Gelex

Kommissionens beslutning af 25. maj 2005 om klassificering af tages og tagdækningers udvendige brandmæssige egenskaber for så vidt angår visse byggevarer i henhold til Rådets direktiv 89/106/EØF (meddelt under nummer K(2005) 1501) (EØS-relevant tekst) (2005/403/EF)

GældendeVersion 2005-05-25
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/403@2005-05-25/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  2. ANNEX
  3. BILAG Tabel Klassificering af udvendige brandmæssige egenskaber for plastisol-coatede ståltagplader

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer, særlig artikel 20, stk. 2, og,

ud fra følgende betragtninger:

(1) Som omhandlet i direktiv 89/106/EØF kan det, for at tage hensyn til forskelle i beskyttelsesniveauet for bygværker på nationalt, regionalt eller lokalt plan, være nødvendigt i basisdokumenterne at opstille klasser, der svarer til byggevarernes ydeevne med hensyn til hvert af de væsentlige krav. Disse dokumenter er offentliggjort i Meddelelse fra Kommissionen om basisdokumenterne til Rådets direktiv 89/106/EØF om byggevarer.

(2) For så vidt angår de væsentlige krav til sikkerhed i tilfælde af brand opstiller basisdokument nr. 2 en række indbyrdes forbundne foranstaltninger, der tilsammen udgør den brandsikringsstrategi, der kan videreudvikles på forskellige måder i medlemsstaterne.

(3) I basisdokument nr. 2 fastlægges kravene til byggevarer til tage med henblik på sikring mod brand udefra.

(4) Ved hjælp af en harmoniseret løsning blev der fastlagt et klassificeringssystem ved Kommissionens beslutning 2001/671/EF af 21. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af tages og tagdækningers udvendige brandmæssige egenskaber.

(5) I tilfælde af visse plastisol-coatede ståltagplader er det nødvendigt at anvende den klassificering, der er fastlagt i beslutning 2001/671/EF.

(6) De udvendige brandtekniske egenskaber er for mange byggevarer og/eller-materialer blevet fastslået inden for klassificeringen i beslutning 2001/671/EF, og er tilstrækkelig kendte af brandmyndighederne i medlemsstaterne til, at de ikke kræver en prøvning af disse egenskaber.

(7) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Byggeudvalg —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De byggevarer og byggematerialer, der opfylder alle kravene med hensyn til udvendige brandmæssige egenskaber uden foretagelse af yderligere afprøvning, er anført i bilaget.

Artikel 2

De særlige klasser, der gælder for forskellige byggevarer og byggematerialer inden for den klassificering for udvendige brandmæssige egenskaber, der er fastlagt i beslutning 2001/671/EF, er anført i bilaget til denne beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2005. På Kommissionens vegne Günter Verheugen Næstformand

ANNEX

BILAG Tabel Klassificering af udvendige brandmæssige egenskaber for plastisol-coatede ståltagplader

Tabellerne i dette bilag indeholder byggevarer og/eller -materialer, der opfylder alle kravene med hensyn til udvendige brandmæssige egenskaber, uden at der først skal finde prøvning sted. Byggevare Klasse Plastisol-coatede ståltagplader som specificeret nedenfor, og når de er inkorporeret i enkeltlagstage eller built-up-tage, som nærmere beskrevet nedenfor BROOF (t1) BROOF (t2) BROOF (t3) Tagplader i henhold til EN 14782 og EN 14783, herunder profilplader i stål, flade stålplader eller paneler af coil-coated galvaniseret stål eller af stål coated med zink-aluminium-legeringer, med en metaltykkelse ≥ 0,40 mm med en organisk udvendig coating (vejrsiden) og eventuelt en indvendig organisk coating. Den udvendige coating består af en Plastisol-maling påført flydende med en nominel tørfilmstykkelse på maksimum 0,200 mm, en PCS på højst 8,0 MJ/m2 og en maksimal tør masse på 330 g/m2. Den eventuelle organiske coating på den indvendige side har en PCS på højst 4,0 MJ/m2 og en maksimal tør masse på 200 g/m2. Enkeltlagstagsystem omfattende tagdækning med et enkelt ikke-isoleret tagdækningslag på en understøttende konstruktion (gennemgående eller adskilte lægter) med en brandreaktionsklassificering på A2-s1, d0 eller bedre. Built-up-tagdækningssystemer, hvor de Plastisol-coatede ståltagplader udgør det yderste lag i en built-up-konstruktion, hvor den bærende konstruktion har en brandreaktionsklassificering på A2-s1, d0 eller bedre, og hvor der umiddelbart under den Plastisol-coatede stålplade er et isoleringslag med en brandreaktionsklassificering på A2-s1, d0 eller bedre. Isoleringen skal være en mineraluld uden beklædning i overensstemmelse med EN 13162 og skal bestå af glasfibertæpper med en massefylde på mindst 10 kg/m3 (maksimalt nominelt harpiksindhold på 5 vægtprocent) og en tykkelse ≥ 80 mm, eller stenuld med en massefylde på mindst 25 kg/m3 (maksimalt nominelt harpiksindhold på 3,5 vægtprocent) og tykkelse ≥ 80 mm. Samlinger. Hvis der i de øverste plader indgår samlinger, skal disse udføres som følger: Klæbemidler skal være en butylmasse eller tilsvarende med en nominel massefylde på 1500-1700 kg/m3 påført i en ubrudt stribe inden for samlingens overlapning i en mængde på ca. 45 g/m længde. Fastgørelse. Tagpladerne fastgøres til den bærende konstruktion ved hjælp af mekaniske fastgørelsesanordninger af metal, således at der opnås konstruktionsmæssig stabilitet i tagkonstruktionen, og yderligere fastgørelsesanordninger anvendes til at sikre ubrudt tæt kontakt mellem pladerne og vandtætte samlinger.

Trapezplader — sideoverlapning på mindst 1 trapez og endeoverlapning på mindst 100 mm.

Sinusformede bølgeplader — sideoverlapning på mindst 1,5 bølge og endeoverlapning på mindst 100 mm.

Flade plader/paneler — side- og endeoverlapninger på mindst 100 mm.

Standing seam-systemer — sideoverlapningssamlingerne skal omfatte en vertikal søm eller en søm med dækliste, der sikrer ubrudt tæt kontakt mellem pladerne og giver en vandtæt samling, og hvor det er relevant, skal endeoverlapningerne være på mindst 100 mm.

Versioner

  1. 2005-05-25