Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 13. marts 2006 om ændring af afgørelse ECB/2002/11 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2006/3) (2006/248/EF)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2006/3@2006-03-13/da
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 26.2, og
ud fra følgende betragtning:
Med henblik på større åbenhed må præsentationen af Den Europæiske Centralbanks (ECB) pensionsordning i ECB’s regnskaber tydeliggøres. Bilag II i afgørelse ECB/2002/11 af 5. december 2002 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab bør ændres for at vise medtagelse af denne post på passivsiden i ECB’s balance under post 12 Andre forpligtelser —
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1 Ændringer
Bilag II i afgørelse ECB/2002/11 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2 Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens vedtagelse.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 13. marts 2006. Jean-Claude Trichet Formand for ECB
ANNEX
BILAG Der foretages følgende ændringer til Bilag II i afgørelse ECB/2002/11: Regler for sammensætning og værdiansættelse af balancen
Bilag II til afgørelse ECB/2002/11 ændres således:
1) I balancens aktivpost 11.3, Andre finansielle aktiver, i kolonnen Kategorisering af indholdet af balanceposterne, udgår følgende andet punktum: Værdipapirbeholdninger i forbindelse med pensionsfonde og fratrædelsesordninger.
2) I balancens passivpost 12.3, Øvrige poster, i kolonnen Kategorisering af indholdet af balanceposterne, indsættes i første linje, som første punkt: Netto pensionsforpligtelser.
3) I balancens passivpost 13 Hensættelser, i kolonnen Kategorisering af indholdet af balanceposterne, udgår følgende ord: Til pensioner.