Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2006/485@2004-09-03/da

Indhold

1. Indledning
2. (9) a)
3. i)
4. ii)

Den 3. september 2004 vedtog Kommissionen en beslutning om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. I henhold til artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggør Kommissionen herved parternes navne og beslutningens hovedindhold, idet den tager hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Beslutningen findes i en version, der ikke er fortrolig, og som er tilgængelig i sin fulde ordlyd på sagens autentiske sprog og Kommissionens arbejdssprog på følgende websted: http://europa.eu.int/comm/competition/index_da.html OVERTRÆDELSEN I HOVEDTRÆK

(1) Denne beslutning er rettet til

Boliden AB, Boliden Fabrication AB og Boliden Cuivre & Zinc SA

Austria Buntmetall AG og Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. (Buntmetall eller BMA)

Halcor SA (Halcor)

HME Nederland BV (HME)

IMI plc, IMI Kynoch Ltd og IMI Yorkshire Copper Tube Ltd (YCT), under et benævnt IMI-koncernen eller IMI

KM Europa Metal AG (KME eller KM Europa Metal), Tréfimétaux SA (TMX eller Tréfimétaux) og Europa Metalli SpA (EM eller Europa Metalli), under et benævnt KME-koncernen

Mueller Industries, Inc. (Mueller), WTC Holding Company, Inc., Mueller Europe Ltd, DENO Holding Company, Inc. og DENO Acquisition EURL

Outokumpu Oyj og Outokumpu Copper Products OY, under et benævnt Outokumpu

Wieland Werke AG (Wieland eller Wieland Werke).

(2) Beslutningens adressater medvirkede ved en enkelt, kompleks og vedvarende overtrædelse af artikel 81 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt EF-traktaten eller traktaten) og, fra den 1. januar 1994, artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt EØS-aftalen). Denne overtrædelse omfattede hele EØS-området og bestod i prisfastsættelse, fordeling af markeder og udveksling af fortrolige oplysninger på markedet for VVS-rør af kobber fra i hvert fald den 3. juni 1988 til den 22. marts 2001.

(3) Societa Metallurgica Italiana SpA. (SMI) er det italienske holdingselskab for KME-koncernen, som Europa Metalli SpA (EM eller EM/LMI eller Europa Metalli) og Tréfimétaux SA (Tréfimétaux eller TMX) tilhører. Efter at have undersøgt de synspunkter, som SMI og KME havde givet udtryk for med hensyn til SMI's stilling i denne procedure, konkluderede Kommissionen, at denne beslutning ikke bør rettes til SMI.

(4) På grundlag af det materiale, som KME har fremlagt, forekommer det hensigtsmæssigt at skelne mellem to særskilte perioder, når det gælder ansvarsfordelingen inden for SMI-koncernen. I den første periode, der omfatter årene 1988-1995, skal KME betragtes som en virksomhed, der er adskilt fra EM og TMX, selv om SMI overtog 76,9 % af dens kapital i 1990. KME havde ikke samme bestyrelse som sine søsterselskaber, og KME's daglige ledelse blev tilsyneladende først samordnet med den daglige ledelse af EM og TMX efter koncernens omstrukturering i 1995, hvor KME overtog samtlige aktier i EM og TMX. Det kan derfor konkluderes, at KME i perioden fra 1988 til 1995 kun kan drages til ansvar for sin egen adfærd og ikke for sine søsterselskabers.

(5) På den anden side skal EM og dets helejede datterselskab indtil 1995, TMX, betragtes som én økonomisk enhed og dermed som én enkelt virksomhed, der var adskilt fra KME indtil koncernens omstrukturering. Ud over EM’s fulde kontrol med TMX er der en række andre ting, der tyder på, at datterselskabet ikke førte en selvstændig kommerciel politik (f.eks. blev EM's direktører introduceret for TMX's bestyrelse, selskabernes kommercielle strategier blev samordnet, der blev oprettet en fælles salgsorganisation i 1993, og de deltog i det samme kartel på det samme produktmarked fra 1989). For perioden 1989-1995 hæfter EM således for sin egen adfærd og hæfter solidarisk med TMX for sidstnævntes ulovlige adfærd.

