte foranstaltning. Har Kommissionen ikke reageret inden udløbet af denne frist, kan fravigelsen anvendes.
3. For de erhverv, hvis udøvelse kræver et præcist kendskab til den nationale ret, og som i det væsentlige og til stadighed består i at rådgive og/eller yde bistand vedrørende den nationale ret, kan værtsmedlemsstaten som en undtagelse fra princippet i stk. 2 om, at ansøgeren har ret til at vælge, kræve enten en prøvetid eller en egnethedsprøve. Dette gælder også i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, litra b), c) og d), vedrørende læger og tandlæger, litra f) hvis migranten ansøger om anerkendelse i en anden medlemsstat, hvor det relevante erhverv udøves af sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje og specialsygeplejersker, der er i besiddelse af et specialuddannelsesbevis, udstedt efter gennemførelse af en uddannelse, som giver adgang til en titel anført i bilag V, punkt 5.2.2, og for artikel 10, litra g). I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10, litra a), kan værtsmedlemsstaten kræve en prøvetid eller en egnethedsprøve, hvis migranten har tænkt sig at udøve erhvervsvirksomhed som selvstændig eller som leder af en virksomhed, der kræver kendskab til og anvendelse af de specifikke gældende nationale bestemmelser, hvis dette kendskab til og denne anvendelse af disse bestemmelser kræves af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder for medlemsstatens egne statsborgeres adgang til dette erhverv.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b) og c), forstås ved fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige, fag eller discipliner, som er væsentlige for udøvelsen af erhvervet, og med hensyn til hvilke den uddannelse, migranten har fået, udviser væsentlige forskelle i varighed og indhold i forhold til den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten.
5. Stk. 1 anvendes under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Hvis værtsmedlemsstaten således agter at kræve af ansøgeren, at han gennemgår en prøvetid eller går op til en egnethedsprøve, skal den forud herfor kontrollere, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring i en medlemsstat eller et tredjeland, helt eller delvist udligner den i stk. 4 omhandlede væsentlige forskel.
Artikel 15 Fritagelse for udligningsforanstaltninger på grundlag af fælles platforme
1. I denne artikel forstås ved fælles platforme en samlet række kriterier for erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan udligne de væsentlige forskelle, der er blevet identificeret mellem de enkelte medlemsstaters krav til uddannelsen til et bestemt erhverv. De væsentlige forskelle identificeres ved at sammenligne varighed og indhold af uddannelsen i mindst to tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende erhverv. Forskellene mellem uddannelsernes indhold kan skyldes væsentlige forskelle i den erhvervsmæssige virksomheds bredde.
2. Fælles platforme i henhold til stk. 1 kan forelægges Kommissionen af medlemsstater eller af faglige sammenslutninger eller organisationer, der er repræsentative på nationalt og europæisk plan. Hvis Kommissionen efter høring af medlemsstaterne finder, at et udkast til fælles platform letter den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, kan den forelægge udkast til foranstaltninger med henblik på vedtagelse efter proceduren i artikel 58, stk. 2.
3. Når ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer opfylder de kriterier, der er fastlagt i den foranstaltning, som er vedtaget efter stk. 2, fritager værtsmedlemsstaten ansøgeren for de i artikel 14 omhandlede udligningsforanstaltninger.
4. Stk. 1-3 berører ikke medlemsstaternes kompetence til at fastsætte kravene til erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelsen af erhverv på deres område og indholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer.
5. Hvis en medlemsstat mener, at de kriterier, som er fastsat i en foranstaltning, der er vedtaget i henhold til stk. 2, ikke længere giver tilstrækkelige garantier for erhvervsmæssige kvalifikationer, meddeler den dette til Kommissionen, som i givet fald forelægger et udkast til foranstaltning efter proceduren i artikel 58, stk. 2.
6. Kommissionen forelægger senest den 20. oktober 2010 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne artikel, samt i givet fald forslag til ændring af artiklen.
KAPITEL II Anerkendelse af erhvervserfaring
Artikel 16 Krav vedrørende erhvervserfaring
Hvis adgang til eller udøvelse af en af de i bilag IV anførte former for virksomhed i en medlemsstat er afhængig af besiddelse af almene, forretningsmæssige eller faglige kundskaber og færdigheder, anerkender medlemsstaten som tilstrækkeligt bevis for disse kundskaber og færdigheder den forudgående udøvelse af den pågældende virksomhed i en anden medlemsstat. Udøvelsen skal have fundet sted i overensstemmelse med artikel 17, 18 og 19.
Artikel 17 Virksomhed opført i liste I i bilag IV
1. For de i liste I i bilag IV opførte former for virksomhed skal den forudgående udøvelse af den pågældende virksomhed have fundet sted:
a) i seks på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller
b) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående uddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
c) i fire på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
d) i tre på hinanden følgende år som selvstændig, hvis den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager, eller
e) i fem på hinanden følgende år i en ledende stilling, heraf mindst tre år med tekniske opgaver og med ansvar for mindst en afdeling af virksomheden, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.
2. I de i litra a) og d) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end ti år forud for den dato, hvor den fuldt dokumenterede ansøgning fremlægges for den i artikel 56 omhandlede kompetente myndighed.
3. Stk. 1, litra e), finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der henhører under ex 855 i ISIC-nomenklaturen, frisørsaloner.
Artikel 18 Virksomhed opført i liste II i bilag IV
1. For de i liste II i bilag IV opførte former for virksomhed skal den forudgående udøvelse af den pågældende virksomhed have fundet sted:
a) i fem på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller
b) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående uddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
c) i fire på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde på mindst to år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
d) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager, eller
e) i fem på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
f) i seks på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.
2. I de i litra a) og d) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end ti år forud for den dato, hvor den fuldt dokumenterede ansøgning fremlægges for den i artikel 56 omhandlede kompetente myndighed.
Artikel 19 Virksomhed opført i liste III i bilag IV
1. For de i liste III i bilag IV opførte former for virksomhed skal den forudgående udøvelse af den pågældende virksomhed have fundet sted:
a) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller
b) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende, eller
c) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, hvis den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst tre år som arbejdstager, eller
d) i tre på hinanden følgende år som arbejdstager, hvis den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.
2. I de i litra a) og c) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end ti år forud for den dato, hvor den fuldt dokumenterede ansøgning fremlægges for den i artikel 56 omhandlede kompetente myndighed.
Artikel 20 Ændring af listerne over former for virksomhed i bilag IV
De i bilag IV indeholdte lister over former for virksomhed, som i medfør af artikel 16 er omfattet af anerkendelse af erhvervserfaring, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på ajourføring eller tydeliggørelse af nomenklaturen, forudsat at dette ikke indebærer en ændring af virksomheden i de enkelte kategorier.
KAPITEL III Anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
Afdeling 1 Almindelige bestemmelser
Artikel 21 Princippet om automatisk anerkendelse
1. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger, for specialtandlæger, for dyrlæger, for farmaceuter og for arkitekter, jf. henholdsvis bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.6.2 og 5.7.1, som er i overensstemmelse med de mindstekrav til uddannelse, der er omhandlet i henholdsvis artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 44 og 46, ved at give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af disse former for erhvervsmæssig virksomhed. Uddannelsesbeviserne skal være udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder og i givet fald være ledsaget af det tilhørende certifikat, jf. henholdsvis bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.6.2 og 5.7.1. Bestemmelserne i første og andet afsnit berører ikke de i artikel 23, 27, 33, 37, 39 og 49 omhandlede erhvervede rettigheder.
2. Medlemsstaterne anerkender med henblik på udøvelse af virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af deres sociale sikringsordninger de i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbeviser, der udstedes til medlemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med mindstekravene til uddannelse i artikel 28. Bestemmelserne i første afsnit berører ikke de i artikel 30 omhandlede erhvervede rettigheder.
3. Medlemsstaterne anerkender de i bilag V, punkt 5.5.2, anførte uddannelsesbeviser for jordemødre, der udstedes til medlemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater, som er i overensstemmelse med de i artikel 40 omhandlede mindstekrav til uddannelse, og som opfylder retningslinjerne i artikel 41, ved at give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af denne form for erhvervsmæssig virksomhed. Denne bestemmelse berører ikke de i artikel 23 og 43 omhandlede erhvervede rettigheder.
4. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at lade uddannelsesbeviser omhandlet i bilag V, punkt 5.6.2, få gyldighed med henblik på oprettelse af nye apoteker med adgang for offentligheden. I forbindelse med anvendelsen af dette stykke betragtes apoteker, der har været åbne i mindre end tre år, også som nye apoteker.
5. De i bilag V, punkt 5.7.1, anførte uddannelsesbeviser for arkitekter, der anerkendes automatisk i henhold til stk. 1, vedrører en uddannelse, der er påbegyndt tidligst i løbet af det i nævnte bilag anførte akademiske referenceår.
6. Medlemsstaterne gør adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som læge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder og farmaceut betinget af besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. henholdsvis bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2, der yder garanti for, at den pågældende gennem hele sin uddannelse har erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er omhandlet i henholdsvis artikel 24, stk. 3, artikel 31, stk. 6, artikel 34, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 40, stk. 3, og artikel 44, stk. 3. De kundskaber og færdigheder, der er omhandlet i artikel 24, stk. 3, artikel 31, stk. 6, artikel 34, stk. 3, artikel 38, stk. 3, artikel 40, stk. 3, og artikel 44, stk. 3, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen for så vidt angår uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
7. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de love og administrative bestemmelser, de vedtager om udstedelse af uddannelsesbeviser på det område, der er omfattet af dette kapitel. De underretter desuden de øvrige medlemsstater om uddannelsesbeviser på det område, der er omhandlet i afdeling 8. Kommissionen offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende, hvori den angiver de benævnelser, medlemsstaterne har vedtaget for uddannelsesbeviserne, og, hvis det er relevant, det organ, der udsteder uddannelsesbeviset, det certifikat, der ledsager beviset, og den tilsvarende faglige titel, jf. henholdsvis bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2, 5.6.2 og 5.7.1.
Artikel 22 Fælles bestemmelser vedrørende uddannelse
For så vidt angår uddannelser omhandlet i artikel 24, 25, 28, 31, 34, 35, 38, 40, 44 og 46:
a) kan medlemsstaterne give tilladelse til deltidsuddannelse på de af de kompetente myndigheder godkendte betingelser; disse myndigheder sikrer, at denne uddannelse med hensyn til den samlede varighed, niveauet og kvaliteten svarer til heltidsuddannelsen
b) skal efter- og videreuddannelse i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats egne retningslinjer sikre, at personer, der har afsluttet deres studium, er i stand at følge den faglige udvikling i det omfang, der er nødvendigt for at opretholde en sikker og effektiv udøvelse af erhvervet.
Artikel 23 Erhvervede rettigheder
1. Når de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger, for specialtandlæger, for dyrlæger, for jordemødre og for farmaceuter, og som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, ikke opfylder alle de uddannelseskrav, der er omhandlet i artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 40 og 44, anerkender enhver medlemsstat — med forbehold af særlige erhvervede rettigheder for disse erhverv — som tilstrækkeligt bevis de uddannelsesbeviser, der er udstedt af disse medlemsstater, når de vedrører en uddannelse, der er påbegyndt inden de referencedatoer, der er anført i bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2, hvis de er ledsaget af et certifikat, der bekræfter, at indehaverne i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
2. De samme bestemmelser gælder for uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger, for specialtandlæger, for dyrlæger, for jordemødre og for farmaceuter, og som er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, selv om de ikke opfylder alle de mindstekrav til uddannelse, der er omhandlet i artikel 24, 25, 31, 34, 35, 38, 40 og 44, når de vedrører en uddannelse, der er påbegyndt inden: De i første afsnit omhandlede uddannelsesbeviser giver ret til udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed på hele Tysklands område på samme vilkår som de uddannelsesbeviser, der udstedes af de kompetente tyske myndigheder, jf. bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2.
a) den 3. oktober 1990 for så vidt angår læger på grunduddannelsesniveau, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger på grunduddannelsesniveau og specialtandlæger, dyrlæger, jordemødre og farmaceuter og
b) den 3. april 1992 for speciallægers vedkommende.
3. Med forbehold af artikel 37, stk. 1, anerkender medlemsstaterne de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, og for dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og som er udstedt af det tidligere Tjekkoslovakiet, eller hvis uddannelsen er påbegyndt, for Den Tjekkiske Republiks eller Slovakiets vedkommende, inden den 1. januar 1993, når en af de to ovennævnte medlemsstaters myndigheder attesterer, at disse uddannelsesbeviser på deres område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbeviser, de udsteder, og for arkitekter som de uddannelsesbeviser, der for disse medlemsstaters vedkommende er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, og som dyrlæge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, og som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udøvelse af disse former for virksomhed. Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på deres områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
4. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger og specialtandlæger, og for dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og som er udstedt af det tidligere Sovjetunionen, eller hvis uddannelse er påbegyndt når en af de tre ovennævnte medlemsstaters myndigheder attesterer, at disse uddannelsesbeviser på deres område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbeviser, de udsteder, og for arkitekter som de beviser, der for disse medlemsstaters vedkommende er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, som tandlæge og specialtandlæge, og som dyrlæge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, og som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udøvelse af disse former for virksomhed. Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på deres områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år. For så vidt angår uddannelsesbeviser for dyrlæger, der er udstedt af det tidligere Sovjetunionen, eller hvis uddannelse for Estlands vedkommende er påbegyndt inden den 20. august 1991, skal den i foregående afsnit nævnte attestation være ledsaget af et certifikat udstedt af de estiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de syv år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på Estlands område har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst fem på hinanden følgende år.
a) for Estlands vedkommende inden den 20. august 1991
b) for Letlands vedkommende inden den 21. august 1991
c) for Litauens vedkommende inden den 11. marts 1990
5. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, for tandlæger og specialtandlæger, og for dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter, som medlemsstaternes statsborgere er i besiddelse af, og som er blevet udstedt af det tidligere Jugoslavien, eller hvis uddannelse for Sloveniens vedkommende er påbegyndt inden den 25. juni 1991, når ovennævnte medlemsstats myndigheder attesterer, at disse uddannelsesbeviser på deres område har samme juridiske værdi som de uddannelsesbeviser, de udsteder, og for arkitekter som de uddannelsesbeviser, der for denne medlemsstats vedkommende er omhandlet i bilag VI, punkt 6, for så vidt angår adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau eller speciallæge, som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, som tandlæge og specialtandlæge, og som dyrlæge, jordemoder og farmaceut for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, og som arkitekt for så vidt angår den virksomhed, der er omhandlet i artikel 48, og udøvelse af disse former for virksomhed. Attestationen skal være ledsaget af et certifikat udstedt af de samme myndigheder, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt på deres områder har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
6. Medlemsstaterne anerkender som tilstrækkeligt bevis for de af medlemsstaternes statsborgere, hvis uddannelsesbeviser for læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre og farmaceuter ikke svarer til de benævnelser, der er angivet for den pågældende medlemsstat i bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2, de uddannelsesbeviser, der er udstedt af disse medlemsstater, og som er ledsaget af et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det i første afsnit omhandlede certifikat attesterer, at de pågældende uddannelsesbeviser er udstedt som bevis for en uddannelse, der er i overensstemmelse med henholdsvis artikel 24, 25, 28, 31, 34, 35, 38, 40 og 44 i dette direktiv, og at den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestiller dem med dem, der er anført i bilag V, punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3, 5.1.4, 5.2.2, 5.3.2, 5.3.3, 5.4.2, 5.5.2 og 5.6.2.
Afdeling 2 Læge
Artikel 24 Den medicinske grunduddannelse
1. Adgang til den medicinske grunduddannelse forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksamensbevis eller certifikat, som giver ham adgang til det pågældende studium ved et universitet.
2. Den medicinske grunduddannelse omfatter mindst seks års studier eller 5500 timers teoretisk og praktisk undervisning ved et universitet eller under tilsyn af et universitet. For personer, som påbegyndte deres studier inden den 1. januar 1972, kan den i første afsnit omhandlede uddannelse omfatte en praktisk heltidsuddannelse på universitetsniveau af seks måneders varighed under tilsyn af de kompetente myndigheder.
3. Den medicinske grunduddannelse skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som lægegerningen bygger på, samt en god forståelse af videnskabelig metode, herunder principperne for måling af biologiske funktioner, vurdering af videnskabeligt fastlagte kendsgerninger og bedømmelse af oplysningerne
b) tilstrækkeligt kendskab til raske og syge menneskers anatomi, funktioner og adfærd, samt til sammenhængen mellem menneskets sundhedstilstand og dets fysiske og sociale miljø
c) fyldestgørende kendskab til kliniske discipliner og behandlinger, som giver den pågældende et sammenhængende billede af de mentale og fysiske sygdomme, af lægegerningen set ud fra den profylaktiske, den diagnostiske og den terapeutiske synsvinkel, og af den menneskelige forplantning
d) passende klinisk erfaring på sygehuse under passende tilsyn.
Artikel 25 Speciallægeuddannelsen
1. Adgang til speciallægeuddannelsen forudsætter gennemførelse og godkendelse af seks års studier inden for det i artikel 24 omhandlede uddannelsesforløb, som har ført til erhvervelse af relevante grundlæggende medicinske kundskaber.
2. Speciallægeuddannelsen omfatter teoretisk og praktisk undervisning, der finder sted på et universitet, på et universitetssygehus eller efter omstændighederne i en anden institution inden for sundhedsområdet, der er godkendt til dette formål af de kompetente myndigheder eller organer. Medlemsstaterne drager omsorg for, at varigheden af de i bilag V, punkt 5.1.3, anførte speciallægeuddannelser ikke er mindre end den i samme punkt anførte varighed. Uddannelsen finder sted under tilsyn af de kompetente myndigheder eller organer. Den omfatter speciallægekandidatens personlige deltagelse i de pågældende afdelingers virksomhed og ansvar.
3. Uddannelsen gennemføres på heltidsbasis ved bestemte institutioner, der er anerkendt af de kompetente myndigheder. Den indebærer, at den pågældende læge deltager i samtlige lægelige aktiviteter, herunder vagter, i den afdeling, hvor uddannelsen foregår, således at han igennem hele arbejdsugen året igennem anvender hele sin arbejdsindsats på denne praktiske og teoretiske uddannelse på de af de kompetente myndigheder fastsatte betingelser. Stillingen aflønnes derfor med et passende beløb.
4. Medlemsstaterne gør udstedelsen af et uddannelsesbevis for speciallægeuddannelsen betinget af besiddelse af et af de beviser for medicinsk grunduddannelse, der er anført i bilag V, punkt 5.1.1.
5. De i bilag V, punkt 5.1.3, anførte mindstekrav til uddannelsens varighed kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning heraf til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Artikel 26 Benævnelser for speciallægeuddannelser
De i artikel 21 omhandlede uddannelsesbeviser for speciallæger er de beviser, som udstedes af de i bilag V, punkt 5.1.2, anførte kompetente myndigheder eller organer, og som for den pågældende speciallægeuddannelses vedkommende svarer til de benævnelser, der anvendes i de enkelte medlemsstater, og som er anført i bilag V, punkt 5.1.3. Nye lægespecialer, som er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne, kan tilføjes til bilag V, punkt 5.1.3, efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på ajourføringen af dette direktiv under hensyn til ændringer i de nationale lovgivninger.
Artikel 27 Speciallægers særlige erhvervede rettigheder
1. Enhver værtsmedlemsstat kan for speciallæger, hvis speciallægeuddannelse på deltidsbasis er omfattet af love eller administrative bestemmelser, der var i kraft den 20. juni 1975, og som påbegyndte deres speciallægeuddannelse senest den 31. december 1983, kræve, at deres uddannelsesbeviser skal være ledsaget af et certifikat, der bekræfter, at de i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt har udøvet de pågældende former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år.
2. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for speciallæger, der er udstedt i Spanien til læger, der har afsluttet en speciallægeuddannelse inden den 1. januar 1995, selv om uddannelsen ikke opfylder de i artikel 25 omhandlede mindstekrav til uddannelse, hvis disse beviser er ledsaget af et certifikat udstedt af de kompetente spanske myndigheder, der bekræfter, at de pågældende personer har bestået den særlige prøve i erhvervsmæssig kompetence, der er afholdt i forbindelse med de i kongeligt dekret 1497/99 fastsatte ekstraordinære reguleringsforanstaltninger med det formål at påvise, at disse personer har det samme kundskabs- og færdighedsniveau som de læger, der er i besiddelse af et af de uddannelsesbeviser for speciallæger, der er anført i bilag V, punkt 5.1.2 og 5.1.3, for Spanien.
3. De medlemsstater, der har ophævet de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om udstedelse af de i bilag V, punkt 5.1.2, og 5.1.3, anførte uddannelsesbeviser for speciallæger, og som har truffet foranstaltninger vedrørende erhvervede rettigheder til fordel for deres egne statsborgere, indrømmer de øvrige medlemsstaters statsborgere ret til at nyde godt af disse foranstaltninger, hvis deres uddannelsesbeviser er udstedt inden det tidspunkt, hvor værtsmedlemsstaten ophørte med at udstede uddannelsesbeviser for det pågældende speciale. Datoerne for ophævelse af disse bestemmelser fremgår af bilag V, punkt 5.1.3.
Artikel 28 Uddannelsen til alment praktiserende læge
1. Adgang til den særlige uddannelse til alment praktiserende læge forudsætter gennemførelse og godkendelse af seks års studier som en del af det i artikel 24 omhandlede uddannelsesforløb.
2. Den særlige uddannelse til alment praktiserende læge, der fører til erhvervelse af uddannelsesbeviser, som udstedes inden den 1. januar 2006, omfatter mindst to års studier på heltidsbasis. For uddannelsesbeviser, der udstedes efter denne dato, omfatter uddannelsen mindst tre års studier på heltidsbasis. Hvis det i artikel 24 omhandlede uddannelsesforløb omfatter en praktisk uddannelse, der finder sted på godkendte sygehuse, der råder over egnet udstyr og egnede afdelinger inden for almen medicin, eller hos en godkendt alment praktiserende læge eller i et godkendt lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste, kan varigheden af denne praktiske uddannelse godskrives, dog højst med ét år, som en del af den varighed, der er fastsat i første afsnit for uddannelsesbeviser, som udstedes efter den 1. januar 2006. Kun de medlemsstater, hvor varigheden af den særlige uddannelse til alment praktiserende læge inden 1. januar 2001 var på to år, kan benytte sig af den i andet afsnit omhandlede mulighed.
3. Den særlige uddannelse til alment praktiserende læge gennemføres på heltidsbasis under tilsyn af de kompetente myndigheder eller organer. Den er i højere grad praktisk end teoretisk orienteret. Den praktiske del af uddannelsen finder sted dels i mindst seks måneder på godkendte sygehuse, der råder over egnet udstyr og egnede afdelinger, dels i mindst seks måneder hos en godkendt alment praktiserende læge eller i et godkendt lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste. Den praktiske uddannelse foregår i samarbejde med andre institutioner eller organer i sundhedssektoren, der beskæftiger sig med almen medicin. Med forbehold af de i andet afsnit nævnte minimumsperioder kan den praktiske uddannelse dog i en periode på højst seks måneder gives i andre godkendte institutioner eller organer i sundhedssektoren, der beskæftiger sig med almen medicin. Uddannelsen omfatter lægens personlige deltagelse i de faglige arbejds- og ansvarsopgaver, der påhviler de personer, som han arbejder sammen med.
4. Medlemsstaterne gør udstedelsen af et uddannelsesbevis for uddannelsen til alment praktiserende læge betinget af besiddelse af et af de beviser for medicinsk grunduddannelse, der er anført i bilag V, punkt 5.1.1.
5. Medlemsstaterne kan udstede de i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbeviser til en læge, der ikke har gennemført den i denne artikel omhandlede uddannelse, men som har gennemgået en anden supplerende uddannelse, for hvilken de kompetente myndigheder i en medlemsstat har udstedt et uddannelsesbevis. De kan dog kun udstede dette uddannelsesbevis som bevis for kundskaber, der kvalitativt ligger på samme niveau som dem, der erhverves ved den i denne artikel omhandlede uddannelse. Medlemsstaterne fastsætter bl.a., i hvilket omfang den supplerende uddannelse, ansøgeren allerede har gennemgået, og hans erhvervserfaring kan erstatte den i denne artikel omhandlede uddannelse. Medlemsstaterne kan kun udstede det i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbevis, hvis ansøgeren har erhvervet mindst seks måneders erfaring som alment praktiserende læge hos en alment praktiserende læge eller i et lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste som omhandlet i stk. 3.
Artikel 29 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som alment praktiserende læge
Medlemsstaterne gør med forbehold af bestemmelser om erhvervede rettigheder adgangen til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af deres sociale sikringsordninger betinget af besiddelse af et af de uddannelsesbeviser, der er anført i bilag V, punkt 5.1.4. Medlemsstaterne kan give dispensation fra dette krav til personer, som er i færd med at gennemgå den særlige uddannelse i almen medicin.
Artikel 30 Alment praktiserende lægers særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for erhvervede rettigheder. De skal dog anse retten til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for den nationale socialsikringsordning for at være erhvervet, når en læge — uden at være i besiddelse af det i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbevis — på den i dette punkt anførte referencedato besidder denne ret i medfør af bestemmelser om lægerhvervet, der giver adgang til erhvervsmæssig virksomhed som læge på grunduddannelsesniveau, og på denne dato er etableret på den pågældende medlemsstats område i henhold til artikel 21 eller 23. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udsteder på begæring et certifikat, der bekræfter, at læger, der er indehavere af de i første afsnit omhandlede erhvervede rettigheder, har ret til inden for rammerne af den nationale socialsikringsordning at udøve virksomhed som alment praktiserende læge uden at have erhvervet det i bilag V, punkt 5.1.4, anførte uddannelsesbevis.
2. Medlemsstaterne anerkender de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede certifikater, der er udstedt til medlemsstaternes statsborgere af de øvrige medlemsstater, ved at give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, som de selv udsteder, og som giver adgang til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af den nationale socialsikringsordning.
Afdeling 3 Sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
Artikel 31 Uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
1. Adgang til uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje forudsætter ti års almen skolegang afsluttet med et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis, udstedt af de kompetente myndigheder eller organer i en medlemsstat, eller med et certifikat som bevis for bestået adgangseksamen på samme niveau til sygeplejeskolerne.
2. Uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje gennemføres på heltidsbasis og omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.2.1. Listerne over fag og discipliner i bilag V, punkt 5.2.1, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
3. Uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje omfatter mindst tre års studier eller 4600 timers teoretisk og klinisk uddannelse, hvor den teoretiske uddannelse udgør mindst en tredjedel og den kliniske uddannelse mindst halvdelen af uddannelsens mindstevarighed. Medlemsstaterne kan give delvis dispensation til personer, som har gennemgået en del af denne uddannelse i forbindelse med andre uddannelser, der mindst ligger på et tilsvarende niveau. Medlemsstaterne drager omsorg for, at den institution, der forestår sygeplejerskeuddannelsen, er ansvarlig for koordinationen af den teoretiske og kliniske uddannelse i det samlede uddannelsesprogram.
4. Ved teoretisk uddannelse forstås den del af sygeplejerskeuddannelsen, hvor sygeplejeeleverne erhverver de kundskaber, den indsigt og de faglige færdigheder og holdninger, som er nødvendige for at kunne planlægge, yde og vurdere almen sundheds- og sygepleje. Denne uddannelse foregår på sygeplejeskoler og andre uddannelsessteder, som skolen udpeger, og varetages af det personale, der underviser i sygepleje, og af andre kompetente personer.
5. Ved klinisk uddannelse forstås den del af sygeplejerskeuddannelsen, hvor sygeplejeeleverne som medlemmer af en gruppe og i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner og/eller grupper lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede sundheds- og sygeplejeindsats, der er behov for, på grundlag af de kundskaber og færdigheder, de har tilegnet sig. Sygeplejeeleven lærer ikke blot at være medlem af en gruppe, men også at være gruppeleder og at tilrettelægge den samlede sundheds- og sygeplejeindsats, herunder sundhedspædagogik, såvel for den enkelte som for mindre grupper i institutioner inden for sundhedsvæsenet og i samfundet. Denne uddannelse finder sted i sygehuse og andre institutioner inden for sundhedsvæsenet samt ude i samfundet under de undervisende sygeplejerskers ansvar og i samarbejde med og med bistand fra andre kvalificerede sygeplejersker. Andet kvalificeret personale kan inddrages i undervisningen. Sygeplejeeleverne skal deltage i pågældende afdelingers arbejde, for så vidt dette har værdi for deres uddannelse og sætter dem i stand til at påtage sig det ansvar, der er forbundet med sundheds- og sygepleje.
6. Uddannelsen som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som den almene sundheds- og sygepleje bygger på, herunder tilstrækkeligt kendskab til raske og syge menneskers fysiologiske funktioner og adfærd, samt til sammenhængen mellem menneskets sundhedstilstand og dets fysiske og sociale miljø
b) tilstrækkeligt kendskab til fagets egenart og deontologi og til de almene principper for sundheds- og sygepleje
c) fyldestgørende klinisk erfaring; denne skal af hensyn til dens uddannelsesmæssige værdi erhverves under tilsyn af kvalificeret sygeplejepersonale og under forhold, som med hensyn til omfanget af kvalificeret personale og udstyr opfylder kravene til god pleje af patienterne
d) forudsætninger for at deltage i uddannelsen af personale inden for sundhedsvæsenet samt erfaring i samarbejde med dette personale
e) erfaring i samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren.
Artikel 32 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
Ved erhvervsmæssig virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje forstås i dette direktiv virksomhed, der udøves under de i bilag V, punkt 5.2.2, anførte titler.
Artikel 33 Særlige erhvervede rettigheder for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
1. For at de almindelige regler for erhvervede rettigheder kan finde anvendelse på sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, skal den i artikel 23 omhandlede virksomhed have omfattet ansvar for planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af pleje af patienten.
2. For så vidt angår polske uddannelsesbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje finder kun følgende bestemmelser om erhvervede rettigheder anvendelse. For så vidt angår de statsborgere i medlemsstaterne, hvis uddannelsesbeviser som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje er udstedt af Polen, eller hvis uddannelse er påbegyndt i dette land inden den 1. maj 2004, og som ikke opfylder de i artikel 31 omhandlede minimumsuddannelseskrav, anerkender medlemsstaterne følgende uddannelsesbeviser som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, hvis de ledsages af et certifikat, hvoraf det fremgår, at disse personer faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som sygeplejerske i Polen i den nedenfor specificerede periode: Den pågældende virksomhed skal have omfattet det fulde ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af pleje af patienten.
a) eksamensbevis for gennemførelse af sygeplejerskeuddannelsens primærtrin (dyplom licencjata pielęgniarstwa): mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse
b) eksamensbevis for gennemførelse af sygeplejerskeuddannelsens sekundærtrin på en sygeplejeskole (dyplom pielęgniarki albo pielęgniarki dyplomowanej): mindst fem på hinanden følgende år i løbet af de syv år, der går forud for certifikatets udstedelse.
3. Medlemsstaterne anerkender uddannelsesbeviser for sygepleje udstedt i Polen for sygeplejersker, der afsluttede en uddannelse inden den 1. maj 2004, men som ikke opfylder minimumsuddannelseskravene i artikel 31, såfremt de forelægger bevis for gennemført uddannelse svarende til bachelorniveau, og beviset er udstedt, efter at de pågældende har fulgt et særligt efteruddannelsesprogram, der er beskrevet i artikel 11 i lov af 20. april 2004 om ændring af lov om erhvervene sygeplejerske og jordemoder og visse andre retsakter (jf. Republikken Polens Statstidende af 30. april 2004 nr. 92, pos. 885) samt sundhedsministerens forordning af 11. maj 2004 om de nærmere bestemmelser for uddannelse af sygeplejersker og jordemødre, der har taget studentereksamen (afsluttende eksamen — matura) på den sundhedsfaglige gymnasielinje (sygepleje og fødselshjælp) (jf. Republikken Polens Statstidende af 13. maj 2004, nr. 110, pos. 1170), idet hensigten er at kontrollere, at den pågældende har viden og kompetence på samme niveau som sygeplejersker med de kvalifikationer, som for Polens vedkommende er defineret i bilag V, punkt 5.2.2.
Afdeling 4 Tandlæge
Artikel 34 Grundlæggende tandlægeuddannelse
1. Adgang til den grundlæggende tandlægeuddannelse forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksamensbevis eller certifikat, som giver ham adgang til det pågældende studium ved et universitet eller en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau i en medlemsstat.
