Kommissionens forordning (EF) nr. 910/2009 af 29. september 2009 om godkendelse af en ny anvendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som tilsætningsstof til foder til heste (indehaver af godkendelsen er Lallemand SAS) (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2009/910@2009-09-29/da
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.
(2) Ved nærværende forordning godkendes en ny anvendelse af præparatet Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som fodertilsætningsstof til heste.
(3) Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har foretaget en risikovurdering i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.
(5) Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien zootekniske tilsætningsstoffer af en ny anvendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 som tilsætningsstof til foder til heste.
(6) Præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 blev tilladt anvendt for malkegeder og malkefår i en periode på ti år ved Kommissionens forordning (EF) nr. 226/2007 og for lam i en periode på ti år ved forordning (EF) nr. 1293/2008.
(7) Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen om tilladelse til at anvende præparatet til heste. EFSA konkluderede i sine udtalelser af 12. september 2006 og 1. april 2009, at præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at fordøjelsen af fibre kan forbedres betydeligt gennem anvendelse af præparatet. EFSA mente ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.
(8) Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.
(9) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien zootekniske tilsætningsstoffer og den funktionelle gruppe fordøjelighedsfremmende stoffer, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2009. På Kommissionens vegne Androulla Vassiliou Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG 1.2.3.
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer Navn på indehaveren af godkendelsen Tilsætningsstof Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode Dyreart eller -kategori Maksimumsalder Minimumsindhold Maksimumsindhold Andre bestemmelser Godkendelse gyldig til CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer 4a1711 Lallemand SAS Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 Heste — 3,0 × 109 — I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingerne angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet. Må i coated form kun tilsættes foderpiller. Håndteres eller blandes produktet i lukket atmosfære, skal der bruges beskyttelsesbriller og maske ved blanding, såfremt blanderne ikke er tilsluttet et udsugningssystem. 20.10.2019
Tilsætningsstoffets sammensætning:
Fast form: Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 af levedygtige, tørrede celler med en garanteret minimumskoncentration på 2 × 1010 CFU/g.
Coated: Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077 af levedygtige, tørrede celler med en garanteret minimumskoncentration på 1 × 1010 CFU/g.
Aktivstoffets karakteristika: Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1077: 80 % levedygtige, tørrede celler og 14 % ikke-levedygtige celler.
Analysemetode: Pladespredningsmetoden og molekylær identifikation (PCR).