(6) For perioden 1995-2001, hvor KME kontrollerede hele kapitalen i såvel EM som TMX, skal KME-koncernens virksomheder anses for at have handlet som en enkelt virksomhed på markedet. Der er ikke fremlagt materiale, som i tilstrækkelig grad modbeviser den formodning om kontrol, der kan uddrages af KME's 100 % aktiebeholdning i EM og TMX, og som styrkes yderligere af de betydelige ledelsesmæssige forbindelser og de faktiske økonomiske forhold. KME, EM og TMX er derfor solidarisk ansvarlige for deres ulovlige adfærd i perioden fra 1995 til 2001.

(7) Med hensyn til Outokumpu (Finland) fastslog Kommissionen, at moderselskabet Outokumpu Oyj var solidarisk ansvarlig for den adfærd, der var blevet udvist af dets helejede datterselskab Outokumpu Copper Products Oy (OCP). Outokumpu Oyj kontrollerede hele OCP's kapital i overtrædelsesperioden. Ifølge Outokumpu var moderselskabet desuden gennem sin afdeling, Copper Products Division, involveret i overtrædelsen inden maj 1988 og havde derfor kendskab til den, også efter at datterselskabet var blevet oprettet og havde påbegyndt sin virksomhed i perioden fra maj til december 1988. Moderselskabet instruerede dog ikke sit datterselskab om at bringe overtrædelsen til ophør. Det kan derfor antages, at Outokumpu Oyj havde fuld, effektiv kontrol over sit datterselskabs kommercielle politik, hvilket Outokumpu ikke har været i stand til at modbevise. Kommissionen begrænsede sin vurdering med hensyn til Outokumpu til perioden efter september 1989, da der kun forelå få beviser for årene 1987 og 1988.

(8) Mueller, IMI, Wieland og Boliden benægtede ikke deres respektive holding- og moderselskabers ansvar for datterselskabernes adfærd inden for VVS-rør af kobber.

(9) Virksomhederne medvirkede ved overtrædelsen i mindst følgende perioder:

(9) a)

Boliden AB sammen med Outokumpu Copper Fabrication AB (tidligere Boliden Fabrication AB) og Outokumpu Copper BCZ SA (tidligere Boliden Cuivre & Zinc SA) fra 3. juni 1988 til 22. marts 2001

b)

Outokumpu Copper Fabrication AB (tidligere Boliden Fabrication AB) sammen med Boliden AB og Outokumpu Copper BCZ SA (tidligere Boliden Cuivre & Zinc SA) fra 3. juni 1988 til 22. marts 2001

c)

Outokumpu Copper BCZ SA (tidligere Boliden Cuivre & Zinc SA) sammen med Boliden AB og Outokumpu Copper Fabrication AB (tidligere Boliden Fabrication AB) fra 3. juni 1988 til 22. marts 2001

d)

Austria Buntmetall AG:

i)

sammen med Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. senest fra 29. august 1998 til 8. juli 1999, og

ii)

sammen med Wieland Werke AG og Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H fra 9. juli 1999 til 22. marts 2001

e)

Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H.:

i)

sammen med Austria Buntmetall AG senest fra 29. august 1998 til 8. juli 1999, og

ii)

sammen med Wieland Werke AG og Austria Buntmetall AG fra 9. juli 1999 til 22. marts 2001

f)

Halcor SA senest fra 29. august 1998 til i hvert fald begyndelsen af september 1999

g)

HME Nederland BV senest fra 29. august 1998 til 22. marts 2001

h)

IMI plc sammen med IMI Kynoch Ltd og Yorkshire Copper Tube Ltd (tidligere IMI Yorkshire Copper Tube Ltd) fra 29. september 1989 til 22. marts 2001

i)

IMI Kynoch Ltd sammen med IMI plc og Yorkshire Copper Tube Ltd (tidligere IMI Yorkshire Copper Tube Ltd) fra 29. september 1989 til 22. marts 2001

j)

Yorkshire Copper Tube Ltd (tidligere IMI Yorkshire Copper Tube Ltd) sammen med IMI plc og IMI Kynoch Ltd fra 29. september 1989 til 22. marts 2001

k)

KM Europa Metal AG:

i)

alene fra 3. juni 1988 til 19. juni 1995, og

ii)

sammen med Tréfimétaux SA og Europa Metalli SpA fra 20. juni 1995 til 22. marts 2001

l)

