Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2008/767@2008-04-02/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. Artikel 1
   2. Artikel 2

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler og under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger: SAGSFORLØB

(1) Den 17. januar 2007 anmodede Kommissionen de rumænske myndigheder om generelle oplysninger om en række statsforetagender i Rumænien, herunder SC Tractorul U.T.B. SA Brașov (i det følgende benævnt Tractorul), som led i proceduren for frivillig likvidation. Rumænien fremsendte oplysninger ved brev af 15. februar 2007. Kommissionen anmodede den 8. marts og den 22. maj 2007 om yderligere oplysninger, som Rumænien fremsendte ved brev af 21. marts, 25. maj og 31. maj 2007. Den 3. maj 2007 blev der holdt møde med de rumænske myndigheder.

(2) Ved brev af 5. og 30. juli 2007 opfordrede Kommissionen de rumænske myndigheder til at ophæve de specifikke betingelser, der var knyttet til privatiseringsaftalen om Tractorul, og påpegede samtidig, at det, hvis Rumænien ikke indstillede enhver form for ulovlig støtte, kunne medføre, at Kommissionen vedtog en beslutning i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, og artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (påbud om indstilling).

(3) De rumænske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger ved brev af 8. og 10. august 2007.

(4) Ved brev af 25. september 2007 meddelte Kommissionen Rumænien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ulovlig støtte og at udstede et påbud om indstilling af støtten. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren og kræve støtten indstillet blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den omhandlede støtte.

(5) Rumænien fremsatte bemærkninger ved brev af 27. november 2007. Ved brev af 28. november 2007 fremsatte Flavus Investiții SRL (i det følgende benævnt Flavus) sine bemærkninger, der blev videresendt til Rumænien den 5. december 2007. Rumænien kommenterede Flavus' bemærkninger ved brev af 4. januar 2008.

(6) Ved brev af 12. december 2007 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger, der blev fremsendt ved brev af 14. og 15. januar 2008.

(7) Den 19. december 2007 blev der holdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og de rumænske myndigheder med deltagelse af repræsentanter for Flavus.

BESKRIVELSE Den berørte virksomhed

(8) Tractorul er en virksomhed, hvori staten har kapitalinteresser. Det rumænske privatiseringsagentur, AVAS, ejer 80,17 % af aktierne, og 17,15 % ejes af en privat investeringsfond, SIF Transilvania, mens de resterende 2,67 % ejes af privatretlige fysiske og juridiske personer. Indtil udgangen af 2006 var Tractorul storproducent af traktorer og landbrugsmaskiner og etableret i et industriområde i nærheden af Brașovs centrum. Tractorul havde ca. 2300 ansatte.

(9) I 2006 led Tractorul tab på 46 mio. EUR og havde opbygget en gæld på ca. 250 mio. EUR, hvoraf 200 mio. EUR var gæld til staten. På grund af de store tab og den betydelige gæld indstillede Tractorul sin virksomhed den 23. februar 2007 og trådte i frivillig likvidation i henhold til regeringens hastebekendtgørelse (i det følgende benævnt OUG) nr. 3/2007.

(10) Forinden havde AVAS gentagne gange forsøgt at privatisere virksomheden, men uden held.

(11) Tractorul har hovedsæde i Brașov, der er et regionalstøtteberettiget område i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

Foranstaltningerne

(12) I begyndelsen af 2007 havde Tractorul opbygget en betydelig gæld, som den ikke kunne betale. Ikke desto mindre udsatte den rumænske regering insolvensproceduren i seks måneder gennem vedtagelse af OUG nr. 3/2007, og i denne periode skulle AVAS, i sin egenskab af aktionær, træffe beslutning om enten privatisering eller frivillig likvidation af virksomheden.

(13) Den 23. februar 2007 traf AVAS beslutning om frivillig likvidation af virksomheden. Med henblik herpå tilrettelagde AVAS i maj 2007 et offentligt udbud med det formål at udnævne en bobestyrer og fastsatte samtidig i udbudsmaterialet hvad likvidationen angikto funktionelle moduler, dvs. traktorproduktionen og produktionen af smedejernskomponenter. Udbuddet blev vundet af Casa de Insolvență Transilvania (i det følgende benævnt CIT), der som bobestyrer blev bemyndiget til at varetage salget af Tractorul.