2. Den grundlæggende tandlægeuddannelse består af mindst fem års teoretiske og praktiske studier på heltidsbasis ved et universitet, ved en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau eller under tilsyn af et universitet og omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.3.1. Listerne over fag og discipliner i bilag V, punkt 5.3.1, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
3. Den grundlæggende tandlægeuddannelse skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder: Tandlægeuddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udøve virksomhed, der indebærer forebyggelse, diagnostik og behandling af misdannelser og sygdomme i tænderne, munden, kæberne og det omgivende væv.
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som tandlægevirksomhed bygger på, samt en god forståelse af videnskabelig metode, herunder principperne for måling af biologiske funktioner, vurdering af videnskabeligt fastlagte kendsgerninger og analyse af data
b) fyldestgørende kendskab til raske og syge menneskers anatomi, funktioner og adfærd samt til den måde, hvorpå menneskets sundhedstilstand påvirkes af dets fysiske og sociale miljø, i det omfang disse forhold står i forbindelse med virksomheden som tandlæge
c) fyldestgørende kendskab til opbygning og funktion af tænder, mund, kæber og det omgivende væv, såvel i rask som syg tilstand, samt til sammenhængen mellem disse forhold og patientens almene sundhedstilstand samt fysiske og sociale velbefindende
d) fyldestgørende kendskab til kliniske discipliner og metoder, som giver tandlægen et sammenhængende billede af misdannelser, beskadigelser og sygdomme i tænderne, munden, kæberne og det omgivende væv, samt til tandlægegerningen set ud fra et forebyggende, diagnostisk og terapeutisk synspunkt
e) fyldestgørende klinisk erfaring under passende tilsyn.
Artikel 35 Specialtandlægeuddannelsen
1. Adgang til specialtandlægeuddannelsen forudsætter enten gennemførelse og anerkendelse af fem års teoretisk og praktisk undervisning som led i det i artikel 34 omhandlede undervisningsforløb, eller at den pågældende er i besiddelse af de dokumenter, der er nævnt i artikel 23 og 37.
2. Specialtandlægeuddannelsen omfatter en teoretisk og praktisk undervisning på et universitet, på et behandlings-, undervisnings- og forskningsinstitut eller, i givet fald, i en anden institution inden for sundhedsområdet, der er godkendt til dette formål af de kompetente myndigheder eller organer. Specialtandlægeuddannelsen følges på heltidsbasis i mindst tre år under tilsyn af de kompetente myndigheder eller organer. Den omfatter specialtandlægekandidatens personlige deltagelse i de pågældende forvaltningers virksomhed og ansvar. De i andet afsnit anførte mindstekrav til uddannelsens varighed kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning heraf til den videnskabelige og tekniske udvikling.
3. Medlemsstaterne gør udstedelsen af et uddannelsesbevis for specialtandlægeuddannelsen betinget af besiddelse af et af de beviser for den grundlæggende tandlægeuddannelse, der er anført i bilag V, punkt 5.3.2.
Artikel 36 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge
1. Ved erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge forstås i dette direktiv de i stk. 3 omhandlede former for virksomhed, der udøves under de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte titler.
2. Tandlægeerhvervet er baseret på den i artikel 34 omhandlede tandlægeuddannelse og udgør et særligt erhverv, der adskiller sig fra hvervet som læge, uanset om denne er speciallæge eller ej. Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge forudsætter besiddelse af et af de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte uddannelsesbeviser. Indehavere af et sådant uddannelsesbevis sidestilles med personer, der er omfattet af artikel 23 eller 37.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tandlæger generelt er berettiget til adgang til og udøvelse af virksomhed, der indebærer forebyggelse, diagnostik og behandling af misdannelser og sygdomme i tænder, mund, kæber og omgivende væv, under overholdelse af de retsforskrifter og de etiske regler, der er gældende for dette erhverv på de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte referencedatoer.
Artikel 37 Tandlægers særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne anerkender med henblik på udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som tandlæge under de i bilag V, punkt 5.3.2, anførte titler de uddannelsesbeviser for læger, der er udstedt i Italien, Spanien, Østrig, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet til personer, som har påbegyndt deres lægeuddannelse senest på den referencedato, der er anført i dette bilag for den pågældende medlemsstat, og som er ledsaget af en attestation udstedt af denne medlemsstats kompetente myndigheder. Det skal fremgå af attestationen, at følgende to betingelser er opfyldt: Personer, der har gennemført studier af mindst tre års varighed, som af den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder attesteres som svarende til den i artikel 34 omhandlede uddannelse, er undtaget fra den i andet afsnit, litra a), omhandlede erhvervspraktik af tre års varighed. For så vidt angår Den Tjekkiske Republik og Slovakiet anerkendes de uddannelsesbeviser, der er erhvervet i det tidligere Tjekkoslovakiet, på lige fod med tjekkiske og slovakiske uddannelsesbeviser og på samme betingelser som anført i de foregående afsnit.
a) at disse personer faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse har udøvet de i artikel 36 omhandlede former for virksomhed i den pågældende medlemsstat i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen
b) at disse personer er bemyndiget til at udøve de pågældende former for virksomhed på samme vilkår som indehavere af det uddannelsesbevis, der er anført i bilag V, punkt 5.3.2, for denne medlemsstat.
2. Medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser for læger, der er udstedt i Italien til personer, som påbegyndte deres lægeuddannelse på universitetsniveau efter den 28. januar 1980 og senest den 31. december 1984, og som er ledsaget af en attestation udstedt af de kompetente italienske myndigheder. Det skal fremgå af attestationen, at følgende tre betingelser er opfyldt: Personer, der har gennemført studier af mindst tre års varighed, som af de kompetente myndigheder attesteres som svarende til den i artikel 34 omhandlede uddannelse, er undtaget fra den i andet afsnit, litra a), omhandlede egnethedsprøve. Personer, som påbegyndte deres lægeuddannelse ved et universitet efter den 31. december 1984, sidestilles med de ovennævnte personer, på betingelse af at de ovennævnte tre års studier blev påbegyndt senest den 31. december 1994.
a) at disse personer har bestået den særlige egnethedsprøve, der er afholdt af de kompetente italienske myndigheder med henblik på at påvise, at de pågældende personer har det samme kundskabs- og færdighedsniveau som de personer, der er i besiddelse af det uddannelsesbevis, der er anført i bilag V, punkt 5.3.2, for Italien
b) at disse personer faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse har udøvet de i artikel 36 omhandlede former for virksomhed i Italien i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen
c) at de er bemyndiget til at udøve eller faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse udøver de i artikel 36 omhandlede former for virksomhed på samme vilkår som indehavere af det uddannelsesbevis, der er anført i bilag V, punkt 5.3.2, for Italien.
Afdeling 5 Dyrlæge
Artikel 38 Dyrlægeuddannelsen
1. Dyrlægeuddannelsen består af mindst fem års teoretiske og praktiske studier på heltidsbasis ved et universitet, ved en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau eller under tilsyn af et universitet og omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.4.1. Listerne over fag og discipliner i bilag V, punkt 5.4.1, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
2. Adgang til dyrlægeuddannelsen forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksamensbevis eller certifikat, som giver vedkommende adgang til det pågældende studium ved et universitet eller ved en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau i en medlemsstat.
3. Dyrlægeuddannelsen skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber, som dyrlægers virksomhed bygger på
b) fyldestgørende kendskab til raske dyrs anatomi og funktioner, til deres opdræt og forplantning, til deres hygiejne i almindelighed samt til deres føde, herunder fremstillings- og opbevaringsmetoder for foder, der opfylder deres behov
c) fyldestgørende kendskab til dyrs adfærd og beskyttelse
d) fyldestgørende kendskab til årsager, art, forløb, virkninger, diagnoser og behandling af dyresygdomme, hvad enten de betragtes individuelt eller kollektivt, herunder særligt kendskab til sygdomme, der kan overføres til mennesker
e) fyldestgørende kendskab til forebyggende medicin
f) fyldestgørende kendskab til hygiejne og fremgangsmåder i forbindelse med frembringelse og fremstilling af samt handel med animalske levnedsmidler eller levnedsmidler af animalsk oprindelse bestemt til menneskeføde
g) fyldestgørende kendskab til de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser for de ovenfor opregnede områder
h) fyldestgørende klinisk og praktisk erfaring under passende tilsyn.
Artikel 39 Dyrlægers særlige erhvervede rettigheder
Med forbehold af artikel 23, stk. 4, anerkender medlemsstaterne for så vidt angår de statsborgere i medlemsstaterne, hvis uddannelsesbeviser for dyrlæger er udstedt af Estland, eller hvis uddannelse er påbegyndt i dette land inden den 1. maj 2004, disse uddannelsesbeviser for dyrlæger, hvis de ledsages af et certifikat, hvoraf det fremgår, at disse personer i løbet af de syv år, der går forud for certifikatets udstedelse, faktisk og retmæssigt har udøvet den pågældende virksomhed i Estland i mindst fem på hinanden følgende år.
Afdeling 6 Jordemoder
Artikel 40 Jordemoderuddannelsen
1. Jordemoderuddannelsen består mindst af følgende uddannelse: Medlemsstaterne drager omsorg for, at de institutioner, der forestår jordemoderuddannelsen, er ansvarlige for koordination af teori og praksis under hele uddannelsesprogrammet. Listerne over fag og discipliner i bilag V, punkt 5.5.1, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
a) en specifik heltidsuddannelse til jordemoder bestående af mindst tre års praktiske og teoretiske studier (uddannelsesvej I), der mindst omfatter det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.5.1, eller
b) en specifik heltidsuddannelse til jordemoder på 18 måneder (uddannelsesvej II), der mindst omfatter de fag i det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.5.1, som ikke har været omfattet af en tilsvarende uddannelse til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje.
2. Adgang til jordemoderuddannelsen forudsætter, at en af følgende betingelser er opfyldt:
a) gennemførelse af mindst ti års almen skolegang (for uddannelsesvej I), eller
b) besiddelse af et uddannelsesbevis som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jf. bilag V, punkt 5.2.2 (for uddannelsesvej II).
3. Jordemoderuddannelsen skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskaber som jordemodervirksomheden bygger på, især obstetrik og gynækologi
b) fyldestgørende kendskab til fagets deontologi samt den for faget gældende lovgivning
c) indgående kendskab til obstetrikkens og nyfødtes biologiske funktioner, anatomi og fysiologi, tillige med kendskab til sammenhængen mellem menneskets sundhedstilstand og dets fysiske og sociale miljø samt dets adfærd
d) fyldestgørende klinisk erfaring, erhvervet på godkendte institutioner under vejledning og instruktion af personale, der er kvalificeret inden for det obstetriske og jordemoderfaglige område
e) fyldestgørende indsigt i uddannelse af personalet inden for sundhedsvæsenet og erfaring i samarbejde med dette personale.
Artikel 41 Retningslinjer for anerkendelse af uddannelsesbeviser for jordemødre
1. De uddannelsesbeviser for jordemødre, der er anført i bilag V, punkt 5.5.2, anerkendes automatisk i medfør af artikel 21, hvis de svarer til en af følgende retningslinjer:
a) En heltidsuddannelse til jordemoder på mindst tre år:
i) der enten er betinget af besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller et andet kvalifikationsbevis, der giver adgang til universiteter eller højere læreanstalter, eller som garanterer et tilsvarende kundskabsniveau
ii) eller som efterfølges af to års erhvervspraktik, for hvilken det i stk. 2 omhandlede bevis udstedes.
b) En heltidsuddannelse til jordemoder på mindst to år eller 3600 timer betinget af besiddelse af et uddannelsesbevis for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jf. bilag V, punkt 5.2.2.
c) En heltidsuddannelse til jordemoder på mindst 18 måneder eller 3000 timer betinget af besiddelse af et uddannelsesbevis for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jf. bilag V, punkt 5.2.2, og efterfulgt af et års erhvervspraktik, for hvilken det i stk. 2 omhandlede bevis udstedes.
2. Det i stk. 1 nævnte bevis udstedes af de kompetente myndigheder i hjemlandet. Det bekræfter, at den pågældende efter at have bestået eksamen som jordemoder på tilfredsstillende måde har varetaget alle de funktioner, der udøves af en jordemoder, på et sygehus eller en til dette formål godkendt behandlingsinstitution i den pågældende periode.
Artikel 42 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som jordemoder
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for virksomhed som jordemoder, således som den med forbehold af stk. 2 er defineret af hver medlemsstat, og som udøves under de i bilag V, punkt 5.5.2, anførte titler.
2. Medlemsstaterne sikrer, at jordemødre er berettiget til at få adgang til og udøve mindst følgende former for virksomhed:
a) give fyldestgørende oplysninger og rådgivning om familieplanlægning
b) konstatere svangerskab og overvåge det normale svangerskab, udføre undersøgelser, der er nødvendige for at føre tilsyn med det normale svangerskabs udvikling
c) ordinere eller tilråde de undersøgelser, der er nødvendige for tidligst muligt at diagnosticere risikosvangerskaber
d) opstille et program for de fremtidige forældres forberedelse til deres rolle, sørge for en fuldstændig forberedelse til fødslen, herunder rådgivning om hygiejne og ernæring
e) pleje og bistå kvinden under fødslen og overvåge fostrets tilstand i livmoderen ved hjælp af egnede kliniske og tekniske metoder
f) forestå spontant forløbende fødsler, herunder efter behov anlægge episiotomi, og i nødsfald foretage forløsning ved underkroppræsentation
g) erkende tegn hos moder eller barn, som tyder på unormale forhold, der nødvendiggør en læges indgriben, og i givet fald bistå denne; træffe de fornødne nødforanstaltninger, når lægen ikke er til stede, især manuel placentaløsning, eventuelt fulgt af en manuel undersøgelse af livmoderen
h) undersøge og pleje den nyfødte; tage alle nødvendige initiativer og i givet fald foretage øjeblikkelig genoplivning
i) pleje og overvåge moderen i den postnatale periode og give hende alle fornødne råd om spædbørnspleje med henblik på at gøre det muligt for hende at sikre den bedst mulige udvikling af det nyfødte barn
j) udføre lægeordineret behandling
k) udarbejde de fornødne skriftlige rapporter.
Artikel 43 Jordemødres særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne anerkender som tilstrækkeligt bevis for de af medlemsstaternes statsborgere, hvis uddannelsesbeviser for jordemødre opfylder alle de mindstekrav til uddannelse, der er fastsat i artikel 40, men som i henhold til artikel 41 kun skal anerkendes, hvis de er ledsaget af det i artikel 41, stk. 2, omhandlede bevis for erhvervspraktik, de uddannelsesbeviser, der er udstedt af disse medlemsstater inden den i bilag V, punkt 5.5.2, anførte referencedato, og som er ledsaget af et certifikat, der bekræfter, at disse statsborgere faktisk og retmæssigt har udøvet den pågældende virksomhed i mindst to på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder for de af medlemsstaternes statsborgere, hvis uddannelsesbeviser for jordemødre er udstedt for en uddannelse, der er erhvervet på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område, og som opfylder alle de mindstekrav til uddannelse, der er fastsat i artikel 40, men som i henhold til artikel 41 kun skal anerkendes, hvis de er ledsaget af det i artikel 41, stk. 2, omhandlede bevis for erhvervspraktik, når de vedrører en uddannelse, der er påbegyndt inden den 3. oktober 1990.
3. For så vidt angår polske uddannelsesbeviser for jordemødre finder kun følgende bestemmelser om erhvervede rettigheder anvendelse. For så vidt angår de statsborgere i medlemsstaterne, hvis uddannelsesbeviser for jordemødre er udstedt af Polen, eller hvis uddannelse er påbegyndt i dette land inden den 1. maj 2004, og som ikke opfylder de i artikel 40 omhandlede minimumsuddannelseskrav, anerkender medlemsstaterne følgende beviser for uddannelse som jordemoder, hvis de ledsages af et certifikat, hvoraf det fremgår, at disse personer faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som jordemoder i Polen i den nedenfor specificerede periode:
a) uddannelsesbevis for gennemførelse af jordemoderuddannelsens primærtrin (dyplom licencjata położnictwa): mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse
b) uddannelsesbevis for gennemførelse af jordemoderuddannelsens sekundærtrin på en sygeplejeskole (dyplom położnej): mindst fem på hinanden følgende år i løbet af de syv år, der går forud for certifikatets udstedelse.
4. Medlemsstaterne anerkender uddannelsesbeviser for jordemødre udstedt i Polen for jordemødre, der afsluttede en uddannelse inden den 1. maj 2004, som ikke opfylder minimumsuddannelseskravene i artikel 40, såfremt de forelægger bevis for gennemført uddannelse svarende til bachelorniveau og beviset er udstedt, efter at de pågældende har fulgt et særligt efteruddannelsesprogram, der er beskrevet i artikel 11 i lov af 20. april 2004 om ændring af lov om erhvervene sygeplejerske og jordemoder og visse andre retsakter (jf. Republikken Polens Statstidende af 30. april 2004, nr. 92, pos. 885) samt sundhedsministerens forordning af 11. maj 2004 om de nærmere bestemmelser for uddannelse af sygeplejersker og jordemødre, der har taget studentereksamen (afsluttende eksamen — matura) på den sundhedsfaglige gymnasielinje (sygepleje og fødselshjælp) (jf. Republikken Polens Statstidende af 13. maj 2004, nr. 110, pos. 1170), idet hensigten er at kontrollere, at den pågældende har viden og kompetence på samme niveau som sygeplejersker med de kvalifikationer, som for Polens vedkommende er defineret i bilag V, punkt 5.5.2.
Afdeling 7 Farmaceut
Artikel 44 Farmaceutuddannelsen
1. Adgang til farmaceutuddannelsen forudsætter, at den studerende er i besiddelse af et eksamensbevis eller certifikat, som giver ham adgang til det pågældende studium ved et universitet eller en læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau i en medlemsstat.
2. Uddannelsesbeviset for farmaceuter udstedes efter en uddannelse, der strækker sig over mindst fem år, og som mindst omfatter: Uddannelsen omfatter mindst det uddannelsesprogram, der er anført i bilag V, punkt 5.6.1. Listerne over fag og discipliner i bilag V, punkt 5.6.1, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
a) fire års teoretisk og praktisk undervisning på heltidsbasis ved et universitet, ved en højere læreanstalt på et tilsvarende anerkendt niveau eller under tilsyn af et universitet
b) seks måneders praktikanttjeneste på et offentligt tilgængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitals farmaceutiske tjeneste.
3. Farmaceutuddannelsen skal yde garanti for, at den pågældende har erhvervet følgende kundskaber og færdigheder:
a) fyldestgørende kendskab til lægemidler og de til fremstilling af lægemidler anvendte stoffer
b) fyldestgørende kendskab til farmaceutisk teknologi samt til fysisk, kemisk, biologisk og mikrobiologisk kontrol med lægemidler
c) fyldestgørende kendskab til lægemidlers nedbrydning og virkninger, til giftstoffers virkemåde samt til anvendelsen af lægemidler
d) fyldestgørende kendskab der gør det muligt at vurdere de videnskabelige data vedrørende lægemidler, for på dette grundlag at kunne give de relevante oplysninger
e) fyldestgørende kendskab til lovbestemte og andre betingelser for udøvelse af farmaceutisk virksomhed.
Artikel 45 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som farmaceut
1. Ved farmaceutvirksomhed forstås i dette direktiv virksomhed, som i en eller flere medlemsstater er undergivet betingelser vedrørende erhvervsmæssige kvalifikationer for så vidt angår adgangen hertil og udøvelsen heraf, og som er tilgængelig for indehavere af et af de uddannelsesbeviser, der er anført i bilag V, punkt 5.6.2.
2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at indehavere af et uddannelsesbevis i farmaci, der er udstedt af et universitet eller en tilsvarende højere læreanstalt, og som opfylder betingelserne i artikel 44, mindst er berettiget til at optage eller udøve følgende former for virksomhed, med forbehold af et eventuelt krav om supplerende erhvervserfaring.
a) galenisk fremstilling af lægemidler
b) fremstilling af og kontrol med lægemidler
c) kontrol med lægemidler i et hertil indrettet laboratorium
d) oplagring, opbevaring og distribution af lægemidler i engrosleddet
e) tilberedning af, kontrol med samt oplagring og udlevering af lægemidler på offentligt tilgængelige apoteker
f) tilberedning af, kontrol med samt oplagring og udlevering af lægemidler på hospitaler
g) information og rådgivning om lægemidler.
3. Når der som betingelse for adgang til eller udøvelse af en af formerne for farmaceutvirksomhed i en medlemsstat foruden et uddannelsesbevis, jf. bilag V, punkt 5.6.2, kræves supplerende erhvervserfaring, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis herfor et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder i den pågældendes hjemland, der bekræfter, at vedkommende har udøvet disse former for virksomhed i sit hjemland i en tilsvarende periode.
4. Den i stk. 3 omhandlede anerkendelse gælder dog ikke for så vidt angår de to års erhvervserfaring, som Storhertugdømmet Luxembourg kræver med henblik på en statslig bevilling til drift af apoteker med adgang for offentligheden.
5. Hvis der i en medlemsstat den 16. september 1985 fandtes en udvælgelsesprøve med det formål blandt de i stk. 2 omhandlede farmaceutiske kandidater at udvælge dem, som skal have tilladelse til at blive ejere af nye apoteker, der åbnes som led i en national ordning til bedre geografisk fordeling, kan denne medlemsstat, uanset stk. 1, opretholde denne udvælgelsesprøve og åbne adgang hertil for andre medlemsstaters statsborgere, der er i besiddelse af et af de i bilag V, punkt 5.6.2, anførte uddannelsesbeviser for farmaceuter, eller som er omfattet af bestemmelserne i artikel 23.
Afdeling 8 Arkitekt
Artikel 46 Arkitektuddannelsen
1. Arkitektuddannelsen omfatter i alt mindst enten fire års studier på heltidsbasis eller seks års studier, hvoraf mindst tre på heltidsbasis, ved et universitet eller en tilsvarende læreanstalt. Uddannelsen skal være afsluttet med eksamen på universitetsniveau. Uddannelsen, der skal være på universitetsniveau, og som hovedsagelig vedrører arkitektur, skal i lige grad tage hensyn til de teoretiske og praktiske sider ved arkitektuddannelsen og sikre erhvervelse af følgende kundskaber og færdigheder:
a) færdighed i at udforme arkitektoniske projekter, der tager hensyn til både æstetiske og tekniske krav
b) fyldestgørende kendskab til arkitekturens historie og teorier og dertil knyttede kunstarter, teknologier og humaniora
c) kendskab til de skabende kunstarter for så vidt angår disses indflydelse på kvaliteten af arkitektonisk udformning
d) fyldestgørende kendskab til byplanlægning, planlægning og den teknik, der anvendes i planlægningsprocessen
e) forståelse af forholdet mellem mennesker og bygninger, mellem bygninger og deres omgivelser og behovet for at afpasse bygninger og områder efter hinanden i overensstemmelse med menneskets behov og forhold
f) forståelse af arkitekterhvervet og af arkitektens rolle i samfundet, især ved udarbejdelsen af projekter, der tager hensyn til samfundsforhold
g) forståelse af fremgangsmåden ved forundersøgelse og forberedelse af byggeprojekter til en projekteringsopgave
h) forståelse af strukturelle, bygnings- og ingeniørmæssige problemer i forbindelse med bygningskonstruktion
i) fyldestgørende viden om fysiske problemer og teknologier samt om bygningers funktion med henblik på at tilvejebringe komfort indendørs og beskyttelse mod de ydre klimatiske forhold
j) sådanne tekniske færdigheder, at den pågældende bliver i stand til at udforme bygninger, der imødekommer de krav, brugerne stiller, samtidig med at nødvendige begrænsninger af budgethensyn eller på grund af byggelovgivningen respekteres
k) fyldestgørende kendskab til de industrier, organisationer, forskrifter og fremgangsmåder, der er forbundet med projekters virkeliggørelse i form af bygninger og med at indpasse planer i den overordnede planlægning.
2. De kundskaber og færdigheder, der er omhandlet i stk. 1, kan ændres efter proceduren i artikel 58, stk. 2, med henblik på tilpasning til de videnskabelige og tekniske fremskridt. Denne ajourføring må ikke for nogen medlemsstat medføre en ændring af bestående lovgivningsmæssige principper for erhvervsreguleringen, der vedrører uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.
Artikel 47 Undtagelser fra kravene til arkitektuddannelsen
1. Uanset artikel 46 anses også følgende for at opfylde kravene i artikel 21: den treårige uddannelse på Fachhochschulen i Forbundsrepublikken Tyskland, som fandtes den 5. august 1985, som opfylder kravene i artikel 46, og som i denne medlemsstat giver adgang til at udøve de i artikel 48 omhandlede former for virksomhed under titlen arkitekt, hvis uddannelsen suppleres med fire års erhvervserfaring i Forbundsrepublikken Tyskland, der attesteres ved et certifikat udstedt af den faglige sammenslutning, på hvis medlemsliste den arkitekt er optaget, som ønsker at udnytte dette direktivs bestemmelser. Den faglige sammenslutning skal forud fastslå, at de af arkitekten udførte arbejder på arkitekturområdet er et vægtigt bevis på praktisk anvendelse af de i artikel 46, stk. 1, omhandlede kundskaber og færdigheder. Dette certifikat udstedes efter samme fremgangsmåde som den, der gælder for optagelse på den faglige sammenslutnings medlemsliste.
2. Uanset artikel 46 anses følgende for at opfylde kravene i artikel 21: uddannelse som led i ordninger til forbedring af den sociale status eller i universitetsstudier på deltidsbasis, uddannelse, der opfylder kravene i artikel 46, og som afsluttes med en eksamen i arkitektur, der bestås af personer, som i mindst syv år har arbejdet i arkitektfaget hos en arkitekt eller i en arkitektvirksomhed. En sådan eksamen skal være på universitetsniveau og svare til den i artikel 46, stk. 1, første afsnit, omhandlede afsluttende eksamen.
Artikel 48 Udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt
1. Ved erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt forstås i dette direktiv virksomhed, der sædvanligvis udøves under titlen arkitekt.
2. En medlemsstats statsborgere, der har tilladelse til at benytte titlen arkitekt i medfør af en lov, der giver den kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at tildele denne titel til statsborgere fra medlemsstaterne, som særlig måtte have udmærket sig ved kvaliteten af deres præstationer på arkitekturområdet, anses for at opfylde betingelserne for at udøve virksomhed som arkitekt under denne titel. De pågældende personers hjemland udsteder en attest, der godtgør, at deres virksomhed falder inden for arkitekturområdet.
Artikel 49 Arkitekters særlige erhvervede rettigheder
1. Medlemsstaterne anerkender de i bilag VI, punkt 6, anførte uddannelsesbeviser for arkitekter, som er udstedt af de øvrige medlemsstater for en uddannelse, der er påbegyndt senest i løbet af det i nævnte bilag anførte akademiske referenceår, selv om de ikke opfylder mindstekravene i artikel 46, ved at give dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser for arkitekter, de selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt. På samme vilkår anerkendes certifikater fra de kompetente myndigheder i Forbundsrepublikken Tyskland om ligestilling af uddannelsesbeviser udstedt efter den 8. maj 1945 af de kompetente myndigheder i Den Tyske Demokratiske Republik med de uddannelsesbeviser, der er anført i ovennævnte bilag.
2. Med forbehold af stk. 1 anerkender medlemsstaterne certifikater udstedt til medlemsstaternes statsborgere af de medlemsstater, der havde bestemmelser for adgang til og udøvelse af virksomhed som arkitekt på nedenstående datoer, og giver dem samme virkning på deres område som de uddannelsesbeviser, medlemsstaterne selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af virksomhed som arkitekt: De i stk. 1 omhandlede certifikater bekræfter, at indehaveren har fået tilladelse til at benytte titlen arkitekt senest på denne dato og rent faktisk inden for disse bestemmelsers rammer har udøvet den pågældende virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år inden for de fem år, der går forud for certifikatets udstedelse.
a) 1. januar 1995 for Østrigs, Finlands og Sveriges vedkommende
b) 1. maj 2004 for Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets vedkommende
c) 5. august 1987 for de øvrige medlemsstaters vedkommende.
KAPITEL IV Fælles bestemmelser om etablering
Artikel 50 Dokumentation og formelle krav
1. Når værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder træffer afgørelse om en ansøgning om tilladelse til udøvelse af et lovreguleret erhverv i medfør af dette afsnit, kan de kræve de i bilag VII anførte dokumenter og certifikater. De i bilag VII, punkt 1, litra d), e) og f), omhandlede dokumenter må ved fremlæggelsen ikke være mere end tre måneder gamle. Medlemsstater, organisationer og andre juridiske personer sørger for, at de afgivne oplysninger behandles fortroligt.
2. I tilfælde af begrundet tvivl kan værtsmedlemsstaten af de kompetente myndigheder i en medlemsstat kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, der er udstedt i den pågældende medlemsstat, samt i givet fald en bekræftelse af, at ansøgeren for så vidt angår de erhverv, der er omhandlet i kapitel III i dette afsnit, opfylder de mindstekrav til uddannelse, der er fastsat i henholdsvis artikel 24, 25, 28, 31, 34, 35, 38, 40, 44 og 46.
3. I tilfælde af begrundet tvivl, når et uddannelsesbevis som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat og omfatter en uddannelse, der helt eller delvis er taget på en læreanstalt, der er lovligt etableret på en anden medlemsstat område, kan værtsmedlemsstaten sammen med det kompetente organ i udstedelsesmedlemsstaten kontrollere,
a) om uddannelsesforløbet ved den pågældende læreanstalt er formelt attesteret af den læreanstalt, der er etableret i udstedelsesmedlemsstaten
b) om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelsesmedlemsstaten, og
c) om uddannelsesbeviset giver samme erhvervsrettigheder på udstedelsesmedlemsstatens område.
4. Hvis en værtsmedlemsstat af sine egne statsborgere som betingelse for adgang til et lovreguleret erhverv kræver edsaflæggelse eller afgivelse af en højtidelig erklæring, og formuleringen af denne ed eller erklæring ikke kan anvendes af statsborgere fra de øvrige medlemsstater, sørger værtsmedlemsstaten for, at den pågældende kan anvende en passende og tilsvarende formulering.
Artikel 51 Procedure for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
1. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten bekræfter modtagelsen af ansøgningen inden for en måned og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter.
2. Ansøgninger om tilladelse til udøvelse af et lovreguleret erhverv skal behandles hurtigst muligt, og værtsmedlemsstatens kompetente myndighed skal under alle omstændigheder senest tre måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning træffe en begrundet afgørelse. Denne frist kan dog forlænges med én måned i de tilfælde, der hører under kapitel I og II i dette afsnit.
3. Afgørelsen, eller mangelen på samme inden for den fastsatte frist, skal kunne påklages efter national ret.
Artikel 52 Benyttelse af titel
1. Hvis benyttelsen af den titel, der hører til en af de former for virksomhed, som udøves i forbindelse med det pågældende erhverv, er lovreguleret i en værtsmedlemsstat, benytter statsborgere fra de øvrige medlemsstater, der i medfør af afsnit III har ret til at udøve et lovreguleret erhverv, den titel, der i værtsmedlemsstaten svarer til erhvervet, og gør brug af den eventuelle forkortelse herfor.
2. Hvis et erhverv i værtsmedlemsstaten er reguleret af en sammenslutning eller organisation, jf. artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaternes statsborgere kun anvende den titel eller forkortelse, som denne sammenslutning eller organisation giver ret til, hvis de fremlægger bevis på medlemskab af nævnte sammenslutning eller organisation. Hvis sammenslutningen eller organisationen gør opnåelse af medlemskab betinget af visse kvalifikationer, kan denne betingelse for så vidt angår statsborgere fra andre medlemsstater, der er i besiddelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, kun gøres gældende på de vilkår, der er fastsat i dette direktiv.
AFSNIT IV RETNINGSLINJER FOR ERHVERVSUDØVELSE
Artikel 53 Sprogkundskaber
De personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes, skal være i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve erhvervet i værtsmedlemsstaten.
