Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2011/1149@2011-10-21/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. Artikel 1
3. Artikel 1
4. 4)
   1. Artikel 8 Agenturets foranstaltninger
5. 1. Artikel 1
   2. Artikel 2
6. ANNEX
7. BILAG 1.2.3.4.
8. BILAG 1.2.
9. 2) i)
10. g)
11. 2. i)
12. 3) i)
13. a)
14. b)
15. c)
16. n)
17. o)
18. 2)
19. SEKTION A TEKNISKE KRAV.
20. 3)
21. 4) i)
22. e)
23. f)
24. 5)
25. SUBPART C GODKENDT GRUNDUDDANNELSESKURSUS.
26. 6) b)
27. 7)
28. SEKTION B PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER.
29. 9) a)
30. Tillæg IV Betingelser for anvendelse af personale, som ikke er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) som omhandlet i del-145 A.30(j) 1 og 2
31. grp_1 a)
32. 2. a)
33. BILAG III
34. (Del-66)
35. 66.1a)
36. 66.1a)b)
37. SEKTION A TEKNISKE KRAV
38. SUBPART A LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT
39. 66.A.5
40. 66.A.10a)b)c)d)e)f)
41. 66.A.20a)
42. 3. i)
43. 66.A.20a)b)
44. 66.A.25a)b)c)d)
45. 66.A.25a)b)c)
46. 66.A.30a)b)c)d)e)f)
47. 66.A.30a)
48. 1. i)
49. 2. i)
50. 3. i)
51. 66.A.40a)b)c)d)
52. 66.A.45a)b)c)d)e)f)g)
53. 66.A.45a)
54. pt_1
55. 66.A.45a)b)c)d)e)
56. 66.A.45a)b)c)d)e)f)
57. 66.A.50a)b)c)
58. 66.A.50a)b)
59. 66.A.70a)b)c)d)
60. SEKTION B PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER
61. SUBPART A GENERELT
62. 66.B.10 a)
63. 66.B.20a)b)c)d)
64. 66.B.20a)b)
65. SUBPART B UDSTEDELSE AF ET LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT
66. 66.B.100a)b)c)d)
67. 66.B.105a)b)c)
68. 66.B.115a)b)c)d)e)f)g)
69. 66.B.115a)
70. 66.B.120a)b)
71. 66.B.125a)b)c)
72. 66.B.125a)b)
73. SUBPART C PRØVER
74. 66.B.200a)b)c)d)e)f)g)h)i)
75. 66.B.200a)b)
76. SUBPART D KONVERTERING AF CERTIFICERINGSPERSONALES KVALIFIKATIONER
77. 66.B.300a)b)c)d)
78. 66.B.305a)b)
79. 66.B.310a)b)
80. SUBPART E GODSKRIVNING AF PRØVER
81. 66.B.400a)b)c)
82. 66.B.405a)b)c)d)
83. 66.B.405a) i)
84. 66.B.410a)b)c)
85. SUBPART F LØBENDE KONTROL
86. 66.B.500
87. Tillæg I Krav til grundlæggende viden
88. 1.
89. pt_1 a)
90. pt_2 a)
91. pt_3 a)
92. 2.
93. MODUL 1:1.11.2a)b)1.3a)b)c)
94. MODUL 2:2.12.22.2.12.2.22.2.3a)b)2.2.4a)b)2.3a)b)2.42.5
95. MODUL 3:3.13.23.33.43.53.63.7a)b)3.83.93.10a)b)3.113.123.133.143.153.163.173.18
96. MODUL 4:4.14.1.1a)b)4.1.2a)b)4.1.3a)b)4.24.3a)b)
97. MODUL 5:5.15.25.35.45.5a)b)5.6a)b)5.75.85.95.105.115.125.135.145.15
98. MODUL 6:6.1a)b)6.2a)b)6.36.3.1a)b)6.3.26.3.36.4a)b)6.56.5.16.5.26.5.36.5.46.6a)b)6.76.86.96.106.11
99. MODUL 7A.7.17.27.37.47.57.67.77.87.97.107.117.127.137.147.14.17.14.27.15a)b)7.16a)b)7.177.18a)b)c)d)e)7.19a)b)7.20
100. MODUL 7B.7.17.27.37.47.57.67.77.87.97.107.117.127.137.147.14.17.14.27.15a)b)7.16a)b)7.177.18a)b)c)d)e)7.19a)b)7.20
101. MODUL 8:8.18.28.38.4
102. MODUL 9A.9.19.29.39.49.59.69.79.89.9
103. MODUL 9B.9.19.29.39.49.59.69.79.89.9
104. MODUL 10:10.110.210.310.410.5a)b)10.610.7a)b)
105. MODUL 10:10.110.210.310.410.5a)b)10.610.7a) Udelukkende for A- til B2-certifikater:
106. MODUL 11A.11.111.1.1.11.1.2.11.2a)b)11.311.3.111.3.211.3.311.3.411.3.511.411.4.111.4.211.4.311.4.4.11.511.5.111.5.211.611.7a)b)11.8a)b)11.911.1011.1111.1211.1311.1411.1511.1611.1711.1811.1911.2011.21
107. MODUL 11B.11.111.1.1.11.1.2.11.2a)b)11.311.3.111.3.211.3.311.3.411.3.511.411.511.5.111.5.211.611.7a)b)11.8a)b)11.911.1011.1111.1211.1311.1411.1511.1611.17
108. MODUL 11C.11.111.2a)b)11.311.3.111.3.211.3.311.3.411.3.511.411.511.5.111.5.211.611.711.811.911.1011.1111.1211.1311.1411.1511.16
109. MODUL 12:12.112.212.312.412.5a)b)12.612.6.112.6.212.712.7.112.7.212.812.9a)b)12.1012.1112.1212.1312.1412.1512.1612.1712.1812.19
110. MODUL 13:13.1a)b)c)13.2a)b)13.313.413.513.613.7a)b)13.813.913.1013.1113.11.1.13.11.2.13.11.3.13.11.4.13.12a)b)13.1313.1413.1513.1613.1713.1813.1913.2013.2113.22
111. MODUL 14:14.1a)b)14.214.3
112. MODUL 15:15.115.215.315.415.515.615.715.815.915.1015.1115.1215.1315.1415.1515.1615.1715.1815.1915.2015.2115.22
113. MODUL 16:16.116.216.316.416.4.116.4.216.4.316.516.616.716.816.916.1016.1116.1216.13
114. MODUL 17A.17.117.217.317.417.517.617.7
115. MODUL 17B.17.117.217.317.417.517.617.7
116. Tillæg II Standard for grundlæggende prøver
117. 2.
118. grp_7
119. grp_9
120. grp_11
121. grp_17
122. Tillæg III Luftfartøjstypeuddannelse og prøvestandard Oplæring på arbejdspladsen
123. 1. a)
124. i)
125. ii)
126. iii)
127. iv)
128. v)
129. 2.
130. pt_1 a)
131. pt_2 a)
132. pt_3 a)
133. 3.
134. 3.1. a)
135. e)05.06.07.08.09.10.11.12.20.18.60.62.62A63.63A64.64A65.65A66.67.53.25.51.53.54.55.56.57.27A52.21.21A21B21C22.23.24.25.25A26.27.27A28.28A29.29A30.31.31A32.32A33.34.35.36.36A37.38.41.42.44.45.46.50.70.70A70B71.72.73.75.76.78.79.80.82.83.84.73A74.77.49.70.70A70B71.73.76.79.80.81.82.83.84.73A74.77.60A61.61A61B61C61D61E61F
136. 3.2. a)
137. b)56.7.8.9.1011122018606262A6363A6464A6565A6667532551535455565727A522121A21B21C2223242525A262727A2828A2929A303131A3232A3334353636A37384142444546507070A70B71727373A74757677787980828384497070A70B717373A7476777879808182838460A6161A61B61C61D61E61F
138. 4.
139. 4.1. a)
140. 4.2. a)
141. 5. a)
142. 6. a)
143. Tillæg V Ansøgningsformular — EASA–formular 19 1.2.
144. Tillæg VI Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag II (del-66) — EASA-formular 26 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF, særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med henblik på at opretholde et højt, ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa er det nødvendigt at ændre de eksisterende krav og procedurer i relation til vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, navnlig for at ajourføre krav til træning, eksamination, viden og erfaring med henblik på udstedelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater og tilpasse disse krav til forskellige luftfartøjskategoriers kompleksitet.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3) Foranstaltningerne i denne forordning bygger på udtalelserne fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt agenturet) i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4) Det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelig tid til, at det personale, der kan komme i betragtning til det nye luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat B3, som indføres ved nærværende forordning, samt uddannelsesorganisationer, vedligeholdelsesorganisationer og medlemsstaternes kompetente myndigheder kan tilpasse sig de nye forskriftsmæssige rammer.