Europa Metalli SpA:

i)

sammen med TMX fra 29. september 1989 til 19. juni 1995, og

ii)

sammen med KM Europa Metal AG og Tréfimétaux SA fra 20 juni 1995 til 22. marts 2001

m)

Tréfimétaux SA:

i)

sammen med Europa Metalli SpA fra 29. september 1989 til 19. juni 1995, og

ii)

sammen med KM Europa Metal AG og Europa Metalli SpA fra 20. juni 1995 til 22. marts 2001

n)

Mueller Industries, Inc. sammen med WTC Holding Company, Inc., Mueller Europe Ltd, DENO Holding Company, Inc. og DENO Acquisition EURL fra 21. oktober 1997 til 8. januar 2001

o)

WTC Holding Company, Inc. sammen med Mueller Industries, Inc., Mueller Europe Ltd, DENO Holding Company, Inc. og DENO Acquisition EURL fra 21. oktober 1997 til 8. januar 2001

p)

Mueller Europe Ltd sammen med WTC Holding Company, Inc., Mueller Industries, Inc., DENO Holding Company, Inc. og DENO Acquisition EURL fra 21. oktober 1997 til 8. januar 2001

q)

DENO Holding Company, Inc. sammen med WTC Holding Company, Inc., Mueller Europe Ltd, Mueller Industries, Inc. og DENO Acquisition EURL fra 21. oktober 1997 til 8. januar 2001

r)

DENO Acquisition EURL sammen med WTC Holding Company, Inc., Mueller Europe Ltd, DENO Holding Company, Inc. og Mueller Industries, Inc. fra 21. oktober 1997 til 8. januar 2001

s)

Outokumpu Oyj sammen med Outokumpu Copper Products Oy fra 29. september 1989 til 22. marts 2001

t)

Outokumpu Copper Products Oy sammen med Outokumpu Oyj fra 29. september 1989 til 22. marts 2001

u)

Wieland Werke AG:

i)

alene fra 29. september 1989 til 8. juli 1999, og

ii)

sammen med Austria Buntmetall AG og Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. fra 9. juli 1999 til 22. marts 2001.

(10) Kobberrør opdeles normalt i to produktkategorier: i) industrirør, der inddeles i underkategorier efter anvendelsesformål (klimaanlæg og kølesystemer, fittings, gasvarmere, filtertørrere og telekommunikation), og ii) VVS-rør (også kaldet sanitets- eller vandrør). VVS-rør anvendes til vand-, olie-, gas- og varmeanlæg i byggeindustrien.

(11) Traditionelt set blev VVS-rør hovedsagelig fremstillet af kobber, dvs. genindvundet kobber, nyraffineret kobber (katodekobber) eller kobberblokke, og i et vist omfang af stål. Siden begyndelsen af 1990'erne er VVS-rør i stigende omfang blevet fremstillet af plast eller plastsammensætninger (plast med aluminiumslag). Denne udskiftningsproces blev fremmet af den offentlige debat om kvalitetsnormer for drikkevand og den efterfølgende vedtagelse af det europæiske drikkevandsdirektiv i 1998.

(12) De største aftagere af VVS-rør er engros- og detailforhandlere, der sælger rørene til installatører og andre endelige forbrugere, mens industrirør normalt anvendes af og sælges direkte til industrikunder, originaludstyrsfabrikanter eller producenter af reservedele.

(13) I 2000 blev EØS-markedet for almindelige VVS-rør af kobber anslået til 1 mia. EUR og for plastisolerede VVS-rør af kobber til ca. 200 mio. EUR. Europas største producenter af VVS-rør af kobber er denne beslutnings adressater. Deres markedsandele i EØS (for almindelige rør) i 2000, der var det sidste hele år, hvor kartelaftalen blev anvendt, var skønsmæssigt følgende: KME […] %, IMI […] %, Outokumpu […] %, Wieland Werke […] %, Mueller […] %, Boliden […]%, Buntmetall […] % (1998), HME […] %, Halcor […] %. Den samlede markedsandel i EØS (for almindelige og plastisolerede VVS-rør) var skønsmæssigt følgende: KME […] % og Wieland […] %. Disse virksomheder tegnede sig tilsammen for ca. 80-90 % af det samlede EØS-marked for almindelige VVS-rør af kobber. Det skal dog bemærkes, at det ikke var alle parter, der deltog i hele perioden.