(14) Efter at have identificeret de aktiver, der var foreslået afviklet, tilrettelagde CIT den 5. juli 2007 et åbent udbud vedrørende alle virksomhedens aktiver, som bestod af anlægsaktiver (126 ha jord) plus produktionslokaler, kontorer og lejligheder, maskiner, industrielle ejendomsrettigheder og varemærker. Udbudsprisen for hele pakken var fastsat til 77035000 EUR.

(15) Flere virksomheder meddelte, at de ville deltage, men kun to accepterede udbudsprisen på 77 mio. EUR. Da Flavus var den første til at afgive tilbud, og den anden interesserede ikke tilbød en højere pris, var det Flavus, der vandt udbuddet. Rammeaftalen om salget og salgsaftalen blev undertegnet kort tid efter.

(16) Udbudsmaterialet indeholdt en række forpligtelser for køberen: videreførelse af aktiviteterne, dvs. traktorproduktion, i ti år, prioritering af genansættelsen af Tractoruls tidligere ansatte, sikkerhed for levering af reservedele og serviceydelser i to år (i garantiperioden) og ti år (efter at garantien er udløbet), og levering af støbejernskomponenter i fem år.

BESLUTNING OM AT INDLEDE DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE OG UDSTEDE PÅBUD OM INDSTILLING AF STØTTEN

(17) Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den havde mistanke om, at likvidationen i virkeligheden var en privatisering på bestemte aftalemæssige betingelser, der pålagde køberen at opretholde virksomhedens produktion, hvilket sænkede salgsprisen og i så fald kunne favorisere enten den solgte virksomhed eller køberen.

(18) For det første havde Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den var i besiddelse af på daværende tidspunkt, og som især stammede fra artikler i pressen, grund til at antage, at AVAS agtede at indføre en række betingelser for salget af Tractorul for at sikre den fortsatte produktion og opretholde beskæftigelsen. Kommissionen frygtede, at disse betingelser ville medføre et fald i salgsprisen og afskrække andre interesserede fra at fremsætte tilbud.

(19) For det andet havde de rumænske myndigheder ikke dokumenteret, at den frivillige likvidation gennem salg af funktionelle moduler var den bedste løsning for staten som aktionær og for kreditorerne, sammenholdt med tvangslikvidation. Kommissionen tvivlede på, at en markedsøkonomisk investor ville have solgt jorden, som havde en høj markedsværdi og var beliggende i nærheden af Brașovs centrum, sammen med bygningerne og det forældede udstyr, i stedet for at udstykke jorden, der ikke længere var nødvendig for produktionen, og sælge den særskilt og dermed eventuelt opnå en højere pris.

(20) Da de rumænske myndigheder til trods for Kommissionens advarsler gennemførte den offentlige udbudsprocedure for de levedygtige moduler og kort efter indgik en salgsaftale med den tilbudsgiver, der havde vundet udbuddet, udstedte Kommissionen samtidig et påbud om indstilling af støtten.

RUMÆNIENS BEMÆRKNINGER

(21) Rumænien mente, at AVAS ved salget af Tractoruls levedygtige moduler handlede som en markedsøkonomisk investor og opnåede den højest mulige pris. Der blev derfor ikke ydet statsstøtte.

(22) For det første fremførte Rumænien, at Tractorul ikke blev privatiseret, men at man derimod anvendte proceduren for frivillig likvidation. Privatisering indebærer salg af statens aktier i virksomheden til tredjemand, samtidig med at virksomheden fortsætter med at bestå, mens den frivillige likvidation indebærer salg af virksomhedens aktiver, betaling af dens gæld til kreditorerne i den rækkefølge, der er fastsat ved lov, og udlodning af et eventuelt overskud til aktionærerne. Derefter ophører virksomheden med at bestå og slettes af selskabsregisteret.

(23) Desuden oplyste Rumænien, at virksomhedens frivillige likvidation blev tilrettelagt som led i et åbent, gennemsigtigt og ubetinget udbud, der ikke indebar forskelsbehandling. Udbuddet blev bekendtgjort i både den lokale og den nationale presse.