(5) Da lette luftfartøjer er mindre komplekse, kan det være hensigtsmæssigt at definere et enkelt og forholdsmæssigt afpasset system til certificering af det personale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsen af disse luftfartøjer. Agenturet bør gives mulighed for at arbejde videre med dette emne, og medlemsstaterne bør gives mulighed for fortsat at benytte de nationale certifikater.

(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 5 tilføjes følgende stykker:

3. Certificeringspersonale, der har fået udstedt et certifikat i overensstemmelse med bilag III (del-66) i en given kategori/underkategori, skal anses for at have de beføjelser, som er beskrevet i dette bilags punkt 66.A.20, litra a), svarende til denne kategori/underkategori. Kravene til grundlæggende viden svarende til disse nye beføjelser skal anses for at være opfyldt med henblik på at forlænge et sådant certifikat til en ny kategori/underkategori.

4. Certificeringspersonale, der har fået udstedt et certifikat, som omfatter luftfartøjer, for hvilke der ikke stilles krav om en individuel typerettighed, må fortsat udøve dennes beføjelser frem til den første fornyelse, hvorefter certifikatet skal konverteres efter proceduren i 66.B.125 i bilag III (del-66) til de rettigheder, som er defineret i punkt 66.A.45 i dette bilag.

5. Konverteringsrapporter og rapporter om godskrivning af prøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, anses for at være i overensstemmelse med denne forordning.

6. Indtil denne forordning specificerer krav til certificeringspersonale: gælder de relevante medlemsstaters krav fortsat, undtagen for vedligeholdelsesorganisationer uden for Den Europæiske Unions område, for hvilke kravene skal godkendes af agenturet.

i) for andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere

ii) for komponenter

2) I artikel 6 tilføjes følgende stykker:

3. Grunduddannelseskurser, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, må påbegyndes indtil ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse. Grundlæggende teoriprøver, der udføres som led i disse kurser, må opfylde de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning.

4. Grundlæggende teoriprøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, og som afholdes af den kompetente myndighed eller en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), uden at være en del af grunduddannelseskurset, må afholdes indtil ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse.

5. Typeuddannelseskurser og typeprøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, skal påbegyndes og afsluttes senest ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse.

3) I artikel 7 foretages følgende ændringer:

i) I stk. 3 indsættes som litra h) og i):

h) for vedligeholdelse af ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2000 kg og derunder, som ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport

i) indtil den 28. september 2012 kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag

ii) indtil den 28. september 2014 kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) i de følgende bestemmelser:

M.A.606(g) og M.A.801(b)2 i bilag I (del-M)

145.A.30(g) og (h) i bilag II (del-145).

i) for vedligeholdelse af ELA1-flyvemaskiner, der ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport, indtil den 28. september 2015

i) kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag

ii) kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) i de følgende bestemmelser:

M.A.606(g) og M.A.801(b)2 i bilag I (del-M)

145.A.30(g) og (h) i bilag II (del-145).

ii) Stk. 7, litra e), udgår.

iii) Følgende indsættes som stk. 8 og 9:

8. Angående fristerne i punkt 66.A.25, 66.A.30 og tillæg III til bilag III (del-66) vedrørende grundlæggende teoriprøver, teoretisk typeuddannelse og eksamination, praktisk uddannelse og bedømmelse, typeprøver og uddannelse på arbejdspladsen, der er afsluttet forud for anvendelsen af denne forordning, skal datoen, hvorfra denne forordning finder anvendelse, regnes som starttidspunkt.

