Kommissionens beslutning af 4. juni 2009 om ændring med henblik på tilpasning af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling, hvad angår anvendelse af bly som dotering i RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer til brug i fiberoptisk kommunikation (meddelt under nummer K(2009) 4165) (EØS-relevant tekst) (2009/428/EF)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2009/428@2009-06-04/da
Indhold
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, særlig artikel 5, stk. 1, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til direktiv 2002/95/EF skal Kommissionen undersøge undtagelsen for visse materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr fra direktivets artikel 4, stk. 1.
(2) Efter at have foretaget den nødvendige tekniske og videnskabelige vurdering finder Kommissionen, at RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer, der overholder de maksimale koncentrationsværdier fastsat i direktiv 2002/95/EF, nu er til rådighed, og at den indrømmede undtagelse derfor bør revideres.
(3) Direktiv 2002/95/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(4) Kommissionen har hørt de berørte parter i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/95/EF. Under høringen opstod behovet for at sikre, at producenter gives tilstrækkelig tid til at foretage den nødvendige tilpasning af RIG Faraday-rotatorer til blybegrænsningen fastsat i direktiv 2002/95/EF. Det bør derfor sikres, at de sundheds- og forbrugersikkerhedsmæssige virkninger forårsaget af substition ikke er større end de mulige miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved, navnlig i sikkersrelevant udstyr såsom kommunikationssystemer.
(5) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF —
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilaget til direktiv 2002/95/EF ændres som angivet i bilaget til denne beslutning.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2009. På Kommissionens vegne Stavros Dimas Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG 22.
Punkt 22 i bilaget til direktiv 2002/95/EF affattes således: Bly som dotering i RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer til brug i fiberoptisk kommunikation indtil 31. december 2009.