(24) Udbuddet over de levedygtige moduler var ubetinget og medførte derfor ikke en nedsættelse af salgsprisen. Salgsaftalen mellem Tractorul og Flavus indeholdt ingen forpligtelse for køberen til at opretholde aktiviteterne i en periode på ti år eller at ansætte et bestemt antal af den tidligere virksomheds beskæftigede. Salgsprisen svarede derfor til Tractoruls markedsværdi.

(25) For det andet fremførte Rumænien, at AVAS ganske vist havde planer om at sælge de to funktionelle moduler separat, men at den uafhængige bobestyrer, CIT, efter en foreløbig vurdering anbefalede, at industriplatformen blev solgt samlet, fordi det ville være mere fordelagtigt end at sælge den stykvis, især fordi den også omfattede en række aktiver, der ikke var attraktive (f.eks. grunde, der ikke har adgang til den lokale infrastruktur og/eller er beliggende ved siden af byens losseplads, bygninger, der er forældede osv.), og som derfor sandsynligvis ikke havde kunnet sælges stykvis.

(26) I henhold til ovennævnte evalueringsrapport androg værdien af Tractoruls samlede aktiver ca. 100 mio. EUR. For at undgå yderligere omkostninger ved likvidationen og ved vedligeholdelsen i det tilfælde, hvor aktiverne blev solgt separat, udbød bobestyreren aktiverne samlet (funktionelt modul) med en rabat på 23 %. Udbudsprisen var således 77 mio. EUR og svarede til markedsprisen. Der var heller ingen af de potentielle købere, der tilbød en højere pris.

(27) Endelig forklarede Rumænien, at den frivillige likvidation blev tilladt i henhold til loven om erhvervsvirksomheder (Lov 31/1990) og særloven om fremme af privatiseringer (Lov 137/2002). Rumænien forsikrede, at den frivillige likvidation var en hurtigere procedure, der indebar færre omkostninger for virksomheden samtidig med, at kreditorerne havde de samme kontrolmuligheder og dermed sikkerhed for, at deres rettigheder ikke blev krænket.

BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(28) Ved brev af 24. oktober 2007 fremsatte Flavus bemærkninger som led i Kommissionens procedure.

(29) For det første fremførte Flavus, at udbuddet vedrørende Tractorul var åbent og gennemsigtigt og ikke indebar forskelsbehandling. Udbuddet blev bekendtgjort i både den lokale og den nationale presse.

(30) For det andet meddelte Flavus, at der ikke var knyttet betingelser til salget af Tractoruls levedygtige moduler. Kravet om, at aktiviteterne (dvs. traktorproduktionen) skulle opretholdes i ti år, kunne ikke betragtes som en betingelse, da den ikke indebar en forpligtelse til faktisk at fremstille traktorer. Flavus oplyste også, at den købte de levedygtige moduler på grund af jordens økonomiske potentiale for udvikling på ejendomsmarkedet, og at den ikke havde planer om på ny at iværksætte traktorproduktion på dette sted. Der var derfor ikke tale om en bebyrdende betingelse, men blot om en administrativ procedure til opførelse af aktiviteternes formål i selskabsregisteret.

(31) Med hensyn til forpligtelsen til først og fremmest at prioritere genansættelsen af Tractoruls tidligere ansatte, anførte Flavus også, at der ikke var tale om en bebyrdende betingelse, som ville kunne medføre et fald i salgsprisen.

(32) Flavus konkluderede, at de såkaldte betingelser i forbindelse med udbuddet ikke sænkede salgsprisen. Det fremgår også af den evalueringsrapport, der var udarbejdet af en uafhængig ekspert, som bobestyreren havde udpeget til at vurdere Tractorul.

VURDERING Statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1

(33) Bortset fra de i EF-traktaten hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, jf. traktatens artikel 87, stk. 1.

(34) Det er fastsat i EF-traktatens artikel 295, at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berøres af traktaten. I henhold til EF-traktatens artikel 86, stk. 1, er offentlige virksomheder normalt omfattet af statsstøttereglerne.