9. Agenturet forelægger Kommissionen en udtalelse med forslag til et enkelt og forholdsmæssigt afpasset system til certificering af det certificeringspersonale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsen af ELA1-flyvemaskiner og andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere.

4) Som artikel 8 indsættes:

Artikel 1

4)

Artikel 8 Agenturets foranstaltninger

1. Agenturet skal udvikle acceptable måder til at udvise overensstemmelse (i det følgende benævnt AMC), som kompetente myndigheder, organisationer og personale kan bruge for at påvise overensstemmelse med bestemmelserne i bilagene til denne forordning.

2. AMC, som agenturet udsteder, må hverken indføre nye krav eller lempe kravene i bilagene til denne forordning.

3. Uden at dette berører artikel 54 og 55 i forordning (EF) nr. 216/2008, gælder det, at når de af agenturet udstedte acceptable måder til at udvise overensstemmelse anvendes, skal de tilhørende krav i bilagene til denne forordning anses for at være opfyldt uden yderligere dokumentation.

Artikel 1

5) Bilag I (del-M), bilag II (del-145), bilag III (del-66) og bilag IV (del-147) ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning finder anvendelse den første dag i den niende måned efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, bortset fra artikel 1, nr. 3), i), der finder anvendelse dagen efter offentliggørelsen. Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med bilag I (del-M), bilag II (del-145), bilag III (del-66) eller bilag IV (del-147) forud for denne forordnings anvendelse, bevarer deres gyldighed, indtil de ændres, inddrages eller tilbagekaldes.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2011. På Kommissionens vegne José Manuel Barroso Formand

ANNEX

BILAG 1.2.3.4.

I bilag I (del-M) til forordning (EF) nr. 2042/2003 udgår punkt M.B.103. I bilag II (del-145) til forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer: Bilag III (del-66) til forordning (EF) nr. 2042/2003 affattes således: I bilag IV (del-147) til forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

BILAG 1.2.

1) Indholdsfortegnelsen affattes således:

2) I 145.A.30 foretages følgende ændringer:

2) i)

I punkt f) erstattes kvalificeret i del-66-kategori B1 af kvalificeret i kategori B1 eller B3 i overensstemmelse med bilag III (del-66).

ii)

Punkt g) affattes således:

g)

Enhver organisation, der vedligeholder luftfartøjer, skal, medmindre andet er angivet i punkt j), i tilfælde af luftfartøjslinjevedligeholdelse have relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2 eller B3, når det er relevant, i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35. Endvidere kan disse organisationer også anvende behørigt opgavetrænet certificeringspersonale, der har de i 66.A.20(a)(1) og 66.A.20(a)(3)(ii) beskrevne rettigheder og er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35 til at udføre planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring. Tilstedeværelsen af dette certificeringspersonale må ikke erstatte behovet for certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2 eller B3 alt efter omstændighederne.

iii)

I punkt h), nr. 1), erstattes udtrykket kvalificeret i kategori B1 og B2 af kvalificeret i kategori B1 eller B2 alt efter omstændighederne.

iv)

Punkt h), nr. 2), affattes således:

2. i tilfælde af grundlæggende vedligeholdelse af luftfartøjer ud over store luftfartøjer have enten

2. i)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i enten kategori B1, B2 eller B3 alt efter omstændighederne i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35 eller

ii)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori C, og assisteres af hjælpepersonale som angivet i 145.A.35(a)(i).

v)

I punkt j) erstattes udtrykket Uanset punkt (g) og (h) med Uanset punkt (g) og (h) i forbindelse med forpligtelsen til at opfylde bilag III (del-66).

3) I 145.A.35 foretages følgende ændringer:

3) i)

Overskriften erstattes af 145.A.35 Certificeringspersonale og hjælpepersonale

ii)

Punkt a) affattes således:

a)

Ud over de relevante krav i 145.A.30 (g) og (h) skal organisationen sikre, at certificeringspersonalet og hjælpepersonalet er i besiddelse af tilstrækkelig forståelse af de relevante luftfartøjer og/eller komponenter, der skal vedligeholdes, og af de tilknyttede organisationsprocedurer. For certificeringspersonalets vedkommende skal dette være fuldført før udstedelsen eller genudstedelsen af certificeringsautorisationen.

i)

Ved hjælpepersonale forstås: personale med et del-66 luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i kategori B1, B2 og/eller B3 med de relevante luftfartøjsrettigheder, der arbejder med grundlæggende vedligeholdelse uden nødvendigvis at have certificeringsrettigheder.

ii)

Ved relevante luftfartøjer og/eller komponenter forstås: de luftfartøjer eller komponenter, der er anført i den pågældende certificeringsautorisation.

iii)

Ved certificeringsautorisation forstås: den autorisation, der er udstedt til certificeringspersonalet af organisationen, og som angiver det forhold, at de må underskrive certifikater om frigivelse til tjeneste inden for de begrænsninger, der er angivet i denne autorisation på vegne af den godkendte organisation.

iii)

Punkt b) affattes således:

b)

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 145.A.30(j) og 66.A.20(a)3(ii), må organisationen kun udstede en certificeringsautorisation til certificeringspersonale, der vedrører de grundlæggende kategorier eller underkategorier og enhver typeklassificering, der fremgår af licensen til luftfartøjsvedligeholdelse som krævet ved bilag III (del-66), forudsat at licensen forbliver gyldig gennem hele godkendelsens gyldighedsperiode, og at certificeringspersonalet forbliver i overensstemmelse med bilag III (del-66).

iv)

Punkt c) affattes således:

c)