(14) Denne beslutnings adressater medvirkede ved en enkelt, vedvarende og kompleks overtrædelse af traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53, som for Bolidens, KME-koncernens og Wielands vedkommende antog mange forskellige former. Overtrædelsen omfattede det meste af EØS-området, hvor de fordelte mængder og markedsandele, i visse tilfælde aftalte prismål, prisforhøjelser eller andre kommercielle vilkår for almindelige VVS-rør af kobber (og for KME's og Wielands vedkommende plastisolerede VVS-rør af kobber) og førte tilsyn med gennemførelsen af deres konkurrencebegrænsende arrangementer ved at udveksle oplysninger om afsætning, ordrer, markedsandele og prissætning og gennem et markedsførerarrangement. Overtrædelsen startede i juni 1988 og ophørte i marts 2001. Forskellige selskaber var involveret i forskellige tidsrum.

(15) Der var tale om en enkelt overtrædelse, fordi den tilsigtede et vedvarende mål, og fordi der konstant blev truffet foranstaltninger til fordeling af mængder og samordning af priser. Den var kompleks, fordi den bestod af både aftaler og samordnet praksis.

(16) Overtrædelsen antog også flere forskellige former, idet den blev tilrettelagt på tre niveauer med det formål at undgå konkurrence inden for VVS-rør af kobber.

(17) Samarbejdet på første niveau startede senest i juni 1988 (og varede indtil marts 2001) og involverede de såkaldte SANCO®-producenter (SANCO-klubben): KME, Tréfimétaux, Europa Metalli, Boliden og Wieland. Boliden begrænsede sit SANCO-samarbejde i juli 1995 og deltog fortsat i informationsudvekslingssystemet indtil marts 2001. SANCO®-producenterne fordelte markedsandele for SANCO®-rør, udvekslede fortrolige oplysninger, fastsatte og samordnede priser og rabatter. Det ser ud til at have været det tætteste samarbejde og tjente som forberedelse til møder med producenter uden for SANCO. KME og Wieland samarbejdede også inden for WICU® og Cuprotherm (plastisolerede VVS-rør af kobber) fra i hvert fald begyndelsen af 1991 og indtil marts 2001.

(18) Samarbejdet på andet niveau startede senest i september 1989 og involverede de største europæiske producenter (gruppen af de fem) (herunder producenter i og uden for SANCO): KME (herunder Tréfimétaux og Europa Metalli), Wieland, Outokumpu, IMI og fra oktober 1997 Mueller. Hovedformålet var at stabilisere og fordele markedsandele og at samordne priser og rabatter. Møderne blev enten holdt i forbindelse med møder i brancheorganisationerne (f.eks. International Wrought Copper Council (IWCC)) eller særskilt i Zürich. Samarbejdet omfattede møder på toplederniveau og møder på det driftsmæssige plan. Disse kontakter udviklede sig i tre etaper: fra september 1989 til juni/juli 1994 (etablering af informationsudvekslingen og samordningen), fra juli 1994 til juni 1997 (mindre intensive kontakter), fra juni 1997 til marts 2001 (faktisk og effektiv genetablering af samordningen).

(19) Samarbejdet på tredje niveau startede i august 1998 og varede indtil marts 2001. Det involverede ovennævnte gruppe af de fem og fire mindre producenter (tilsammen gruppen af de ni): Halcor indtil august 1999 og HME Nederland BV, Boliden (som ikke deltog konstant) og Buntmetall indtil marts 2001. Gruppen af de ni drøftede markedsandele og priser eller mål for avancen.

BØDER

(20) Overtrædelsen bestod hovedsagelig i prisfastsættelse og markedsdeling, som i sig selv er meget alvorlige overtrædelser af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Det er påvist, at kartelaftalerne også blev anvendt i praksis, og at de i hvert fald i visse perioder medførte prisstigninger på markedet. Kartellet omfattede hele fællesmarkedet og efter etableringen af EØS det meste af dette område.

(21) Når man ser på selve den adfærd, undersøgelsen omfatter, den faktiske indvirkning på markedet for VVS-rør af kobber og det forhold, at samarbejdet omfattede et geografisk marked af en betydelig størrelse (størstedelen af EØS), begik denne beslutnings adressater en meget alvorlig overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(22) I denne sag, der involverede flere virksomheder, blev der ved fastsættelsen af bødens grundbeløb lagt særlig vægt på de enkelte virksomheders betydning på markedet for at fastslå, hvordan de enkelte virksomheders overtrædelse rent faktisk havde påvirket konkurrencen.

