Kommissionens forordning (EF) nr. 896/2009 af 25. september 2009 om godkendelse af en ny anvendelse af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 som tilsætningsstof til foder til søer (indehaver af godkendelsen er Prosol SpA) (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2009/896@2009-09-25/da
Indhold
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.
(2) Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3.
(3) Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien zootekniske tilsætningsstoffer af en ny anvendelse af mikroorganismepræparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 som tilsætningsstof til foder til søer.
(4) Anvendelsen af mikroorganismepræparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 blev godkendt uden tidsbegrænsning for fravænnede smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2005, for slagtekvæg ved Kommissionens forordning (EF) nr. 492/2006 og for malkekøer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2007.
(5) Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om godkendelse af anvendelsen til søer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer i sin udtalelse af 3. februar 2009, at Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 kan antages at være sikker for målarterne, forbrugerne og miljøet generelt. Ifølge udtalelsen kan det pågældende præparat have en betydeligt gunstig virkning på kuldets og de enkelte smågrises vægt. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning, efter at præparatet er bragt i omsætning. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.
(6) Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien zootekniske tilsætningsstoffer og den funktionelle gruppe tarmflorastabilisatorer, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2009. På Kommissionens vegne Androulla Vassiliou Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer Navn på indehaveren af godkendelsen Tilsætningsstof Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode Dyreart eller kategori Maksimumsalder Minimumsindhold Maksimumsindhold Andre bestemmelser Godkendelse gyldig til CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer 4b1710 Prosol SpA Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 Søer — 6,4 × 109 — I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet. 19. oktober 2019
Tilsætningsstoffets sammensætning: Præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885, der indeholder mindst: pulver og granulat: 1 × 109 CFU/g tilsætningsstof.
Aktivstoffets karakteristika:
Saccharomyces cerevisiae
MUCL 39885.
Analysemetode:
Optælling ved pladespredningsmetoden under anvendelse af chloranphenicolglukosegærekstraktagar.
Identifikation: polymerasekædereaktion (PCR-metoden).