(35) Ifølge EF-domstolens og Førsteinstansrettens faste retspraksis og Kommissionens regler og beslutningspraksis vedrørende statsstøtte i forbindelse med privatisering er der ikke tale om statsstøtte, når en medlemsstat ejer eller sælger virksomheder eller køber eller sælger aktier i virksomheder, hvis den handler på samme måde som en markedsøkonomisk investor ville have gjort.

(36) Når privatiseringen sker ved salg af aktier på fondsbørsen, antages det derfor normalt, at den gennemføres på markedsvilkår og ikke indebærer statsstøtte. Når privatiseringen derimod sker ved et kommercielt salg, kan det kun antages, at der ikke er tale om statsstøtte, hvis følgende betingelser er opfyldt: For det første skal virksomheden sælges ved et åbent og gennemsigtigt udbud, der gennemføres på konkurrencemæssige vilkår og ikke indebærer forskelsbehandling. For det andet må der ikke være knyttet betingelser dertil, som ikke er normal praksis i tilsvarende transaktioner mellem private parter, og som vil kunne sænke salgsprisen. For det tredje skal virksomheden sælges til den højestbydende. For det fjerde skal tilbudsgiverne have tilstrækkelig tid og tilstrækkelige oplysninger til, at de kan foretage en passende vurdering af de aktiver, som de afgiver tilbud på. I andre tilfælde skal det undersøges, om det kommercielle salg indebærer statsstøtte og derfor skal anmeldes.

(37) Ved vurderingen af, om en transaktion vedrørende statens aktiver omfatter støtte, skal det normalt fastslås, om en markedsøkonomisk investor ville have opført sig på samme måde i en tilsvarende situation, dvs. om virksomheden ville være solgt til samme pris. Ved anvendelsen af det markedsøkonomiske investorprincip vil betragtninger, der ikke er af økonomisk art, såsom industripolitiske forhold, hensyn til beskæftigelsen eller målsætninger for regionaludviklingen, som ikke ville være acceptable for en markedsøkonomisk investor, ikke kunne godtages som begrundelse for at acceptere en lavere pris, men derimod være et fingerpeg om, at der foreligger støtte. Kommissionen har gentagne gange redegjort for dette princip, som også er blevet stadfæstet i EF-domstolens og Førsteinstansrettens faste retspraksis.

(38) Hvis en af ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, mener Kommissionen derfor, at privatiseringen skal undersøges nærmere, for at det kan fastslås, om den omfatter statsstøtte og dermed skal anmeldes. Opfyldelse af disse betingelser er således en garanti for, at staten opnår den højeste pris for sine aktier, dvs. markedsprisen, og at der derfor ikke er tale om statsstøtte.

(39) Når staten pålægger køberen visse betingelser, kan den nedsætte salgsprisen og dermed give afkald på ekstra indtægter. Betingelserne kan også afskrække potentielle investorer fra at afgive tilbud, således at konkurrencevilkårene i forbindelse med udbuddet fordrejes, og det højeste tilbud ikke nødvendigvis afspejler den faktiske markedsværdi.

(40) Når staten pålægger køberen sådanne betingelser og dermed accepterer, at den ikke opnår den højeste pris for sine aktier eller aktiver, handler den ikke på samme måde som en markedsøkonomisk investor, der ville forsøge at opnå den højest mulige pris. Staten vælger derimod at sælge virksomheden til en pris, der er lavere end markedsværdien. En markedsøkonomisk investor ville ikke have en økonomisk interesse i at pålægge køberen tilsvarende betingelser (især opretholdelse af beskæftigelsen, favorisering af det pågældende geografiske område eller krav om et bestemt investeringsniveau), men ville sælge virksomheden til den højestbydende, som derefter frit ville kunne træffe beslutning om, hvad der fremtidigt skulle ske med virksomheden eller de erhvervede aktiver.

(41) Det betyder ikke, at alle betingelser i forbindelse med privatisering af en virksomhed automatisk omfatter statsstøtteelementer. For det første er der normalt ingen problemer forbundet med betingelser, som også forekommer ved transaktioner mellem private parter (visse former for standardkompensation, bevis på tilbudsgiverens solvens eller overholdelse af den nationale lovgivning om arbejdsmarkedsforhold). For det andet vil betingelser, som normalt ikke synes at indgå i transaktioner mellem private, kun omfatte statsstøtte, hvis de kan reducere salgsprisen og favorisere køberen. Det skal påvises i hvert enkelt tilfælde, at sådanne betingelser ikke omfatter statsstøtte.