(23) Ved beregningen af bøden blev virksomhederne opdelt i fire kategorier på grundlag af deres andel af EØS-markedet for det pågældende produkt i det sidste hele år, hvor overtrædelsen blev begået (2000). Den første kategori bestod af KME, den anden kategori omfattede Outokumpu, IMI, Mueller og Wieland Werke-koncernen, herunder BMA (ca. halvdelen af KME's markedsandel), den tredje kategori bestod af Boliden (ca. to tredjedele af markedsandelen for anden kategori), og den fjerde kategori bestod af HME Halcor (ca. halvdelen af markedsandelen for anden kategori).

(24) Da EM og TMX udgjorde en enkelt virksomhed i perioden 1988-1995, hæfter de solidarisk for deres respektive andel i overtrædelsen. På tilsvarende måde udgjorde KME, EM og TMX en enkelt virksomhed (KME-koncernen) i perioden 1995-2001, og de hæfter solidarisk for den del af overtrædelsen. Bødens grundbeløb blev derfor opdelt i to dele, den ene for perioden 1988-95 og den andel for perioden 1995-2001. Resultatet heraf var, at KME alene fik pålagt en bøde på 17,96 mio. EUR, EM og TMX hæfter solidarisk for betalingen af en bøde på 16,37 mio. EUR, og KME, EM og TMX (eller KME-koncernen) hæfter solidarisk for betalingen af en bøde på 32,75 mio. EUR.

(25) På tilsvarende måde blev der skelnet mellem to forskellige perioder ved ansvarsfordelingen inden for Wieland-koncernen. Wieland Werke AG overtog enekontrollen med Buntmetall-koncernen i 1999. Wieland Werke AG og Buntmetall-koncernen skal derfor først behandles som en enkelt virksomhed med solidarisk ansvar for overtrædelsen fra 1999.

(26) For at sikre, at de pålagte bøder fik en tilstrækkelig afskrækkende virkning, blev der anvendt en multiplikationsfaktor på 1,5 på bødens grundbeløb for Outokumpus vedkommende. I denne vurdering var det rimeligt at tage koncernens omsætning på verdensplan i betragtning (ca. 5 mia. EUR), da moderselskabet (Outokumpu Oyj) var involveret i overtrædelsen i 1988 gennem sin afdeling, Copper Products Division, og derefter undlod at instruere sit helejede datterselskab OCP om at bringe den til ophør. Outokumpu er mere end dobbelt så stor som hver af de øvrige parter, når det gælder den samlede omsætning på verdensplan.

(27) De forskellige virksomheder var involveret i forskellige perioder. Overtrædelsen begyndte senest den 3. juni 1988 og fortsatte til i hvert fald den 22. marts 2001. Nedenstående virksomheder begik en vedvarende overtrædelse i den anførte periode: — Boliden-koncernen 12 år, 9 måneder — Buntmetall-koncernen 2 år, 6 måneder — Halcor 12 måneder — HME 2 år, 6 måneder — IMI-koncernen 11 år, 5 måneder — KME-koncernen 12 år, 9 måneder (i alt, opdelt efter de enkelte selskabers deltagelse) (KME: 12 år, 9 måneder; EM/TMX: 11 år, 5 måneder) — Mueller-koncernen 3 år, 2 måneder — Outokumpu-koncernen 11 år, 5 måneder — Wieland Werke 11 år, 5 måneder.

(28) Karteldisciplinen havde forskellig intensitet i forskellige perioder. Perioden fra midten af 1994 til midten af 1997 blev af Outokumpu betegnet som en stille periode. KME og Wieland fortsatte deres samarbejde inden for WICU, Cuprotherm og SANCO. IMI, Wieland, Outokumpu og KME mødtes nogle gange i 1996. Selv om kartellet klart fungerede mindre effektivt, fortsatte udvekslingen af fortrolige oplysninger i hvert fald lejlighedsvis. Outokumpu bekræftede, at der var tale om en periode med mindre intensive kontakter. Denne periode blev derfor karakteriseret som en periode med reduceret kartelaktivitet og ikke som en fuldstændig afbrydelse af kartelvirksomheden. Overtrædelsens varighed som sådan (12 år og 9 måneder) blev derfor ikke berørt af perioderne med nedsat kartelaktivitet.

