Kommissionens forordning (EF) nr. 480/2007 af 27. april 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2007/480@2007-04-27/da
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, særlig artikel 33, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager er der fastsat tilsyn med importen af de i bilaget anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.
(2) I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2004, 2005 og 2006 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær.
(3) Forordning (EF) nr. 1555/96 bør derfor ændres.
(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. maj 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2007. På Kommissionens vegne Mariann Fischer Boel Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG
BILAG ————————————————————
Varebeskrivelsen anses kun for at være vejledende, jf. dog reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur. Tillægstoldens anvendelsesområde bestemmes inden for rammerne af dette bilag af KN-koderne, således som disse er affattet på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. Løbenummer KN-kode Varebeskrivelse Anvendelsesperiode Udløsningsmængder (tons) 78.0015 07020000 Tomater fra 1. oktober til 31. maj 260852 78.0020 fra 1. juni til 30. september 18281 78.0065 07070005 Agurker fra 1. maj til 31. oktober 3462 78.0075 fra 1. november til 30. april 7332 78.0085 07091000 Artiskokker fra 1. november til 30. juni 5770 78.0100 07099070 Courgetter fra 1. januar til 31. december 37250 78.0110 08051020 Appelsiner fra 1. december til 31. maj 271744 78.0120 08052010 Klementiner fra 1. november til udgangen af februar 116637 78.0130 08052030 08052050 08052070 08052090 Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter fra 1. november til udgangen af februar 91359 78.0155 08055010 Citroner fra 1. juni til 31. december 324362 78.0160 fra 1. januar til 31. maj 35247 78.0170 08061010 Spisedruer fra 21. juli til 20. november 189604 78.0175 08081080 Æbler fra 1. januar til 31. august 1026501 78.0180 fra 1. september til 31. december 51941 78.0220 08082050 Pærer fra 1. januar til 30. april 309624 78.0235 fra 1. juli til 31. december 45069 78.0250 08091000 Abrikoser fra 1. juni til 31. juli 4569 78.0265 08092095 Kirsebær, undtagen surkirsebær fra 21. maj til 10. august 114530 78.0270 080930 Ferskner, herunder blodferskner og nektariner fra 11. juni til 30. september 17411 78.0280 08094005 Blommer fra 11. juni til 30. september 11155