Artikel 54 Benyttelse af uddannelsestitel
Med forbehold af artikel 7 og 52 sikrer værtsmedlemsstaten, at de pågældende har ret til at benytte deres uddannelsestitel fra hjemlandet, og eventuelt en forkortelse for den, på denne medlemsstats sprog. Værtsmedlemsstaten kan foreskrive, at denne titel efterfølges af navn og beliggenhed for den institution eller det bedømmelsesudvalg, der har tildelt den. Hvis uddannelsestitlen fra hjemlandet kan forveksles med en titel, som i værtsmedlemsstaten kræver en supplerende uddannelse, som den begunstigede ikke har erhvervet, kan denne værtsmedlemsstat foreskrive, at den begunstigede skal benytte sin uddannelsestitel fra hjemlandet i en passende udformning, som værtsmedlemsstaten angiver.
Artikel 55 Sygesikringsoverenskomster
Medlemsstater, der kræver, at personer, som har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer på deres område, skal gennemføre en forberedende praktikanttjeneste og/eller opnå erhvervserfaring som betingelse for at kunne anerkendes af en sygeforsikring, giver med forbehold af artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, litra b), indehavere af erhvervsmæssige kvalifikationer som læge og tandlæge, erhvervet i en anden medlemsstat, dispensation fra dette krav.
AFSNIT V ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 56 Kompetente myndigheder
1. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet arbejder tæt sammen og yder hinanden bistand med henblik på at lette anvendelsen af dette direktiv. De sørger for, at de oplysninger, de udveksler, behandles fortroligt.
2. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet udveksler oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af en virksomhed i henhold til dette direktiv, under overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation). Hjemlandet undersøger rigtigheden af forholdene, og dets myndigheder bestemmer arten og omfanget af de undersøgelser, der skal foretages, og meddeler værtsmedlemsstaten de konsekvenser, de drager af de afgivne oplysninger.
3. Hver medlemsstat udpeger senest den 20. oktober 2007 de kompetente myndigheder og organer, der er bemyndiget til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger, og de kompetente myndigheder og organer, der er bemyndiget til at modtage ansøgninger og træffe de i dette direktiv omhandlede afgørelser, og giver straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse herom.
4. Hver medlemsstat udpeger en koordinator for de i stk. 1 omhandlede myndigheders virksomhed og underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom. Koordinatorerne har til opgave: Med henblik på gennemførelsen af den i litra b) omhandlede opgave kan koordinatorerne rette henvendelse til de i artikel 57 omhandlede kontaktpunkter.
a) at fremme en ensartet gennemførelse af dette direktiv
b) at indhente alle oplysninger af betydning for gennemførelsen af dette direktiv, herunder navnlig vedrørende betingelserne for at optage et lovreguleret erhverv i medlemsstaterne.
Artikel 57 Kontaktpunkter
Hver medlemsstat udpeger senest den 20. oktober 2007 et kontaktpunkt, der har til opgave: Kontaktpunkterne underretter på Kommissionens opfordring denne om resultatet af sager, de har behandlet i henhold til litra b) senest to måneder efter, at de har fået dem forelagt.
a) at meddele borgere og kontaktpunkter i de øvrige medlemsstater alle nødvendige oplysninger i forbindelse med anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som omhandlet i dette direktiv, især oplysninger om national lovgivning om erhvervsudøvelse, herunder social- og arbejdsmarkedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske regler
b) at bistå borgerne med at udnytte de rettigheder, dette direktiv giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de øvrige kontaktpunkter og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.
Artikel 58 Udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
1. Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, i det følgende benævnt udvalget, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 59 Høringer
Kommissionen skal sikre, at der gennemføres høringer af eksperter fra de berørte erhvervsgrupper på en hensigtsmæssig måde, særlig i forbindelse med det arbejde, der udføres af det i artikel 58 omhandlede udvalg, ligesom den skal udsende en forklarende rapport om høringerne til udvalget.
AFSNIT VI ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 60 Rapporter
1. Fra den 20. oktober 2007 aflægger medlemsstaterne hvert andet år rapport til Kommissionen om anvendelsen af den indførte ordning. Denne rapport omfatter generelle bemærkninger, en statistisk oversigt over de afgørelser, der er truffet, og en beskrivelse af de vigtigste problemer, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af direktivet.
2. Fra den 20. oktober 2007 udarbejder Kommissionen hvert femte år en rapport om dette direktivs gennemførelse.
Artikel 61 Undtagelsesbestemmelse
Hvis der ved anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv opstår større vanskeligheder inden for bestemte områder i en medlemsstat, undersøger Kommissionen disse vanskeligheder i samarbejde med medlemsstaten. I givet fald træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 58, stk. 2, beslutning om, at den pågældende medlemsstat i en begrænset periode kan undlade at anvende den pågældende bestemmelse.
Artikel 62 Ophævelse
Direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF, 89/48/EØF, 92/51/EØF, 93/16/EØF og 1999/42/EF ophæves med virkning fra den 20. oktober 2007. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv, og retsakter, der er vedtaget på grundlag af de pågældende direktiver, berøres ikke heraf.
Artikel 63 Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 20. oktober 2007. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 64 Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 65 Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 7. september 2005. På Europa-Parlamentets vegne J. Borrell Fontelles Formand På Rådets vegne C. Clarke Formand
ANNEX
BILAG I Liste over faglige sammenslutninger eller organisationer, som opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2
IRLAND
1. The Institute of Chartered Accountants in Ireland
2. The Institute of Certified Public Accountants in Ireland
3. The Association of Certified Accountants
4. Institution of Engineers of Ireland
5. Irish Planning Institute
DET FORENEDE KONGERIGE
1. Institute of Chartered Accountants in England and Wales
2. Institute of Chartered Accountants of Scotland
3. Institute of Chartered Accountants in Ireland
4. Chartered Association of Certified Accountants
5. Chartered Institute of Loss Adjusters
6. Chartered Institute of Management Accountants
7. Institute of Chartered Secretaries and Administrators
8. Chartered Insurance Institute
9. Institute of Actuaries
10. Faculty of Actuaries
11. Chartered Institute of Bankers
12. Institute of Bankers in Scotland
13. Royal Institution of Chartered Surveyors
14. Royal Town Planning Institute
15. Chartered Society of Physiotherapy
16. Royal Society of Chemistry
17. British Psychological Society
18. Library Association
19. Institute of Chartered Foresters
20. Chartered Institute of Building
21. Engineering Council
22. Institute of Energy
23. Institution of Structural Engineers
24. Institution of Civil Engineers
25. Institution of Mining Engineers
26. Institution of Mining and Metallurgy
27. Institution of Electrical Engineers
28. Institution of Gas Engineers
29. Institution of Mechanical Engineers
30. Institution of Chemical Engineers
31. Institution of Production Engineers
32. Institution of Marine Engineers
33. Royal Institution of Naval Architects
34. Royal Aeronautical Society
35. Institute of Metals
36. Chartered Institution of Building Services Engineers
37. Institute of Measurement and Control
38. British Computer Society
BILAG II Liste over uddannelser med særlig struktur, der er omhandlet i artikel 11, litra c), nr. ii)
1. Paramedicinske og socialpædagogiske uddannelser Følgende uddannelser: I Tyskland: I Den Tjekkiske Republik: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år omfattende mindst 8 års grundskole og 4 års sundhedsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, afsluttet med en maturitní zkouška-eksamen. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år omfattende mindst 8 års grundskole og 4 års sundhedsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, afsluttet med en maturitní zkouška-eksamen. I Italien: I Cypern: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 14 år omfattende mindst 6 års grundskole, 6 års uddannelse på sekundærtrinnet og 2 års post-gymnasial erhvervsuddannelse efterfulgt af 1 års erhvervsfaglig erfaring. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 14 år omfattende mindst 6 års grundskole, 6 års uddannelse på sekundærtrinnet og 2 års post-gymnasial erhvervsfaglig uddannelse efterfulgt af 1 års erhvervserfaring. I Letland: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år omfattende mindst 10 års almen skolegang og 2 års sundhedsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet og efterfulgt af 3 års erhvervserfaring, der afsluttes med en eksamen, der skal bestås for at få bevis for gennemført specialiseret uddannelse. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 10 års almen skolegang og 2 års sundhedsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, efterfulgt af 2 års erhvervserfaring, der afsluttes med en eksamen, der skal bestås for at få bevis for gennemført specialiseret uddannelse. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 10 års almen skolegang og 2 års sundhedsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, efterfulgt af 2 års erhvervserfaring, der afsluttes med en eksamen, der skal bestås for at få bevis for gennemført specialiseret uddannelse. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år omfattende mindst 10 års almen skolegang og 3 års sundhedsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, efterfulgt af 2 års erhvervserfaring, der afsluttes med en eksamen, der skal bestås for at få bevis for gennemført specialiseret uddannelse. I Luxembourg: I Nederlandene: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder: I Østrig: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 14 år, herunder en uddannelse på mindst 5 år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, og som er opdelt i en læretid på mindst 3 år delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole samt en periode med erhvervspraktik og -uddannelse, som afsluttes med en prøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv og uddanne lærlinge der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst 5 år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, bestående af en læretid på 2 år og en periode på 2 år med erhvervspraktik og -uddannelse samt et kursus på 1 år, som afsluttes med en prøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv og uddanne lærlinge der svarer til et uddannelsesforløb på 13 år, herunder 5 års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve. I Slovakiet: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 141/2 år omfattende 8 års grundskole, 4 års fagskole på sekundærtrinnet og et 5 semesters kursus i dansepædagogik. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 14 år omfattende 8-9 års grundskole, 4 års pædagogikstudium eller andet studium på sekundærtrinnet og 2 års supplerende pædagogikstudium på deltid.
pædiatrisk sygeplejerske (Kinderkrankenschwester/Kinderkrankenpfleger)
fysioterapeut (Krankengymnast(in)/Physiotherapeut(in))
ergoterapeut/arbejdsterapeut (Beschäftigungs- und Arbeitstherapeut(in)/Ergotherapeut)
talepædagog (Logopäde/Logopädin)
ortoptist (Orthoptist(in))
statsanerkendt pædagog (Staatlich anerkannte(r) Erzieher(in))
statsanerkendt sundhedspædagog (Staatlich anerkannte(r) Heilpädagoge(-in))
teknisk laboratorieassistent (medizinisch-technische(r) Laboratoriums- Assistent(in))
teknisk assistent (radiologi) (medizinisch-technische(r) Radiologie-Assistent(in))
teknisk assistent (funktionsdiagnostik) (medizinisch-technische(r) Assistent(in) für Funktionsdiagnostik)
teknisk assistent (veterinærmedicin) (veterinärmedizinisch-technische(r) Assistent(in))
diætetiker (Diätassistent(in))
farmacitekniker (Pharmazieingenieur), uddannelse gennemført inden den 31. marts 1994 på det tidligere DDR's områder eller på de nye delstaters område
psykiatrisk sygeplejerske (Psychiatrische(r) Krankenschwester/Krankenpfleger)
taleterapeut (Sprachtherapeut(in)).
sygeplejer/plejeassistent (Zdravotnický asistent)
ernæringsassistent (Nutriční asistent)
tandtekniker (odontotecnico)
optiker (ottico).
tandtekniker (οδοντοτεχνίτης)
optiker (τεχνικός oπτικός)
klinikassistent (zobārstniecības māsa)
biomedicinsk laboratorieassistent (biomedicīnas laborants)
tandtekniker (zobu tehniķis)
fysioterapeutassistent (fizioterapeita asistents)
teknisk assistent (radiologi) (assistant(e) technique médical(e) en radiologie)
teknisk laboratorieassistent (assistant(e) technique médical(e) de laboratoire)
psykiatrisk sygeplejerske (infirmier/ière psychiatrique)
teknisk assistent (kirurgi) (assistant(e) technique médical(e) en chirurgie)
pædiatrisk sygeplejerske (infirmier/ière puériculteur/trice)
narkosesygeplejerske (infirmier/ière anesthésiste)
eksamineret massør (masseur/euse diplômé(e))
pædagog (éducateur/trice).
dyrlægeassistent (dierenartsassistent)
1. i)
enten mindst 3 års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve, og eventuelt suppleret med en specialisering af 1 eller 2 års varighed, afsluttet med en prøve eller
ii)
mindst 21/2 års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst 6 måneders erhvervspraktik eller mindst 6 måneders praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed eller
iii)
mindst 2 års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst 1 års erhvervspraktik eller mindst 1 års praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed eller
iv)
med hensyn til dyrlægeassistent (dierenartsassistent) 3 års erhvervsuddannelse på en fagskole (MBO-ordningen) eller 3 års erhvervsuddannelse i form af vekseluddannelse i lærlingeuddannelsessystemet (LLW), som begge afsluttes med en prøve.
særlig grundlæggende uddannelse i pædiatrisk sygepleje (spezielle Grundausbildung in der Kinder- und Jugendlichenpflege)
særlig grundlæggende uddannelse i psykiatrisk sundheds- og sygepleje (spezielle Grundausbildung in der psychiatrischen Gesundheits- und Krankenpflege)
kontaktlinseoptiker (Kontaktlinsenoptiker)
fodterapeut (Fußpfleger)
høreapparattekniker (Hörgeräteakustiker)
drogist (Drogist)
massør (Masseur)
børnehavepædagog (Kindergärtner/in)
pædagog (Erzieher)
lærer i dans på grundlæggende kunstskoler (učiteľ v tanečnom odbore na základných umeleckých školách)
lærer ved særlige uddannelsesfaciliteter og ved socialservicefaciliteter (vychovávatel' v špeciálnych výchovných zariadeniach a v zariadeniach sociálnych služieb)
2. Mesteruddannelser (Mester/Meister/Maître), der svarer til uddannelser inden for håndværksmæssig virksomhed, der ikke er omfattet af direktivets afsnit III, kapitel II Følgende uddannelser: I Danmark: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, heraf 5 års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på 21/2 år på en fagskole og en praktisk uddannelse på 21/2 år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt prøve i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 121/2 år, heraf 31/2 års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på et 1/2 år på en fagskole og en praktisk uddannelse på 3 år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt prøve i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 131/2 år, heraf 41/2 års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på 2 år på en fagskole og en praktisk uddannelse på 21/2 år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt prøve i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen. I Tyskland: I Luxembourg: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst 5 år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, der er foregået dels i en virksomhed, dels på en fagskole, og som afsluttes med en prøve, der kræves bestået for at kunne udøve selvstændig håndværksvirksomhed, eller for som arbejdstager at opnå en stilling med et tilsvarende ansvar. I Østrig: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 14 år, herunder en uddannelse på mindst 5 år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, og som er opdelt i en læretid på mindst 3 år delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole samt en periode på mindst 2 år med erhvervspraktik og -uddannelse, som afsluttes med en mesterprøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv, uddanne lærlinge og benytte titlen Meister. Mesteruddannelser inden for land- og skovbrug, især: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 15 år, herunder en uddannelse på mindst 6 år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, og som er opdelt i en læretid på mindst 3 år delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole samt en periode på 3 år med erhvervspraktik, som afsluttes med en mesterprøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv, uddanne lærlinge og benytte titlen Meister. I Polen: der svarer til et uddannelsesforløb på: I Slovakiet: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende 8 års grundskole, 4 års erhvervsfaglig uddannelse (fuldstændig erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet og/eller lærlingeuddannelse inden for den relevante (tilsvarende) erhvervsfaglige uddannelse eller lærlingeuddannelse), mindst 3 års erhvervserfaring inden for den afsluttede uddannelse eller lærlingeuddannelse og supplerende pædagogiske studier på universitetsniveau eller på tekniske universiteter, eller fuldstændig uddannelse eller lærlingeuddannelse på sekundærtrinnet inden for den relevante (tilsvarende) erhvervsfaglige uddannelse eller lærlingeuddannelse, mindst 3 års erhvervserfaring inden for den afsluttede uddannelse eller lærlingeuddannelse og supplerende pædagogiske studier på universitetsniveau, eller fra den 1. september 2005 specialiseret uddannelse inden for specialpædagogik, der gives på metodologicentre for erhvervsskolelærere på særlige skoler uden supplerende pædagogiske studier.
optometrist
ortopædimekaniker
ortopædiskomager
optiker (Augenoptiker)
tandtekniker (Zahntechniker)
bandagist (Bandagist)
audiologiassistent (Hörgeräte-Akustiker)
ortopædimekaniker (Orthopädiemechaniker)
ortopædisk håndskomager (Orthopädieschuhmacher).
optiker (opticien)
tandtekniker (mécanicien dentaire)
audiologiassistent (audioprothésiste)
ortopædimekaniker-bandagist (mécanicien orthopédiste/bandagiste)
ortopædisk håndskomager (orthopédiste-cordonnier)
bandagist (Bandagist)
korsetmager (Miederwarenerzeuger)
optiker (Optiker)
ortopædisk håndskomager (Orthopädieschuhmacher)
ortopæditekniker (Orthopädietechniker)
tandtekniker (Zahntechniker)
gartner (Gärtner)
mester i landbrug (Meister in der Landwirtschaft)
mester i landbrugsøkonomi (Meister in der ländlichen Hauswirtschaft)
mester i havebrug (Meister im Gartenbau)
mester i grøntsagsavl (Meister im Feldgemüsebau)
mester i frugtavl og -behandling (Meister im Obstbau und in der Obstverwertung)
mester i vinavl og -fremstilling (Meister im Weinbau und in der Kellerwirtschaft)
mester i mejeribrug (Meister in der Molkerei- und Käsereiwirtschaft)
mester i hesteopdræt (Meister in der Pferdewirtschaft)
mester i fiskeri (Meister in der Fischereiwirtschaft)
mester i fjerkræavl (Meister in der Geflügelwirtschaft)
mester i biavl (Meister in der Bienenwirtschaft)
mester i skovbrug (Meister in der Forstwirtschaft)
mester i skovbeplantning og -forvaltning (Meister in der Forstgarten- und Forstpflegewirtschaft)
mester i landbrugslagerforvaltning (Meister in der landwirtschaftlichen Lagerhaltung)
lærer inden for erhvervsfaglig uddannelse (Nauczyciel praktycznej nauki zawodu)
2. i)
8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet eller tilsvarende uddannelse på sekundærtrinnet på et relevant område efterfulgt af et kursus i pædagogik af en samlet varighed på mindst 150 timer, kursus i arbejdssikkerhed og arbejdshygiejne og 2 års erhvervserfaring inden for det fag, der skal undervises i
ii)
8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse og afslutningsbevis fra en postgymnasial pædagogisk fagskole
iii)
8 års grundskole og 2-3 års grundlæggende erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet og mindst 3 års erhvervserfaring afsluttet med en mesterprøve inden for faget efterfulgt af et kursus i pædagogik af en varighed på mindst 150 timer.
erhvervsskolelærer (majster odbornej výchovy)
3.a)b) Maritime erhverv Maritim sejlads Følgende uddannelser: i Den Tjekkiske Republik: i Danmark: i Tyskland: i Italien: i Letland: i Nederlandene: der svarer til følgende uddannelser: Havfiskeri: Følgende uddannelser: i Tyskland: i Nederlandene: der svarer til følgende uddannelser: Disse uddannelser er anerkendt inden for rammerne af Torremolinos-konventionen (den internationale konvention om fiskefartøjers sikkerhed, 1977).
bådsmand (palubní asistent)
vagthavende navigatør (námořní poručík)
overstyrmand (první palubní důstojník)
skibsfører (kapitán)
maskinassistent (strojní asistent)
maskinofficer (strojní důstojník)
anden maskinmester (druhý strojní důstojník)
første maskinmester (první strojní důstojník)
elektriker (elektrotechnik)
chefelektriker (elektrodůstojník)
skibsfører
overstyrmand
enestyrmand, vagthavende styrmand
vagthavende styrmand
maskinchef
l. maskinmester
l. maskinmester/vagthavende maskinmester
skibsfører (Kapitän AM)
skibsfører (Kapitän AK)
styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AMW)
styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AKW)
maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CT — Leiter von Maschinenanlagen)
maskinist (niveau C) - maskinchef (Schiffsmaschinist CMa — Leiter von Maschinenanlagen)
maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CTW)
maskinist (niveau C) — eneste maskinofficer (Schiffsmaschinist CMaW — Technischer Alleinoffizier)
styrmand (ufficiale di coperta)
maskinmester (ufficiale di macchina)
skibselektriker (Kuģu elektromehāniķis)
køleanlægstekniker (kuģa saldēšanas iekārtu mašīnists)
styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvaart (met aanvulling))
motormand (diploma motordrijver)
VTS-tjenestemand (VTS-functionaris)
i Den Tjekkiske Republik:
3.a)
pt_33 i)
med hensyn til bådsmand (palubní asistent)
1. Alder mindst 20 år.
2. a)
Søfartsakademi eller søfartsskole — navigationsafdelingen, begge uddannelser skal afsluttes med maturitní zkouška og godkendt farttid på søgående skib på mindst 6 måneder under studierne, eller
b)
godkendt farttid på søgående skib på mindst 2 år som menig, der indgår i brovagten som støtte, og afslutning af en godkendt uddannelse, der opfylder de relevante kvalifikationskrav omhandlet i afsnit A-II/1 i STCW (International Convention on Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers), gennemført på et søfartsakademi eller en søfartsskole hos STCW-konventionsparten, og bestået eksamen over for et bedømmelsesudvalg, der er anerkendt af Den Tjekkiske Republiks Søtransportkomité (MTC).
ii)
med hensyn til vagthavende navigatør (námořní poručík)
1. Godkendt farttid på søgående skib som dæksassistent på skibe på 500 bruttotonnage eller mere i mindst 6 måneder for en afgangselev med eksamen fra en søfartsskole eller -akademi, eller 1 år for en afgangselev med eksamen fra en godkendt uddannelse, herunder mindst 6 måneder som menig, der indgår i brovagten.
2. Behørigt udfyldt og godkendt uddannelsesbog for uddannelse om bord for styrmandselever.
iii)
med hensyn til overstyrmand (první palubní důstojník) Bevis for kvalifikationer som vagthavende navigatør på skibe på 500 bruttotonnage eller mere og mindst 12 måneders godkendt farttid på søgående skib i den egenskab.
iv)
med hensyn til skibsfører (kapitán)
1. Bevis for tjeneste som skibsfører på skibe mellem 500 og 3000 bruttotonnage.
2. Bevis for kvalifikationer som overstyrmand på skibe på 3000 bruttotonnage eller mere og mindst 6 måneders godkendt farttid på søgående skib som overstyrmand på skibe på 500 bruttotonnage eller mere og mindst 6 måneders godkendt farttid på søgående skib som overstyrmand på skibe på 3000 bruttotonnage eller mere.
v)
med hensyn til maskinassistent (strojní asistent)
1. Alder mindst 20 år.
2. Søfartsakademi eller søfartsskole — afdeling for teknologi og godkendt farttid på søgående skib på mindst 6 måneder under uddannelsen.
vi)
med hensyn til maskinofficer (strojní důstojník) Godkendt farttid på søgående skib som maskinassistent på mindst 6 måneder for en afgangselev fra et søfartsakademi eller en søfartsskole.
vii)
med hensyn til anden maskinmester (druhý strojní důstojník) Godkendt farttid på søgående skib på mindst 12 måneder som tredje maskinofficer på skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 750 kW eller derover
viii)
med hensyn til første maskinmester (první strojní důstojník) Relevant bevis for tjeneste som anden maskinmester på skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 3000 kW eller derover, og som har mindst 6 måneders godkendt farttid på et søgående skib i den egenskab.
ix)
med hensyn til elektriker (elektrotechnik)
1. Alder mindst 18 år.
2. Søfarts- eller andet akademi, afdeling for elektromekanik eller teknisk skole for elektroteknik, alle uddannelser skal afsluttes med maturitní zkouška og mindst 12 måneders godkendt praktik inden for elektromekanik.
x)
med hensyn til chefelektriker (lektro-důstojník)
1. Søfartsakademi eller søfartsskole, afdeling for maritim elektromekanik eller andet akademi eller anden skole på sekundærtrinnet inden for elektromekanik, alle uddannelser skal afsluttes med maturitní zkouška eller en statseksamen.
2. Godkendt farttid på søgående skib som elektriker i mindst 12 måneder for en afgangselev fra et akademi eller en teknisk skole, eller 24 måneder for en afgangselev fra en skole på sekundærtrinnet.
i Danmark ni års folkeskole efterfulgt af en erhvervsfaglig grunduddannelse og/eller fartstid på mellem 17 og 36 måneder, som:
pt_34 i)
for den vagthavende styrmand suppleres med et års videregående erhvervsuddannelse
ii)
for de øvrige suppleres med tre års videregående erhvervsuddannelse
i Tyskland et samlet uddannelsesforløb på mellem 14 og 18 år, heraf en 3-årig grundlæggende erhvervsuddannelse og 1 års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse på 1 til 2 år eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation på 2 år
i Letland:
pt_36 i)
med hensyn til skibselektriker (kuģu elektromehāniķis)
1. En person på mindst 18 år.
2. Svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år og 6 måneder, herunder mindst 9 års grundskole og mindst 3 års erhvervsfaglig uddannelse. Herudover tjeneste på mindst 6 måneder til søs som elektriker eller assisterende elektriker på skibe med en generatorydelse på over 750 kW. Den erhvervsfaglige uddannelse afsluttes med en særlig eksamen afholdt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med det af transportministeriet godkendte uddannelsesprogram.
ii)
med hensyn til køleanlægstekniker (kuģa saldēšanas iekārtu mašīnists)
1. En person på mindst 18 år.
2. Svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder mindst 9 års grundskole og mindst 3 års erhvervsfaglig uddannelse. Herudover tjeneste på mindst 12 måneder til søs som køleanlægsteknikerassistent. Den erhvervsfaglige uddannelse afsluttes med en særlig eksamen afholdt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med det af transportministeriet godkendte uddannelsesprogram.
i Italien et samlet uddannelsesforløb på 13 år, heraf mindst 5 års erhvervsuddannelse, afsluttet med en prøve, og i givet fald suppleret med en praktikperiode
i Nederlandene: Disse uddannelser anerkendes inden for rammerne af den internationale STCW-konvention (den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978).
pt_38 i)
med hensyn til styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvaart (met aanvulling)) og motormand (diploma motordrijver) et uddannelsesforløb på 14 år, heraf mindst 2 år i en fagskole, suppleret med en praktikperiode på 12 måneder
ii)
med hensyn til VTS-tjenestemand (VTS-functionaris) et samlet uddannelsesforløb på mindst 15 år, herunder mindst 3 års højere erhvervsuddannelse (HBO) eller erhvervsuddannelse på mellemniveau (MBO), der efterfølges af nationale eller regionale specialuddannelser, og som hver omfatter mindst 12 ugers teoretisk uddannelse og afsluttes med en prøve.
skibsfører/fiskeri (Kapitän BG/Fischerei)
skibsfører/fiskeri (Kapitän BLK/Fischerei)
styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BGW/Fischerei)
styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BK/Fischerei)
styrmand/maskinist V (stuurman werktuigkundige V)
maskinist IV, fiskeri (werktuigkundige IV visvaart)
styrmand IV, fiskeri (stuurman IV visvaart)
styrmand/maskinist VI (stuurman werktuigkundige VI)
i Tyskland et samlet uddannelsesforløb på mellem 14 og 18 år, heraf en 3-års grundlæggende erhvervsuddannelse og 1 års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse på 1 til 2 år eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation på 2 år
i Nederlandene et uddannelsesforløb på mellem 13 og 15 år, heraf mindst 2 år i en fagskole suppleret med en praktikperiode på 12 måneder.
4. Tekniske erhverv Følgende uddannelser: i Den Tjekkiske Republik: der svarer til mindst 9 års erhvervsfaglig uddannelse opdelt i 4 års teknisk uddannelse på sekundærtrinnet afsluttet med en maturitní zkouška (eksamen fra en teknisk skole på sekundærtrinnet) og 5 års erhvervserfaring afsluttet med en faglig kvalifikationsprøve med henblik på udøvelse af den valgte faglige aktivitet inden for byggesektoren (i henhold til lov nr. 50/1976 Sb. (lov om byggeri) og lov nr. 360/1992 Sb.) der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse afsluttet med maturitní zkouška og afsluttet med statseksamen i køretøjernes drivkraft der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grunduddannelse og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse på en maskinskole eller en teknisk skole på sekundærtrinnet, afsluttet med en maturitní zkouška-eksamen. Alder mindst 24 år og et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, der er fokuseret på trafik og maskineri og afsluttet med maturitní zkouška Alder mindst 21 år og et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet, afsluttet med maturitní zkouška. Efterfulgt af mindst 2 års teknisk praksis, et kørekort, en ren straffeattest, og afslutning af den særlige uddannelse på mindst 120 timer samt beståelse af prøven der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet afsluttet med maturitní zkouška. Desuden kræves afslutning af 3 års teknisk praktik og særlig uddannelse som mekaniker til kontrol af udstødningsgasser fra biler af mindst 8 timers varighed samt beståelse af prøven der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 15 år omfattende 8 års grundskole og 3 års erhvervsfaglig uddannelse afsluttet med maturitní zkouška og afsluttet med en eksamen bekræftet af et kvalifikationsbevis. Denne erhvervsfaglige uddannelse skal følges op af 4 års erhvervspraksis, eller afsluttes med en prøve der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 12 år, såfremt dette omfatter fuld teknisk uddannelse i restaurering på sekundærtrinnet; eller 10-12 års studier på en tilsvarende uddannelse plus 5 års erhvervserfaring, hvis der er tale om en fuld teknisk uddannelse på sekundærtrinnet, der afsluttes med maturitní zkouška, eller 8 års erhvervserfaring, hvis der er tale om en teknisk uddannelse på sekundærtrinnet, der afsluttes med den endelige svendeprøve der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 12 år plus 5 års erhvervserfaring, hvis der er tale om en fuld teknisk uddannelse i restaurering på sekundærtrinnet, der afsluttes med maturitní zkouška der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse afsluttet med maturitní zkouška-eksamen og mindst 5 års erhvervserfaring inden for affaldshåndtering inden for de seneste 10 år. der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år, herunder mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet afsluttet med maturitní zkouška og efterfulgt af: 2 år som sprængningsarbejder under jorden og 1 år over jorden; herunder 6 måneder som assisterende sprængningsarbejder uddannelseskursus på 100 timers teoretisk og praktisk undervisning efterfulgt af en prøve aflagt ved den relevante distriktsminemyndighed mindst 6 måneders erhvervserfaring med planlægning og gennemføring af større sprængningsarbejder uddannelseskursus på 32 timers teoretisk og praktisk undervisning efterfulgt af en prøve aflagt ved den tjekkiske minemyndighed i Italien: der svarer til et samlet uddannelsesforløb på det tekniske sekundærtrin på mindst 13 år, heraf 8 års pligtig skolegang efterfulgt af 5 års skolegang på sekundærtrinnet, hvoraf de 3 er koncentreret om det pågældende fag, afsluttet med en teknisk studentereksamen, suppleret efterfulgt af en statskontrolleret prøve i Letland: alder mindst 18 år; består af et samlet uddannelsesforløb på mindst 12 år omfattende mindst 8 års grundskole og mindst 4 års erhvervsfaglig uddannelse. Den erhvervsfaglige uddannelse afsluttes med en særlig prøve aflagt over for en arbejdsgiver. Kvalifikationsbevis udstedes af en kompetent myndighed for 5 år i Nederlandene: der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb: i Østrig: der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på mindst 15 år, heraf 8 års pligtig skolegang efterfulgt af mindst 5 års faglig uddannelse eller handelsuddannelse på sekundærtrinnet, afsluttet med en prøve og suppleret med mindst 2 års praktikophold afsluttet med en erhvervsfaglig prøve der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på 15 år, heraf 6 års erhvervsuddannelse som led i en struktureret uddannelse, opdelt på 3 års lærlingeuddannelse og 3 års erhvervspraktik og -uddannelse, afsluttet med en prøve der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på mindst 18 år, heraf mindst 9 års erhvervsuddannelse opdelt i 4 års skolegang på det tekniske sekundærtrin og 5 års erhvervspraktik afsluttet med en prøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv og uddanne lærlinge, for så vidt denne uddannelse vedrører bygningsprojektering, teknisk beregning og byggeledelse (Maria Theresia forret) i Polen: der svarer til 8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet koncentreret om motorkøretøjer samt 3 års praktik på en tankstation eller et værksted, herunder 51 timers grundlæggende uddannelse i inspektion af motorkøretøjer samt beståelse af en kvalifikationsprøve der svarer til 8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet koncentreret om motorkøretøjer samt 4 års praktik på en tankstation eller på et værksted herunder 51 timers grundlæggende kursus i inspektion af motorkøretøjer og beståelse af en kvalifikationsprøve. der svarer til De enkelte kursers varighed og generelle mål inden for den samlede uddannelse til bilinspektionstekniker er specificeret i infrastrukturministerens bekendtgørelse af 28. november 2002 om specifikke krav til bilinspektionsteknikere (Statstidende af 2002, nr. 208, pos. 1769) der svarer til 8 års grundskole og 4 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet med speciale i jernbanetransport, kursus, der forbereder til arbejdet som jernbaneekspeditør på 45 dage og beståelse af kvalifikationsprøven, eller der svarer til 8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet med speciale i jernbanetransport, kursus, der forbereder til arbejdet som jernbaneekspeditør på 63 dage og beståelse af kvalifikationsprøven.