(29) I Outokumpus tilfælde blev overtrædelsens grovhed forværret af, at selskabet havde været omfattet af en tidligere beslutning om en overtrædelse af samme type, nemlig Kommissionens beslutning 90/417/EKSF om et kartel inden for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Outokumpu havde dog ikke fået pålagt nogen bøde ved den pågældende beslutning.

(30) Outokumpu har bestredet Kommissionens synspunkt med den begrundelse, at sagen drejede sig om en helt anden situation: i) Outokumpu handlede under statens indflydelse og i den tro, at arrangementerne var offentligt godkendt, ii) Kommissionen erkendte selv, at dette ikke var en direkte overtrædelse og pålagde ikke selskabet nogen bøde, iii) der var tale om andre virksomheder og om andre afdelinger og ansatte forskellige steder, og iv) det drejede sig om en anden traktatbestemmelse (EKSF-traktatens artikel 65).

(31) Outokumpus påstand kan ikke godtages, da de beslutninger, Kommissionen retter til virksomhederne, bl.a. har til opgave at advare dem og afskrække dem fra at begå tilsvarende overtrædelser i fremtiden, uanset om der af en eller anden grund ikke opkræves nogen bøde. At Outokumpu fortsatte sin overtrædelse inden for VVS-rør af kobber, efter at Kommissionen ved en beslutning havde pålagt selskabet at bringe sin overtrædelse inden for rustfrit stål til ophør, viser klart, at den tidligere beslutning ikke havde en tilstrækkelig afskrækkende virkning på Outokumpus markedsadfærd. Der må derfor sikres en afskrækkende virkning i fremtiden gennem en forhøjelse af bødebeløbet i den foreliggende sag. Desuden indebar den samme type overtrædelse i denne forbindelse overtrædelse af samme traktatartikel. EKSF-traktatens artikel 65 svarer således til EF-traktatens artikel 81, stk. 1. Denne holdning indtog Kommissionen allerede i sin beslutning om industrirør af 16. december 2003.

(32) Det kunne ikke bevises, at Halcor som hævdet skulle have udøvet tvang over for KME, Outokumpu, Wieland og Mueller. Heller ikke Bolidens påstand om tvang fra KME's side kunne bevises.

(33) Parterne har fremført, at en række faktorer bør betragtes som formildende omstændigheder, herunder bl.a., at aftalerne ikke blev anvendt i praksis, at overtrædelsen kun medførte begrænsede fordele, og at sektoren for VVS-rør af kobber var i økonomiske vanskeligheder.

(34) Kommissionen har afvist hvert af disse argumenter i beslutningen og fundet beviser på, at arrangementerne påvirkede priserne. Der kan derfor ikke være tale om formildende omstændigheder for nogen af virksomhederne i denne sag.

(35) Samarbejdsmeddelelsen af 1996 medfører ikke nogen speciel belønning til en ansøger om favorabel behandling, der afslører forhold, som Kommissionen hidtil ikke har haft kendskab til, og som påvirker kartellets grovhed eller varighed. Et sådant samarbejde er allerede blevet anerkendt som en formildende omstændighed i sagen om industrirør.

(36) Det blev derfor fastslået, at Outokumpu's samarbejde måtte betragtes som en formildende omstændighed. Outokumpu var den første til at afsløre, hvor længe det europæiske kartel inden for VVS-rør af kobber havde varet, og var især den første til at fremlægge afgørende beviser på kontinuiteten i overtrædelsen i perioden fra juli 1994 til juli 1997 (og perioden fra 1990 til udgangen af 1992). På grundlag af de beviser, der blev fremlagt af immunitetsansøgeren, og de kontrolundersøgelser, der blev foretaget, inden Outokumpu indgav ansøgning om favorabel behandling, kunne Kommissionen ikke have fastlagt overtrædelsens varighed og kontinuitet fra september 1989. Outokumpu skal ikke straffes for sit samarbejde ved at skulle betale en højere bøde, end hvis den ikke havde samarbejdet. På baggrund af ovenstående blev bødens grundbeløb for Outokumpu's vedkommende nedsat med et beløb på 40,17 mio. EUR for virksomhedens effektive samarbejde uden for samarbejdsmeddelelsen af 1996.