Organisationen skal sikre, at alt certificeringspersonale og hjælpepersonale opnår mindst seks måneders faktisk, relevant luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelseserfaring i enhver uafbrudt toårsperiode. Ved opnår faktisk, relevant luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelseserfaring forstås i dette punkt: at personen har arbejdet i et luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelsesmiljø og har udøvet enten certificeringsautorisationens rettigheder og/eller reelt har udført vedligeholdelse på som minimum nogle af de luftfartøjstypesystemer eller luftfartøjsgruppesystemer, der er angivet i den pågældende certificeringsautorisation.

v)

I punkt d), e), j) og m) erstattes kategori B1- og B2-hjælpepersonalet af hjælpepersonalet og kategori B1- og B2-hjælpepersonale af hjælpepersonale.

vi)

Følgende punkter indsættes:

n)

Indehaveren af et kategori A-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må kun udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype efter tilfredsstillende fuldførelse af den for kategori A-luftfartøjer relevante opgavetræning, der skal varetages af en organisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145) eller bilag IV (del-147). Uddannelsen skal omfatte praktisk træning og teoretisk uddannelse, alt efter hvad der er relevant for hver autoriseret opgave. Den tilfredsstillende fuldførelse af træningen skal påvises ved en prøve eller ved arbejdspladsvurdering, der foretages af organisationen.

o)

Indehaveren af et kategori B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må kun udøve de certificeringsrettigheder, der er beskrevet i 66.A.20(a)(3)(ii) i bilag III (del-66) efter tilfredsstillende fuldførelse af i) den for kategori A-luftfartøjer relevante opgavetræning og ii) seks måneders dokumenteret praktisk erfaring, der skal dække alle punkter i den autorisation, der udstedes. Opgavetræningen skal omfatte praktisk træning og teoretisk uddannelse, alt efter hvad der er relevant for hver autoriseret opgave. Den tilfredsstillende fuldførelse af træningen skal påvises ved en prøve eller ved arbejdspladsvurdering. Opgavetræningen og prøven/vurderingen skal udføres af den vedligeholdelsesorganisation, der udsteder certificeringspersonaleautorisationen. Den praktiske erfaring skal også erhverves i en sådan vedligeholdelsesorganisation.

4) I 145.A.70(a)6, erstattes B1- og B2-hjælpepersonale af hjælpepersonale.

5) 145.B.17 udgår.

6) Tillæg IV til del-145 affattes således:

BILAG 1.2.3.4.

1) Indholdsfortegnelsen affattes således:

2) Overskriften på Sektion A affattes således:

2)

SEKTION A TEKNISKE KRAV.

3) 147.A.125 affattes således:

3)

147.A.125 Dokumentation Organisationen skal opbevare al dokumentation om elevtræning, prøver og bedømmelser i en ubegrænset periode.

4) I 147.A.145 foretages følgende ændringer:

4) i)

Litra e) affattes således:

e)

En organisation må ikke godkendes til at afholde prøver, medmindre den er godkendt til at gennemføre den relevante uddannelse.

ii)

Følgende indsættes som litra f):

f)

Uanset litra e) kan en organisation, som er godkendt til at tilbyde uddannelse i grundlæggende viden eller typeuddannelse, også godkendes til at afholde typeprøver i de tilfælde, hvor typeuddannelse ikke er påkrævet.

5) Overskriften på Sektion A, Subpart C, affattes således:

5)

SUBPART C GODKENDT GRUNDUDDANNELSESKURSUS.

6) 147.A.200, litra b), affattes således:

6) b)

Teorielementet skal omfatte emneområdet for en kategori eller underkategori til et vedligeholdelsescertifikat for luftfartøjer som anført i bilag III (del-66).

7) Overskriften på Sektion B affattes således:

7)

SEKTION B PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER.

8) 147.B.15 udgår.

9) 147.B.120, litra a), affattes således:

9) a)

Der skal med højst 24 måneders mellemrum foretages en fuldstændig revision af hver enkelt organisation med henblik på overholdelse af dette bilag (del-147). Dette omfatter overvågning af mindst ét uddannelseskursus og én prøve udført af vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen.

10) Tillæg I affattes således:

11) Appendiks II ændres således:

12) Tillæg III affattes således:

1. Certificeringspersonale, som opfylder alle følgende betingelser, anses for at imødekomme hensigten med 145.A.30(j)(1) og (2):

Tillæg IV Betingelser for anvendelse af personale, som ikke er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) som omhandlet i del-145 A.30(j) 1 og 2

grp_1 a)

Personen skal være i besiddelse af en licens eller en certificeringspersonaleautorisation, der er udstedt i henhold til nationale bestemmelser i fuld overensstemmelse med ICAO's bilag 1.

b)

Personens arbejdsomfang må ikke overstige omfanget af det arbejde, der er defineret i det mest restriktive af henholdsvis det nationale certifikat eller certificeringspersonaleautorisationen.

c)

Vedkommende skal godtgøre at have modtaget uddannelse i menneskelige faktorer og luftfartslovgivning som omhandlet i modul 9 og 10 i tillæg I til bilag III (del-66).

d)

Personen skal kunne dokumentere 5 års vedligeholdelseserfaring med linjevedligeholdelsescertificeringspersonale og 8 år med basevedligeholdelsescertificeringspersonale. De personer, hvis autoriserede opgaver ikke er mere omfangsrige end dem, som del-66-kategori-A-certificeringspersonale udfører, skal dog kun dokumentere 3 års vedligeholdelseserfaring.

e)

Linjevedligeholdelsescertificeringspersonale og basevedligeholdelsescertificeringspersonale skal godtgøre at have modtaget typeuddannelse og bestået en prøve på kategori B1, B2 eller B3-niveau som omhandlet i tillæg III til bilag III (del-66) for hver luftfartøjstype inden for arbejdsomfanget som omhandlet i punkt b). Personer, hvis arbejdsomfang ikke går videre end omfanget for kategori-A-certificeringspersonale, må dog modtage opgavetræning i stedet for den komplette typeuddannelse.

f)

Basevedligeholdelsescertificeringspersonale skal godtgøre at have modtaget typeuddannelse og bestået en prøve på kategori C-niveau som omhandlet i tillæg III til bilag III (del-66) for hver luftfartøjstype inden for arbejdsomfanget som omhandlet i punkt b), bortset fra at uddannelsen og prøven for den første luftfartøjstype skal være på kategori B1, B2 eller B3-niveau i tillæg III.

2. Beskyttede rettigheder

2. a)

Personale, der har rettigheder før ikrafttrædelsen af de relevante krav i bilag III (del-66), kan fortsat udøve disse uden at skulle opfylde punkt 1, punkt c) til f).

b)

Efter denne dato skal certificeringspersonale, som ønsker at udvide omfanget af deres autorisation til at omfatte yderligere rettigheder, opfylde punkt 1.

c)

Uanset underpunkt 2(b) ovenfor kræves der ikke overensstemmelse med punkt 1(c) og 1(d) i tilfælde af yderligere typeuddannelse.

BILAG III

(Del-66)

66.1a)b) Den kompetente myndighed I dette bilag (del-66) forstås ved kompetent myndighed: Agenturet får til opgave at definere:

66.1a)

1. den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, og til hvem en person først indgiver sin ansøgning om udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, eller

2. den myndighed, der er udpeget af en anden medlemsstat, hvis dette er en anden, hvis dette er aftalt med den i punkt 1 nævnte myndighed. I dette tilfælde tilbagekaldes det i punkt 1 omhandlede certifikat, den i punkt 66.B.20 nævnte dokumentation skal overføres, og der skal udstedes et nyt certifikat på grundlag af denne dokumentation.

66.1a)b)

1. listen over luftfartøjstyper og

2. hvilke skrog/motorkombinationer er omfattet af hver luftfartøjstyperettighed.

SEKTION A TEKNISKE KRAV

SUBPART A LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.A.1 Anvendelsesområde I denne sektion defineres luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, og kravene vedrørende dets anvendelse, udstedelse og gyldighedsforlængelse fastsættes.

66.A.3a)b)c) Certifikatkategorier Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater omfatter følgende kategorier: Kategori A og B1 er inddelt i underkategorier i forhold til kombinationer af flyvemaskiner, helikoptere og turbine- og stempelmotorer. Disse underkategorier er: Kategori B3 finder anvendelse på ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2000 kg og derunder.

Kategori A

Kategori B1

Kategori B2

Kategori B3

Kategori C

A1 og B1.1 Flyvemaskiner med turbinemotor

A2 og B1.2 Flyvemaskiner med stempelmotor

A3 og B1.3 Helikoptere med turbinemotor

A4 og B1.4 Helikoptere med stempelmotor

66.A.5 Luftfartøjsgrupper Med henblik på rettigheder på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater klassificeres luftfartøjer i følgende grupper:

66.A.5

1. Gruppe 1: komplekse motordrevne luftfartøjer og flermotorede helikoptere, flyvemaskiner med en maksimal certificeret operationel højde, som overstiger FL290, flyvemaskiner udstyret med fly-by-wire-systemer og andre luftfartøjer, for hvilke en luftfartøjstyperettighed er påkrævet ifølge agenturets definitioner.

2. Gruppe 2: luftfartøjer ud over dem i gruppe 1, som tilhører følgende undergrupper:

undergruppe 2a: enmotorede flyvemaskiner med turbopropmotor

undergruppe 2b: enmotorede helikoptere med turbinemotor

undergruppe 2c: enmotorede helikoptere med stempelmotor

3. Gruppe 3: flyvemaskiner med stempelmotorer ud over dem i gruppe 1.

66.A.10a)b)c)d)e)f)

Ansøgning En ansøgning om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller ændring af et sådant certifikat skal indgives på en EASA-formular 19 (se tillæg V) på en måde, der er fastlagt af den kompetente myndighed. En ansøgning om ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal indgives til den kompetente myndighed for den medlemsstat, der har udstedt luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet. Ud over de dokumenter, der kræves i henhold til 66.A.10(a), 66.A.10(b) og 66.B.105, hvor det er relevant, skal ansøgeren om yderligere grundlæggende kategorier eller underkategorier på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat indgive sit nuværende originale luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til den kompetente myndighed sammen med EASA-formular 19. Såfremt ansøgeren til en ændring af de grundlæggende kategorier er kvalificeret til en sådan ændring i kraft af den i 66.B.100 nævnte procedure i en anden medlemsstat end den, som udstedte certifikatet, skal ansøgningen sendes til den kompetente myndighed, der er nævnt i 66.1. Såfremt ansøgeren til en ændring af de grundlæggende kategorier er kvalificeret til en sådan ændring i kraft af den i 66.B.105 nævnte procedure i en anden medlemsstat end den, som udstedte certifikatet, skal den vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt efter bilag II (del-145), sende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet sammen med EASA-formular 19 til den kompetente myndighed, der er nævnt i 66.1, for at få medlemsstatens stempel og underskrift på ændringen eller genudstedelsen af certifikatet alt efter omstændighederne. Hver ansøgning skal underbygges med dokumentation for opfyldelse af de på ansøgningstidspunktet gældende krav til teoretisk viden, praktisk uddannelse og erfaring.

66.A.15 Berettigelse En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være fyldt mindst 18 år.

66.A.20a)b) Rettigheder Følgende rettigheder finder anvendelse: Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må ikke udøve sine rettigheder, medmindre:

66.A.20a)

1. Et kategori A-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren tilladelse til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring inden for de opgavebegrænsninger, der specifikt er påtegnet den certificeringsautorisation, som er nævnt i 145.A.35 i bilag II (del-145). Certificeringsrettighederne skal være begrænset til det arbejde, som indehaveren af certifikatet personligt har udført i den vedligeholdelsesorganisation, der udstedte certificeringsautorisationen.

2. Et kategori B1-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B1-hjælpepersonale for: Kategori B1 indeholder den relevante A-underkategori.

vedligeholdelse udført på luftfartøjsstruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding.

3. Et kategori B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til: Kategori B2-certifikatet omfatter ikke en A-underkategori.

3. i)

at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B2-hjælpepersonale for:

vedligeholdelse udført på flyelektroniske og elektriske systemer og

elektriske og flyelektroniske opgaver på motorinstallationer og mekaniske systemer, som blot kræver enkle prøver for at vise deres funktionsdygtighed, og

ii)

at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring inden for de opgavebegrænsninger, der specifikt er påtegnet den certificeringsautorisation, som er nævnt i 145.A.35 i bilag II (del-145). Denne certificeringsrettighed er begrænset til arbejde, som certifikatindehaveren personligt har udført i den vedligeholdelsesorganisation, som udstedte certificeringsautorisationen, og til de rettigheder, der allerede er påtegnet B2-certifikatet.

4. Et kategori B3-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B3-hjælpepersonale for:

vedligeholdelse udført på flyvemaskinestruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding.

5. Et kategori C-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter grundlæggende vedligeholdelse på luftfartøjer. Rettighederne gælder for luftfartøjet i sin helhed.

66.A.20a)b)

1. det er i overensstemmelse med de gældende krav i bilag I (del-M) og bilag II (del-145) og

2. indehaveren i den forudgående toårsperiode enten har opnået seks måneders vedligeholdelseserfaring i overensstemmelse med de rettigheder, som luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet giver, eller har opfyldt betingelsen for udstedelse af de pågældende rettigheder og

3. vedkommende har de relevante kompetencer til at certificere vedligeholdelse på det pågældende luftfartøj og

4. vedkommende kan læse, skrive og kommunikere på et forståeligt niveau på det eller de sprog, hvorpå den tekniske dokumentation og de procedurer, der er nødvendige til støtte for udstedelsen af certifikatet om frigivelse til tjeneste, er skrevet.

66.A.25a)b)c)d)

Krav til grundlæggende viden En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat skal ved en prøve påvise at besidde tilstrækkelig viden om de relevante emnemoduler i overensstemmelse med tillæg I til bilag III (del-66). Prøven skal afholdes af enten en uddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller den kompetente myndighed. Uddannelseskurserne eller -prøverne skal bestås inden ti år inden ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat. Skulle dette ikke være tilfældet, kan prøvegodskrivning opnås i overensstemmelse med punkt c). Ansøgeren kan ansøge den kompetente myndighed om fuld eller delvis prøvegodskrivning for så vidt angår kravene til grundlæggende viden for: Der godskrives i overensstemmelse med subpart E i sektion B i dette bilag (del-66). Godskrivninger udløber ti år efter, at den kompetente myndighed gav dem til ansøgeren. Efter udløbsdatoen kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger.

66.A.25a)b)c)

1. grundlæggende teoriprøver, der ikke opfylder det i punkt b) beskrevne krav, og

2. andre tekniske kvalifikationer, som efter den kompetente myndigheds vurdering svarer til videnstandarden i bilag III (del-66).

66.A.30a)b)c)d)e)f)

Grundlæggende krav til erfaring En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have: En ansøger til en udvidelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal opfylde mindstekravet til erfaring i vedligeholdelse af civile luftfartøjer, der er relevant for den yderligere certifikatkategori eller -underkategori, der er ansøgt om, som defineret i tillæg IV til dette bilag (del-66). Erfaringen skal være praktisk og omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter for luftfartøjer. Mindst et år af den krævede erfaring skal være nylig vedligeholdelseserfaring på luftfartøjer i den kategori/underkategori, hvortil der søges om det første luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat. For efterfølgende kategori- og underkategoriudvidelser på et eksisterende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må den krævede yderligere vedligeholdelseserfaring gerne være på mindre end et år, men skal være på mindst tre måneder. Den krævede erfaring skal afhænge af forskellen mellem den nuværende certifikatkategori og -underkategori, og den, der er ansøgt om. Den yderligere erfaring skal være typisk for den nye certifikatkategori/underkategori, der ansøges om. Uanset punkt a) skal luftfartøjsvedligeholdelseserfaring, der er opnået uden for et vedligeholdelsesmiljø for civile luftfartøjer, godkendes, når den pågældende vedligeholdelse svarer til det, som er krævet i dette bilag (del-66), som er fastsat af den kompetente myndighed. Der vil imidlertid blive krævet yderligere erfaring med civil luftfartøjsvedligeholdelse for at sikre en passende forståelse for vedligeholdelsesmiljøet for civile luftfartøjer. Erfaringen skal være opnået inden ti år inden ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat.

66.A.30a)

1. for kategori A, underkategori B1.2 og B1.4 samt kategori B3:

1. i)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, såfremt ansøgeren ikke har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført en faguddannelse inden for et teknisk område, der af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

et års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført et grundlæggende uddannelseskursus, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147)

2. for kategori B2 og underkategori B1.1 og B1.3:

2. i)

fem års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, såfremt ansøgeren ikke har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført en faguddannelse inden for et teknisk område, som af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført et grundlæggende uddannelseskursus, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147)

3. for kategori C vedrørende store luftfartøjer:

3. i)

tre års erfaring med udøvelse af kategori B1.1-, B1.3- eller B2-rettigheder på store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35 eller en kombination af begge, eller

ii)

fem års erfaring med udøvelse af kategori B1.2- eller B1.4-rettigheder på store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35 eller en kombination af begge

4. for kategori C vedrørende andre luftfartøjer end store luftfartøjer: tre års erfaring med udøvelse af kategori B1- eller B2-rettigheder på andre luftfartøjer end store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35(a) eller en kombination af begge

5. for kategori C opnået ved en akademisk eksamen: for en ansøger med en akademisk eksamen inden for en teknisk disciplin fra et universitet eller en anden højere uddannelsesinstitution, der anerkendes af den kompetente myndighed, tre års erhvervserfaring i et vedligeholdelsesmiljø for civile luftfartøjer inden for et repræsentativt udvalg af opgaver, der direkte vedrører vedligeholdelse af luftfartøjer, herunder seks måneders overværelse af grundlæggende vedligeholdelsesopgaver.

66.A.40a)b)c)d)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatets fortsatte gyldighed Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet bliver ugyldigt fem år efter dets seneste udstedelse eller ændring, medmindre indehaveren indgiver sit luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til den kompetente myndighed, der udstedte det, med henblik på at verificere, at certifikatet indeholder de samme oplysninger som dem, der er registreret på den kompetente myndigheds genpart i henhold til 66.B.120. Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal udfylde de relevante dele af EASA-formular 19 (se tillæg V) og indgive det med sit eget eksemplar af certifikatet til den kompetente myndighed, der udstedte det oprindelige luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, medmindre indehaveren arbejder i en vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145), og som i sin redegørelse har en procedure, hvorved denne organisation kan indgive den nødvendige dokumentation på vegne af indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet. Certificeringsrettigheder, der er baseret på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, bliver ugyldige, så snart luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet bliver ugyldigt. Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet er kun gyldigt: i) hvis det er udstedt og/eller ændret af den kompetente myndighed, og ii) når indehaveren har underskrevet dokumentet.

66.A.45a)b)c)d)e)f)g)

Påtegning med luftfartøjsrettigheder Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have sit certifikat påtegnet med de relevante luftfartøjsrettigheder for at være berettiget til at udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype. Luftfartøjstyperettigheder påtegnes på betingelse af tilfredsstillende fuldførelse af en relevant luftfartøjstypeuddannelse for den relevante kategori B1, B2 eller C. Foruden kravet i punkt b) skal ansøgeren på tilfredsstillende vis fuldføre den tilsvarende oplæring på arbejdspladsen som beskrevet i tillæg III til bilag III (del-66) med henblik på påtegning af den første typerettighed i en given kategori/underkategori. Som en undtagelse fra punkt b) og c) gælder det for gruppe 2- og 3-luftfartøjer, at luftfartøjstyperettigheder også kan udstedes efter: I forbindelse med en kategori-C-rettighed for en person, der er kvalificeret ved at have opnået en akademisk eksamen som anført i 66.A.30(a)(5), skal den første relevante luftfartøjstypeprøve være på kategori B1- eller B2-niveau. For gruppe 2-luftfartøjer: For gruppe 3-luftfartøjer: For B3-certifikatet:

For kategori B1, B2 eller C er følgende luftfartøjsrettigheder relevante:

66.A.45a)

pt_1

1. Den relevante luftfartøjstyperettighed for gruppe 1-luftfartøjer.

2. Den relevante luftfartøjstyperettighed, producentundergrupperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 2-luftfartøjer.

3. Den relevante luftfartøjstyperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 3-luftfartøjer.

Den relevante rettighed for kategori B3 er ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2000 kg og derunder.

Ingen rettigheder er påkrævet for kategori A under forudsætning af, at kravene i 145.A.35 i bilag II (Part-145) er overholdt.

en tilfredsstillende fuldførelse af den relevante luftfartøjstypeprøve for kategori B1, B2 eller C, der er beskrevet i tillæg III til dette bilag (del-66), og

påvise praktisk erfaring med luftfartøjstypen for kategori B1 og B2. Den praktiske luftfartøjstypeerfaring skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for denne certifikatkategori.

66.A.45a)b)c)d)e)

1. Påtegningen af producentundergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere forudsætter opfyldelse af kravene til luftfartøjstyperettigheder for mindst to luftfartøjstyper fra samme producent, som sammen er repræsentative for den relevante producentundergruppe.

2. Påtegningen af komplette undergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere forudsætter opfyldelse af kravene til luftfartøjstyperettigheder for mindst tre luftfartøjstyper fra forskellige producenter, som sammen er repræsentative for den relevante undergruppe.

3. Påtegningen af producentundergruppe- og komplette undergrupperettigheder for kategori B2-certifikatindehavere forudsætter påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for den pågældende luftfartøjsundergruppe.

66.A.45a)b)c)d)e)f)

1. forudsætter påtegning af en komplet gruppe 3-rettighed for kategori B1-, B2- og C-certifikatindehavere påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for gruppe 3

2. for kategori B1 gælder det, at medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den tildelte gruppe 3-rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

rykregulerede flyvemaskiner

flyvemaskiner med metalstruktur

flyvemaskiner med sammensat struktur

flyvemaskiner med træstruktur

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof.

66.A.45a)b)c)d)e)f)g)

1. forudsætter påtegningen af rettigheden ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2000 kg og derunder påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien.

2. Medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den i punkt 1 nævnte rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

flyvemaskiner med træstruktur

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof

flyvemaskiner med metalstruktur

flyvemaskiner med sammensat struktur.

66.A.50a)b)c)

Begrænsninger Begrænsninger, som er opført på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, er undtagelser fra certificeringsrettighederne og gælder for luftfartøjet i sin helhed. Begrænsninger, jf. 66.A.45, fjernes, når: Begrænsninger, jf. 66.A.70, fjernes efter en tilfredsstillende fuldførelse af prøver i disse moduler/emner, der er defineret i den gældende konverteringsrapport som nævnt i 66.B.300.

66.A.50a)b)

1. den nødvendige erfaring er påvist, eller

2. efter en tilfredsstillende praktisk bedømmelse udført af den kompetente myndighed.

66.A.55 Kvalifikationsbevis Personale, der udøver certificeringsrettigheder, og hjælpepersonale skal fremvise deres certifikat som bevis for kvalifikationer inden for en frist på 24 timer, hvis en bemyndiget person anmoder herom.

66.A.70a)b)c)d)

Konverteringsbestemmelser Indehaveren af en certificeringspersonalekvalifikation, der er gyldig i en medlemsstat forud for ikrafttrædelsen af bilag III (del-66), skal have udstedt et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat af denne medlemsstats kompetente myndighed uden yderligere prøve med forbehold af de betingelser, der er anført i sektion B, subpart D. En person, der gennemgår en kvalificeringsproces for certificeringspersonale, der er gyldig i en medlemsstat forud for ikrafttrædelsen af bilag III (del-66), kan fortsætte kvalificeringen. Indehaveren af en kvalifikation som certificeringspersonale, der er opnået efter en sådan proces, skal have udstedt et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat af denne medlemsstats kompetente myndighed uden yderligere prøve med forbehold af de betingelser, der er anført i sektion B, subpart D. Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal i givet fald indeholde begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50 for at afspejle forskelle mellem i) omfanget af den certificeringspersonalekvalifikation, der er gyldig i medlemsstaten, før denne forordning træder i kraft, og ii) kravene til grundlæggende viden og standard for grundlæggende prøver, som fastsættes i tillæg I og II til dette bilag (del-66). Uanset bestemmelserne i punkt c) gælder det for luftfartøjer, der ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport, bortset fra store luftfartøjer, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal indeholde begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50 for at sikre, at de certificeringspersonalerettigheder, der er gyldige i medlemsstaten, før denne forordning træder i kraft, og rettighederne i det konverterede del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat forbliver de samme.

