Gelex

Kommissionens forordning (EF) nr. 209/2006 af 7. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003 for så vidt angår forlængelse af gyldighedsperioden for overgangsbetingelser for komposterings- og biogasanlæg i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2006-02-07fra 2006-02-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2006/209@2006-02-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, særlig artikel 32, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 1774/2002 er der fastsat sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Da bestemmelserne er strenge, er der indført overgangsforanstaltninger.

(2) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2003 af 12. maj 2003 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposteringsanlæg, er der fastsat visse overgangsforanstaltninger, så erhvervslivet har tid til at tilpasse sig og udvikle alternative forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposteringsanlæg, indtil den 31. december 2005.

(3) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 810/2003 af 12. maj 2003 om overgangsforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i biogasanlæg, er der fastsat visse overgangsforanstaltninger, så erhvervslivet har tid til at tilpasse sig og udvikle alternative forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i biogasanlæg, indtil den 31. december 2005.

(4) De parametre, der i henhold til udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 7. september 2005 skal foreskrives, er forskellige fra de forarbejdningsnormer, medlemsstaterne kan tillade indtil den 31. december 2005 i henhold til forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003. Dertil kommer, at det vil tage et stykke tid for medlemsstaterne at gennemføre den nye valideringsprocedure, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 208/2006 af 7. februar 2006 om ændring af bilag VI og VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår forarbejdningsnormer for biogas- og komposteringsanlæg og krav til gylle.

(5) Overgangsforanstaltningerne i forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003 bør derfor forlænges i endnu en periode for at give medlemsstaterne mulighed for at tillade, at virksomhedslederne fortsat anvender nationale regler for forarbejdningsnormer for kategori 3-materiale og gylle, der anvendes i komposterings- og biogasanlæg.

(6) Forordning (EF) nr. 809/2003 og (EF) nr. 810/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 2, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 809/2003 ændres datoen den 31. december 2005 til den 31. december 2006.

Artikel 2

I artikel 1, stk. 1, artikel 3, stk. 2, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 810/2003 ændres datoen den 31. december 2005 til den 31. december 2006.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2006. På Kommissionens vegne Markos Kyprianou Medlem af Kommissionen

Versioner

  1. 2006-02-07