autoriseret tekniker, autoriseret konstruktør (autorizovaný technik, autorizovaný stavitel)
fører af et sporbundet køretøj (fyzická osoba řídící drážní vozidlo)
sporkontroltekniker (drážní revizní technik)
kørelærer (učitel autoškoly)
statstekniker til inspektion af motorkøretøjer (kontrolní technik STK)
mekaniker til kontrol af udstødningsgasser fra biler (mechanik měření emisí)
skibsfører 1. klasse (kapitán I. třídy)
restaurator af monumenter inden for kunsthåndværk (restaurátor památek, které jsou díly uměleckých řemesel)
restaurator af kunstværker, der ikke er monumenter, og som opbevares i samlinger på museer og gallerier, og af andre genstande af kulturel værdi (restaurátor děl výtvarných umění, která nejsou památkami a jsou uložena ve sbírkách muzeí a galerií, a ostatních předmětů kulturní hodnoty),
leder af affaldshåndtering (odpadový hospodář)
leder af sprængningsteknologi (technický vedoucí odstřelů)
landmåler (geometra)
landbrugskonsulent (perito agrario)
4. i)
for så vidt angår uddannelse som landmåler enten med et praktikophold på mindst 2 år i en virksomhed eller med 5 års faglig erfaring
ii)
for så vidt angår landbrugskonsulenter, med fuldførelsen af et praktikophold på mindst 2 år
lokomotivførerassistent (vilces līdzekļa vadītāja (mašīnista) palīgs)
foged (gerechtsdeurwaarder)
tandprotesemager (tandprotheticus)
i)
med hensyn til foged (gerechtsdeurwaarder) på i alt 19 år, herunder 8 års pligtig skolegang efterfulgt af 8 års skolegang på sekundærtrinnet, der omfatter 4 års teknisk undervisning, og som afsluttes med en statskontrolleret prøve og suppleres med 3 års teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse
ii)
med hensyn til tandprotesemager (tandprotheticus) på i alt mindst 15 års heltidsuddannelse og 3 års deltidsuddannelse, herunder 8 års skolegang på primærtrinnet, 4 års almen sekundærundervisning og fuldførelse af 3 års erhvervsuddannelse, der omfatter teoretisk og praktisk uddannelse til tandtekniker suppleret med 3 års deltidsuddannelse til tandprotesemager, der afsluttes med en prøve
forstmand (Förster)
teknisk konsulent (Technisches Büro)
leje af arbejdskraft (Überlassung von Arbeitskräften — Arbeitsleihe)
arbejdsformidler (Arbeitsvermittlung)
investeringskonsulent (Vermögensberater)
detektiv (Berufsdetektiv)
sikkerhedsvagt (Bewachungsgewerbe)
ejendomsmægler (Immobilienmakler)
ejendomsadministrator (Immobilienverwalter)
byggeleder (Bauträger, Bauorganisator, Baubetreuer)
inkassator (Inkassobüro/Inkassoinstitut)
forsikringskonsulent (Berater in Versicherungsangelegenheiten)
bygmester/projektleder (Planender Baumeister)
tømrermester/projektleder (Planender Zimmermeister)
regnskabsfører (Gewerblicher Buchhalter) som omhandlet i Gewerbeordnung af 1994 (lov af 1994 om handel, håndværk og industri)
selvstændig regnskabsfører (Selbständiger Buchhalter) som omhandlet i Bundesgesetz über die Wirtschaftstreuhandberufe af 1999 (lov af 1999 om offentlig revision)
bilinspektionstekniker ved en bilinspektionsstation på grundniveau (diagnosta przeprowadzający badania techniczne w stacji kontroli pojazdów o podstawowym zakresie badań)
bilinspektionstekniker ved en distriktsbilinspektionsstation (diagnosta przeprowadzający badania techniczne pojazdu w okręgowej stacji kontroli pojazdów)
bilinspektionstekniker ved en bilinspektionsstation (diagnosta wykonujący badania techniczne pojazdów w stacji kontroli pojazdów)
i)
8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet koncentreret om motorkøretøjer, 4 års bekræftet praktik på en tankstation eller et værksted, eller
ii)
8 års grundskole og 5 års erhvervsfaglig uddannelse på sekundærtrinnet på et andet område end motorkøretøjer samt 8 års praktik på en tankstation eller et værksted — 113 timers samlet kursus omfattende grundkursus og specialkursus med prøve efter hvert niveau.
jernbaneekspeditør (dyżurny ruchu)
5. Uddannelser i Det Forenede Kongerige, der er godkendt som National Vocational Qualifications eller som Scottish Vocational Qualifications: Uddannelser til følgende erhverv: der fører frem til de kvalifikationer, der er godkendt som National Vocational Qualifications (NVQs) eller godkendt i Skotland som Scottish Vocational Qualifications, og som ligger på niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications. For disse niveauer gælder følgende definitioner:
godkendt dyresygeplejer(ske) (listed veterinary nurse)
mineelektroingeniør (mine electrical engineer)
minemaskiningeniør (mine mechanical engineer)
tandterapeut (dental therapist)
tandhygiejneekspert (dental hygienist)
ordinerende optiker(dispensing optician)
assisterende mineingeniør (mine deputy)
kurator (insolvency practitioner)
autoriseret notar i ejendomsoverdragelsessager (licensed conveyancer)
førstestyrmand på fragt- og passagerskibe (first mate — freight/passenger ships — unrestricted)
andenstyrmand på fragt- og passagerskibe (second mate — freight/passenger ships — unrestricted)
tredjestyrmand på fragt- og passagerskibe (third mate — freight/passenger ships — unrestricted)
dæksofficer på fragt- og passagerskibe (deck officer — freight/passenger ships — unrestricted)
maskinofficer på fragt- og passagerskibe (engineer officer — freight/passenger ships — unlimited trading area)
tekniker i affaldshåndtering (certified technically competent person in waste management)
Niveau 3: kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udføres i en lang række forskellige sammenhænge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemæssige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstændighed, ligesom der i mange tilfælde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre.
Niveau 4: kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udøves i en lang række forskellige sammenhænge og med en høj grad af personligt ansvar og selvstændighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.
I Det Forenede Kongerige: De lovregulerede uddannelser, som fører frem til de kvalifikationer, der er godkendt som National Vocational Qualifications (NVQs) eller godkendt i Skotland som Scottish Vocational Qualifications, og som ligger på niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications. For disse niveauer gælder følgende definitioner:
Niveau 3: kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udføres i en lang række forskellige sammenhænge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemæssige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstændighed, ligesom der i mange tilfælde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre.
Niveau 4: kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udøves i en lang række forskellige sammenhænge og med en høj grad af personligt ansvar og selvstændighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.
I Tyskland: Følgende lovregulerede uddannelser: De tyske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af nærværende bilag.
De lovregulerede uddannelser, som fører frem til erhvervene teknisk assistent (technische(r) Assistent(in)), handelsassistent (kaufmännische(r) Assistent(in)) og erhverv i den sociale sektor (soziale Berufe) samt erhvervet som statsprøvet vejrtræknings-, tale- og stemmepædagog (staatlich geprüfte(r) Atem-, Sprech- und Stimmlehrer(in)), af en samlet varighed på mindst 13 år, som forudsætter første trin af sekundærundervisningen (mittlerer Bildungsabschluss), og som omfatter:
BILAG III Liste over lovregulerede uddannelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, tredje afsnit
grp_2
pt_1 i)
mindst 3 års erhvervsuddannelse på en fagskole (Fachschule), afsluttet med en prøve og eventuelt suppleret med en specialisering af 1 eller 2 års varighed, afsluttet med en prøve, eller
ii)
mindst 21/2 år på en fagskole (Fachschule), afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst 6 måneders erhvervspraktik eller mindst 6 måneders praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed, eller
iii)
mindst 2 år på en fagskole (Fachschule), afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst 1 års erhvervspraktik eller mindst 1 års praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed.
De lovregulerede uddannelser med henblik på erhvervene statsprøvet (staatlich geprüfte(r)) tekniker (Techniker(in)), virksomhedsøkonom (Betriebswirt(in)), designer (Gestalter(in)) og hjemmehjælper (Familienpfleger(in)) af en samlet varighed på mindst 16 år, der forudsætter afslutning af den pligtige skolegang eller en sidestillet uddannelse (mindst 9 år) samt en uddannelse på en erhvervsskole (Berufsschule) på mindst 3 år, og som efter mindst 2 års erhvervspraktik omfatter mindst 2 års fuldtidsuddannelse eller en deltidsuddannelse af tilsvarende varighed.
De lovregulerede uddannelser og de lovregulerede efteruddannelser af en samlet varighed på mindst 15 år, der almindeligvis forudsætter afslutning af den pligtige skolegang (mindst 9 år) og en fuldført erhvervsuddannelse (almindeligvis 3 år), og som almindeligvis omfatter mindst 2 års (almindeligvis 3 års) erhvervspraktik samt en prøve som led i efteruddannelse, til hvis forberedelse der almindeligvis træffes uddannelsesledsageforanstaltninger enten sideløbende med erhvervspraktikken (mindst 1000 timer) eller på fuldtid (mindst 1 år).
I Nederlandene: De nederlandske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af dette bilag.
De lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 15 år, der forudsætter fuldførelse af 8 års skolegang på primærtrinnet, fulgt af enten 4 års almen sekundærundervisning på mellemniveau (MAVO) eller 4 års forberedende erhvervsuddannelse (VBO) eller almen sekundærundervisning på højere niveau, og hvor der kræves fuldførelse af en 3-årig eller 4-årig uddannelse på fagskole på mellemniveau (MBO), der afsluttes med en prøve.
De lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 16 år, der forudsætter fuldførelse af 8 års skolegang på primærtrinnet, fulgt af mindst 4 års forberedende erhvervsuddannelse (VBO) eller almen sekundærundervisning på højere niveau, og hvor der kræves fuldførelse af mindst 4 års erhvervsuddannelse i lærlingeuddannelsessystemet, der omfatter mindst én slags teoretisk undervisning på skole hver uge og på de andre dage praktisk uddannelse på et praktikcenter eller i en virksomhed, og som afsluttes med en prøve.
I Østrig: De østrigske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der er omfattet af dette bilag.
Uddannelser på højere fagskoler (Berufsbildende Höhere Schulen) og højere land- og skovbrugsskoler (Höhere Land- und Forstwirtschaftliche Lehranstalten), herunder særlige typer (einschließlich der Sonderformen), hvis struktur og niveau er fastsat ved love eller administrative bestemmelser. Uddannelserne har en samlet længde på ikke under 13 år og omfatter 5 års erhvervsuddannelse, som afsluttes med en prøve, hvis beståelse er bevis for faglig kompetence.
Uddannelser i mesterskoler (Meisterschulen), mesterklasser (Meisterklassen), værkførerskoler (Werkmeisterschulen) eller bygningshåndværkerskoler (Bauhandwerkerschulen), hvis struktur og niveau er fastsat ved love eller administrative bestemmelser. Uddannelserne har en samlet længde på ikke under 13 år, der omfatter 9 års pligtig skolegang fulgt af enten 3 års erhvervsuddannelse på en fagskole eller mindst 3 års uddannelse i en virksomhed og sideløbende hermed på en fagskole (Berufsschule), der begge afsluttes med en prøve, som suppleres med fuldførelse af mindst 1 års uddannelse i en mesterskole (Meisterschule), mesterklasse (Meisterklassen), værkførerskole (Werkmeisterschule) eller en bygningshåndværkerskole (Bauhandwerkerschule). I de fleste tilfælde er den samlede varighed på mindst 15 år, herunder perioder med erhvervspraktik, som enten går forud for uddannelserne på disse læreanstalter eller ledsages af deltidsuddannelser (mindst 960 timer).
BILAG IV Virksomhed i forbindelse med erhvervserfaringskategorierne, der er omhandlet i artikel 17, 18 og 19
Liste I Klasser, der er omfattet af direktiv 64/427/EØF, ændret ved direktiv 69/77/EØF, og af direktiv 68/366/EØF, og 82/489/EØF
1 Direktiv 64/427/EØF (liberaliseringsdirektiv: 64/429/EØF) NICE-nomenklaturen (svarende til ISIC-klasse 23-40) Klasse 23 Tekstilindustri 232 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på uldforarbejdningsmaskiner 233 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på bomuldsforarbejdningsmaskiner 234 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på silkeforarbejdningsmaskiner 235 Tilvirkning af tekstile grundstoffer på hør- og hampforarbejdningsmaskiner 236 Anden tekstilfiberindustri (jute, hårdfibre osv.), rebslageri 237 Trikotage og strikvarer 238 Tekstilforædling 239 Anden tekstilindustri Klasse 24 Fremstilling af sko, beklædning og hvidevarer 241 Seriefremstilling af sko (undtagen gummi- og træsko) 242 Reparation af sko og håndskomageri 243 Tilvirkning af beklædning og linned (undtagen buntmageri) 244 Fremstilling af hvidevarer 245 Buntmageri Klasse 25 Træ- og korkindustri (undtagen møbelfremstilling) 251 Savværker og træbearbejdning 252 Fremstilling af halvfabrikata af træ 253 Seriefremstilling af byggeelementer af træ og parket 254 Fremstilling af træemballage 255 Fremstilling af andre trævarer (undtagen møbler) 259 Fremstilling af strå-, kurve-, kork-, flet- og børstenbindervarer Klasse 26 260 Træmøbelindustrien Klasse 27 Papir- og papirvareindustri 271 Fremstilling af træmasse og cellulose, papir og pap 272 Forarbejdning af papir og pap Klasse 28 280 Trykkeri- og forlagsvirksomhed samt beslægtet industri Klasse 29 Læderindustri 291 Tilvirkning af læder (garveri og pelsberedning) 292 Fremstilling af lædervarer ex Klasse 30 Gummi- og kunststofindustri, kemisk fiberindustri, stivelsesindustri 301 Forarbejdning af gummi og asbest 302 Forarbejdning af kunststoffer 303 Produktion af kemiske fibre ex Klasse 31 Kemisk industri 311 Fremstilling af kemiske grundstoffer og fremstilling af disse produkter med tilstødende videreforarbejdning 312 Specialiseret fremstilling af kemiske produkter, fortrinsvis til anvendelse i industri og landbrug (her tilføjes: fremstilling af industrielle fedtstoffer og olie med vegetabilsk og animalsk oprindelse indbefattet i ISIC-gruppe 312) 313 Specialiseret fremstilling af kemiske produkter, fortrinsvis til privat forbrug og forvaltninger (her udgår fremstillingen af medicinske og farmaceutiske produkter (ex ISIC-gruppe 319)) Klasse 32 320 Mineralolieindustri Klasse 33 Fremstilling af ikke-metalliske mineralprodukter 331 Teglværker 332 Glasindustri 333 Fremstilling af stentøj, finkeramiske og ildfaste produkter 334 Fremstilling af cement, forarbejdning af kalk og gips 335 Fremstilling af bygningsmaterialer og materialer til offentlige arbejder af beton og gibs samt af cementvarer 339 Be- og forarbejdning af natursten samt fremstilling af andre ikke-metalliske mineralprodukter Klasse 34 Jern- og metalværker 341 Jern- og stålværker (ifølge EKSF-traktaten inkl. koksværker) 342 Produktion af stålrør 343 Rørtrækningsforetagender og koldvalseværker 344 Fremstilling og første tilvirkning af ikke-jernholdige metaller 345 Støberier for jernholdige og ikke-jernholdige metaller Klasse 35 Jern- og metalvareindustri (undtagen maskiner og transportmidler) 351 Smedjer, presse- og hammerværker 352 Stålformgivning og overfladeforædling 353 Fremstilling af stål- og letmetalkonstruktioner 354 Bygning af kedler og beholdere 355 Fremstilling af jern-, blik- og metalvarer, undtagen elektrisk materiel 359 Forskellige mekaniske virksomheder Klasse 36 Maskinindustri 361 Fremstilling af landbrugsmaskiner og traktorer 362 Fremstilling af kontormaskiner 363 Fremstilling af metalbearbejdningsmaskiner, anordninger til maskiner og maskinværktøj 364 Fremstilling af tekstilmaskiner og tilbehør samt symaskiner 365 Fremstilling af maskiner og apparater til nærings- og nydelsesmiddelindustrien, den kemiske og beslægtede industri 366 Fremstilling af bjergværks- og valseværksindretninger, bjergværksmaskiner, støberimaskiner, entreprenørmateriel, hejsemateriel og transportører 367 Fremstilling af tandhjul, gear, rullelejer og andre drivelementer 368 Fremstilling af maskiner til andre bestemte industrigrene 369 Fremstilling af andre maskinbygningsprodukter Klasse 37 Elektroindustri 371 Fremstilling af isolerede elektrokabler, -ledninger og -tråd 372 Fremstilling af elektromotorer, -generatorer og -transformatorer samt af kontakt- og installationsapparatur 373 Fremstilling af industrielt elektroudstyr 374 Bygning af fjernmeldeudstyr, fremstilling af målere, måle- og reguleringsudstyr og elektromedicinsk udstyr o.l. 375 Fremstilling af radio- og fjernsynsmodtagere, elektroakustisk udstyr og indretninger samt af elektroniske apparater og elektroniske anlæg 376 Fremstilling af elektriske husholdningsartikler 377 Fremstilling af lamper og belysningsartikler 378 Fremstilling af batterier og akkumulatorer 379 Reparation, montage og teknisk installation af elektrotekniske produkter ex Klasse 38 Transportmiddelindustri 383 Bygning af motorkøretøjer og disses enkeltdele 384 Motorkøretøjs- og cykelreparationsværksteder 385 Fremstilling af motorcykler og cykler og disses enkeltdele 389 Anden transportmiddelindustri Klasse 39 Anden fremstillingsvirksomhed 391 Fremstilling af finmekaniske produkter 392 Fremstilling af medicinmekaniske og ortopædisk-mekaniske produkter (undtagen ortopædisk fodtøj) 393 Fremstilling af optisk og fotografisk udstyr 394 Fremstilling og reparation af ure 395 Fremstilling af smykker og guldsmedevarer, bearbejdning af ædelstene 396 Fremstilling og reparation af musikinstrumenter 397 Fremstilling af legetøj og sportsartikler 399 Øvrige grene inden for de be- og forarbejdende erhverv Klasse 40 Bygge- og anlægsvirksomhed 400 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden nærmere angivelse) og nedrivningsvirksomhed 401 Byggevirksomhed vedrørende fundering, ydermure m.v. 402 Entreprenørvirksomheder (bro-, vej- og jernbanebygning m.v.) 403 Bygningsinstallation 404 Bygningsfærdiggørelse
2 Direktiv 68/366/EØF (liberaliseringsdirektiv 68/365/EØF) NICE-nomenklaturen Klasse 20 A 200 Fremstilling af olier og fedt af animalsk eller vegetabilsk oprindelse 20 B Næringsmiddelindustri (undtagen fremstilling af drikkevarer) 201 Slagteri og fremstilling af kødvarer og kødkonserves 202 Mejeri og mælkeforarbejdning 203 Forarbejdning af frugt og grøntsager 204 Konservering af fisk og andre saltvandsprodukter 205 Møllerivirksomhed 206 Fremstilling af brød, konditorvarer og andet bagværk 207 Sukkerindustri 208 Fremstilling af chokolade- og sukkervarer 209 Øvrige næringsmiddelindustri Klasse 21 Fremstilling af drikkevarer 211 Fremstilling af ætylalkohol ved forgæring, af gær og af spirituosa 212 Fremstilling af vin og lignende umaltede alkoholholdige drikkevarer 213 Bryggeri og maltfremstilling 214 Aftapning af mineralvand og fremstilling af alkoholfrie drikke ex 30 Gummiindustri; fremstilling af plastic og syntetiske fibre, stivelsesindustri 304 Stivelsesindustri
3 Direktiv 82/489/EØF ISIC-nomenklaturen ex 855 Frisørsaloner (bortset fra pedicurevirksomhed og fagskoler for skønhedspleje)
Liste II Klasser fra direktiv 75/368/EØF, 75/369/EØF og 82/470/EØF
1 Direktiv 75/368/EØF (virksomhed, der omhandles i artikel 5, stk. 1) ISIC-nomenklaturen ex 04 Fiskeri 043 Fiskeri i indre farvande ex 38 Fremstilling af transportmateriel 381 Skibsbygning og reparation af skibe 382 Fremstilling af jernbanemateriel 386 Bygning af luftfartøjer (herunder fremstilling af rumfartsmateriel) ex 71 Sekundær virksomhed i forbindelse med transport og anden virksomhed end transport inden for følgende grupper: ex 711 Drift af sovevogne og spisevogne; vedligeholdelse af jernbanemateriel i reparationsværksteder; rengøring af jernbanevogne ex 712 Vedligeholdelse af materiel til personbefordring i by- og forstadsområder samt til mellembystrafik ex 713 Vedligeholdelse af andet materiel til personbefordring ad landevej (f.eks. biler, rutebiler, hyrevogne) ex 714 Drift og vedligeholdelse af anlæg i forbindelse med landevejstransport (f.eks.: landeveje, tunneler og broer med vejafgift, rutebilstationer, parkeringspladser, bus- og sporvognsremiser) ex 716 Virksomhed i forbindelse med sejlads på indre vandveje (f.eks. drift og vedligeholdelse af vandveje, havne og andre anlæg på indre vandveje; bugsering og lodsning i havne, afmærkning af farvande, lastning og losning af skibe og andre tilsvarende former for virksomhed, såsom bjærgning af skibe, forhaling af fartøjer og drift af bådeskure) 73 Kommunikation: postvæsen og telekommunikation ex 85 Ydelser ex 856 Fotografiske atelierer: portrætfotografering, kommerciel fotografering, bortset fra pressefotografer ex 859 Ydelser ikke andetsteds anført (kun vedligeholdelse og rengøring af bygninger eller lokaler).
2 Direktiv 75/369/EØF (artikel 6: når virksomheden betragtes som industri- eller håndværksvirksomhed) ISIC-nomenklaturen Udøvelse af følgende former for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted
2 a)
køb og salg af varer
ved omførsel (ex ISIC-gruppe 612)
køb og salg af varer fra ikke-faste anlæg på overdækkede markedspladser samt fra ikke overdækkede markedspladser
b)
de former for virksomhed, der er omfattet af allerede vedtagne overgangsforanstaltninger, som udtrykkeligt udelukker eller ikke nævner disse virksomhedsformer uden fast forretningssted.
3 Direktiv 82/470/EØF (artikel 6, stk. 1 og 3) ISIC-nomenklaturen gruppe 718 og 720 De pågældende former for virksomhed består særligt i:
at tilrettelægge, tilbyde og sælge til fast pris eller mod provision begrænsede arrangementer i forbindelse med en rejse eller et ophold eller at koordinere sådanne (transport, overnatning, forplejning, udflugter, osv.), uanset rejsens motiv (artikel 2, litra B, litra a))
at optræde som mellemled mellem fragtførerne inden for de forskellige transportformer og afsendere eller modtagere af gods, samt at træffe forskellige hermed forbundne dispositioner:
3
pt_2 aa)
for ordregivernes regning at afslutte kontrakter med fragtførerne
bb)
at vælge den transportform, det firma og den rute, der skønnes mest fordelagtig for ordregiveren
cc)
at sørge for den praktiske tilrettelæggelse af transporten (for eksempel den for transporten nødvendige emballage); at udøve forskellige biaktiviteter under transporten (for eksempel at sikre forsyningen af is til kølevogne)
dd)
at ordne de med transporten forbundne formaliteter, såsom udfærdigelse af fragtbreve; at gruppere og sortere forsendelserne
ee)
at koordinere de enkelte transportetaper: transit, videreforsendelse og omladning samt forskellige afsluttende aktiviteter
ff)
henholdsvis at fremskaffe fragter til transportvirksomhederne og transportmuligheder for afsendere og modtagere af gods (Virksomhed, der omhandles i artikel 2, litra A, litra a), b) eller d)).
at beregne transportomkostningerne og kontrollere afregningen heraf
at foretage visse henvendelser, permanent eller lejlighedsvis, i en reders eller en søtransportvirksomheds navn og for dennes regning (til havnemyndigheder, skibsprovianteringsfirmaer osv.)
Liste III Direktiv 64/222/EØF, 68/364/EØF, 68/368/EØF, 75/368/EØF, 75/369/EØF, 70/523/EØF og 82/470/EØF
1 Direktiv 64/222/EØF (liberaliseringsdirektiv 64/223/EØF og 64/224/EØF)
1
1. Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen, bortset fra engroshandelen med lægemidler og farmaceutiske produkter, med giftstoffer og sygdomsfremkaldende stoffer samt engroshandelen med kul (ex-gruppe 611)
2. Erhvervsvirksomhed som formidler, der har til opgave på grundlag af et eller flere hverv at forberede eller afslutte handler i en andens navn og for en andens regning
3. Erhvervsvirksomhed som formidler, der uden vedvarende at have dette til opgave, formidler kontakt mellem personer, som ønsker at afslutte kontrakter umiddelbart med hinanden, forbereder disses handler eller medvirker ved deres afslutning
4. Erhvervsvirksomhed som formidler, der i eget navn og for en andens regning afslutter handler
5. Erhvervsvirksomhed som formidler, der for en andens regning afholder engroshandelsauktioner
6. Erhvervsvirksomhed som formidler, som går fra dør til dør for at optage ordrer
7. Tjenesteydelser, der udføres erhvervsmæssigt af en ikke-selvstændig formidler, der står i tjenesteforhold til en eller flere handels-, industri- eller håndværksvirksomheder.
2 Direktiv 68/364/EØF (liberaliseringsdirektiv 68/363/EØF) ex ISIC-gruppe 612 Detailhandelen Undtagne erhverv: 012 Udlejning af landbrugsmaskiner 640 Handel med og udlejning af fast ejendom 713 Udlejning af automobiler, køretøjer og heste 718 Udlejning af jernbanevogne og -wagoner 839 Udlejning af maskiner til handelsforetagender 841 Udlejning af biografteaterpladser og udlejning af film 842 Udlejning af teaterpladser og udlejning af teaterudstyr 843 Udlejning af skibe og både, cykler og automater 853 Udlejning af møblerede værelser 854 Udlejning af hvidevarer 859 Udlejning af klæder
3 Direktiv 68/368/EØF (liberaliseringsdirektiv 68/367/EØF) ISIC-nomenklaturen ex ISIC-klasse 85: 1. Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (ISIC-gruppe 852) 2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (ISIC-gruppe 853)
4 Direktiv 75/368/EØF (artikel 7) Alle former for virksomhed i bilaget til direktiv 75/368/EØF bortset fra dem, der er anført i direktivets artikel 5, stk. 1 (liste II, nr. 1, i nærværende bilag) ISIC-nomenklaturen ex 62 Banker og andre pengeinstitutter ex 620 Patentbureauer og foretagender til udbetaling af afgifter ex 71 Transport ex 713 Personbefordring ad landevej (bortset fra befordring med motorkøretøjer) ex 719 Drift af rørledninger til fremføring af flydende kulbrinter og andre flydende kemiske stoffer ex 82 Tjenesteydelser til offentligheden 827 Biblioteker, museer, botaniske og zoologiske haver ex 84 Forlystelser, sport m.m. 843 Forlystelser og sport, ikke andetsteds anført ex 85 Personlige tjenesteydelser ex 851 Hushjælp ex 855 Skønhedspleje og manicurevirksomhed, bortset fra pedicurevirksomhed, fagskoler for skønhedspleje og frisører ex 859 Personlige tjenesteydelser ikke andetsteds anført, bortset fra idrætsmassage og paramedicinsk massage samt bjergførervirksomhed, omgrupperet som følger:
sportsvirksomhed (sportspladser, arrangering af sportsstævner osv.), undtagen sportsinstruktører
spillevirksomhed (væddeløbsstalde, spillebaner, væddeløbsbaner osv.)
andre forlystelser (cirkus, forlystelsesparker og anden underholdning)
desinfektion og bekæmpelse af skadedyr
udlejning af klæder og opbevaring
ægteskabsbureauer og tilsvarende virksomhed
virksomhed, der har karakter af sandsiger- og spådomsvirksomhed
tjenesteydelser inden for hygiejne og dertil knyttet virksomhed
begravelsesvæsen og vedligeholdelse af kirkegårde
rejseledere og turisttolke
5 Direktiv 75/369/EØF (artikel 5) Følgende former for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted:
5 a)
køb og salg af varer
ved omførsel (ex ISIC-gruppe 612)
fra ikke-faste anlæg på overdækkede markedspladser samt fra ikke overdækkede markedspladser
b)
de former for virksomhed, der er omfattet af allerede vedtagne overgangsforanstaltninger, som udtrykkeligt udelukker eller ikke nævner disse virksomhedsformer uden fast forretningssted.
6 Direktiv 70/523/EØF Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul og formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ISIC-nomenklaturen ex gruppe 6112)
7 Direktiv 82/470/EØF (artikel 6, stk. 2) (Former for virksomhed, der er nævnt i artikel 2, litra A, litra c) eller e), litra B, litra b), litra C eller D) De pågældende former for virksomhed består særligt i:
at udleje jernbanevogne til personbefordring eller godstransport
at optræde som mellemled ved køb, salg eller leje af fartøjer
at udarbejde, forhandle og afslutte kontrakter vedrørende befordring af emigranter
for deponentens regning at modtage alle former for genstande og varer, uanset om disse er underlagt toldbehandling, til opbevaring i toldoplag, pakhuse, møbelopbevaringsmagasiner, kølehuse, siloer osv.
til deponenten at udstede et dokument vedrørende den genstand eller vare, som er modtaget til opbevaring
at stille folde, foder og salgssteder til rådighed for kvæg under midlertidig opstaldning, enten før salget eller i transit til eller fra et marked
at udføre kontrol eller teknisk besigtigelse af motorkøretøjer
at måle og veje varer.
BILAG V Anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
V.1. LÆGE
V.1.
5.1.1.1.1.2.2.
