Kommissionens forordning (EF) nr. 312/2007 af 22. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 195/2007 om indledning af opkøb af smør i visse medlemsstater for perioden 1. marts til 31. august 2007
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2007/312@2007-03-22/da
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde, særlig artikel 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 195/2007 fastsætter listen over de medlemsstater, hvori der er indledt opkøb af smør, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999.
(2) På grundlag af de seneste meddelelser fra Irland har Kommissionen konstateret, at markedsprisen i to på hinanden følgende uger har været mindst 92 % af interventionsprisen. Som følge heraf bør interventionsopkøb i Irland suspenderes. Denne medlemsstat bør derfor udgå på listen i forordning (EF) nr. 195/2007.
(3) Forordning (EF) nr. 195/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1 i forordning (EF) nr. 195/2007 affattes således:
Artikel 1
Artikel 1
Opkøb af smør, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999, indledes i følgende medlemsstater:
Spanien
Portugal.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 23. marts 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2007. På Kommissionens vegne Jean-Luc Demarty Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter