Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1110/2011 af 3. november 2011 om godkendelse af et enzympræparat af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044) som tilsætningsstof til foder til æglæggende høner, mindre udbredte fjerkræarter og slagtesvin (indehaver af godkendelsen er Roal Oy) (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2011-11-03fra 2011-11-24
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2011/1110@2011-11-03/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2) Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af enzympræparatet endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3) Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien zootekniske tilsætningsstoffer af enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS PTA 114044) som tilsætningsstof til foder til æglæggende høner, mindre udbredte fjerkræarter og slagtesvin.

(4) Præparatet blev tilladt anvendt i ti år til slagtekyllinger, hønniker, slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl og fravænnede smågrise ved Kommissionens forordning (EF) nr. 902/2009.

(5) Der blev fremlagt nye oplysninger til støtte for ansøgningen om godkendelse af enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044) til æglæggende høner, mindre udbredte fjerkræarter og slagtesvin. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt autoriteten) konkluderede i sin udtalelse af 14. juni 2011, at endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044) under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at anvendelsen af dette præparat kan forbedre hønernes æglægning og tilvæksten hos andre mindre udbredte fjerkræarter og hos slagtesvin. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6) Vurderingen af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien zootekniske tilsætningsstoffer og den funktionelle gruppe fordøjelighedsfremmende stoffer, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2011. På Kommissionens vegne José Manuel Barroso Formand

ANNEX

BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer Navn på indehaveren af godkendelsen Tilsætningsstof Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode Dyreart eller -kategori Maksimumsalder Minimumsindhold Maksimumsindhold Andre bestemmelser Godkendelse gyldig til Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12% Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer 4a8 Roal Oy Endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8 Mindre udbredte fjerkræarter bortset fra æglæggende fugle heraf — 8000 BXU — 24. november 2021 Æglæggende høner og æglæggende fugle af mindre udbredte fjerkræarter 24000 BXU Slagtesvin 24000 BXU

Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044) med en aktivitet på mindst:

fast form: 4 × 106 BXU/g

flydende form 4 × 105 BXU/g

Aktivstoffets karakteristika Endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (CBS 114044)

Analysemetode I tilsætningsstoffet og forblandingen: Test med reducerende sukker for endo-1,4-beta-xylanase ved kolorimetrisk reaktion af dinitrosalicylsyreopløsning på udbyttet af reducerende sukker ved pH 5,3 og 50°C I foderet: Kolorimetri med måling af det vandopløselige farvestof, der frigives af enzymet fra hvede-arabinoxylansubstrat tværbundet med azurin.

1. I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2. Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker skal bæres under håndteringen.

Versioner

  1. 2011-11-03