(42) Ved indledningen af proceduren i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2, satte Kommissionen spørgsmålstegn ved, om salget af Tractorul var sket som led i et åbent, gennemsigtigt og ubetinget udbud, som ikke indebar forskelsbehandling. I overensstemmelse med de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af på daværende tidspunkt, og som især stammede fra artikler i pressen, havde Kommissionen mistanke om, at AVAS i overensstemmelse med sit offentliggjorte udbudsmateriale havde besluttet at afvikle Tractorul i funktionelle moduler, og allerede i den indledende fase havde fastsat betingelser, som skulle sikre opretholdelse af produktionen i 10 år og genansættelse af de tidligere ansatte. Kommissionen mente, at disse betingelser var af en sådan art, at de sænkede salgsprisen, og at staten derfor ikke havde handlet som en privatøkonomisk investor. Det kunne således konkluderes, at betingelserne kunne indebære statsstøtte.

(43) På grundlag af Rumæniens oplysninger konstaterer Kommissionen, at de betingelser, der var knyttet til salget af Tractorul blev fastsat således, at de ikke indebar en bebyrdende forpligtelse for de potentielle købere, men at der kun var tale om formelle krav. Forpligtelsen til at opretholde virksomhedens aktiviteter i 10 år med henblik på at indføre aktiviteternes formål i selskabsregisteret, dvs. produktionen af traktorer og andet landbrugsudstyr, pålægger heller ikke køberen at fortsætte den eksisterende produktion. Køberen, Flavus, forklarede også, at selskabets juridiske rådgiver havde bekræftet, at den pågældende klausul ikke indebar en forpligtelse til at drive produktionsvirksomhed. Flavus havde under ingen omstændigheder planer om at påbegynde produktionsvirksomhed af nogen som helst art på det pågældende sted.

(44) Forpligtelsen til at prioritere genansættelsen af Tractoruls tidligere ansatte eller at levere reservedele og komponenter er heller ikke en bebyrdende betingelse. Den blev medtaget i udbudsmaterialet som en forsigtighedsklausul og skal derfor ikke betragtes som en forpligtelse for den nye ejer.

(45) De rumænske myndigheder forklarede, at AVAS fastsatte disse symbolske krav ud fra et ønske om at opretholde virksomhedens og dens produkters renommé, idet disse produkter stadig findes i stort omfang på det rumænske marked.

(46) På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at betingelserne ikke var bebyrdende, hvilket fremgik af udbudsmaterialet og derfor var indlysende for alle potentielle købere, og at de derfor ikke medførte en nedsættelse af salgsprisen og heller ikke kunne afskrække eventuelle investorer fra at fremsætte tilbud. De har således ikke medført noget indtægtstab for staten. Denne konklusion underbygges også af, at ingen af de fire tilbudsgivere, der deltog i udbuddet, havde nogen som helst tilknytning til traktorproduktionen. Kommissionen mener derfor ikke, at disse betingelser indebar statsstøtte.

(47) Ved indledningen af proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt den frivillige likvidation ved salg af levedygtige moduler ville være den mest fordelagtige løsning for staten som aktionær og for kreditorerne i forhold til en tvangslikvidation eller stykvist salg.

(48) Rumænien fremfører, at AVAS handlede som en markedsøkonomisk investor og opnåede den højest mulige pris for Tractorul. For at gennemføre den frivillige likvidation udnævnte AVAS en uafhængig bobestyrer efter et åbent, gennemsigtigt og ubetinget udbud, der ikke indebar forskelsbehandling.

(49) På grundlag af Rumæniens oplysninger fastslår Kommissionen, at AVAS i første omgang havde planer om at sælge de to levedygtige moduler separat — traktorproduktionen samt smede- og støbejernsanlæggene. Bobestyreren CIT, der havde foretaget en vurdering af de 37 individuelle aktiver, anbefalede dog, at industriplatformen blev solgt samlet for at opnå den størst mulige fortjeneste, og at virksomhedens aktiver kun skulle sælges stykvis, hvis ikke der var interesse for hele platformen hos en potentiel køber.

