Gelex

Rådets afgørelse 2010/603/FUSP af 7. oktober 2010 om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

GældendeVersion 2010-10-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2010/603@2010-10-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4
    5. Artikel 5
  2. ANNEX
  3. BILAG LISTE OVER DE PERSONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet vedtog den 11. oktober 2004 fælles holdning 2004/694/FUSP om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) med det formål at indefryse alle midler og økonomiske ressourcer, der tilhører alle de personer, mod hvem ICTY har rejst tiltale for krigsforbrydelser, men som ikke er i ICTY's varetægt. Denne fælles holdning blev forlænget ved fælles holdning 2009/717/FUSP indtil den 10. oktober 2010.

(2) De restriktive foranstaltninger bør forlænges med yderligere et år indtil den 10. oktober 2011.

(3) Unionens gennemførelsesbestemmelser findes i forordning (EF) nr. 1763/2004 af 11. oktober 2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Alle midler og økonomiske ressourcer, der tilhører de fysiske personer, som er opført på listen i bilaget, og mod hvem ICTY har rejst tiltale, indefryses.

2. Ingen midler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller kunne være til gavn for de fysiske personer, som er opført på listen i bilaget.

3. Der kan gøres undtagelser for så vidt angår midler eller økonomiske ressourcer, der:

a) er nødvendige til afholdelse af basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller prioritetslån, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) alene er bestemt til betaling af et rimeligt honorar og godtgørelse af udgifter afholdt i forbindelse med juridisk bistand

c) alene er bestemt til betaling af gebyrer eller serviceomkostninger for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne midler eller økonomiske ressourcer

d) er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter.

4. Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af: såfremt sådanne renter, anden form for afkast samt betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.

a) renter eller anden form for afkast fra disse konti eller

b) forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået inden den dato, hvor disse konti blev omfattet af restriktive foranstaltninger,

Artikel 2

1. Rådet, der træffer afgørelse efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, vedtager ændringer til listen i bilaget i det omfang, det er nødvendigt.

2. Rådet underretter den pågældende person om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er bekendt, eller ved offentliggørelse af en meddelelse, og giver personen mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter personen herom.

Artikel 3

For at give ovennævnte foranstaltninger den størst mulige virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i denne afgørelse.

Artikel 4

Rådets fælles holdning 2004/694/FUSP ophæves. Henvisninger hertil betragtes som henvisninger til denne afgørelse.

Artikel 5

1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2. Denne afgørelse anvendes indtil den 10. oktober 2011. Den ajourføres løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet finder, at dens formål ikke er blevet opfyldt.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. oktober 2010. På Rådets vegne M. Wathelet Formand

ANNEX

BILAG LISTE OVER DE PERSONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1

Person Begrundelse 1. Navn: HADZIC Goran (mand) Fødselsdato: 7.9.1958 Fødested: Vinkovci, Kroatien Statsborger i Serbien Tiltalt af ICTY og stadig på fri fod Tiltale: 4. juni 2004 Sagsnr.: IT-04-75 2. Navn: MLADIC Ratko (mand) Fødselsdato: 12.3.1948 Fødested: Bozanovici, Kalinovik kommune, Bosnien-Hercegovina Statsborger i Bosnien-Hercegovina Tiltalt af ICTY og stadig på fri fod Første tiltale: 25. juli 1995, anden tiltale: 16. november 1995, ændret tiltale: 8. november 2002 Sagsnr.: IT-95-5/18

Versioner

  1. 2010-10-07