Beviser for medicinsk grunduddannelse Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset Referencedato België/Belgique/ Belgien Diploma van arts/Diplôme de docteur en médecine 20. december 1976 Česká republika Diplom o ukončení studia ve studijním programu všeobecné lékařství (doktor medicíny, MUDr.) Lékářská fakulta univerzity v České republice 1. maj 2004 Danmark Bevis for bestået lægevidenskabelig embedseksamen Medicinsk universitetsfakultet 20. december 1976 Deutschland Zuständige Behörden 20. december 1976 Eesti Diplom arstiteaduse õppekava läbimise kohta Tartu Ülikool 1. maj 2004 Ελλάς Πτυχίo Iατρικής 1. januar 1981 España Título de Licenciado en Medicina y Cirugía 1. januar 1986 France Diplôme d'Etat de docteur en médecine Universités 20. december 1976 Ireland Primary qualification Competent examining body Certificate of experience 20. december 1976 Italia Diploma di laurea in medicina e chirurgia Università Diploma di abilitazione all'esercizio della medicina e chirurgia 20. december 1976 Κύπρος Πιστοποιητικό Εγγραφής Ιατρού Ιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004 Latvija ārsta diploms Universitātes tipa augstskola 1. maj 2004 Lietuva Aukštojo mokslo diplomas, nurodantis suteiktą gydytojo kvalifikaciją Universitetas Internatūros pažymėjimas, nurodantis suteiktą medicinos gydytojo profesinę kvalifikaciją 1. maj 2004 Luxembourg Diplôme d'Etat de docteur en médecine, chirurgie et accouchements, Jury d'examen d'Etat Certificat de stage 20. december 1976 Magyarország Általános orvos oklevél (doctor medicinae univer- sae, röv.: dr. med. univ.) Egyetem 1. maj 2004 Malta Lawrja ta' Tabib tal-Medi- ċina u l-Kirurġija Universita’ ta' Malta Ċertifikat ta' reġistrazzjoni maħruġ mill-Kunsill Mediku 1. maj 2004 Nederland Getuigschrift van met goed gevolg afgelegd artsexamen Faculteit Geneeskunde 20. december 1976 Österreich Urkunde über die Verleihung des akademischen Grades Doktor der gesamten Heilkunde (bzw. Doctor medicinae universae, Dr.med.univ.) Medizinische Fakultät einer Universität 1. januar 1994 Diplom über die spezifische Ausbildung zum Arzt für Allgemeinmedizin bzw. Facharztdiplom Österreichische Ärztekammer Polska Dyplom ukończenia studiów wyższych na kierunku lekarskim z tytułem lekarza Lekarski Egzamin Państwowy 1. maj 2004 Portugal Carta de Curso de licenciatura em medicina Universidades Diploma comprovativo da conclusão do internato geral emitido pelo Ministério da Saúde 1. januar 1986 Slovenija Diploma, s katero se podeljuje strokovni naslov doktor medicine/doktorica medicine Univerza 1. maj 2004 Slovensko Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu doktor medicíny (MUDr.) Vysoká škola 1. maj 2004 Suomi/ Finland Lääketieteen lisensiaatin tutkinto/Medicine licentiatexamen Todistus lääkärin perusterveydenhuollon lisäkoulutuksesta/Examenbevis om tilläggsutbildning för läkare inom primärvården 1. januar 1994 Sverige Läkarexamen Universitet Bevis om praktisk utbildning som utfärdas av Socialstyrelsen 1. januar 1994 United Kingdom Primary qualification Competent examining body Certificate of experience 20. december 1976
Les universités/De universiteiten
Le Jury compétent d'enseignement de la Communauté française/De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap
Vysvědčení o státní rigorózní zkoušce
Autorisation som læge, udstedt af Sundhedsstyrelsen og
Tilladelse til selvstændigt virke som læge (dokumentation for gennemført praktisk uddannelse), udstedt af Sundhedsstyrelsen
Zeugnis über die Ärztliche Prüfung
Zeugnis über die Ärztliche Staatsprüfung und Zeugnis über die Vorbereitungszeit als Medizinalassistent, soweit diese nach den deutschen Rechtsvorschriften noch für den Abschluss der ärztlichen Ausbildung vorgesehen war
Iατρική Σχoλή Παvεπιστημίoυ,
Σχoλή Επιστημώv Υγείας, Τμήμα Iατρικής Παvεπιστημίoυ
Ministerio de Educación y Cultura
El rector de una Universidad
1. Akademia Medyczna
2. Uniwersytet Medyczny
3. Collegium Medicum Uniwersytetu Jagiellońskiego
Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet
Kuopion yliopisto
Oulun yliopisto
Tampereen yliopisto
Turun yliopisto
5.1.2.1.2.1.1.2.2.3.3.4.4.1.1.2.2.1.2.1.2.3.4.5.
Beviser for uddannelse som speciallæge Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Referencedato België/Belgique/ Belgien Bijzondere beroepstitel van geneesheer-specialist/Titre professionnel particulier de médecin spécialiste Minister bevoegd voor Volksgezondheid/Ministre de la Santé publique 20. december 1976 Česká republika Diplom o specializaci Ministerstvo zdravotnictví 1. maj 2004 Danmark Bevis for tilladelse til at betegne sig som speciallæge Sundhedsstyrelsen 20. december 1976 Deutschland Fachärztliche Anerkennung Landesärztekammer 20. december 1976 Eesti Residentuuri lõputunnistus eriarstiabi erialal Tartu Ülikool 1. maj 2004 Ελλάς Τίτλoς Iατρικής Ειδικότητας Νoμαρχιακή Αυτoδιoίκηση 1. januar 1981 Νoμαρχία España Título de Especialista Ministerio de Educación y Cultura 1. januar 1986 France Certificat d'études spéciales de médecine Universités 20. december 1976 Attestation de médecin spécialiste qualifié Conseil de l'Ordre des médecins Certificat d'études spéciales de médecine Universités Diplôme d'études spécialisées ou spécialisation complémentaire qualifiante de médecine Universités Ireland Certificate of Specialist doctor Competent authority 20. december 1976 Italia Diploma di medico specialista Università 20. december 1976 Κύπρος Πιστοποιητικό Αναγνώρισης Ειδικότητας Ιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004 Latvija Sertifikāts—kompetentu iestāžu izsniegts dokuments, kas apliecina, ka persona ir nokārtojusi sertifikācijas eksāmenu specialitātē Latvijas Ārstu biedrība Latvijas Ārstniecības personu profesionālo organizāciju savienība 1. maj 2004 Lietuva Rezidentūros pažymėjimas, nurodantis suteiktą gydytojo specialisto profesinę kvalifikaciją Universitetas 1. maj 2004 Luxembourg Certificat de médecin spécialiste Ministre de la Santé publique 20. december 1976 Magyarország Szakorvosi bizonyítvány Az Egészségügyi, Szociális és Családügyi Minisztérium illetékes testülete 1. maj 2004 Malta Ċertifikat ta' Speċjalista Mediku Kumitat ta' Approvazzjoni dwar Speċjalisti 1. maj 2004 Nederland Bewijs van inschrijving in een Specialistenregister 20. december 1976 Österreich Facharztdiplom Österreichische Ärztekammer 1. januar 1994 Polska Dyplom uzyskania tytułu specjalisty Centrum Egzaminów Medycznych 1. maj 2004 Portugal Grau de assistente Ministério da Saúde 1. januar 1986 Titulo de especialista Ordem dos Médicos Slovenija Potrdilo o opravljenem specialističnem izpitu Ministrstvo za zdravje 1. maj 2004 Zdravniška zbornica Slovenije Slovensko Diplom o špecializácii Slovenská zdravotnícka univerzita 1. maj 2004 Suomi/ Finland Erikoislääkärin tutkinto/Specialläkarexamen Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet 1. januar 1994 Kuopion yliopisto Oulun yliopisto Tampereen yliopisto Turun yliopisto Sverige Bevis om specialkompetens som läkare, utfärdat av Socialstyrelsen Socialstyrelsen 1. januar 1994 United Kingdom Certificate of Completion of specialist training Competent authority 20. december 1976
Medisch Specialisten Registratie Commissie (MSRC) van de Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot Bevordering der Geneeskunst
Sociaal-Geneeskundigen Registratie Commissie van de Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot Bevordering der Geneeskunst
5.1.3. Benævnelser for speciallægeuddannelser Land Anæstesiologi Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Kirurgi eller kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Anesthésie-réanimation/Anesthesie reanimatie Chirurgie/Heelkunde Česká republika Anesteziologie a resuscitace Chirurgie Danmark Anæstesiologi Kirurgi elsler kirurgiske sygdomme Deutschland Anästhesiologie (Allgemeine) Chirurgie Eesti Anestesioloogia Üldkirurgia Ελλάς Αvαισθησιoλoγία Χειρoυργική España Anestesiología y Reanimación Cirugía general y del aparato digestivo France Anesthésiologie-Réanimation chirurgicale Chirurgie générale Ireland Anaesthesia General surgery Italia Anestesia e rianimazione Chirurgia generale Κύπρος Αναισθησιολογία Γενική Χειρουργική Latvija Anestezioloģija un reanimatoloģija Ķirurģija Lietuva Anesteziologija reanimatologija Chirurgija Luxembourg Anesthésie-réanimation Chirurgie générale Magyarország Aneszteziológia és intenzív terápia Sebészet Malta Anesteżija u Kura Intensiva Kirurġija Ġenerali Nederland Anesthesiologie Heelkunde Österreich Anästhesiologie und Intensivmedizin Chirurgie Polska Anestezjologia i intensywna terapia Chirurgia ogólna Portugal Anestesiologia Cirurgia geral Slovenija Anesteziologija, reanimatologija in perioperativna intenzivna medicina Splošna kirurgija Slovensko Anestéziológia a intenzívna medicína Chirurgia Suomi/Finland Anestesiologia ja tehohoito/Anestesiologi och intensivvård Yleiskirurgia/Allmän kirurgi Sverige Anestesi och intensivvård Kirurgi United Kingdom Anaesthetics General surgery Land Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Gynækologi og obstetrik eller kvindesygdomme og fødselshjælp Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Neurochirurgie Gynécologie — obstétrique/Gynaecologie en verloskunde Česká republika Neurochirurgie Gynekologie a porodnictví Danmark Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme Gynækologi og obstetrik eller kvindesygdomme og fødselshjælp Deutschland Neurochirurgie Frauenheilkunde und Geburtshilfe Eesti Neurokirurgia Sünnitusabi ja günekoloogia Ελλάς Νευρoχειρoυργική Μαιευτική-Γυvαικoλoγία España Neurocirugía Obstetricia y ginecología France Neurochirurgie Gynécologie — obstétrique Ireland Neurosurgery Obstetrics and gynaecology Italia Neurochirurgia Ginecologia e ostetricia Κύπρος Νευροχειρουργική Μαιευτική — Γυναικολογία Latvija Neiroķirurģija Ginekoloģija un dzemdniecība Lietuva Neurochirurgija Akušerija ginekologija Luxembourg Neurochirurgie Gynécologie — obstétrique Magyarország Idegsebészet Szülészet-nőgyógyászat Malta Newrokirurġija Ostetriċja u Ġinekoloġija Nederland Neurochirurgie Verloskunde en gynaecologie Österreich Neurochirurgie Frauenheilkunde und Geburtshilfe Polska Neurochirurgia Położnictwo i ginekologia Portugal Neurocirurgia Ginecologia e obstetricia Slovenija Nevrokirurgija Ginekologija in porodništvo Slovensko Neurochirurgia Gynekológia a pôrodníctvo Suomi/Finland Neurokirurgia/Neurokirurgi Naistentaudit ja synnytykset/Kvinnosjukdomar och förlossningar Sverige Neurokirurgi Obstetrik och gynekologi United Kingdom Neurosurgery Obstetrics and gynaecology Land Intern medecin Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Oftalmologi eller øjensygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Médecine interne/Inwendige geneeskunde Ophtalmologie/Oftalmologie Česká republika Vnitřní lékařství Oftalmologie Danmark Intern medicin Oftalmologi eller øjensygdomme Deutschland Innere Medizin Augenheilkunde Eesti Sisehaigused Oftalmoloogia Ελλάς Παθoλoγία Οφθαλμoλoγία España Medicina interna Oftalmología France Médecine interne Ophtalmologie Ireland General medicine Ophthalmic surgery Italia Medicina interna Oftalmologia Κύπρος Παθoλoγία Οφθαλμολογία Latvija Internā medicīna Oftalmoloģija Lietuva Vidaus ligos Oftalmologija Luxembourg Médecine interne Ophtalmologie Magyarország Belgyógyászat Szemészet Malta Mediċina Interna Oftalmoloġija Nederland Interne geneeskunde Oogheelkunde Österreich Innere Medizin Augenheilkunde und Optometrie Polska Choroby wewnętrzne Okulistyka Portugal Medicina interna Oftalmologia Slovenija Interna medicina Oftalmologija Slovensko Vnútorné lekárstvo Oftalmológia Suomi/Finland Sisätaudit/Inre medicin Silmätaudit/Ögonsjukdomar Sverige Internmedicin Ögonsjukdomar (oftalmologi) United Kingdom General (internal) medicine Ophthalmology Land Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Pædiatri eller sygdomme hos børn Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Oto-rhino-laryngologie/Otorhinolaryngologie Pédiatrie/Pediatrie Česká republika Otorinolaryngologie Dětské lékařství Danmark Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme Pædiatri eller sygdomme hos børn Deutschland Hals-Nasen-Ohrenheilkunde Kinder- und Jugendmedizin Eesti Otorinolarüngoloogia Pediaatria Ελλάς Ωτoριvoλαρυγγoλoγία Παιδιατρική España Otorrinolaringología Pediatría y sus áreas específicas France Oto-rhino-laryngologie Pédiatrie Ireland Otolaryngology Paediatrics Italia Otorinolaringoiatria Pédiatria Κύπρος Ωτορινολαρυγγολογία Παιδιατρική Latvija Otolaringoloģija Pediatrija Lietuva Otorinolaringologija Vaikų ligos Luxembourg Oto-rhino-laryngologie Pédiatrie Magyarország Fül-orr-gégegyógyászat Csecsemő- és gyermekgyógyászat Malta Otorinolaringoloġija Pedjatrija Nederland Keel-, neus- en oorheelkunde Kindergeneeskunde Österreich Hals-, Nasen- und Ohrenkrankheiten Kinder- und Jugendheilkunde Polska Otorynolaryngologia Pediatria Portugal Otorrinolaringologia Pediatria Slovenija Otorinolaringológija Pediatrija Slovensko Otorinolaryngológia Pediatria Suomi/Finland Korva-, nenä- ja kurkkutaudit/Öron-, näs- och halssjukdomar Lastentaudit/Barnsjukdomar Sverige Öron-, näs- och halssjukdomar (oto-rhino-laryngologi) Barn- och ungdomsmedicin United Kingdom Otolaryngology Paediatrics Land Medicinske lungesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Urologi eller urinvejenes kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Pneumologie Urologie Česká republika Tuberkulóza a respirační nemoci Urologie Danmark Medicinske lungesygdomme Urologi eller urinvejenes kirurgiske sygdomme Deutschland Pneumologie Urologie Eesti Pulmonoloogia Uroloogia Ελλάς Φυματιoλoγία- Πvευμovoλoγία Ουρoλoγία España Neumología Urología France Pneumologie Urologie Ireland Respiratory medicine Urology Italia Malattie dell'apparato respiratorio Urologia Κύπρος Πνευμονολογία — Φυματιολογία Ουρολογία Latvija Ftiziopneimonoloģija Uroloģija Lietuva Pulmonologija Urologija Luxembourg Pneumologie Urologie Magyarország Tüdőgyógyászat Urológia Malta Mediċina Respiratorja Uroloġija Nederland Longziekten en tuberculose Urologie Österreich Lungenkrankheiten Urologie Polska Choroby płuc Urologia Portugal Pneumologia Urologia Slovenija Pnevmologija Urologija Slovensko Pneumológia a ftizeológia Urológia Suomi/Finland Keuhkosairaudet ja allergologia/Lungsjukdomar och allergologi Urologia/Urologi Sverige Lungsjukdomar (pneumologi) Urologi United Kingdom Respiratory medicine Urology Land Ortopædisk kirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Patologisk anatomi eller vævs- og celleundersøgelser Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Chirurgie orthopédique/Orthopedische heelkunde Anatomie pathologique/Pathologische anatomie Česká republika Ortopedie Patologická anatomie Danmark Ortopædisk kirurgi Patologisk anatomi eller vævs- og celleundersøgelser Deutschland Orthopädie (und Unfallchirurgie) Pathologie Eesti Ortopeedia Patoloogia Ελλάς Ορθoπεδική Παθoλoγική Αvατoμική España Cirugía ortopédica y traumatología Anatomía patológica France Chirurgie orthopédique et traumatologie Anatomie et cytologie pathologiques Ireland Trauma and orthopaedic surgery Morbid anatomy and histopathology Italia Ortopedia e traumatologia Anatomia patologica Κύπρος Ορθοπεδική Παθολογοανατομία — Ιστολογία Latvija Traumatoloģija un ortopēdija Patoloģija Lietuva Ortopedija traumatologija Patologija Luxembourg Orthopédie Anatomie pathologique Magyarország Ortopédia Patológia Malta Kirurġija Ortopedika Istopatoloġija Nederland Orthopedie Pathologie Österreich Orthopädie und Orthopädische Chirurgie Pathologie Polska Ortopedia i traumatologia narządu ruchu Patomorfologia Portugal Ortopedia Anatomia patologica Slovenija Ortopedska kirurgija Anatomska patologija in citopatologija Slovensko Ortopédia Patologická anatómia Suomi/Finland Ortopedia ja traumatologia/Ortopedi och traumatologi Patologia/Patologi Sverige Ortopedi Klinisk patologi United Kingdom Trauma and orthopaedic surgery Histopathology Land Neurologi eller medicinske nervesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Psykiatri Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Neurologie Psychiatrie de l'adulte/Volwassen psychiatrie Česká republika Neurologie Psychiatrie Danmark Neurologi eller medicinske nervesygdomme Psykiatri Deutschland Neurologie Psychiatrie und Psychotherapie Eesti Neuroloogia Psühhiaatria Ελλάς Νευρoλoγία Ψυχιατρική España Neurología Psiquiatría France Neurologie Psychiatrie Ireland Neurology Psychiatry Italia Neurologia Psichiatria Κύπρος Νευρολογία Ψυχιατρική Latvija Neiroloģija Psihiatrija Lietuva Neurologija Psichiatrija Luxembourg Neurologie Psychiatrie Magyarország Neurológia Pszichiátria Malta Newroloġija Psikjatrija Nederland Neurologie Psychiatrie Österreich Neurologie Psychiatrie Polska Neurologia Psychiatria Portugal Neurologia Psiquiatria Slovenija Nevrologija Psihiatrija Slovensko Neurológia Psychiatria Suomi/Finland Neurologia/Neurologi Psykiatria/Psykiatri Sverige Neurologi Psykiatri United Kingdom Neurology General psychiatry Land Diagnostisk radiologi eller røntgenundersøgelse Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Onkologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Radiodiagnostic/Röntgendiagnose Radiothérapie-oncologie/Radiotherapie-oncologie Česká republika Radiologie a zobrazovací metody Radiační onkologie Danmark Diagnostik radiologi eller røntgenundersøgelse Onkologi Deutschland (Diagnostische) Radiologie Strahlentherapie Eesti Radioloogia Onkoloogia Ελλάς Ακτιvoδιαγvωστική Ακτιvoθεραπευτική — Ογκολογία España Radiodiagnóstico Oncología radioterápica France Radiodiagnostic et imagerie médicale Oncologie radiothérapique Ireland Diagnostic radiology Radiation oncology Italia Radiodiagnostica Radioterapia Κύπρος Ακτινολογία Ακτινοθεραπευτική Ογκολογία Latvija Diagnostiskā radioloģija Terapeitiskā radioloģija Lietuva Radiologija Onkologija radioterapija Luxembourg Radiodiagnostic Radiothérapie Magyarország Radiológia Sugárterápia Malta Radjoloġija Onkoloġija u Radjoterapija Nederland Radiologie Radiotherapie Österreich Medizinische Radiologie-Diagnostik Strahlentherapie - Radioonkologie Polska Radiologia i diagnostyka obrazowa Radioterapia onkologiczna Portugal Radiodiagnóstico Radioterapia Slovenija Radiologija Radioterapija in onkologija Slovensko Rádiológia Radiačná onkológia Suomi/Finland Radiologia/Radiologi Syöpätaudit/Cancersjukdomar Sverige Medicinsk radiologi Tumörsjukdomar (allmän onkologi) United Kingdom Clinical radiology Clinical oncology Land Plastikkirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Klinisk biologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Chirurgie plastique, reconstructrice et esthétique/Plastische, reconstructieve en esthetische heelkunde Biologie clinique/Klinische biologie Česká republika Plastická chirurgie Danmark Plastikkirurgi Deutschland Plastische (und Ästhetische) Chirurgie Eesti Plastika- ja rekonstruktiivkirurgia Laborimeditsiin Ελλάς Πλαστική Χειρoυργική Χειρουργική Θώρακος España Cirugía plástica, estética y reparadora Análisis clínicos France Chirurgie plastique, reconstructrice et esthétique Biologie médicale Ireland Plastic surgery Italia Chirurgia plastica e ricostruttiva Patologia clinica Κύπρος Πλαστική Χειρουργική Latvija Plastiskā ķirurģija Lietuva Plastinė ir rekonstrukcinė chirurgija Laboratorinė medicina Luxembourg Chirurgie plastique Biologie clinique Magyarország Plasztikai (égési) sebészet Orvosi laboratóriumi diagnosztika Malta Kirurġija Plastika Nederland Plastische Chirurgie Österreich Plastische Chirurgie Medizinische Biologie Polska Chirurgia plastyczna Diagnostyka laboratoryjna Portugal Cirurgia plástica e reconstrutiva Patologia clínica Slovenija Plastična, rekonstrukcijska in estetska kirurgija Slovensko Plastická chirurgia Laboratórna medicína Suomi/Finland Plastiikkakirurgia/Plastikkirurgi Sverige Plastikkirurgi United Kingdom Plastic surgery Land Klinisk mikrobiologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Klinisk biokemi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Česká republika Lékařská mikrobiologie Klinická biochemie Danmark Klinisk mikrobiologi Klinisk biokemi Deutschland Mikrobiologie (Virologie) und Infektionsepidemiologie Laboratoriumsmedizin Eesti Ελλάς España Microbiología y parasitología Bioquímica clínica France Ireland Microbiology Chemical pathology Italia Microbiologia e virologia Biochimica clinica Κύπρος Μικροβιολογία Latvija Mikrobioloģija Lietuva Luxembourg Microbiologie Chimie biologique Magyarország Orvosi mikrobiológia Malta Mikrobijoloġija Patoloġija Kimika Nederland Medische microbiologie Klinische chemie Österreich Hygiene und Mikrobiologie Medizinische und Chemische Labordiagnostik Polska Mikrobiologia lekarska Portugal Slovenija Klinična mikrobiologija Medicinska biokemija Slovensko Klinická mikrobiológia Klinická biochémia Suomi/Finland Kliininen mikrobiologia/Klinisk mikrobiologi Kliininen kemia/Klinisk kemi Sverige Klinisk bakteriologi Klinisk kemi United Kingdom Medical microbiology and virology Chemical pathology Ophævelsesdato, jf. artikel 25, stk. 3: Land Klinisk Immunologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Chirurgie thoracique/Heelkunde op de thorax Česká republika Alergologie a klinická imunologie Kardiochirurgie Danmark Klinisk immunologi Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme Deutschland Thoraxchirurgie Eesti Torakaalkirurgia Ελλάς Χειρουργική Θώρακος España Immunología Cirugía torácica France Chirurgie thoracique et cardiovasculaire Ireland Immunology (clinical and laboratory) Thoracic surgery Italia Chirurgia toracica; Cardiochirurgia Κύπρος Ανοσολογία Χειρουργική Θώρακος Latvija Imunoloģija Torakālā ķirurģija Lietuva Krūtinės chirurgija Luxembourg Immunologie Chirurgie thoracique Magyarország Allergológia és klinikai immunológia Mellkassebészet Malta Immunoloġija Kirurġija Kardjo-Toraċika Nederland Cardio-thoracale chirurgie Österreich Immunologie Polska Immunologia kliniczna Chirurgia klatki piersiowej Portugal Cirurgia cardiotorácica Slovenija Torakalna kirurgija Slovensko Klinická imunológia a alergológia Hrudníková chirurgia Suomi/Finland Sydän-ja rintaelinkirurgia/Hjärt- och thoraxkirurgi Sverige Klinisk immunologi Thoraxkirurgi United Kingdom Immunology Cardo-thoracic surgery Ophævelsesdato, jf. artikel 25, stk. 3: Land Børnekirurgi Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Karkirurgi eller kirurgiske blodkarsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Chirurgie des vaisseaux/Bloedvatenheelkunde Česká republika Dětská chirurgie Cévní chirurgie Danmark Karkirurgi eller kirurgiske blodkarsygdomme Deutschland Kinderchirurgie Gefäßchirurgie Eesti Lastekirurgia Kardiovaskulaarkirurgia Ελλάς Χειρoυργική Παίδωv Αγγειoχειρoυργική España Cirugía pediátrica Angiología y cirugía vascular France Chirurgie infantile Chirurgie vasculaire Ireland Paediatric surgery Italia Chirurgia pediatrica Chirurgia vascolare Κύπρος Χειρουργική Παίδων Χειρουργική Αγγείων Latvija Bērnu ķirurģija Asinsvadu ķirurģija Lietuva Vaikų chirurgija Kraujagyslių chirurgija Luxembourg Chirurgie pédiatrique Chirurgie vasculaire Magyarország Gyermeksebészet Érsebészet Malta Kirurgija Pedjatrika Kirurġija Vaskolari Nederland Österreich Kinderchirurgie Polska Chirurgia dziecięca Chirurgia naczyniowa Portugal Cirurgia pediátrica Cirurgia vascular Slovenija Kardiovaskularna kirurgija Slovensko Detská chirurgia Cievna chirurgia Suomi/Finland Lastenkirurgia/Barnkirurgi Verisuonikirurgia/Kärlkirurgi Sverige Barn- och ungdomskirurgi United Kingdom Paediatric surgery Land Kardiologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Medicinsk gastroenterologi eller medicinske mave-tarmsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Cardiologie Gastro-entérologie/Gastroenterologie Česká republika Kardiologie Gastroenterologie Danmark Kardiologi Medicinsk gastroenterologi eller medicinske mavetarmsygdomme Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt Kardiologie Innere Medizin und Schwerpunkt Gastroenterologie Eesti Kardioloogia Gastroenteroloogia Ελλάς Καρδιoλoγία Γαστρεvτερoλoγία España Cardiología Aparato digestivo France Pathologie cardio-vasculaire Gastro-entérologie et hépatologie Ireland Cardiology Gastro-enterology Italia Cardiologia Gastroenterologia Κύπρος Καρδιολογία Γαστρεντερολογία Latvija Kardioloģija Gastroenteroloģija Lietuva Kardiologija Gastroenterologija Luxembourg Cardiologie et angiologie Gastro-enterologie Magyarország Kardiológia Gasztroenterológia Malta Kardjoloġija Gastroenteroloġija Nederland Cardiologie Leer van maag-darm-leverziekten Österreich Polska Kardiologia Gastrenterologia Portugal Cardiologia Gastrenterologia Slovenija Gastroenterologija Slovensko Kardiológia Gastroenterológia Suomi/Finland Kardiologia/Kardiologi Gastroenterologia/Gastroenterologi Sverige Kardiologi Medicinsk gastroenterologi och hepatologi United Kingdom Cardiology Gastro-enterology Land Reumatologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Hæmatologi eller blodsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Rhumathologie/reumatologie Česká republika Revmatologie Hematologie a transfúzní lékařství Danmark Reumatologi Hæmatologi eller blodsygdomme Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt Rheumatologie Innere Medizin und Schwerpunkt Hämatologie und Onkologie Eesti Reumatoloogia Hematoloogia Ελλάς Ρευματoλoγία Αιματoλoγία España Reumatología Hematología y hemoterapia France Rhumatologie Ireland Rheumatology Haematology (clinical and laboratory) Italia Reumatologia Ematologia Κύπρος Ρευματολογία Αιματολογία Latvija Reimatoloģija Hematoloģija Lietuva Reumatologija Hematologija Luxembourg Rhumatologie Hématologie Magyarország Reumatológia Haematológia Malta Rewmatoloġija Ematoloġija Nederland Reumatologie Österreich Polska Reumatologia Hematologia Portugal Reumatologia Imuno-hemoterapia Slovenija Slovensko Reumatológia Hematológia a transfúziológia Suomi/Finland Reumatologia/Reumatologi Kliininen hematologia/Klinisk hematologi Sverige Reumatologi Hematologi United Kingdom Rheumatology Haematology Land Medicinsk endokrinologi eller medicinske hormonsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Fysiurgi eller rehabilitering Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Médecine physique et réadaptation/Fysische geneeskunde en revalidatie Česká republika Endokrinologie Rehabilitační a fyzikální medicína Danmark Medicinsk endokrinologi eller medicinske hormonsygdomme Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt Endokrinologie und Diabetologie Physikalische und Rehabilitative Medizin Eesti Endokrinoloogia Taastusravi ja füsiaatria Ελλάς Εvδoκριvoλoγία Φυσική Iατρική και Απoκατάσταση España Endocrinología y nutrición Medicina física y rehabilitación France Endocrinologie, maladies métaboliques Rééducation et réadaptation fonctionnelles Ireland Endocrinology and diabetes mellitus Italia Endocrinologia e malattie del ricambio Medicina fisica e riabilitazione Κύπρος Ενδοκρινολογία Φυσική Ιατρική και Αποκατάσταση Latvija Endokrinoloģija Rehabilitoloģija Fiziskā rehabilitācija Fizikālā medicīna Lietuva Endokrinologija Fizinė medicina ir reabilitacija Luxembourg Endocrinologie, maladies du métabolisme et de la nutrition Rééducation et réadaptation fonctionnelles Magyarország Endokrinológia Fizioterápia Malta Endokrinoloġija u Dijabete Nederland Revalidatiegeneeskunde Österreich Physikalische Medizin Polska Endokrynologia Rehabilitacja medyczna Portugal Endocrinologia Fisiatria ou Medicina física e de reabilitação Slovenija Fizikalna in rehabilitacijska medicina Slovensko Endokrinológia Fyziatria, balneológia a liečebná rehabilitácia Suomi/Finland Endokrinologia/Endokrinologi Fysiatria/Fysiatri Sverige Endokrina sjukdomar Rehabiliteringsmedicin United Kingdom Endocrinology and diabetes mellitus Ophævelsesdato, jf. artikel 25, stk. 3: Land Neuropsykiatri Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Dermato-venerologi eller hud- og kønssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Neuropsychiatrie Dermato-vénéréologie/Dermato-venerologie Česká republika Dermatovenerologie Danmark Dermato-venerologi eller hud- og kønssygdomme Deutschland Nervenheilkunde (Neurologie und Psychiatrie) Haut- und Geschlechtskrankheiten Eesti Dermatoveneroloogia Ελλάς Νευρoλoγία — Ψυχιατρική Δερματoλoγία — Αφρoδισιoλoγία España Dermatología médico-quirúrgica y venereología France Neuropsychiatrie Dermatologie et vénéréologie Ireland Italia Neuropsichiatria Dermatologia e venerologia Κύπρος Νευρολογία — Ψυχιατρική Δερματολογία — Αφροδισιολογία Latvija Dermatoloģija un veneroloģija Lietuva Dermatovenerologija Luxembourg Neuropsychiatrie Dermato-vénéréologie Magyarország Bőrgyógyászat Malta Dermato-venerejoloġija Nederland Zenuw- en zielsziekten Dermatologie en venerologie Österreich Neurologie und Psychiatrie Haut- und Geschlechtskrankheiten Polska Dermatologia i wenerologia Portugal Dermatovenereologia Slovenija Dermatovenerologija Slovensko Neuropsychiatria Dermatovenerológia Suomi/Finland Ihotaudit ja allergologia/Hudsjukdomar och allergologi Sverige Hud- och könssjukdomar United Kingdom Ophævelsesdato, jf. artikel 25, stk. 3: Land Radiologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Psychiatrie infanto-juvénile/Kinder- en jeugdpsychiatrie Česká republika Dětská a dorostová psychiatrie Danmark Børne- og ungdomspsykiatri Deutschland Radiologie Kinder- und Jugendpsychiatrie und -psychotherapie Eesti Ελλάς Ακτιvoλoγία — Ραδιoλoγία Παιδoψυχιατρική España Electrorradiología France Electro-radiologie Pédo-psychiatrie Ireland Radiology Child and adolescent psychiatry Italia Radiologia Neuropsichiatria infantile Κύπρος Παιδοψυχιατρική Latvija Bērnu psihiatrija Lietuva Vaikų ir paauglių psichiatrija Luxembourg Électroradiologie Psychiatrie infantile Magyarország Radiológia Gyermek-és ifjúságpszichiátria Malta Nederland Radiologie Österreich Radiologie Polska Psychiatria dzieci i młodzieży Portugal Radiologia Pedopsiquiatria Slovenija Otroška in mladostniška psihiatrija Slovensko Detská psychiatria Suomi/Finland Lastenpsykiatria/Barnpsykiatri Sverige Barn- och ungdomspsykiatri United Kingdom Child and adolescent psychiatry Land Geriatri eller alderdommens sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Nefrologi eller medicinske nyresygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Česká republika Geriatrie Nefrologie Danmark Geriatri eller alderdommens sygdomme Nefrologi eller medicinske nyresygdomme Deutschland Innere Medizin und Schwerpunkt Nephrologie Eesti Nefroloogia Ελλάς Νεφρoλoγία España Geriatría Nefrología France Néphrologie Ireland Geriatric medicine Nephrology Italia Geriatria Nefrologia Κύπρος Γηριατρική Νεφρολογία Latvija Nefroloģija Lietuva Geriatrija Nefrologija Luxembourg Gériatrie Néphrologie Magyarország Geriátria Nefrológia Malta Ġerjatrija Nefroloġija Nederland Klinische geriatrie Österreich Polska Geriatria Nefrologia Portugal Nefrologia Slovenija Nefrologija Slovensko Geriatria Nefrológia Suomi/Finland Geriatria/Geriatri Nefrologia/Nefrologi Sverige Geriatrik Medicinska njursjukdomar (nefrologi) United Kingdom Geriatrics Renal medicine Land Infektionsmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Samfundsmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/ Belgien Česká republika Infekční lékařství Hygiena a epidemiologie Danmark Infektionsmedicin Samfundsmedicin Deutschland Öffentliches Gesundheitswesen Eesti Infektsioonhaigused Ελλάς Κοινωνική Iατρική España Medicina preventiva y salud pública France Santé publique et médecine sociale Ireland Infectious diseases Public health medicine Italia Malattie infettive Igiene e medicina preventiva Κύπρος Λοιμώδη Νοσήματα Υγειονολογία/Κοινοτική Ιατρική Latvija Infektoloģija Lietuva Infektologija Luxembourg Maladies contagieuses Santé publique Magyarország Infektológia Megelőző orvostan és népegészségtan Malta Mard Infettiv Saħħa Pubblika Nederland Maatschappij en gezondheid Österreich Sozialmedizin Polska Choroby zakaźne Zdrowie publiczne, epidemiologia Portugal Infecciologia Saúde pública Slovenija Infektologija Javno zdravje Slovensko Infektológia Verejné zdravotníctvo Suomi/Finland Infektiosairaudet/Infektionssjukdomar Terveydenhuolto/Hälsovård Sverige Infektionssjukdomar Socialmedicin United Kingdom Infectious diseases Public health medicine Land Klinisk farmakologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Arbejdsmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Médecine du travail/Arbeidsgeneeskunde Česká republika Klinická farmakologie Pracovní lékařství Danmark Klinisk farmakologi Arbejdsmedicin Deutschland Pharmakologie und Toxikologie Arbeitsmedizin Eesti Ελλάς Iατρική της Εργασίας España Farmacología clínica Medicina del trabajo France Médecine du travail Ireland Clinical pharmacology and therapeutics Occupational medicine Italia Farmacologia Medicina del lavoro Κύπρος Ιατρική της Εργασίας Latvija Arodslimības Lietuva Darbo medicina Luxembourg Médecine du travail Magyarország Klinikai farmakológia Foglalkozás-orvostan (üzemorvostan) Malta Farmakoloġija Klinika u t-Terapewtika Mediċina Okkupazzjonali Nederland Österreich Pharmakologie und Toxikologie Arbeits- und Betriebsmedizin Polska Farmakologia kliniczna Medycyna pracy Portugal Medicina do trabalho Slovenija Medicina dela, prometa in športa Slovensko Klinická farmakológia Pracovné lekárstvo Suomi/Finland Kliininen farmakologia ja lääkehoito/Klinisk farmakologi och läkemedelsbehandling Työterveyshuolto/Företagshälsovård Sverige Klinisk farmakologi Yrkes- och miljömedicin United Kingdom Clinical pharmacology and therapeutics Occupational medicine Land Medicinsk allergologi eller medicinske overfølsomhedssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Médecine nucléaire/Nucleaire geneeskunde Česká republika Alergologie a klinická imunologie Nukleární medicína Danmark Medicinsk allergologi eller medicinske overfølsomhedssygdomme Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Deutschland Nuklearmedizin Eesti Ελλάς Αλλεργιoλoγία Πυρηvική Iατρική España Alergología Medicina nuclear France Médecine nucléaire Ireland Italia Allergologia ed immunologia clinica Medicina nucleare Κύπρος Αλλεργιολογία Πυρηνική Ιατρική Latvija Alergoloģija Lietuva Alergologija ir klinikinė imunologija Luxembourg Médecine nucléaire Magyarország Allergológia és klinikai immunológia Nukleáris medicina (izotóp diagnosztika) Malta Mediċina Nukleari Nederland Allergologie en inwendige geneeskunde Nucleaire geneeskunde Österreich Nuklearmedizin Polska Alergologia Medycyna nuklearna Portugal Imuno-alergologia Medicina nuclear Slovenija Nuklearna medicina Slovensko Klinická imunológia a alergológia Nukleárna medicína Suomi/Finland Kliininen fysiologia ja isotooppilääketiede/Klinisk fysiologi och nukleärmedicin Sverige Allergisjukdomar Nukleärmedicin United Kingdom Nuclear medicine Land Kæbe-ansigtskirurgi (grunduddannelse som læge) Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Benævnelse Belgique/België/ Belgien Česká republika Maxilofaciální chirurgie Danmark Deutschland Eesti Ελλάς España Cirugía oral y maxilofacial France Chirurgie maxillo-faciale et stomatologie Ireland Italia Chirurgia maxillo-facciale Κύπρος Latvija Mutes, sejas un žokļu ķirurģija Lietuva Veido ir žandikaulių chirurgija Luxembourg Chirurgie maxillo-faciale Magyarország Szájsebészet Malta Nederland Österreich Mund- Kiefer- und Gesichtschirurgie Polska Chirurgia szczekowo-twarzowa Portugal Cirurgia maxilo-facial Slovenija Maxilofaciálna kirurgija Slovensko Maxilofaciálna chirurgia Suomi/Finland Sverige United Kingdom Ophævelsesdato, jf. artikel 27, stk. 3: Land Blodtypeserologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Belgique/België/Belgien Česká republika Danmark Klinisk blodtypeserologi Deutschland Eesti Ελλάς España France Hématologie Ireland Italia Κύπρος Latvija Lietuva Luxembourg Hématologie biologique Magyarország Malta Nederland Österreich Polska Portugal Hematologia clinica Slovenija Slovensko Suomi/Finland Sverige United Kingdom Ophævelsesdato, jf. artikel 27, stk. 3: Land Stomatologi eller mundhulens sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 3 år Dermatologi eller hudsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Česká republika Danmark Deutschland Eesti Ελλάς España Estomatología France Stomatologie Ireland Dermatology Italia Odontostomatologia Κύπρος Latvija Lietuva Luxembourg Stomatologie Magyarország Malta Dermatoloġija Nederland Österreich Polska Portugal Estomatologia Slovenija Slovensko Suomi/Finland Sverige United Kingdom Dermatology Land Venerologi eller kønssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Tropemedicin Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Česká republika Danmark Deutschland Eesti Ελλάς España France Ireland Genito-urinary medicine Tropical medicine Italia Medicina tropicale Κύπρος Latvija Lietuva Luxembourg Magyarország Trópusi betegségek Malta Mediċina Uro-ġenetali Nederland Österreich Spezifische Prophylaxe und Tropenhygiene Polska Medycyna transportu Portugal Medicina tropical Slovenija Slovensko Tropická medicína Suomi/Finland Sverige United Kingdom Genito-urinary medicine Tropical medicine Ophævelsesdato, jf. artikel 27, stk. 3: Land Kirurgisk gastroenterologi eller kirurgiske mave-tarmsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Katastrofemedicin Uddannelsens mindstevarighed: 5 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Chirurgie abdominale/Heelkunde op het abdomen Česká republika Traumatologie Urgentní medicína Danmark Kirurgisk gastroenterologi eller kirurgiske mave-tarmsygdomme Deutschland Visceralchirurgie Eesti Ελλάς España Cirugía del aparato digestivo France Chirurgie viscérale et digestive Ireland Emergency medicine Italia Chirurgia dell'apparato digerente Κύπρος Latvija Lietuva Abdominalinė chirurgija Luxembourg Chirurgie gastro-entérologique Magyarország Traumatológia Malta Mediċina tal-Aċċidenti u l-Emerġenza Nederland Österreich Polska Medycyna ratunkowa Portugal Slovenija Abdominalna kirurgija Slovensko Gastroenterologická chirurgia Úrazová chirurgia Urgentná medicína Suomi/Finland Gastroenterologinen kirurgia/Gastroenterologisk kirurgi Sverige United Kingdom Accident and emergency medicine Land Klinisk neurofysiologi Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Tand-, mund- og kæbe-ansigtskirurgi (grunduddannelse som læge og tandlæge) Uddannelsens mindstevarighed: 4 år Benævnelse Benævnelse Belgique/België/Belgien Stomatologie et chirurgie orale et maxillo-faciale/Stomatologie en mond-, kaak- en aangezichtschirurgie Česká republika Danmark Klinisk neurofysiologi Deutschland Mund-, Kiefer- und Gesichtschirurgie Eesti Ελλάς España Neurofisiología clínica France Ireland Clinical neurophysiology Oral and maxillo-facial surgery Italia Κύπρος Στοματο-Γναθο-Προσωποχειρουργική Latvija Lietuva Luxembourg Chirurgie dentaire, orale et maxillo-faciale Magyarország Arc-állcsont-szájsebészet Malta Newrofiżjoloġija Klinika Kirurġija tal-għadam tal-wiċċ Nederland Österreich Polska Portugal Slovenija Slovensko Suomi/Finland Kliininen neurofysiologia/Klinisk neurofysiologi Suu- ja leukakirurgia/Oral och maxillofacial kirurgi Sverige Klinisk neurofysiologi United Kingdom Clinical neurophysiology Oral and maxillo-facial surgery
5.1.3.
