Gelex

Kommissionens forordning (EF) nr. 1040/2006 af 7. juli 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 for så vidt angår deres anvendelsesperiode

Version 2006-07-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2006/1040@2006-07-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte, særlig artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og artikel 1, stk. 1, litra b),

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse, Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder og Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelse udløber den 31. december 2006. Kommissionen foreslog i sin handlingsplan på statsstøtteområdet at samle disse forordninger i en enkelt gruppefritagelsesforordning og eventuelt tilføje andre områder, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98.

(2) Indholdet af den fremtidige gruppefritagelsesforordning afhænger navnlig af resultaterne af de offentlige høringer, der blev iværksat i medfør af handlingsplanen på statsstøtteområdet og Kommissionens meddelelse om statsstøtte og innovation. Det er også nødvendigt at indlede drøftelser med medlemsstaternes repræsentanter for at definere, hvilke typer støtte der er forenelige med traktaten. For at fortsætte de nuværende høringer og analysere resultaterne heraf er det hensigtsmæssigt at forlænge gyldigheden af forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 frem til udgangen af 2007.

(3) Forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 8, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 68/2001 affattes som følger: Den anvendes indtil 31. december 2007.

Artikel 2

Artikel 10, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 70/2001 affattes som følger: Den anvendes indtil 31. december 2007.

Artikel 3

Artikel 11, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 2204/2002 affattes som følger: Den anvendes indtil 31. december 2007.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2006. På Kommissionens vegne Neelie Kroes Medlem af Kommissionen

Versioner

  1. 2006-07-07