Kommissionens beslutning af 11. november 2005 om EF-tilskud for 2005 til dækning af Belgiens, Frankrigs og Nederlandenes udgifter til bekæmpelse af skadegørere på planter eller planteprodukter (meddelt under nummer K(2005) 4356) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (2005/789/EF)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2005/789@2005-11-11/da
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet, særlig artikel 23, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til direktiv 2000/29/EF kan der ydes EF-tilskud til medlemsstaterne til dækning af direkte udgifter til nødvendige foranstaltninger, som er truffet eller planlægges truffet for at bekæmpe skadegørere, der er indslæbt fra tredjelande eller fra andre områder i Fællesskabet, med henblik på at udrydde dem, eller, hvis dette ikke er muligt, at holde dem under kontrol.
(2) Belgien, Frankrig og Nederlandene har hver især udarbejdet et program for foranstaltninger til udryddelse af skadegørere på planter, der indslæbes til deres områder. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og de dermed forbundne udgifter. Belgien, Frankrig og Nederlandene har ansøgt om et EF-tilskud til programmerne inden for den frist, der er fastsat i direktiv 2000/29/EF, og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1040/2002 af 14. juni 2002 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende ydelse af et finansielt plantebeskyttelsesbidrag fra Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2051/97.
(3) Kommissionen har på grundlag af de af Belgien, Frankrig og Nederlandene forelagte tekniske oplysninger kunnet foretage en præcis og udtømmende analyse af situationen og konkludere, at betingelserne for at yde EF-tilskud, jf. særlig artikel 23 i direktiv 2000/29/EF, er opfyldt. Der bør derfor ydes et EF-tilskud til dækning af udgifterne til disse programmer.
(4) EF-tilskuddet kan dække op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter. Satsen for EF-tilskuddet til Belgiens program bør dog nedsættes, jf. direktivets artikel 23, stk. 5, tredje afsnit, da det program, denne medlemsstat har underrettet om, allerede har modtaget EF-midler i henhold til Kommissionens beslutning 2004/772/EF.
(5) I henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF skal Kommissionen undersøge, om indslæbningen af den pågældende skadegører skyldes utilstrækkelige undersøgelser eller kontrolforanstaltninger, og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige på baggrund af resultaterne af dens undersøgelse.
(6) I henhold til artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som gennemføres efter EF-reglerne, af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Finanskontrol af de pågældende foranstaltninger henhører under nævnte forordnings artikel 8 og 9, jf. dog bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1040/2002 og direktivets artikel 23, stk. 8 og 9.
(7) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Det godkendes, at der ydes et EF-tilskud for 2005 til dækning af Belgiens, Frankrigs og Nederlandenes udgifter til nødvendige foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF, til bekæmpelse af skadegørere, der er omfattet af de udryddelsesprogrammer, som er anført i bilaget.
Artikel 2
1. Det samlede tilskud, der er nævnt i artikel 1, er på 689449 EUR.
2. Det maksimale EF-tilskud til hvert enkelt udryddelsesprogram er fastsat i bilaget.
Artikel 3
EF-tilskuddet, jf. bilaget, udbetales på følgende betingelser: Udbetalingen af tilskuddet foregriber ikke resultatet af Kommissionens undersøgelser i henhold til artikel 24 i direktiv 2000/29/EF.
a) Der skal være forelagt bevis for de gennemførte foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1040/2002.
b) Den pågældende medlemsstat skal til Kommissionen have indgivet en anmodning om udbetaling i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1040/2002.
Artikel 4
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2005. På Kommissionens vegne Markos Kyprianou Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG Udryddelsesprogrammer Legend: AFSNIT I AFSNIT II Programmer, for hvilke EF-tilskuddet svarer til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter Programmer, for hvilke EF-tilskuddet er nedtrappet
a År for gennemførelsen af udryddelsesprogrammet. Medlemsstat Skadegørere, der bekæmpes Berørte planter År Tilskudsberettigede udgifter (EUR) Maksimalt EF-tilskud (EUR) pr. program Frankrig Diabrotica virgifera Majs 2003 og 2004 963183 481591 Nederlandene Diabrotica virgifera Majs 2003 og 2004 236856 118428 Medlemsstat Skadegørere, der bekæmpes Berørte planter År a Tilskudsberettigede udgifter (EUR) Sats (%) Maksimalt EF-tilskud (EUR) Belgien Diabrotica virgifera Majs 2005 3 198735 45 89430 Samlet EF-tilskud (EUR) 689449