1. Iατρική Βιoπαθoλoγία
2. Μικρoβιoλoγία
Arbeid en gezondheid, bedrijfsgeneeskunde
Arbeid en gezondheid, verzekeringsgeneeskunde
5.1.4. Beviser for uddannelse som alment praktiserende læge Land Uddannelsesbevis Titel Referencedato België/Belgique/Belgien Ministerieel erkenningsbesluit van huisarts/Arrêté ministériel d'agrément de médecin généraliste Huisarts/Médecin généraliste 31. december 1994 Česká republika Diplom o specializaci všeobecné lékařství Všeobecný lékař 1. maj 2004 Danmark Tilladelse til at anvende betegnelsen alment praktiserende læge/Speciallægel i almen medicin Almen praktiserende læge/Speciallæge i almen medicin 31. december 1994 Deutschland Zeugnis über die spezifische Ausbildung in der Allgemeinmedizin Facharzt/Fachärztin für Allgemeinmedizin 31. december 1994 Eesti Diplom peremeditsiini erialal Perearst 1. maj 2004 Ελλάς Tίτλος ιατρικής ειδικότητας γενικής ιατρικής Iατρός με ειδικότητα γενικής ιατρικής 31. december 1994 España Título de especialista en medicina familiar y comunitaria Especialista en medicina familiar y comunitaria 31. december 1994 France Diplôme d'Etat de docteur en médecine (avec document annexé attestant la formation spécifique en médecine générale) Médecin qualifié en médecine générale 31. december 1994 Ireland Certificate of specific qualifications in general medical practice General medical practitioner 31. december 1994 Italia Attestato di formazione specifica in medicina generale Medico di medicina generale 31. december 1994 Κύπρος Τίτλος Ειδικότητας Γενικής Ιατρικής Ιατρός Γενικής Ιατρικής 1. maj 2004 Latvija Ģimenes ārsta sertifikāts Ģimenes (vispārējās prakses) ārsts 1. maj 2004 Lietuva Šeimos gydytojo rezidentūros pažymėjimas Šeimos medicinos gydytojas 1. maj 2004 Luxembourg Diplôme de formation spécifique en medicine générale Médecin généraliste 31. december 1994 Magyarország Háziorvostan szakorvosa bizonyítvány Háziorvostan szakorvosa 1. maj 2004 Malta Tabib tal-familja Mediċina tal-familja 1. maj 2004 Nederland Certificaat van inschrijving in het register van erkende huisartsen van de Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot bevordering der geneeskunst Huisarts 31. december 1994 Österreich Arzt für Allgemeinmedizin Arzt für Allgemeinmedizin 31. december 1994 Polska Diplôme: Dyplom uzyskania tytułu specjalisty w dziedzinie medycyny rodzinnej Specjalista w dziedzinie medycyny rodzinnej 1. maj 2004 Portugal Diploma do internato complementar de clínica geral Assistente de clínica geral 31. december 1994 Slovenija Potrdilo o opravljeni specializaciji iz družinske medicine Specialist družinske medicine/Specialistka družinske medicine 1. maj 2004 Slovensko Diplom o špecializácii v odbore všeobecné lekárstvo Všeobecný lekár 1. maj 2004 Suomi/ Finland Todistus lääkärin perusterveydenhuollon lisäkoulutuksesta/Bevis om tilläggsutbildning av läkare i primärvård Yleislääkäri/Allmänläkare 31. december 1994 Sverige Bevis om kompetens som allmänpraktiserande läkare (Europaläkare) utfärdat av Socialstyrelsen Allmänpraktiserande läkare (Europaläkare) 31. december 1994 United Kingdom Certificate of prescribed/equivalent experience General medical practitioner 31. december 1994
V.2. SYGEPLEJERSKER MED ANSVAR FOR DEN ALMENE SUNDHEDS- OG SYGEPLEJE
V.2.
5.2.1. Uddannelsesprogram for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje Uddannelsesprogrammet for opnåelse af bevis for uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje omfatter følgende to områder og mindst de deri anførte fag. Undervisningen i ét eller flere af disse fag kan ske inden for eller i forbindelse med de øvrige fag. Den teoretiske undervisning skal være afpasset efter og samordnet med den kliniske undervisning, således at de kundskaber og færdigheder, der er omhandlet i dette bilag, kan erhverves på fyldestgørende måde.
5.2.1. A.
Teoretisk undervisning
a.
Sygepleje:
Faglig orientering og erhvervsetik
Almene principper for sundheds- og sygepleje
Principper for sundheds- og sygepleje inden for:
almen medicin og medicinske specialer
almen kirurgi og kirurgiske specialer
barnepleje og pædiatri
barselshygiejne og pleje af moder og barn
mental hygiejne og psykiatri
geriatrisk pleje og geriatri
b.
Basisfag:
Anatomi og fysiologi
Patologi
Bakteriologi, virologi og parasitologi
Biofysik, biokemi og radiologi
Diætetik
Hygiejne:
profylakse
sundhedslære
Farmakologi
c.
Sociale fag:
Sociologi
Psykologi
Administrationsprincipper
Undervisningsprincipper
Sociallovgivning og sundhedslovgivning
Erhvervets juridiske aspekter
B.
Klinisk undervisning
Sundheds- og sygepleje inden for:
almen medicin og medicinske specialer
almen kirurgi og kirurgiske specialer
barnepleje og pædiatri
barselshygiejne og pleje af moder og barn
mentalhygiejne og psykiatri
geriatrisk pleje og geriatri
hjemmepleje
5.2.2.1.1.1.2.2.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.1.1.2.2.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.
Beviser for uddannelse som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Titel Referencedato België/Belgique/Belgien 29. juni 1979 Česká republika Diplom o ukončení studia ve studijním programu ošetřovatelství ve studijním oboru všeobecná sestra (bakalář, Bc.), ledsaget af følgende certifikat: Vysvědčení o státní závěrečné zkoušce Vysoká škola zřízená nebo uznaná státem Všeobecná sestra 1. maj 2004 Diplom o ukončení studia ve studijním oboru diplomovaná všeobecná sestra (diplomovaný specialista, DiS.), ledsaget af følgende certifikat: Vysvědčení o absolutoriu Vyšší odborná škola zřízená nebo uznaná státem Všeobecný ošetřovatel Danmark Eksamensbevis efter gennemført sygeplejerskeuddannelse Sygeplejeskole godkendt af Undervisningsministeriet Sygeplejerske 29. juni 1979 Deutschland Zeugnis über die staatliche Prüfung in der Krankenpflege Staatlicher Prüfungsausschuss Gesundheits- und Krankenpflegerin/Gesundheits- und Krankenpfleger 29. juni 1979 Eesti Diplom õe erialal õde 1. maj 2004 Ελλάς Πτυχίο Νοσηλευτικής Παν/μίου Αθηνών Πανεπιστήμιο Αθηνών Διπλωματούχος ή πτυχιούχος νοσοκόμος, νοσηλευτής ή νοσηλεύτρια 1. januar 1981 Πτυχίο Νοσηλευτικής Τεχνολογικών Εκπαιδευτικών Ιδρυμάτων (Τ.Ε.Ι.) Τεχνολογικά Εκπαιδευτικά Ιδρύματα Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων Πτυχίο Αξιωματικών Νοσηλευτικής Υπουργείο Εθνικής 'Αμυνας Πτυχίο Αδελφών Νοσοκόμων πρώην Ανωτέρων Σχολών Υπουργείου Υγείας και Πρόνοιας Υπουργείο Υγείας και Πρόνοιας Πτυχίο Αδελφών Νοσοκόμων και Επισκεπτριών πρώην Ανωτέρων Σχολών Υπουργείου Υγείας και Πρόνοιας Υπουργείο Υγείας και Πρόνοιας Πτυχίο Τμήματος Νοσηλευτικής ΚΑΤΕΕ Υπουργείου Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων España Título de Diplomado universitario en Enfermería Enfermero/a diplomado/a 1. januar 1986 France Le ministère de la santé Infirmer(ère) 29. juni 1979 Ireland Certificate of Registered General Nurse An Bord Altranais (The Nursing Board) Registered General Nurse 29. juni 1979 Italia Diploma di infermiere professionale Scuole riconosciute dallo Stato Infermiere professionale 29. juni 1979 Κύπρος Δίπλωμα Γενικής Νοσηλευτικής Νοσηλευτική Σχολή Εγγεγραμμένος Νοσηλευτής 1. maj 2004 Latvija Diploms par māsas kvalifikācijas iegūšanu Māsu skolas Māsa 1. maj 2004 Māsas diploms Universitātes tipa augstskola pamatojoties uz Valsts eksāmenu komisijas lēmumu Lietuva Aukštojo mokslo diplomas, nurodantis suteiktą bendrosios praktikos slaugytojo profesinę kvalifikaciją Universitetas Bendrosios praktikos slaugytojas 1. maj 2004 Aukštojo mokslo diplomas (neuniversitetinės studijos), nurodantis suteiktą bendrosios praktikos slaugytojo profesine kvalifikaciją Kolegija Luxembourg Ministère de l'éducation nationale, de la formation professionnelle et des sports Infirmier 29. juni 1979 Magyarország Ápoló bizonyítvány Iskola Ápoló 1. maj 2004 Diplomás ápoló oklevél Egyetem/főiskola Egyetemi okleveles ápoló oklevél Egyetem Malta Lawrja jew diploma fl-istudji tal-infermerija Universita’ ta' Malta Infermier Registrat tal-Ewwel Livell 1. maj 2004 Nederland Diploma's verpleger A, verpleegster A, verpleegkundige A Door een van overheidswege benoemde examencommissie Verpleegkundige 29. juni 1979 Diploma verpleegkundige MBOV (Middelbare Beroepsopleiding Verpleegkundige) Door een van overheidswege benoemde examencommissie Diploma verpleegkundige HBOV (Hogere Beroepsopleiding Verpleegkundige) Door een van overheidswege benoemde examencommissie Diploma beroepsonderwijs verpleegkundige — Kwalificatieniveau 4 Door een van overheidswege aangewezen opleidingsinstelling Diploma hogere beroepsopleiding verpleegkundige — Kwalificatieniveau 5 Door een van overheidswege aangewezen opleidingsinstelling Österreich Diplom als Diplomierte Gesundheits- und Krankenschwester, Diplomierter Gesundheits- und Krankenpfleger Schule für allgemeine Gesundheits- und Krankenpflege 1. januar 1994 Diplom als Diplomierte Krankenschwester, Diplomierter Krankenpfleger Allgemeine Krankenpflegeschule Polska Dyplom ukończenia studiów wyższych na kierunku pielęgniarstwo z tytułem magister pielęgniarstwa Instytucja prowadząca kształcenie na poziomie wyższym uznana przez właściwe władze (højere uddannelsesinstitution, der er anerkendt af de kompetente myndigheder) Pielegniarka 1. maj 2004 Portugal Diploma do curso de enfermagem geral Escolas de Enfermagem Enfermeiro 1. januar 1986 Diploma/carta de curso de bacharelato em enfermagem Escolas Superiores de Enfermagem Carta de curso de licenciatura em enfermagem Escolas Superiores de Enfermagem; Escolas Superiores de Saúde Slovenija Diploma, s katero se podeljuje strokovni naslov diplomirana medicinska sestra/diplomirani zdravstvenik Diplomirana medicinska sestra/Diplomirani zdravstvenik 1. maj 2004 Slovensko Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu magister z ošetrovateľstva (Mgr.) Vysoká škola Sestra 1. maj 2004 Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu bakalár z ošetrovateľstva (Bc.) Vysoká škola Absolventský diplom v študijnom odbore diplomovaná všeobecná sestra Stredná zdravotnícka škola Suomi/ Finland Sairaanhoitajan tutkinto/Sjukskötarexamen Terveydenhuolto-oppilaitokset/ Hälsovårdsläroanstalter Sairaanhoitaja/Sjukskötare 1. januar 1994 Sosiaali- ja terveysalan ammattikorkeakoulututkinto, sairaanhoitaja (AMK)/Yrkeshögskoleexamen inom hälsovård och det sociala området, sjukskötare (YH) Ammattikorkeakoulut/ Yrkeshögskolor Sverige Sjuksköterskeexamen Universitet eller högskola Sjuksköterska 1. januar 1994 United Kingdom Statement of Registration as a Registered General Nurse in part 1 or part 12 of the register kept by the United Kingdom Central Council for Nursing, Midwifery and Health Visiting Various 29. juni 1979
Diploma gegradueerde verpleger/verpleegster/Diplôme d'infirmier(ère) gradué(e)/Diplom eines (einer) graduierten Krankenpflegers (-pflegerin)
Diploma in de ziekenhuisverpleegkunde/Brevet d'infirmier(ère) hospitalier(ère)/Brevet eines (einer) Krankenpflegers (-pflegerin)
Brevet van verpleegassistent(e)/Brevet d'hospitalier(ère)/Brevet einer Pflegeassistentin
De erkende opleidingsinstituten/Les établissements d'enseignement reconnus/Die anerkannten Ausbildungsanstalten
De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/Le Jury compétent d'enseignement de la Communauté française/Der zuständige Prüfungsausschüß der Deutschsprachigen Gemeinschaft
Hospitalier(ère)/Verpleegassistent(e)
Infirmier(ère) hospitalier(ère)/Ziekenhuisverpleger(-verpleegster)
5.2.2.1.1.1.2.2.2.
1. Tallinna Meditsiinikool
2. Tartu Meditsiinikool
3. Kohtla-Järve Meditsiinikool
Ministerio de Educación y Cultura
El rector de una universidad
Diplôme d'Etat d'infirmier(ère)
Diplôme d'Etat d'infirmier(ère) délivré en vertu du décret no 99-1147 du 29 décembre 1999
Diplôme d'Etat d'infirmier
Diplôme d'Etat d'infirmier hospitalier gradué
Diplomierte Krankenschwester
Diplomierter Krankenpfleger
5.2.2.1.1.1.2.2.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.1.1.2.2.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.
1. Univerza
2. Visoka strokovna šola
State Registered Nurse
Registered General Nurse
V.3. TANDLÆGE
V.3.
5.3.1. Uddannelsesprogram for tandlæger Det uddannelsesprogram, som skal føre frem til et bevis for uddannelse som tandlæge, omfatter som et minimum nedennævnte fag. Undervisningen i ét eller flere af disse fag kan ske inden for eller i forbindelse med de øvrige fag
5.3.1. A.
Basisfag
Kemi
Fysik
Biologi
B.
Medikobiologiske og alment lægevidenskabelige fag
Anatomi
Embryologi
Histologi, herunder cytologi
Fysiologi
Biokemi (eller fysiologisk kemi)
Patologisk anatomi
Almen patologi
Farmakologi
Mikrobiologi
Hygiejne
Præventiv medicin og epidemiologi
Radiologi
Fysiurgi
Almen kirurgi
Intern medicin, herunder pædiatri
Oto-rhino-laryngologi
Dermato-venerologi
Almen psykologi, psykopatologi og neuropatologi
Anæstesiologi
C.
Fag med direkte relation til tandlægevirksomhed
Proteselære
Tandlægematerialer
Konserverende tandbehandling
Forebyggende tandpleje
Anæstesi og smertestillende midler inden for tandbehandling
Specialkirurgi
Specialpatologi
Klinisk odonto-stomatologi
Pædodonti
Ortodonti
Parodontologi
Odontologisk radiologi
Bidfunktionslære
Faglig organisation, etik og lovgivning
Sociale aspekter ved praktisk odontologi
5.3.2. Beviser for grunduddannelse som tandlæge Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset Titel Referencedato België/Belgique/Belgien Diploma van tandarts/Diplôme licencié en science dentaire Licentiaat in de tandheelkunde/Licencié en science dentaire 28. januar 1980 Česká republika Diplom o ukončení studia ve studijním programu zubní lékařství (doktor) Lékařská fakulta univerzity v České republice Vysvědčení o státní rigorózní zkoušce Zubní lékař 1. maj 2004 Danmark Bevis for tandlægeeksamen (odontologisk kandidateksamen) Tandlægehøjskolerne, Sundhedsvidenskabeligt universitetsfakultet Autorisation som tandlæge, udstedt af Sundhedsstyrelsen Tandlæge 28. januar 1980 Deutschland Zeugnis über die Zahnärztliche Prüfung Zuständige Behörden Zahnarzt 28. januar 1980 Eesti Diplom hambaarstiteaduse õppekava läbimise kohta Tartu Ülikool Hambaarst 1. maj 2004 Ελλάς Πτυχίo Οδovτιατρικής Παvεπιστήμιo Οδοντίατρος ή χειρούργος οδοντίατρος 1. januar 1981 España Título de Licenciado en Odontología El rector de una universidad Licenciado en odontología 1. januar 1986 France Diplôme d'Etat de docteur en chirurgie dentaire Universités Chirurgien-dentiste 28. januar 1980 Ireland 28. januar 1980 Italia Diploma di laurea in Odontoiatria e Protesi Dentaria Università Diploma di abilitazione all'esercizio della professione di odontoiatra Odontoiatra 28. januar 1980 Κύπρος Πιστοποιητικό Εγγραφής Οδοντιάτρου Οδοντιατρικό Συμβούλιο Οδοντίατρος 1. maj 2004 Latvija Zobārsta diploms Universitātes tipa augstskola Rezidenta diploms par zobārsta pēcdiploma izglītības programmas pabeigšanu, ko izsniedz universitātes tipa augstskola un Sertifikāts — kompetentas iestādes izsniegts dokuments, kas apliecina, ka persona ir nokārtojusi sertifikācijas eksāmenu zobārstniecībā Zobārsts 1. maj 2004 Lietuva Aukštojo mokslo diplomas, nurodantis suteiktą gydytojo odontologo kvalifikaciją Universitetas Internatūros pažymėjimas, nurodantis suteiktą gydytojo odontologo profesinę kvalifikaciją Gydytojas odontologas 1. maj 2004 Luxembourg Diplôme d'Etat de docteur en médecine dentaire Jury d'examen d'Etat Médecin-dentiste 28. januar 1980 Magyarország Fogorvos oklevél (doctor medicinae dentariae, röv.: dr. med. dent.) Egyetem Fogorvos 1. maj 2004 Malta Lawrja fil- Kirurġija Dentali Universita’ ta Malta Kirurgu Dentali 1. maj 2004 Nederland Universitair getuigschrift van een met goed gevolg afgelegd tandartsexamen Faculteit Tandheelkunde Tandarts 28. januar 1980 Österreich Bescheid über die Verleihung des akademischen Grades Doktor der Zahnheilkunde Medizinische Fakultät der Universität Zahnarzt 1. januar 1994 Polska Dyplom ukończenia studiów wyższych z tytułem lekarz dentysta Lekarsko — Dentystyczny Egzamin Państwowy Lekarz dentysta 1. maj 2004 Portugal Carta de curso de licenciatura em medicina dentária Médico dentista 1. januar 1986 Slovenija Diploma, s katero se podeljuje strokovni naslov doktor dentalne medicine/doktorica dentalne medicine Potrdilo o opravljenem strokovnem izpitu za poklic zobozdravnik/zobozdravnica Doktor dentalne medicine/Doktorica dentalne medicine 1. maj 2004 Slovensko Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu doktor zubného lekárstva (MDDr.) Zubný lekár 1. maj 2004 Suomi/ Finland Hammaslääketieteen lisensiaatin tutkinto/Odontologie licentiatexamen Terveydenhuollon oikeusturvakeskuksen päätös käytännön palvelun hyväksymisestä/Beslut av Rättskyddscentralen för hälsovården om godkännande av praktisk tjänstgöring Hammaslääkäri/Tandläkare 1. januar 1994 Sverige Tandläkarexamen Endast för examensbevis som erhållits före den 1 juli 1995, ett utbildningsbevis som utfärdats av Socialstyrelsen Tandläkare 1. januar 1994 United Kingdom 28. januar 1980
De universiteiten/Les universités
De bevoegde Examen- commissie van de Vlaamse Gemeenschap/Le Jury compétent d'enseignement de la Communauté française
Bachelor in Dental Science (B.Dent.Sc.)
Bachelor of Dental Surgery (BDS)
Licentiate in Dental Surgery (LDS)
Universities
Royal College of Surgeons in Ireland
Dentist
Dental practitioner
Dental surgeon
5.3.2.
1. Akademia Medyczna,
2. Uniwersytet Medyczny,
3. Collegium Medicum Uniwersytetu Jagiellońskiego
Faculdades
Institutos Superiores
Univerza
Vysoká škola
Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet
Oulun yliopisto
Turun yliopisto
Universitetet i Umeå
Universitetet i Göteborg
Karolinska Institutet
Malmö Högskola
Bachelor of Dental Surgery (BDS or B.Ch.D.)
Licentiate in Dental Surgery
Universities
Royal Colleges
Dentist
Dental practitioner
Dental surgeon
5.3.3. Beviser for uddannelse som specialtandlæge Ortodonti Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Referencedato België/Belgique/Belgien Titre professionnel particulier de dentiste spécialiste en orthodontie/Bijzondere beroepstitel van tandarts specialist in de orthodontie Ministre de la Santé publique/Minister bevoegd voor Volksgezondheid 27. januar 2005 Danmark Bevis for tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i ortodonti Sundhedsstyrelsen 28. januar 1980 Deutschland Fachzahnärztliche Anerkennung für Kieferorthopädie; Landeszahnärztekammer 28. januar 1980 Eesti Residentuuri lõputunnistus ortodontia erialal Tartu Ülikool 1. maj 2004 Ελλάς Τίτλoς Οδovτιατρικής ειδικότητας της Ορθoδovτικής 1. januar 1981 France Titre de spécialiste en orthodontie Conseil National de l'Ordre des chirurgiens dentistes 28. januar 1980 Ireland Certificate of specialist dentist in orthodontics Competent authority recognised for this purpose by the competent minister 28. januar 1980 Italia Diploma di specialista in Ortognatodonzia Università 21. maj 2005 Κύπρος Πιστοποιητικό Αναγνώρισης του Ειδικού Οδοντιάτρου στην Ορθοδοντική Οδοντιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004 Latvija Sertifikāts— kompetentas iestādes izsniegts dokuments, kas apliecina, ka persona ir nokārtojusi sertifikācijas eksāmenu ortodontijā Latvijas Ārstu biedrība 1. maj 2004 Lietuva Rezidentūros pažymėjimas, nurodantis suteiktą gydytojo ortodonto profesinę kvalifikaciją Universitetas 1. maj 2004 Magyarország Fogszabályozás szakorvosa bizonyítvány Az Egészségügyi, Szociális és Családügyi Minisztérium illetékes testülete 1. maj 2004 Malta Ċertifikat ta' speċjalista dentali fl-Ortodonzja Kumitat ta' Approvazzjoni dwar Speċjalisti 1. maj 2004 Nederland Bewijs van inschrijving als orthodontist in het Specialistenregister Specialisten Registratie Commissie (SRC) van de Nederlandse Maatschappij tot bevordering der Tandheelkunde 28. januar 1980 Polska Dyplom uzyskania tytułu specjalisty w dziedzinie ortodoncji Centrum Egzaminów Medycznych 1. maj 2004 Slovenija Potrdilo o opravljenem specialističnem izpitu iz čeljustne in zobne ortopedije 1. maj 2004 Suomi/Finland Erikoishammaslääkärin tutkinto, hampaiston oikomishoito/Specialtand-läkarexamen, tandreglering 1. januar 1994 Sverige Bevis om specialistkompetens i tandreglering Socialstyrelsen 1. januar 1994 United Kingdom Certificate of Completion of specialist training in orthodontics Competent authority recognised for this purpose 28. januar 1980 Mundkirurgi Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Referencedato Danmark Bevis for tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i hospitalsodontologi Sundhedsstyrelsen 28. januar 1980 Deutschland Fachzahnärztliche Anerkennung für Oralchirurgie/Mundchirurgie Landeszahnärztekammer 28. januar 1980 Ελλάς Τίτλoς Οδovτιατρικής ειδικότητας της Γvαθoχειρoυργικής (up to 31 December 2002) 1. januar 2003 Ireland Certificate of specialist dentist in oral surgery Competent authority recognised for this purpose by the competent minister 28. januar 1980 Italia Diploma di specialista in Chirurgia Orale Università 21. maj 2004 Κύπρος Πιστοποιητικό Αναγνώρισης του Ειδικού Οδοντιάτρου στην Στοματική Χειρουργική Οδοντιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004 Lietuva Rezidentūros pažymėjimas, nurodantis suteiktą burnos chirurgo profesinę kvalifikaciją Universitetas 1. maj 2004 Magyarország Dento-alveoláris sebészet szakorvosa bizonyítvány Az Egészségügyi, Szociális és Családügyi Minisztérium illetékes testülete 1. maj 2004 Malta Ċertifikat ta' speċjalista dentali fil-Kirurġija tal-ħalq Kumitat ta' Approvazzjoni dwar Speċjalisti 1. maj 2004 Nederland Bewijs van inschrijving als kaakchirurg in het Specialistenregister Specialisten Registratie Commissie (SRC) van de Nederlandse Maatschappij tot bevordering der Tandheelkunde 28. januar 1980 Polska Dyplom uzyskania tytułu specjalisty w dziedzinie chirurgii stomatologicznej Centrum Egzaminów Medycznych 1. maj 2004 Slovenija Potrdilo o opravljenem specialističnem izpitu iz oralne kirurgije 1. maj 2004 Suomi/ Finland Erikoishammaslääkärin tutkinto, suu- ja leuka-kirurgia/Specialtandläkar-examen, oral och maxillofacial kirurgi 1. januar 1994 Sverige Bevis om specialist-kompetens i tandsystemets kirurgiska sjukdomar Socialstyrelsen 1. januar 1994 United Kingdom Certificate of completion of specialist training in oral surgery Competent authority recognised for this purpose 28. januar 1980
Νoμαρχιακή Αυτoδιoίκηση
Νoμαρχία
5.3.3.