(37) Kommissionen fandt også, at KME’s samarbejde skulle betragtes som en formildende omstændighed. Selv om Kommissionen var i besiddelse af enkelte tegn på, at den ulovlige adfærd også omfattede plastisolerede rør, og af mere underbyggede beviser på informationsudvekslingen om plastisolerede rør på det tidspunkt, hvor klagepunktsmeddelelsen blev udarbejdet, var det kun på grund af KME’s bidrag, at den var i stand til at fastslå, at der var tale om en enkelt, vedvarende og kompleks overtrædelse inden for WICU/Cuprotherm-rør, som fandt sted senest fra begyndelsen af 1991. Kommissionen mener ikke, at KME-koncernen bør straffes for sit samarbejde. Det rette udgangspunkt for en reduktion af bødens grundbeløb for KME's vedkommende er den relative betydning af sektoren for plastisolerede rør i forhold til sektoren for almindelige VVS-rør af kobber. På grundlag af dette kriterium blev bødens grundbeløb nedsat med et samlet beløb på 7,93 mio. EUR.

(38) Alle denne beslutnings adressater samarbejdede med Kommissionen på forskellige trin i undersøgelsen med henblik på at opnå en favorabel behandling som fastsat i Kommissionens samarbejdsmeddelelse. Samarbejdsmeddelelsen af 1996 blev anvendt således:

(39) Mueller Industries Inc. (Mueller) var den første virksomhed, der underrettede Kommissionen (i januar 2001) om, at der i 1990’erne eksisterede et kartel inden for sektoren for VVS-rør af kobber i Europa. Det bevismateriale som Mueller fremlagde inden Kommissionens undersøgelse, gav Kommissionen mulighed for dels at påvise, at der i 1989, 1994, og fra 1997 til 2001 havde været holdt en række kartelmøder, og at fastslå, hvad møderne vedrørte, og hvem der deltog, dels at gennemføre kontrolundersøgelser den 22. marts 2001 og senere. Mueller bragte omgående sin deltagelse til ophør og samarbejdede fuldt ud med Kommissionen under hele undersøgelsen ved at fremlægge en række erklæringer og dokumenter, der beskrev arrangementerne yderligere. Mueller blev derfor helt fritaget for bøder.

(40) Mueller fremsatte enkelte beviser for tiden før 1997 og afslørede kartellets eksistens i perioden 1997 til 2001. Sammen med de dokumenter, der blev indhentet under kontrolundersøgelsen, havde Kommissionen således tilstrækkelige beviser til at kunne indlede proceduren over for alle involverede parter og indstillede den med en beslutning. Ingen af parterne kunne derfor opnå bødenedsættelse efter afsnit C i samarbejdsmeddelelsen af 1996.

(41) Inden Kommissionen vedtog sin klagepunktsmeddelelse, havde Outokumpu (april 2001), KME (oktober 2002), Wieland (januar 2003) og Halcor (april 2003) givet Kommissionen oplysninger og dokumenter, der bidrog til at fastslå overtrædelsernes eksistens. Ingen af dem benægtede de forhold, som Kommissionen lagde til grund for sin klagepunktsmeddelelse, med undtagelse af dem, der ikke blev stadfæstet ved beslutningen. Disse virksomheder var derfor berettigede til en nedsættelse på 10 % og 50 % efter afsnit D i samarbejdsmeddelelsen.

(42) Outokumpu var den første virksomhed, der fremlagde afgørende beviser for perioden fra 1989 til midten af 1997. Perioden fra midten af 1997 indtil marts 2001 var allerede blevet afsløret af Mueller og det materiale, der blev indsamlet under kontrolundersøgelserne. Outokumpu’s bidrag var især af væsentlig betydning for at fastslå overtrædelsens kontinuitet. Selskabet blev derfor belønnet med den størst mulige nedsættelse, nemlig en 50 % nedsættelse af den bøde, det ellers ville have fået pålagt, hvis ikke det havde samarbejdet med Kommissionen.

