Gelex

Kommissionens forordning (EF) nr. 991/2006 af 30. juni 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1870/2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande

GældendeVersion 2006-06-30fra 2006-07-04
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2006/991@2006-06-30/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG
  4. BILAG I For importperioden 2006/07 For efterfølgende importperioder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, særlig artikel 31, stk. 2, og artikel 34, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og XXVIII i GATT fra 1994, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2006/398/EF, er der for Kina fastsat en tilføjelse på 20500 t til toldkontingentet for hvidløg henhørende under KN-kode 07032000.

(2) Den tilføjelse bør afspejles i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/2005.

(3) Erfaringerne har vist, at visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1870/2005 vedrørende referencemængde, definition af importører, importlicensansøgninger og oplysninger fra Kommissionen bør præciseres af hensyn til klarheden.

(4) Forordning (EF) nr. 1870/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1870/2005 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2, stk. 5, litra c), affattes således:

c) for traditionelle importører, der ikke falder ind under litra a) eller b), den største mængde hvidløg, der er blevet importeret i en af de første tre afsluttede importperioder, hvor de har opnået importlicenser efter forordning (EF) nr. 565/2002 eller nærværende forordning.

2) I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

1. Ved traditionelle importører forstås importører, det være sig fysiske eller juridiske personer, enkeltpersoner eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret i overensstemmelse med national ret, og som efter en medlemsstats opfattelse:

a) har opnået licenser efter forordning (EF) nr. 565/2002 eller nærværende forordning i hver af de tre foregående afsluttede importperioder

b) har importeret hvidløg til Fællesskabet i mindst to af de tre foregående afsluttede importperioder

c) har importeret mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 til Fællesskabet i den afsluttede importperiode forud for deres ansøgning.

b) Stk. 3, litra a), nr. i), affattes således:

i) de har importeret hvidløg fra andre oprindelseslande end de nye medlemsstater eller Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004 i mindst to af de tre foregående afsluttede importperioder.

3) Artikel 7, stk. 2, affattes således:

2. Den samlede mængde, der er omfattet af ansøgninger om A-licens, der indgives af en ny importør i et kvartal, må ikke overstige 10 % af den i bilag I anførte samlede mængde for det pågældende kvartal og den pågældende oprindelse. De ansvarlige myndigheder afviser ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse.

4) Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit, affattes således: Når nye importører har opnået importlicenser efter nærværende forordning eller forordning (EF) nr. 565/2002 i den tidligere, afsluttede importperiode, skal de fremlægge bevis for, at mindst 90 % af den mængde, de havde fået tildelt, rent faktisk er overgået til fri omsætning.

5) I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 udgår.

b) Stk. 3 affattes således: Kommissionen meddeler regelmæssigt medlemsstaterne på rette tidspunkt og måde, hvilke kontingentmængder der er udnyttet, og hvilke oplysninger den har modtaget efter artikel 12 og artikel 16, stk. 2.

6) Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2006. På Kommissionens vegne Mariann Fischer Boel Medlem af Kommissionen

ANNEX

BILAG

BILAG I For importperioden 2006/07 For efterfølgende importperioder

Oprindelse Løbenr. Kontingent (tons) Første kvartal (juni-august) Andet kvartal (september-november) Tredje kvartal (december-februar) Fjerde kvartal (marts-maj) I alt Argentina 19147 Traditionelle importører 09.4104 — — 9590 3813 Nye importører 09.4099 — — 4110 1634 I alt 13700 5447 Kina 33700 Traditionelle importører 09.4105 2520 2520 9275 9275 Nye importører 09.4100 1080 1080 3975 3975 I alt 3600 3600 13250 13250 Andre lande 6023 Traditionelle importører 09.4106 941 1960 929 386 Nye importører 09.4102 403 840 398 166 I alt 1344 2800 1327 552 Tilsammen — 4944 6400 28277 19249 58870 Oprindelse Løbenr. Kontingent (tons) Første kvartal (juni-august) Andet kvartal (september-november) Tredje kvartal (december-februar) Fjerde kvartal (marts-maj) I alt Argentina 19147 Traditionelle importører 09.4104 — — 9590 3813 Nye importører 09.4099 — — 4110 1634 I alt 13700 5447 Kina 33700 Traditionelle importører 09.4105 6108 6108 5688 5688 Nye importører 09.4100 2617 2617 2437 2437 I alt 8725 8725 8125 8125 Andre lande 6023 Traditionelle importører 09.4106 941 1960 929 386 Nye importører 09.4102 403 840 398 166 I alt 1344 2800 1327 552 Tilsammen — 10069 11525 23152 14124 58870

Versioner

  1. 2006-06-30