1. Ministrstvo za zdravje
2. Zdravniška zbornica Slovenije
Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet
Oulun yliopisto
Turun yliopisto
Νoμαρχιακή Αυτoδιoίκηση
Νoμαρχία
1. Ministrstvo za zdravje
2. Zdravniška zbornica Slovenije
Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet
Oulun yliopisto
Turun yliopisto
V.4. DYRLÆGE
V.4.
5.4.1. Uddannelsesprogram Uddannelsesprogrammet, som skal føre frem til bevis for uddannelse som dyrlæge, omfatter som et minimum nedenstående fag. Undervisningen i et eller flere af disse fag kan ske inden for eller i forbindelse med de øvrige fag. Den praktiske uddannelse kan erhverves ved praktiktjeneste, for så vidt denne sker på heltidsbasis, under den kompetente myndigheds eller det kompetente organs direkte kontrol og ikke overstiger seks måneder inden for uddannelsens samlede studietid på fem år. Fordelingen af den teoretiske og praktiske undervisning på de forskellige faggrupper bør afvejes og samordnes, således at viden og erfaring kan erhverves på passende måde for at gøre det muligt for dyrlægen at udføre alle sine opgaver.
5.4.1. A.
Basisfag
Fysik
Kemi
Zoologi
Botanik
Matematikkens anvendelse i biologien
B.
Særlige fag
a)
Grundlæggende videnskaber
Anatomi (herunder histologi og embryologi)
Fysiologi
Biokemi
Genetik
Farmakologi
Farmaci
Toksikologi
Mikrobiologi
Immunologi
Epidemilogi
Deontologi
b)
Kliniske videnskaber
Obestetrik
Patologi (herunder patologisk anatomi)
Parasitologi
Klinisk medicin og klinisk kirurgi (herunder anæstesiologi)
Klinisk undervisning omfattende husdyr, fjerkræ og andre dyrearter
Præventiv medicin
Radiologi
Forplantning og forplantningsforstyrrelser
Sundhedsvæsen
Veterinær retsmedicin og veterinærlovgivning
Terapeutik
Propædeutik
c)
Animalsk produktion
Animalsk produktion
Fodring
Agronomi
Landbrugsøkonomi
Husdyrs opdræt og sundhed
Veterinær hygiejne
Etologi og dyrebeskyttelse
d)
Levnedsmiddelhygiejne
Inspektion af og kontrol med levnedsmidler af animalsk oprindelse
Levnedsmiddelhygiejne og -teknologi
Praktisk arbejde (herunder på slagterier og andre steder, hvor levnedsmidler behandles)
5.4.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.
Beviser for uddannelse som dyrlæge Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset Referencedato België/Belgique/Belgien Diploma van dierenarts/Diplôme de docteur en médecine vétérinaire 21. december 1980 Česká republika Veterinární fakulta univerzity v České republice 1. maj 2004 Danmark Bevis for bestået kandidateksamen i veterinærvidenskab Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 21. december 1980 Deutschland Zeugnis über das Ergebnis des Dritten Abscnitts der Tierärztlichen Prüfung und das Gesamtergebnis der Tierärztlichen Prüfung Der Vorsitzende des Prüfungsausschusses für die Tierärztliche Prüfung einer Universität oder Hochschule 21. december 1980 Eesti Diplom: täitnud veterinaarmeditsiini õppekava Eesti Põllumajandusülikool 1. maj 2004 Ελλάς Πτυχίo Κτηvιατρικής Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης και Θεσσαλίας 1. januar 1981 España Título de Licenciado en Veterinaria 1. januar 1986 France Diplôme d'Etat de docteur vétérinaire 21. december 1980 Ireland 21. december 1980 Italia Diploma di laurea in medicina veterinaria Università Diploma di abilitazione all'esercizio della medicina veterinaria 1. januar 1985 Κύπρος Πιστοποιητικό Εγγραφής Kτηνιάτρου Κτηνιατρικό Συμβούλιο 1. maj 2004 Latvija Veterinārārsta diploms Latvijas Lauksaimniecības Universitāte 1. maj 2004 Lietuva Aukštojo mokslo diplomas (veterinarijos gydytojo (DVM)) Lietuvos Veterinarijos Akademija 1. maj 2004 Luxembourg Diplôme d'Etat de docteur en médecine vétérinaire Jury d'examen d'Etat 21. december 1980 Magyarország Állatorvos doktor oklevél — dr. med. vet. Szent István Egyetem Állatorvos-tudományi Kar 1. maj 2004 Malta Liċenzja ta' Kirurgu Veterinarju Kunsill tal-Kirurġi Veterinarji 1. maj 2004 Nederland Getuigschrift van met goed gevolg afgelegd diergeneeskundig/veeartse-nijkundig examen 21. december 1980 Österreich Universität 1. januar 1994 Polska Dyplom lekarza weterynarii 1. maj 2004 Portugal Carta de curso de licenciatura em medicina veterinária Universidade 1. januar 1986 Slovenija Diploma, s katero se podeljuje strokovni naslov doktor veterinarske medicine/doktorica veterinarske medicine Univerza Spričevalo o opravljenem državnem izpitu s področja veterinarstva 1. maj 2004 Slovensko Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu doktor veterinárskej medicíny (MVDr.) Univerzita veterinárskeho lekárstva 1. maj 2004 Suomi/ Finland Eläinlääketieteen lisensiaatin tutkinto/Veterinärmedicine licentiatexamen Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet 1. januar 1994 Sverige Veterinärexamen Sveriges Lantbruksuniversitet 1. januar 1994 United Kingdom Bachelor of Veterinary Science (BVSc) University of Bristol 21. december 1980 Bachelor of Veterinary Science (BVSc) University of Liverpool Bachelor of Veterinary Medicine (BvetMB) University of Cambridge Bachelor of Veterinary Medicine and Surgery (BVM&S) University of Edinburgh Bachelor of Veterinary Medicine and Surgery (BVM&S) University of Glasgow Bachelor of Veterinary Medicine (BvetMed) University of London
De universiteiten/Les universités
De bevoegde Examen-commissie van de Vlaamse Gemeenschap/Le Jury compétent d'enseignement de la Communauté française
Diplom o ukončení studia ve studijním programu veterinární lékařství (doktor veterinární medicíny, MVDr.)
Diplom o ukončení studia ve studijním programu veterinární hygiena a ekologie (doktor veterinární medicíny, MVDr.)
Ministerio de Educación y Cultura
El rector de una universidad
Diploma of Bachelor in/of Veterinary Medicine (MVB)
Diploma of Membership of the Royal College of Veterinary Surgeons (MRCVS)
Diplom-Tierarzt
Magister medicinae veterinariae
Doktor der Veterinärmedizin
Doctor medicinae veterinariae
Fachtierarzt
5.4.2.
1. Szkoła Główna Gospodarstwa Wiejskiego w Warszawie
2. Akademia Rolnicza we Wrocławiu
3. Akademia Rolnicza w Lublinie
4. Uniwersytet Warmińsko-Mazurski w Olsztynie
V.5. JORDEMODER
V.5.
5.5.1. Uddannelsesprogram for jordemødre (uddannelsesvej I og II) Uddannelsesprogrammet med henblik på opnåelse af bevis for uddannelse som jordemoder omfatter følgende to områder:
5.5.1. A.
Teoretisk og teknisk undervisning
a)
Basisfag
Grundlæggende kendskab til anatomi og fysiologi
Grundlæggende kendskab til patologi
Grundlæggende kendskab til bakteriologi, virologi og parasitologi
Grundlæggende kendskab til biofysik, biokemi og radiologi
Pædiatri, især med hensyn til nyfødte
Hygiejne, sundhedslære, sygdomsforebyggelse, tidlig diagnosticering af sygdomme
Ernæringslære og diætetik, især med hensyn til kvindens, den nyfødtes og spædbarnets ernæring
Grundlæggende kendskab til sociologi og problemer i forbindelse med socialmedicin
Grundlæggende kendskab til farmakologi
Psykologi
Pædagogik
Sundheds- og sociallovgivning og sundhedsvæsenets opbygning
Jordemødrenes pligter og faglig lovgivning
Seksualundervisning og familieplanlægning
Moderens og barnets retsbeskyttelse
b)
Særlige fag for virksomheden som jordemoder
Anatomi og fysiologi
Embryologi og fostrets udvikling
Svangerskab, fødsel og barselperiode
Gynækologisk og obstetrisk patologi
Forberedelse til fødslen og forældrerollen, herunder de psykologiske aspekter
Fødselsforberedelse (herunder kendskab til og anvendelse af teknisk apparatur i obstetrikken)
Analgesi, anæstesi og genoplivning
Den nyfødtes fysiologi og patologi
Den nyfødtes pleje og pasning
Psykologiske og sociale faktorer
B.
raktisk og klinisk undervisning Denne undervisning gives under hensigtsmæssigt tilsyn: Den teoretiske og tekniske undervisning (uddannelsesprogrammets del A) skal være afpasset efter og samordnet med den kliniske undervisning (programmets del B), således at de i dette bilag omhandlede kundskaber og erfaringer kan erhverves på fyldestgørende måde. Den kliniske jordemoderundervisning (uddannelsesprogrammets del B) skal foregå i form af praktikanttjeneste under tilsyn af sygehusafdelinger eller i andre behandlingsinstitutioner inden for sundhedsområdet, som er godkendt til dette formål af de kompetente myndigheder eller organer. Under denne uddannelse skal jordemodereleverne deltage i de pågældende afdelingers arbejde i det omfang, det er et led i uddannelsen. Jordemodereleverne skal indføres i det ansvar, som er forbundet med virksomhed som jordemoder.
Konsultation for gravide kvinder omfattende mindst 100 prænatale undersøgelser
Observation og pleje af mindst 40 fødende
Elevens foreståelse af mindst 40 fødsler; såfremt dette antal ikke kan nås på grund af mangel på fødende, kan det nedsættes til mindst 30 fødsler under forudsætning af, at eleven desuden aktivt deltager i 20 fødsler
Aktiv deltagelse i fødsler i underkroppræsentation. Er dette ikke muligt på grund af et manglende antal fødsler i underkroppræsentation, bør undervisningen ske ved simulering
Anlæggelse af episiotomi og indførelse i efterfølgende sutur. Indførelsen skal omfatte en teoretisk undervisning og kliniske øvelser. Anvendelsen af sutur i praksis omfatter sutur af episiotomi og af mindre rifter i bækkenbunden. Hvis det er absolut nødvendigt, kan der anvendes simulering
Observation og pleje af 40 risikopatienter før, under og efter fødslen
Observation og pleje, herunder undersøgelse, af mindst 100 barselskvinder og normale nyfødte
Observation og pleje af nyfødte, der kræver særlig pleje, herunder for tidligt og for sent fødte børn samt nyfødte med unormalt lav fødselsvægt og syge nyfødte
Pleje af patologiske tilfælde inden for gynækologi og obstetrik
Indførelse i pleje inden for medicin og kirurgi. Indførelsen skal omfatte en teoretisk undervisning og kliniske øvelser.
5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.2.3.1.1.2.2.3.1.1.2.2.
Beviser for uddannelse som jordemoder Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Titel Referencedato België/Belgique/Belgien Diploma van vroedvrouw/Diplôme d'accoucheuse Vroedvrouw/Accoucheuse 23. januar 1983 Česká republika Vysoká škola zřízená nebo uznaná státem Porodní asistentka/porodní asistent 1. maj 2004 Vyšší odborná škola zřízená nebo uznaná státem Danmark Bevis for bestået jordemodereksamen Danmarks jordemoderskole Jordemoder 23. januar 1983 Deutschland Zeugnis über die staatliche Prüfung für Hebammen und Entbindungspfleger Staatlicher Prüfungsausschuss 23. januar 1983 Eesti Diplom ämmaemanda erialal 1. maj 2004 Ελλάς Πτυχίο Τμήματος Μαιευτικής Τεχνολογικών Εκπαιδευτικών Ιδρυμάτων (Τ.Ε.Ι.) Τεχνολογικά Εκπαιδευτικά Ιδρύματα (Τ.Ε.Ι.) 23. januar 1983 Πτυχίο του Τμήματος Μαιών της Ανωτέρας Σχολής Στελεχών Υγείας και Κοινων. Πρόνοιας (ΚΑΤΕΕ) ΚΑΤΕΕ Υπουργείου Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων Πτυχίο Μαίας Ανωτέρας Σχολής Μαιών Υπουργείο Υγείας και Πρόνοιας España Ministerio de Educación y Cultura 1. januar 1986 France Diplôme de sage-femme L'Etat Sage-femme 23. januar 1983 Ireland Certificate in Midwifery An Board Altranais Midwife 23. januar 1983 Italia Diploma d'ostetrica Scuole riconosciute dallo Stato Ostetrica 23. januar 1983 Κύπρος Δίπλωμα στο μεταβασικό πρόγραμμα Μαιευτικής Νοσηλευτική Σχολή Εγγεγραμμένη Μαία 1. maj 2004 Latvija Diploms par vecmātes kvalifikācijas iegūšanu Māsu skolas Vecmāte 1. maj 2004 Lietuva Universitetas Akušeris 1. maj 2004 Kolegija Kolegija Luxembourg Diplôme de sage-femme Ministère de l'éducation nationale, de la formation professionnelle et des sports Sage-femme 23. januar 1983 Magyarország Szülésznő bizonyítvány Iskola/főiskola Szülésznő 1. maj 2004 Malta Lawrja jew diploma fl- Istudji tal-Qwiebel Universita’ ta' Malta Qabla 1. maj 2004 Nederland Diploma van verloskundige Door het Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport erkende opleidings-instellingen Verloskundige 23. januar 1983 Österreich Hebammen-Diplom Hebamme 1. januar 1994 Polska Dyplom ukończenia studiów wyższych na kierunku położnictwo z tytułem magister położnictwa Instytucja prowadząca kształcenie na poziomie wyższym uznana przez właściwe władze (højere uddannelsesinstitution, der er anerkendt af de kompetente myndigheder) Położna 1. maj 2004 Portugal Diploma de enfermeiro especialista em enfermagem de saúde materna e obstétrica Ecolas de Enfermagem Enfermeiro especialista em enfermagem de saúde materna e obstétrica 1. januar 1986 Diploma/carta de curso de estudos superiores especializados em enfermagem de saúde materna e obstétrica Escolas Superiores de Enfermagem Diploma (do curso de pós-licenciatura) de especialização em enfermagem de saúde materna e obstétrica Slovenija Diploma, s katero se podeljuje strokovni naslov diplomirana babica/diplomirani babičar diplomirana babica/diplomirani babičar 1. maj 2004 Slovensko Pôrodná asistentka 1. maj 2004 Suomi/ Finland Kätilön tutkinto/barnmorskeexamen Terveydenhuoltooppi-laitokset/hälsovårdsläroanstalter Kätilö/Barnmorska 1. januar 1994 Sosiaali- ja terveysalan ammattikorkeakoulututkinto, kätilö (AMK)/yrkeshögskoleexamen inom hälsovård och det sociala området, barnmorska (YH) Ammattikorkeakoulut/ Yrkeshögskolor Sverige Barnmorskeexamen Universitet eller högskola Barnmorska 1. januar 1994 United Kingdom Statement of registration as a Midwife on part 10 of the register kept by the United Kingdom Central Council for Nursing, Midwifery and Health visiting Various Midwife 23. januar 1983
De erkende opleidingsinstituten/Les établissements d'enseignement
De bevoegde Examen- commissie van de Vlaamse Gemeenschap/Le Jury compétent d'enseignement de la Communauté française
5.5.2.
1. Diplom o ukončení studia ve studijním programu ošetřovatelství ve studijním oboru porodní asistentka (bakalář, Bc.)
Vysvědčení o státní závěrečné zkoušce
5.5.2.1.
2. Diplom o ukončení studia ve studijním oboru diplomovaná porodní asistentka (diplomovaný specialista, DiS.)
Vysvědčení o absolutoriu
Hebamme
Entbindungspfleger
5.5.2.1.2.
1. Tallinna Meditsiinikool
2. Tartu Meditsiinikool
Ämmaemand
Μαία
Μαιευτής
Título de Matrona
Título de Asistente obstétrico (matrona)
Título de Enfermería obstétrica-ginecológica
Matrona
Asistente obstétrico
5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.
1. Aukštojo mokslo diplomas, nurodantis suteiktą bendrosios praktikos slaugytojo profesinę kvalifikaciją, ir profesinės kvalifikacijos pažymėjimas, nurodantis suteiktą akušerio profesinę kvalifikaciją
Pažymėjimas, liudijantis profesinę praktiką akušerijoje
5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.
2. Aukštojo mokslo diplomas (neuniversitetinės studijos), nurodantis suteiktą bendrosios praktikos slaugytojo profesinę kvalifikaciją, ir profesinės kvalifikacijos pažymėjimas, nurodantis suteiktą akušerio profesinę kvalifikaciją
Pažymėjimas, liudijantis profesinę praktiką akušerijoje
5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.2.
3. Aukštojo mokslo diplomas (neuniversitetinės studijos), nurodantis suteiktą akušerio profesinę kvalifikaciją
Hebammenakademie
Bundeshebammenlehranstalt
Escolas Superiores de Enfermagem
Escolas Superiores de Saúde
5.5.2.1.2.1.1.2.2.3.3.1.2.3.1.1.2.2.3.
1. Univerza
2. Visoka strokovna šola
1. Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu bakalár z pôrodnej asistencie (Bc.)
2. Absolventský diplom v študijnom odbore diplomovaná pôrodná asistentka
1. Vysoká škola
2. Stredná zdravotnícka škola
V.6. FARMACEUT
V.6.
5.6.1. Uddannelsesprogram for farmaceuter I fordelingen mellem teoretisk og praktisk uddannelse skal der for hvert fag i mindsteundervisningsprogrammet lægges tilstrækkeligt vægt på teorien til, at uddannelsens akademiske præg bevares.
Plante- og dyrebiologi
Fysik
Almen og uorganisk kemi
Organisk kemi
Analytisk kemi
Farmaceutisk kemi, herunder lægemiddelanalyse
Almindelig og anvendt biokemi (medicinsk)
Anatomi og fysiologi; medicinsk terminologi
Mikrobiologi
Farmakologi og farmakoterapi
Farmaceutisk teknologi
Toksikologi
Farmakognosi
Lovgivning og i givet fald erhvervsetik
5.6.2. Beviser for uddannelse som farmaceut Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset Referencedato België/Belgique/Belgien Diploma van apotheker/Diplôme de pharmacien 1. oktober 1987 Česká republika Diplom o ukončení studia ve studijním programu farmacie (magistr, Mgr.) Farmaceutická fakulta univerzity v České republice Vysvědčení o státní závěrečné zkoušce 1. maj 2004 Danmark Bevis for bestået farmaceutisk kandidateksamen Danmarks Farmaceutiske Højskole 1. oktober 1987 Deutschland Zeugnis über die Staatliche Pharmazeutische Prüfung Zuständige Behörden 1. oktober 1987 Eesti Diplom proviisori õppekava läbimisest Tartu Ülikool 1. maj 2004 Ελλάς Άδεια άσκησης φαρμακευτικού επαγγέλματος Νομαρχιακή Αυτοδιοίκηση 1. oktober 1987 España Título de Licenciado en Farmacia 1. oktober 1987 France Universités 1. oktober 1987 Ireland Certificate of Registered Pharmaceutical Chemist 1. oktober 1987 Italia Diploma o certificato di abilitazione all'esercizio della professione di farmacista ottenuto in seguito ad un esame di Stato Università 1. november 1993 Κύπρος Πιστοποιητικό Εγγραφής Φαρμακοποιού Συμβούλιο Φαρμακευτικής 1. maj 2004 Latvija Farmaceita diploms Universitātes tipa augstskola 1. maj 2004 Lietuva Aukštojo mokslo diplomas, nurodantis suteiktą vaistininko profesinę kvalifikaciją Universitetas 1. maj 2004 Luxembourg Diplôme d'Etat de pharmacien Jury d'examen d'Etat + visa du ministre de l'éducation nationale 1. oktober 1987 Magyarország Okleveles gyógyszerész oklevél (magister pharmaciae, röv: mag. Pharm) EG Egyetem 1. maj 2004 Malta Lawrja fil-farmaċija Universita’ ta' Malta 1. maj 2004 Nederland Getuigschrift van met goed gevolg afgelegd apothekersexamen Faculteit Farmacie 1. oktober 1987 Österreich Staatliches Apothekerdiplom Bundesministerium für Arbeit, Gesundheit und Soziales 1. oktober 1994 Polska Dyplom ukończenia studiów wyższych na kierunku farmacja z tytułem magistra 1. maj 2004 Portugal Carta de curso de licenciatura em Ciências Farmacêuticas Universidades 1. oktober 1987 Slovenija Diploma, s katero se podeljuje strokovni naziv magister farmacije/magistra farmacije Univerza Potrdilo o opravljenem strokovnem izpitu za poklic magister farmacije/magistra farmacije 1. maj 2004 Slovensko Vysokoškolský diplom o udelení akademického titulu magister farmácie (Mgr.) Vysoká škola 1. maj 2004 Suomi/ Finland Proviisorin tutkinto/Provisorexamen 1. oktober 1994 Sverige Apotekarexamen Uppsala universitet 1. oktober 1994 United Kingdom Certificate of Registered Pharmaceutical Chemist 1. oktober 1987
De universiteiten/Les universités
De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/Le Jury compétent d'enseignement de la Communauté française
Ministerio de Educación y Cultura
El rector de una universidad
Diplôme d'Etat de pharmacien
Diplôme d'Etat de docteur en pharmacie
5.6.2.
1. Akademia Medyczna
2. Uniwersytet Medyczny
3. Collegium Medicum Uniwersytetu Jagiellońskiego
Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet
Kuopion yliopisto
V.7. ARKITEKT
V.7.
5.7.1.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.———1.1.2.2.1.1.2.2.3.3.4.4.5.5.6.6.1.2.2.3.3.4.4.5.5.
Beviser for uddannelse som arkitekt, som anerkendes i henhold til artikel 46 Land Uddannelsesbevis Udstedende organ Certifikat, der ledsager uddannelsesbeviset Akademisk referenceår België/ Belgique/ Belgien 1988/89 Danmark Arkitekt cand. arch. 1988/89 Deutschland Diplom-Ingenieur, Diplom-Ingenieur Univ. 1988/89 Diplom-Ingenieur, Diplom-Ingenieur FH Eλλάς Δίπλωμα αρχιτέκτονα — μηχανικού Βεβαίωση που χορηγεί το Τεχνικό Επιμελητήριο Ελλάδας (ΤΕΕ) και η οποία επιτρέπει την άσκηση δραστηριοτήτων στον τομέα της αρχιτεκτονικής 1988/89 España Título oficial de arquitecto Rectores de las universidades enumeradas a continuación: 1988/89 1999/2000 1999/2000 1997/98 1998/99 1999/2000 1998/99 1999/2000 1994/95 France Diplôme d'architecte DPLG, y compris dans le cadre de la formation professionnelle continue et de la promotion sociale. Le ministre chargé de l'architecture 1988/89 Diplôme d'architecte ESA Ecole spéciale d'architecture de Paris Diplôme d'architecte ENSAIS Ecole nationale supérieure des arts et industries de Strasbourg, section architecture Ireland Degree of Bachelor of Architecture (B.Arch. NUI) National University of Ireland to architecture graduates of University College Dublin 1988/89 Degree of Bachelor of Architecture (B. Arch) (Previously, until 2002 -Degree standard diploma in architecture (Dip. Arch) Dublin Institute of Technology, Bolton Street, Dublin (College of Technology, Bolton Street, Dublin) Certificate of associateship (ARIAI) Royal Institute of Architects of Ireland Certificate of membership (MRIAI) Royal Institute of Architects of Ireland Italia Laurea in architettura Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente 1988/89 Laurea in ingegneria edile — architettura Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente 1998/99 Laurea specialistica in ingegneria edile — architettura Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente 2003/04 Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente Diploma di abilitazione all'esercizo indipendente della professione che viene rilasciato dal ministero della Pubblica istruzione dopo che il candidato ha sostenuto con esito positivo l'esame di Stato davanti ad una commissione competente 2002/03 1999/2000 2003/04 2004/05 Nederland Het getuigschrift van het met goed gevolg afgelegde doctoraal examen van de studierichting bouwkunde, afstudeerrichting architectuur Technische Universiteit te Delft Verklaring van de Stichting Bureau Architectenregister die bevestigt dat de opleiding voldoet aan de normen van artikel 46. 1988/89 Het getuigschrift van het met goed gevolg afgelegde doctoraal examen van de studierichting bouwkunde, differentiatie architectuur en urbanistiek Technische Universiteit te Eindhoven Österreich Diplom-Ingenieur, Dipl.-Ing. Technische Universität Graz (Erzherzog-Johann-Universität Graz) 1998/99 Dilplom-Ingenieur, Dipl.-Ing. Technische Universität Wien Diplom-Ingenieur, Dipl.-Ing. Universität Innsbruck (Leopold-Franzens-Universität Innsbruck) Magister der Architektur, Magister architecturae, Mag. Arch. Hochschule für Angewandte Kunst in Wien Magister der Architektur, Magister architecturae, Mag. Arch. Akademie der Bildenden Künste in Wien Magister der Architektur, Magister architecturae, Mag. Arch. Hochschule für künstlerishe und industrielle Gestaltung in Linz Portugal Carta de curso de licenciatura em Arquitectura Para os cursos iniciados a partir do ano académico de 1991/92 1988/89 1991/92 Suomi/Finland Arkkitehdin tutkinto/Arkitektexamen 1998/99 Sverige Arkitektexamen Chalmers Tekniska Högskola AB Kungliga Tekniska Högskolan Lunds Universitet 1998/99 United Kingdom Diplomas in architecture Certificate of architectural education, issued by the Architects Registration Board. The diploma and degree courses in architecture of the universities, schools and colleges of art should have met the requisite threshold standards as laid down in Article 46 of this Directive and in Criteria for validation published by the Validation Panel of the Royal Institute of British Architects and the Architects Registration Board. EU nationals who possess the Royal Institute of British Architects Part I and Part II certificates, which are recognised by ARB as the competent authority, are eligible. Also EU nationals who do not possess the ARB-recognised Part I and Part II certificates will be eligible for the Certificate of Architectural Education if they can satisfy the Board that their standard and length of education has met the requisite threshold standards of Article 46 of this Directive and of the Criteria for validation. 1988/89 Degrees in architecture Universities Final examination Architectural Association Examination in architecture Royal College of Art Examination Part II Royal Institute of British Architects
5.7.1.
1. Architect/Architecte
2. Architect/Architecte
3. Architect
4. Architect/Architecte
5. Architect/Architecte
6. Burgelijke ingenieur-architect
1. Nationale hogescholen voor architectuur
2. Hogere-architectuur-instituten
3. Provinciaal Hoger Instituut voor Architectuur te Hasselt
4. Koninklijke Academies voor Schone Kunsten
5. Sint-Lucasscholen
6. Faculteiten Toegepaste Wetenschappen van de Universiteiten
6. Faculté Polytechnique van Mons
1. Architecte/Architect
2. Architecte/Architect
3. Architect
4. Architecte/Architect
5. Architecte/Architect
6. Ingénieur-civil — architecte
1. Ecoles nationales supérieures d'architecture
2. Instituts supérieurs d'architecture
3. Ecole provinciale supérieure d'architecture de Hasselt
4. Académies royales des Beaux-Arts
5. Ecoles Saint-Luc
6. Facultés des sciences appliquées des universités
6. Faculté polytechnique de Mons
Kunstakademiets Arkitektskole i København
Arkitektskolen i Århus
Universitäten (Architektur/Hochbau)
Technische Hochschulen (Architektur/Hochbau)
Technische Universitäten (Architektur/Hochbau)
Universitäten-Gesamthochschulen (Architektur/Hochbau)
Hochschulen für bildende Künste
Hochschulen für Künste
Fachhochschulen (Architektur/Hochbau)
Universitäten-Gesamthochschulen (Architektur/Hochbau) bei entsprechenden Fachhochschulstudiengängen
Εθνικό Μετσόβιο Πολυτεχνείο (ΕΜΠ), τμήμα αρχιτεκτόνων — μηχανικών
Αριστοτέλειο Πανεπιστήμο Θεσσαλονίκης (ΑΠΘ), τμήμα αρχιτεκτόνων — μηχανικών της Πολυτεχνικής σχολής
Universidad Politécnica de Cataluña, Escuelas Técnicas Superiores de Arquitectura de Barcelona o del Vallès;
Universidad Politécnica de Madrid, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Madrid;
Universidad Politécnica de Las Palmas, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Las Palmas;
Universidad Politécnica de Valencia, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Valencia;
Universidad de Sevilla, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Sevilla;
Universidad de Valladolid, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Valladolid;
Universidad de Santiago de Compostela, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de La Coruña;
Universidad del País Vasco, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de San Sebastián;
Universidad de Navarra, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Pamplona;
Universidad de Alcalá de Henares, Escuela Politécnica de Alcalá de Henares;
Universidad Alfonso X El Sabio, Centro Politécnico Superior de Villanueva de la Cañada;
Universidad de Alicante, Escuela Politécnica Superior de Alicante;
Universidad Europea de Madrid;
Universidad de Cataluña, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Barcelona;
Universidad Ramón Llull, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de La Salle;
Universidad S.E.K. de Segovia, Centro de Estudios Integrados de Arquitectura de Segovia;
Universidad de Granada, Escuela Técnica Superior de Arquitectura de Granada.