(43) Det blev fundet rimeligt at give KME og Wieland (herunder Buntmetall) en lavere bødenedsættelse end Outokumpu, men at give de to virksomheder den samme nedsættelse. Mens Wieland var den første virksomhed, der afslørede en detaljeret mødeliste for perioden 1993 til 2001 og fremlagde forklaringer, som gav Kommissionen mulighed for at benytte en lang række samtidige dokumenter som bevismateriale, var KME den første, der fremlagde fuldstændige forklaringer på alle overtrædelsens aspekter (SANCO-møder, europæiske møder). KME opnåede derfor en nedsættelse på 35 % af den bøde, det ville have fået pålagt, hvis ikke det havde samarbejdet med Kommissionen. Kommissionen gav Wieland (herunder Buntmetall) en nedsættelse på 35 % af den bøde, det ellers ville have fået pålagt.

(44) Halcor fremlagde en række samtidige dokumenter for den periode, hvor selskabet havde deltaget (august 1998 til august 1999). Den periode, for hvilken Halcor fremlagde dokumenter, var dog i forvejen veldokumenteret. Halcor afklarede heller ikke sit samarbejde i kartelarrangementerne inden august 1998. Det er derfor kun berettiget til en noget mindre reduktion end Outokumpu, KME eller Wieland. Samtidig måtte Kommissionen tage i betragtning, at Halcor tilbød at samarbejde umiddelbart efter, at det havde modtaget en begæring om oplysninger, og at der ikke blev foretaget kontrolundersøgelser hos Halcor. Halcor var derfor berettiget til en 15 % nedsættelse af den bøde, det ellers ville have fået pålagt.

(45) Efter at have modtaget klagepunktsmeddelelsen ansøgte Boliden-koncernen om favorabel behandling. Boliden indrømmede overtrædelsen og bestred ikke de faktiske forhold. Desuden afklarede Boliden en række faktuelle detaljer. I betragtning af, at Mueller, Outokumpu, KME-koncernen, Wieland og Halcor i forvejen havde indledt et samarbejde med Kommissionen, og at der var gennemført kontrolundersøgelser, var overtrædelsen allerede blevet fastslået som helhed. Kommissionen indrømmede derfor Boliden en 10 % nedsættelse af den bøde, selskabet ellers ville have fået pålagt, hvis ikke det havde samarbejdet med Kommissionen.

(46) Efter at have modtaget klagepunktsmeddelelsen ansøgte IMI-koncernen om favorabel behandling. IMI indrømmede overtrædelsen og bestred ikke de faktiske forhold. I betragtning af, at Mueller, Outokumpu, KME-koncernen, Wieland og Halcor allerede havde indledt et samarbejde med Kommissionen, og at der var gennemført kontrolundersøgelser, var overtrædelsen allerede blevet fastslået som helhed. Kommissionen indrømmede derfor IMI-koncernen en 10 % nedsættelse af den bøde, den ellers ville have fået pålagt.

Der pålægges følgende bøder: a) Boliden AB, Outokumpu Copper Fabrication AB (tidligere: Boliden Fabrication AB) og Outokumpu Copper BCZ SA (tidligere: Boliden Cuivre & Zinc SA) in solidum 32,6 mio. EUR b) Austria Buntmetall AG and Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. in solidum 0,6695 mio. EUR c) Austria Buntmetall AG, Buntmetall Amstetten Ges.m.b.H. and Wieland Werke AG in solidum 2,43 mio. EUR d) Halcor SA alene 9,16 mio. EUR e) HME Nederland BV alene 4,49 mio. EUR f) IMI plc, IMI Kynoch Ltd og Yorkshire Copper Tube Ltd (tidligere: IMI Yorkshire Copper Tube Ltd) in solidum 44,98 mio. EUR g) KM Europa Metal AG alene 17,96 mio. EUR h) KM Europa Metal AG, Tréfimétaux SA and Europa Metalli SpA in solidum 32,75 mio. EUR i) Europa Metalli SpA og Tréfimétaux SA in solidum 16,37 mio. EUR j) Outokumpu Oyj og Outokumpu Copper Products Oy in solidum 36,14 mio. EUR k) Wieland Werke AG alene 24,7416 mio. EUR Ovennævnte virksomheder bringer omgående overtrædelserne til ophør, hvis de ikke allerede har gjort det. De afholder sig fra på ny at begå handlinger eller udvise adfærd i lighed med overtrædelsen i denne sag og fra at vedtage foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkninger.

Versioner

1. 2004-09-03