(50) Bobestyreren argumenterede for fordelene ved et samlet salg. For det første fremgår det af de kort, som de rumænske myndigheder har fremlagt, at mange grunde er beliggende på området langs byens losseplads uden forbindelse til adgangsveje, således at der ikke er selvstændig adgang til de pågældende grunde. For det andet var der betydelige forskelle i vurderingen af hvert enkelt aktiv i industriplatformen på grund af deres respektive placering, bygningernes tilstand og adgangen til den lokale infrastruktur. For det tredje var størstedelen af de potentielle investorer interesserede i en platform på grund af udviklingen på ejendomsmarkedet, og ud af de 26 solgte udbudsdokumenter blev de 17 købt med henblik på erhvervelse af Tractorul-platformen som helhed.

(51) Bobestyreren fandt det derfor højst sandsynligt, at de mindre attraktive aktiver ikke ville kunne sælges stykvis til en potentiel investor. Disse aktiver ville derfor kunne medføre yderligere administrations- og vedligeholdelsesomkostninger for både Tractorul og i sidste instans AVAS som ejer. Udstykning af grundene ville også have medført betydelige administrative omkostninger, f.eks. omkostninger ved opmåling og registrering.

(52) Planen om at sælge Tractorul samlet blev også senere godkendt af AVAS.

(53) Hvad angår den faktiske pris noterer Kommissionen, at værdien af Tractoruls aktiver (dvs. de 37 aktivers samlede værdi) i henhold til den evalueringsrapport, som bobestyreren havde bestilt, androg 100 mio. EUR, som bobestyreren nedsatte med 23 % for de samlede aktiver, således at udbudsprisen blev fastsat til 77 mio. EUR. Dette nedslag er baseret på bobestyrerens erfaringer og det forhold, at et samlet salg medfører betydelige fordele i forhold til et stykvist salg.

(54) Den fremgangsmåde, bobestyreren valgte til salget af Tractorul, var et åbent konkurrerende udbud. Ifølge procedurereglerne i regeringsbeslutning nr. 577/2002 vil udbuddet i det tilfælde, hvor der er mindst to tilbudsgivere, men hvor ingen af dem vil byde mere end udbudsprisen (ved udbuddets begyndelse blev der fastsat en tærskel på 5 %), blive vundet af den tilbudsgiver, der har det laveste registreringsnummer. I betragtning af at Flavus og en anden investor accepterede udbudsprisen og ingen af dem ønskede at byde mere, blev Tractorul solgt til 77 mio. EUR til den tilbudsgiver, der havde det laveste registreringsnummer, nemlig Flavus. Bobestyreren opnåede således markedsprisen for virksomhedens aktiver, og der var derfor ikke tale om, at staten gav afkald på indtægter.

(55) På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at AVAS under hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i denne sag, opnåede markedsprisen ved salget af Tractoruls aktiver som en pakke, ikke gav afkald på statsmidler og handlede som en markedsøkonomisk investor.

Klassificering af støtten som statsstøtte: konklusion

(56) Det fremgår af ovenstående vurdering, at salget af Tractorul ikke omfattede betingelser, der medførte en nedsættelse af salgsprisen eller afskrækkede potentielle investorer fra at afgive tilbud. Ved at sælge alle virksomhedens aktiver samlet som led i den frivillige likvidation opnåede AVAS den højeste markedspris, gav ikke afkald på statsindtægter og handlede som en markedsøkonomisk investor. Salget af Tractorul indebærer derfor ikke statsstøtte.

KONKLUSION

(57) Kommissionen fastslår, at salget af Tractorul den 6. juli 2007 gennem det rumænske privatiseringsagentur, AVAS, ikke indebærer statsstøtte —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Rumæniens salg af industriplatformen, Tractorul, til Flavus Investiții SRL indebærer ikke statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Rumænien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2008. På Kommissionens vegne Neelie Kroes Medlem af Kommissionen

Versioner

1. 2008-04-02