Università di Camerino
Università di Catania — Sede di Siracusa
Università di Chieti
Università di Ferrara
Università di Firenze
Università di Genova
Università di Napoli Federico II
Università di Napoli II
Università di Palermo
Università di Parma
Università di Reggio Calabria
Università di Roma La Sapienza
Universtià di Roma III
Università di Trieste
Politecnico di Bari
Politecnico di Milano
Politecnico di Torino
Istituto universitario di architettura di Venezia
Università dell'Aquilla
Università di Pavia
Università di RomaLa Sapienza
Università dell'Aquilla
Università di Pavia
Università di Roma La Sapienza
Università di Ancona
Università di Basilicata — Potenza
Università di Pisa
Università di Bologna
Università di Catania
Università di Genova
Università di Palermo
Università di Napoli Federico II
Università di Roma — Tor Vergata
Università di Trento
Politecnico di Bari
Politecnico di Milano
Laurea specialistica quinquennale in Architettura
Laurea specialistica quinquennale in Architettura
Laurea specialistica quinquennale in Architettura
Laurea specialistica in Architettura
Prima Facoltà di Architettura dell'Università di Roma La Sapienza
Università di Ferrara
Università di Genova
Università di Palermo
Politecnico di Milano
Politecnico di Bari
Università di Roma III
Università di Firenze
Università di Napoli II
Politecnico di Milano II
5.7.1.1.1.2.2.3.3.1.1.2.2.3.3.4.4.———1.1.2.2.
3. Het getuigschrift hoger beroepsonderwijs, op grond van het met goed gevolg afgelegde examen verbonden aan de opleiding van de tweede fase voor beroepen op het terrein van de architectuur, afgegeven door de betrokken examencommissies van respectievelijk:
de Amsterdamse Hogeschool voor de Kunsten te Amsterdam
de Hogeschool Rotterdam en omstreken te Rotterdam
de Hogeschool Katholieke Leergangen te Tilburg
de Hogeschool voor de Kunsten te Arnhem
de Rijkshogeschool Groningen te Groningen
de Hogeschool Maastricht te Maastricht
Faculdade de arquitectura da Universidade técnica de Lisboa
Faculdade de arquitectura da Universidade do Porto
Escola Superior Artística do Porto
Faculdade de Arquitectura e Artes da Universidade Lusíada do Porto
Teknillinen korkeakoulu /Tekniska högskolan (Helsinki)
Tampereen teknillinen korkeakoulu/Tammerfors tekniska högskola
Oulun yliopisto/Uleåborgs universitet
Universities
Colleges of Art
Schools of Art
BILAG VI Erhvervede rettigheder, som finder anvendelse på erhverv, som er omfattet af anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse
6. Beviser for uddannelse som arkitekt med erhvervede rettigheder i henhold til artikel 49, stk. 1 Land Uddannelsesbevis Akademisk referenceår België/Belgique/ Belgien 1987/88 Česká republika 2006/07 Danmark 1987/88 Deutschland 1987/88 Eesti 2006/07 Eλλάς 1987/88 España Den officielle arkitektgrad (título oficial de arquitecto) udstedt af ministeriet for undervisning og videnskab eller af universiteterne 1987/88 France 1987/88 Ireland 1987/88 Italia 1987/88 Κύπρος 2006/07 Latvija 2006/07 Lietuva alle ledsaget af et certifikat, der er udstedt af et godkendelsesudvalg, der giver ret til at udøve virksomhed som arkitekt (autoriseret arkitekt/atestuotas architektas) 2006/07 Magyarország 2006/07 Malta 2006/07 Nederland 1987/88 Österreich 1997/98 Polska Eksamensbeviser udstedt af arkitekturfakulteter: Alle eksamensbeviser skal ledsages af bevis for medlemskab udstedt af det relevante regionale arkitektkammer i Polen, der giver ret til at udøve arkitektvirksomhed i Polen. 2006/07 Portugal 1987/88 Slovenija 2006/07 Slovensko Alle eksamensbeviser ledsages af: 2006/07 Suomi/Finland 1997/98 Sverige 1997/98 United Kingdom 1987/88
Eksamensbeviser udstedt af de statslige arkitekthøjskoler eller af institutterne for arkitektur (architecte — architect)
Eksamensbeviser udstedt af arkitekthøjskolen i Hasselt (architect)
Eksamensbeviser udstedt af de kongelige kunstakademier (architecte — architect)
Eksamensbeviser udstedt af Saint-Luc-skolerne (architecte — architect)
Universitetseksamensbeviser for civilingeniører ledsaget af et praktikcertifikat, som er udstedt af arkitektsammenslutningen, og som giver ret til at benytte titlen arkitekt (architecte — architect)
Eksamensbeviser for arkitekter udstedt af det centrale eller statslige bedømmelsesudvalg for arkitekter (architecte — architect)
Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) og bygningsingeniører udstedt af universiteternes fakulteter for anvendte videnskaber og af Faculté Polytechnique de Mons (ingénieur-architecte, ingénieur-architect)
Eksamensbeviser udstedt af České vysoké učení technické (det tjekkiske tekniske universitet i Prag):
Vysoká škola architektury a pozemního stavitelství (højskolen for arkitektur og bygningskonstruktion) (indtil 1951)
Fakulta architektury a pozemního stavitelství (fakultetet for arkitektur og bygningskonstruktion) (1951-1960)
Fakulta stavební (fakultetet for ingeniørvæsen) (fra 1960) på følgende områder: Bygningskonstruktion og -strukturer, bygningskonstruktion, byggevirksomhed og arkitektur, arkitektur (herunder byplanlægning og fysisk planlægning), offentlige bygningsarbejder og bygningsarbejder for industri og landbrug, eller bygningskonstruktion og arkitektur inden for ingeniøruddannelsesprogrammet
Fakulta architektury (fakultetet for arkitektur) (fra 1976) på følgende områder: arkitektur, byplanlægning og fysisk planlægning, eller inden for uddannelsesprogrammet arkitektur og byplanlægning på følgende områder: arkitektur, arkitekturdesignteori, byplanlægning og fysisk planlægning, arkitekturhistorie og rekonstruktion af historiske monumenter, eller arkitektur og bygningskonstruktion
Eksamensbeviser udstedt af Vysoká škola technická Dr. Edvarda Beneše (indtil 1951) inden for arkitektur og bygningskonstruktion
Eksamensbeviser udstedt af Vysoká škola stavitelství v Brně (1951-1956) inden for arkitektur og bygningskonstruktion
Eksamensbeviser udstedt af Vysoké učení technické v Brně af Fakulta architektury (fakultetet for arkitektur) (fra 1956) inden for arkitektur og byplanlægning eller Fakulta stavební (civilingeniør)(fakultetet for ingeniørvæsen)(fra 1956) inden for konstruktion
Eksamensbeviser udstedt af Vysoká škola báňská — Technická univerzita Ostrava, (fakultetet for ingeniørvæsenet) (fra 1997) inden for uddannelsesstrukturer og arkitektur eller inden for civilingeniøruddannelsen
Eksamensbeviser udstedt af Technická univerzita v Liberci, Fakulta architektury (fakultetet for arkitektur)(fra 1994) inden for uddannelsesprogrammet for arkitektur og byplanlægning inden for arkitekturuddannelsen
Eksamensbeviser udstedt af Akademie výtvarných umění v Praze inden for programmet for de skabende kunstarter for så vidt angår arkitektonisk formgivning
Eksamensbeviser udstedt af Vysoká škola umělecko-průmyslová v Praze inden for programmet for de skabende kunstarter for så vidt angår arkitekturstudier
Et certifikat for godkendelsen udstedt af Česká komora architektů uden specifikation af område eller inden for bygningskonstruktion.
Eksamensbeviser udstedt af statens arkitektskoler i København og Århus (arkitekt)
Registreringsbevis udstedt af arkitektnævnet i henhold til lov nr. 202 af 28. maj 1975 (registreret arkitekt)
Eksamensbeviser udstedt af de byggetekniske højskoler (bygningskonstruktør) ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den pågældende har bestået en prøve på grundlag af kvalifikationsbeviser, der omfatter bedømmelser af projekter, som er udarbejdet og udført af kandidaten under faktisk udøvelse af den i artikel 48 i dette direktiv omhandlede virksomhed i mindst seks år
Eksamensbeviser udstedt af kunstakademierne (Dipl.-Ing., Architekt (HfbK))
Eksamensbeviser udstedt af Technische Hochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), af tekniske universiteter, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), af universiteterne, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), og, dersom disse institutioner indgår i Gesamthochschulen, af sådanne Gesamthochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau) (Dipl.-Ing. og andre benævnelser, der senere måtte blive fastsat for sådanne eksamensbeviser)
Eksamensbeviser udstedt af Fachhochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), og, dersom disse institutioner indgår i Gesamthochschulen, af sådanne Gesamthochschulen, arkitektafdelingen (Architektur/Hochbau), ledsaget — når studietiden er på under fire år, men på mindst tre år — af en attest, der godtgør, at vedkommende har fire års erhvervserfaring i Forbundsrepublikken Tyskland, og som er udstedt af den faglige organisation i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1. (Ingenieur grad. og andre benævnelser, der senere måtte blive fastsat for sådanne eksamensbeviser)
Certifikater (Prüfungszeugnisse) udstedt før 1. januar 1973 af arkitektafdelingerne på Ingenieurschulen og Werkkunstschulen, ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den pågældende har bestået en prøve på grundlag af kvalifikationsbeviser, der omfatter bedømmelser af projekter, som er udarbejdet og udført af kandidaten under faktisk udøvelse af den i artikel 48 i dette direktiv omhandlede virksomhed i mindst seks år
Diplom arhitektuuri erialal, väljastatud Eesti Kunstiakadeemia arhitektuuri teaduskonna poolt alates 1996, aastast (eksamensbevis inden for arkitektur udstedt af fakultetet for arkitektur på det estiske kunstakademi siden 1996), väljastatud Tallinna Kunstiülikooli poolt 1989-1995 aastal (udstedt af kunstuniversitetet i Tallinn i 1989-1995), väljastatud Eesti NSV Riikliku Kunstiinstituudi poolt 1951-1988 (udstedt af statens kunstinstitut i Estland i 1951-1988).
Eksamensbeviser for bygningsingeniører udstedt af Metsovion Polytechnion i Athen, ledsaget af en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at den pågældende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
Eksamensbeviser for bygningsingeniører udstedt af Aristotelion Panepistimion i Thessaloniki, ledsaget af en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Metsovion Polytechnion i Athen, ledsaget af en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Aristotelion Panepistimion i Thessaloniki, ledsaget af en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Panepistimion Thrakis, ledsaget af en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
Eksamensbeviser for civilingeniører (bygningskonstruktion) udstedt af Panepistimion Patron, ledsaget af en attest fra Grækenlands tekniske nævn om, at vedkommende har ret til at udøve virksomhed på arkitekturområdet
Eksamensbeviser udstedt indtil 1959 af undervisningsministeriet og efter dette tidspunkt af kulturministeriet (architecte DPLG)
Eksamensbeviser udstedt af den særlige arkitektskole (architecte DESA)
Eksamensbeviser udstedt efter 1955 af Ecole nationale supérieure des Arts et Industries de Strasbourg (tidligere école nationale d'ingénieurs de Strasbourg), arkitektafdelingen (architecte ENSAIS)
Graden Bachelor of Architecture, som af National University of Ireland (B. Arch. (NUI.)) tildeles dem, der har opnået et diplom i arkitektur fra University College i Dublin
Det arkitektdiplom på universitetsniveau, der tildeles af College of Technology, Bolton Street, Dublin (Dipl. Arch.)
Certifikatet som associeret medlem af Royal Institute of Architects of Ireland (ARIAI)
Certifikatet som medlem af Royal Institute of Architects of Ireland (MRIAI)
Eksamensbeviser (laurea in architettura) udstedt af universiteterne, de polytekniske læreanstalter og højskolerne for arkitektur i Venedig og Reggio-Calabria, ledsaget af et bevis, som berettiger til selvstændig udøvelse af arkitekterhvervet, og som er udstedt af undervisningsministeren, efter at kandidaten for en kompetent eksamenskommission har bestået den statseksamen, der berettiger til selvstændig udøvelse af arkitekterhvervet (dott. Architetto)
Eksamensbeviser på bygningsområdet (laurea in ingegneria) udstedt af universiteterne og de polytekniske læreanstalter, ledsaget af et bevis, som berettiger til selvstændig erhvervsudøvelse på arkitekturområdet, og som er udstedt af undervisningsministeren, efter at kandidaten for en kompetent eksamenskommission har bestået den statseksamen, der berettiger til selvstændig udøvelse af arkitekterhvervet (dott. Ing. Architetto eller dott. in ingegneria civile
Βεβαίωση Εγγραφής στο Μητρώο Αρχιτεκτόνων που εκδίδεται από το Επιστημονικό και Τεχνικό Επιμελητήριο Κύπρου, (registreringsbevis fra registret for arkitekter udstedt af det videnskabelige og tekniske nævn i Cypern (ETEK))
Arhitekta diploms, ko izsniegusi Latvijas Valsts Universitātes Inženierceltniecības fakultātes Arhitektūras nodaļa līdz 1958. gadam, Rīgas Politehniskā Institūta Celtniecības fakultātes Arhitektūras nodaļa no 1958 gada līdz 1991. gadam, Rīgas Tehniskās Universitātes Arhitektūras fakultāte kopš 1991. gada, un Arhitekta prakses sertifikāts, ko izsniedz Latvijas Arhitektu savienība (eksamensbevis som arkitekt udstedt af institut for arkitektur på fakultetet for civilingeniører på Letlands statsuniversitet indtil 1958, institut for arkitektur på fakultetet for ingeniørvæsen på Rigas polytekniske læreanstalt 1958-1991, fakultetet for arkitektur ved Rigas tekniske universitet siden 1991 og registreringsbevis fra arkitektsammenslutningen i Letland)
Eksamensbevis for bygningsingeniører/arkitekter udstedt af Kauno politechnikos institutas indtil 1969 ((inžinierius architektas/architektas)
Eksamensbevis som arkitekt/bachelor/master inden for arkitektur udstedt af Vilnius inžinerinis statybos institutas indtil 1990, Vilniaus technikos universitetas indtil 1996, Vilnius Gedimino technikos universitetas siden 1996 (architektas/architektûros bakalauras/architektûros magistras)
Eksamensbeviser for specialister, der fuldførte uddannelsen inden for arkitektur, en bachelor-/mastergrad inden for arkitektur udstedt af LTSR Valstybinis dailës institutas indtil 1990; Vilniaus dailës akademija siden 1990 (architektûros kursas/architektûros bakalauras/architektûros magistras)
Bachelor-/mastergrad inden for arkitektur udstedt af Kauno technologijos universitetas siden 1997 (architektûros bakalauras/architektûros magistras)
okleveles építészmérnök eksamensbevis (som arkitekt, mastergrad inden for arkitektur) udstedt af universiteter
okleveles építész tervező művész eksamensbevis (som arkitekt, mastergrad inden for arkitektur og bygningsingeniørkunst) udstedt af universiteter
Perit: Lawrja ta' Perit udstedt af Universita’ ta' Malta, der giver ret til registrering som Perit
Attest for at have bestået den afsluttende arkitekteksamen, udstedt af arkitektafdelingerne ved de højere tekniske læreanstalter i Delft eller Eindhoven (bouwkundig ingenieur)
Eksamensbeviser udstedt af statsanerkendte bygningsakademier (architect)
Eksamensbeviser udstedt indtil 1971 af de tidligere arkitekthøjskoler (Hoger Bouwkunstonderricht) (architect HBO)
Eksamensbeviser udstedt indtil 1970 af de tidligere højskoler for bygningsvæsen (voortgezet Bouwkunstonderricht) (architect VBO)
Attest for at have bestået en eksamen, som er tilrettelagt af arkitektrådet for Bond van Nederlandse Architecten (det nederlandske arkitektforbund, BNA) (architect)
Eksamensbevis fra Stichting Institut voor Architectuur (stiftelsen Arkitektinstituttet) (I.V.A.), såfremt det er erhvervet efter et af denne stiftelse tilrettelagt kursus, som har strakt sig over mindst fire år (architect), ledsaget af en attest fra de kompetente myndigheder om, at den pågældende har bestået en prøve på grundlag af kvalifikationsbeviser, der omfatter bedømmelser af projekter, som er udarbejdet og udført af kandidaten under faktisk udøvelse af den i artikel 44 i dette direktiv omhandlede virksomhed i mindst seks år
En attest fra de kompetente myndigheder, der godtgør, at den pågældende inden den 5. august 1985 har bestået eksamen (Kandidaat in de bouwkunde) ved den højere tekniske læreanstalt i Delft eller Eindhoven, og at han i en periode på mindst fem år umiddelbart forud for dette tidspunkt har udøvet arkitektvirksomhed af en art og i et omfang, som ifølge de i Nederlandene anerkendte kriterier sikrer tilstrækkelig kompetence til at udøve sådan virksomhed (architect)
En attest fra de kompetente myndigheder, som kun udstedes til personer, der er fyldt 40 år inden den 5. august 1985, og som godtgør, at den pågældende i en periode på mindst fem år umiddelbart forud for dette tidspunkt har udøvet arkitektvirksomhed af en art og i et omfang, som ifølge de i Nederlandene anerkendte kriterier sikrer tilstrækkelig kompetence til at udøve sådan virksomhed (architect)
De i syvende og ottende led anførte attester behøver ikke mere at godkendes efter ikrafttrædelsesdatoen for retsforskrifterne om adgang til og udøvelse af arkitektvirksomhed under titlen arkitekt i Nederlandene, for så vidt disse attester i medfør at nævnte forskrifter ikke giver adgang til denne form for virksomhed under nævnte titel
Eksamensbeviser fra de tekniske universiteter i Wien og Graz og ved universitetet i Innsbruck, bygningsingeniør- og arkitekturfakultetet, studieretning arkitekt (Architektur), bygningsingeniør (Bauingenieurwesen Hochbau) og bygningsøkonomiingeniør (Wirtschaftingenieurwesen — Bauwesen)
Eksamensbeviser fra landbrugsuniversitetet, studieretning Kulturtechnik und Wasserwirtschaft
Eksamensbeviser fra skolen for anvendt kunst i Wien (Studium der Architektur)
Eksamensbeviser fra kunstakademiet i Wien (Studium der Architektur)
Ingeniøreksamensbeviser (Ing.), udstedt af højere, tekniske skoler eller bygningstekniske skoler samt et Baumeister-certifikat som bevis for mindst seks års faglig erfaring i Østrig, der udstedes på grundlag af en eksamen
Eksamensbeviser fra skolen for kunstnerisk og industrielt design i Linz (Studium der Architektur)
Kvalifikationsbeviser for civilingeniører eller rådgivende ingeniører inden for byggeri (Hochbau, Bauwesen, Wirtschaftsingenieurwesen — Bauwesen, Kulturtechnik und Wasserwirtschaft), i henhold til lov om civilteknikere (Ziviltechnikergesetz, BGBI, no 156/1994)
ved Warszawas teknologiske universitet, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Warszawska, Wydział Architektury); titlen som arkitekt: inżynier architekt, magister nauk technicznych; inżynier architekt; inżyniera magistra architektury; inżynier magister architektury, magister inżynier architektury; magistra inżyniera architekta; magister inżynier architekt (1945-1948, titel: inżynier architekta, magister nauk technicznych; (fra 1951-1956, titel: inżynier architekt; fra 1954-957, andet trin, titel: inżyniera magistra architektury; 1957-1959, titel: inżynier magister architektury; 1959-1964, titel: magister inżynier architekta; 1964-1982, titel: magistra inżyniera architekta; 1983-1990, titel: magister inżynier architekt; siden 1991, titel: magistra inżyniera architekta)
ved Krakows teknologiske universitet, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Krakowska, Wydział Architektury) titlen som arkitekt: magister inżynier architekt (1945-1953, universitetet for minedrift og metallurgi, polyteknisk fakultet for arkitektur — Akademia Górniczo-Hutnicza, Politechniczny Wydział Architektury)
ved Wroclaws teknologiske universitet, fakultetet for arkitektur i Wroclaw, (Politechnika Wrocławska, Wydział Architektury); titlen som arkitekt: inżynier architekt, magister nauk technicznych; magister inżynier architektury; magister inżynier architekt (1949-1964, titel: inżynier architekt, magister nauk technicznych; 1956-1964, titel: magister inżynier architektury; siden 1964, titel: magister inżynier architekt)
ved det teknologiske Silesian-universitet, fakultetet for arkitektur i Gliwice (Politechnika Śląska, Wydział Architektury); titlen som arkitekt: inżynier architekt; magister inżynier architekt (1945-1955, fakultetet for ingeniørvæsen og bygningskonstruktion - Wydział Inżynieryjno-Budowlany, titel: inżynier architekt; 1961-1969, fakultetet for industriel bygningskonstruktion og ingeniørvæsen — Wydział Budownictwa Przemysłowego i Ogólnego, titel: magister inżynier architekt; fra 1969-1976, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur - Wydział Budownictwa i Architektury, titel: magister inżynier architekt; siden 1977, fakultetet for arkitektur — Wydział Architektury, titel: magister inżynier architekt og siden 1995 inżynier architekt)
ved det teknologiske universitet i Poznań, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Poznańska, Wydział Architektury) titlen som arkitekt: inżynier architektury; inżynier architekt; magister inżynier architekt (1945-1955, ingeniørskolen, fakultetet for arkitektur — Szkoła Inżynierska, Wydział Architektury, titel: inżynier architektury; siden 1978, titel: magister inżynier architekt og siden 1999 inżynier architekt)
ved det tekniske universitet i Gdańsk, fakultetet for arkitektur i Gdańsk, (Politechnika Gdańska, Wydział Architektury) titlen som arkitekt: magister inżynier architekt (1945-1969 fakultetet for arkitektur — Wydział Architektury, 1969-1971 fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur — Wydział Budownictwa i Architektury, 1971-1981 instituttet for arkitektur og byplanlægning — Instytut Architekturyi Urbanistyki, siden 1981 fakultetet for arkitektur — Wydział Architektury)
ved det tekniske universitet i Białystok, fakultetet for arkitektur, (Politechnika Białostocka, Wydział Architektury); titlen som arkitekt: magister inżynier architekt (1975-1989 institut for arkitektur — Instytut Architektury)
ved det tekniske universitet i Łódź, fakultetet for ingeniørvæsen, arkitektur og miljøteknologi i Łódź (Politechnika Łódzka, Wydział Budownictwa, Architekturyi i Inżynierii Środowiska); titlen som arkitekt: inżynier architekt; magister inżynier architekt (1973-1993 fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur — Wydział Budownictwa i Architektury og siden 1992 fakultetet for ingeniørvæsen, arkitektur og miljøteknologi Wydział Budownictwa, Architektury i Inżynierii Środowiska; titel: 1973-1978 inżynier architekt, siden 1978 magister inżynier architekt)
ved det tekniske universitet i Szczecin, fakultetet for ingeniørvæsen og arkitektur (Politechnika Szczecińska, Wydział Budownictwa i Architektury); titlen som arkitekt: inżynier architekt; magister inżynier architekt (1948-1954 højere læreanstalt for ingeniørvæsen, fakultetet for arkitektur — Wyższa Szkoła Inżynierska, Wydział Architektury, titel: inżynier architekt, siden 1970 titel: magister inżynier architekt og siden 1998 titel: inżynier architekt)
Diploma do curso especial de arquitectura udstedt af kunstakademierne i Lissabon og Porto
Diploma de arquitecto udstedt af kunstakademierne i Lissabon og Porto
Diploma do curso de arquitectura udstedt af de højere kunstakademier i Lissabon og Porto
Diploma de licenciatura em arquitectura udstedt af det højere kunstakademi i Lissabon
Carta de curso de licenciatura em arquitectura udstedt af det tekniske universitet i Lissabon og universitetet i Porto
Licenciatura em engenharia civil udstedt af den tekniske højskole ved det tekniske universitet i Lissabon
Licenciatura em engenharia civil udstedt af det videnskabelige og teknologiske fakultet (de Engenharia) ved universitetet i Porto
Licenciatura em engenharia civil udstedt af det videnskabelige og teknologiske fakultet ved universitetet i Coimbra
Licenciatura em engenharia civil, produção udstedt af universitetet i Minho
Univerzitetni diplomirani inženir arhitekture/univerzitetna diplomirana inženirka arhitekture (universitetseksamen i arkitektur) udstedt af fakultetet for arkitektur, ledsaget af et bevis fra den kompetente myndighed inden for arkitektur, der er anerkendt ved lov, og som giver ret til at udøve virksomhed inden for arkitektur
En universitetseksamen i arkitektur udstedt af fakultetet for arkitektur, der giver ret til titlen univerzitetni diplomirani inženir (univ.dipl.inž.)/univerzitetna diplomirana inženirka ledsaget af et bevis fra den kompetente myndighed inden for arkitektur, der er anerkendt ved lov, og som giver ret til at udøve virksomhed inden for arkitektur
Eksamensbevis for uddannelsen arkitektur og bygningskonstruktion (architektúra a pozemné staviteľstvo) der udstedes af det slovakiske tekniske universitet (Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1950-1952 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen arkitektur (architektúra) udstedt af fakultetet for arkitektur og bygningskonstruktion ved det slovakiske tekniske universitet (Fakulta architektúry a pozemného staviteľstva, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1952-1960 (titel: Ing. ark.)
Eksamensbevis for uddannelsen bygningskonstruktion (pozemné staviteľstvo) udstedt af fakultetet for arkitektur og bygningskonstruktion ved det slovakiske tekniske universitet (Fakulta architektúry a pozemného staviteľstva, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1952-1960 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen arkitektur (architektúra) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1961-1976 (titel: Ing.ark.)
Eksamensbevis for uddannelsen bygningskonstruktion (pozemné stavby) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava i 1961-1976 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen arkitektur (architektúra) udstedt af fakultetet for arkitektur ved det slovakiske tekniske universitet (Fakulta architektúry, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava siden 1977 (titel: Ing. ark.)
Eksamensbevis for uddannelsen byplanlægning (urbanizmus) udstedt af fakultetet for arkitektur ved det slovakiske tekniske universitet (Fakulta architektúry, Slovenská vysoká škola technická) i Bratislava siden 1977 (titel: Ing. ark.)
Eksamensbevis inden for uddannelsen bygningskonstruktion (pozemné stavby) udstedt af fakultetet for bygningskonstruktion ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská technická univerzita) i Bratislava i 1977-1997 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen arkitektur og bygningskonstruktion (architektúra a pozemné stavby) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská technická univerzita) i Bratislava siden 1998 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen bygningskonstruktion — specialisering: arkitektur (pozemné stavby — špecializácia: architektúra) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta, Slovenská technická univerzita) i Bratislava i 2000-2001 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen bygningskonstruktion og arkitektur (pozemné stavby a architektúra) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det slovakiske tekniske universitet (Stavebná fakulta — Slovenská technická univerzita) i Bratislava siden 2001 (titel: Ing.)
Eksamensbevis for uddannelsen arkitektur (architektúra) udstedt af kunst- og designakademiet (Vysoká škola výtvarných umení) i Bratislava siden 1969 (titel: Akad. ark. indtil 1990; Mgr. i 1990-1992; Mgr. arch. i 1992-1996; Mgr. art. siden 1997)
Eksamensbevis inden for uddannelsen bygningskonstruktion (pozemné staviteľstvo) udstedt af fakultetet for ingeniørvæsen ved det tekniske universitet (Stavebná fakulta, Technická univerzita) i Košice i 1981-1991 (titel: Ing.)
et godkendelsescertifikat udstedt af den slovakiske arkitektsammenslutning (Slovenská komora architektov) i Bratislava uden specifikation af område eller inden for bygningskonstruktion (pozemné stavby) eller landsplanlægning (územné plánovanie)
et godkendelsescertifikat udstedt af den slovakiske civilingeniørsammenslutning (Slovenská komora stavebných inžinierov) i Bratislava inden for bygningskonstruktion (pozemné stavby).
Eksamensbeviser udstedt af fakulteterne for arkitektur på de tekniske universiteter og på universitetet i Oulu (arkkitehti/arkitekt)
Eksamensbeviser udstedt af de tekniske højskoler (rakennusarkkitehti/byggnadsarkitekt)
Eksamensbeviser udstedt af Arkitektskolen under Det Kongelige Teknologiske Institut, af Chalmers Institut for Teknologi og af Det Teknologiske Institut ved Universitetet i Lund (arkitekt, master-grad i arkitektur)
Bevis for medlemsskab af Svenska Arkitekters Riksförbund (SAR), hvis uddannelsen er gennemgået i en stat, der er omfattet af dette direktiv
Kvalifikationsbeviser for bestået eksamen på:
Royal Institute of British Architects
arkitekturfakulteter eller -afdelinger ved universiteter, polytekniske læreanstalter, colleges, akademier (private colleges), Schools of Technology and Art, som den 10. juni 1985 var anerkendt af Architects Registration Council i Det Forenede Kongerige med henblik på optagelse i arkitektregistret (Architect)
certifikat, hvorefter indehaveren har en erhvervet ret til at beholde sin titel som arkitekt i henhold til § 6 (1) a, 6 (1) b eller 6 (1) d i Architects Registration Act af 1931 (Architect)
Et certifikat, hvorefter indehaveren har en erhvervet ret til at beholde sin titel som arkitekt i henhold til § 2 i Architects Registration Act af 1938 (Architect)
BILAG VII Dokumenter og certifikater, der kan kræves i henhold til artikel 50, stk. 1
1. Dokumenter
1. a)
Bevis for den pågældendes nationalitet.
b)
Kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til det pågældende erhverv, og i givet fald attestation for den pågældendes erhvervserfaring. De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan anmode ansøgeren om at fremlægge dokumentation for den pågældendes uddannelse i det omfang, det er nødvendigt med henblik på at klarlægge eventuelle substantielle forskelle i forhold til den krævede nationale uddannelse i overensstemmelse med artikel 14. Har ansøgeren ikke mulighed for at fremlægge sådan dokumentation, henvender de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten sig til kontaktpunktet, den kompetente myndighed eller et anden relevant organ i hjemlandet.
c)
Med hensyn til de i artikel 16 omhandlede tilfælde attestation for erhvervsudøvelsens art og varighed, udstedt af den kompetente myndighed eller det kompetente organ i hjemlandet eller i den medlemsstat, hvorfra den pågældende kommer.
d)
Den kompetente myndighed i en værtsmedlemsstat, der gør adgang til et lovreguleret erhverv betinget af, at ansøgeren fremlægger attest for hæderlighed, vandelsattest eller bevis for, at han ikke er under konkurs, og som kan suspendere eller inddrage retten til udøvelse af et sådant erhverv i tilfælde af grov forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af den pågældende virksomhed eller overtrædelse af straffeloven, skal som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra andre medlemsstater, der ønsker at udøve dette erhverv på dets område, godkende de dokumenter, der er udstedt af de kompetente myndigheder i hjemlandet, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt. Disse myndigheder skal fremsende de krævede dokumenter inden to måneder. Hvis de dokumenter, der er omhandlet i første afsnit, ikke udstedes af de kompetente myndigheder i hjemlandet, erstattes de af en under ed afgivet erklæring — eller i de medlemsstater, hvor sådan edsaflæggelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring — afgivet af den pågældende for en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller i givet fald for en notar eller et statsanerkendt fagligt organ i hjemlandet eller i den medlemsstat, hvorfra den pågældende kommer, som udsteder en attestation med bekræftelse af denne ed eller højtidelige erklæring.
e)
Kræver den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten af statsborgerne i dette land dokumentation for fysisk og psykisk sundhed som betingelse for adgang til et lovreguleret erhverv, godkender den som tilstrækkeligt bevis herfor fremlæggelse af det dokument, der kræves i hjemlandet. Såfremt hjemlandet ikke kræver dokumentation af denne art, godkender værtsmedlemsstaten en attestation udstedt af en kompetent myndighed i dette land. De kompetente myndigheder i hjemlandet skal i disse tilfælde fremsende de krævede dokumenter inden to måneder.
f)
Hvis den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten som betingelse for adgang til et lovreguleret erhverv af landets statsborgere kræver godkender medlemsstaten som tilstrækkeligt bevis en attestation herfor, udstedt af banker og forsikringsselskaber i en anden medlemsstat.
bevis for ansøgerens økonomiske formåen
bevis for, at ansøgeren er forsikret mod de økonomiske risici i forbindelse med erhvervsansvaret i overensstemmelse med de gældende love og administrative bestemmelser i værtsmedlemsstaten om denne forsikrings nærmere indhold og omfang
2. Certifikater For at lette anvendelsen af afsnit III, kapitel III, i dette direktiv kan medlemsstaterne foreskrive, at ansøgere, der opfylder de opstillede krav til uddannelse, sammen med deres kvalifikationsbevis skal fremlægge et certifikat udstedt af de kompetente myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at disse kvalifikationsbeviser svarer til de beviser, der er omhandlet i dette direktiv.