SEKTION B PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

SUBPART A GENERELT

66.B.1 Anvendelsesområde Denne sektion fastlægger procedurer og herunder de administrative krav, som skal følges af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen og håndhævelsen af sektion A i dette bilag (del-66).

66.B.10 Den kompetente myndighed

66.B.10 a)

Generelt Medlemsstaten skal udpege en kompetent myndighed, der tildeles ansvaret for at udstede, forlænge, ændre, inddrage eller tilbagekalde luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater. Denne kompetente myndighed skal oprette en passende organisationsstruktur, så der sikres overensstemmelse med dette bilag (del-66).

b)

Ressourcer Den kompetente myndighed skal være behørigt bemandet til at sikre, at kravene i dette bilag (del-66) kan overholdes.

c)

Procedurer Den kompetente myndighed skal udarbejde og indføre dokumenterede procedurer, som nøje beskriver, hvordan der opnås overensstemmelse med dette bilag (del-66). Disse procedurer skal gennemgås og ændres for at sikre fortsat overensstemmelse.

66.B.20a)b)c)d)

Opbevaring af dokumentation Den kompetente myndighed skal oprette et system til opbevaring af dokumentation, som på hensigtsmæssig måde gør det muligt at spore, hvor i processen de enkelte luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater befinder sig med hensyn til udstedelse, opretholdelse, ændring, inddragelse eller tilbagekaldelse. Denne dokumentation skal for hvert certifikat omfatte: Dokumentationen, der er nævnt i punkt b), nr. 1 til 5, skal opbevares i mindst 5 år efter certifikatets udløb. Dokumentationen, der er nævnt i punkt b), nr. 6, 7 og 8, skal opbevares i en ubegrænset periode.

66.B.20a)b)

1. ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller ændring af dette certifikat, herunder al støttedokumentation

2. en kopi af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, herunder eventuelle ændringer

3. kopier af al relevant korrespondance

4. nærmere oplysninger om eventuelle dispensationer og håndhævelsesforanstaltninger

5. enhver rapport fra andre kompetente myndigheder, der vedrører indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet

6. dokumentation fra prøver, der er afholdt af den kompetente myndighed

7. den gældende konverteringsrapport, der er anvendt til konverteringen

8. den gældende godskrivningsrapport, der er anvendt til godskrivningen.

66.B.25a)b) Gensidig udveksling af oplysninger Med henblik på gennemførelsen af denne forordning skal de kompetente myndigheder deltage i gensidig udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 216/2008. I tilfælde af en potentiel sikkerhedstrussel, der omfatter adskillige medlemsstater, skal de berørte kompetente myndigheder bistå hinanden med at udføre de nødvendige tilsynsopgaver, uden at medlemsstaternes kompetence derved forringes.

66.B.30 Dispensationer Alle dispensationer, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 216/2008, skal registreres og opbevares af den kompetente myndighed.

SUBPART B UDSTEDELSE AF ET LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

I denne subpart fastlægges de procedurer, den kompetente myndighed skal følge, når den udsteder, ændrer eller forlænger et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat.

66.B.100a)b)c)d)

Procedure for den kompetente myndigheds udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat Ved modtagelsen af EASA-formular 19 og al støttedokumentation skal den kompetente myndighed kontrollere, at EASA-formular 19 er fuldstændig, og sikre, at den angivne erfaring opfylder kravene i dette bilag (del-66). Den kompetente myndighed skal kontrollere en ansøgers prøvestatus og/eller bekræfte gyldigheden af enhver godskrivning for at sikre, at alle krævede moduler i tillæg I er opfyldt som krævet i dette bilag (del-66). Når den kompetente myndighed har bekræftet ansøgerens identitet og fødselsdato og finder det godtgjort, at ansøgeren opfylder de standarder for viden og erfaring, der kræves i dette bilag (del-66), skal den kompetente myndighed udstede det relevante luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til ansøgeren. En genpart skal opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser. I tilfælde, hvor luftfartøjstyper eller -grupper påtegnes på tidspunktet for udstedelse af det første luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, skal den kompetente myndighed verificere overholdelsen af 66.B.115.

66.B.105a)b)c)

Procedure for udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat via en vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt efter bilag II (del-145) En vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145) og autoriseret til at udføre denne aktivitet af den kompetente myndighed, kan i) udfærdige luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet på vegne af den kompetente myndighed eller ii) fremsætte henstillinger til den kompetente myndighed med hensyn til ansøgningen fra en enkeltperson om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, således at den kompetente myndighed kan udfærdige og udstede et sådant certifikat. De i punkt a) nævnte vedligeholdelsesorganisationer skal sikre overensstemmelse med 66.B.100, punkt a) og b). Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet kan under alle omstændigheder kun udstedes til ansøgeren af den kompetente myndighed.

66.B.110a)b) Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en yderligere grundlæggende kategori eller underkategori Efter afslutningen af de procedurer, som er angivet i 66.B.100 eller 66.B.105, skal den kompetente myndighed påtegne den yderligere grundlæggende kategori eller underkategori på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet ved stempel og underskrift eller genudstede certifikatet. Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende.

66.B.115a)b)c)d)e)f)g)

Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en luftfartøjsrettighed, eller for fjernelse af begrænsninger Ved modtagelse af en tilfredsstillende EASA-formular 19 og enhver støttedokumentation, der påviser overensstemmelse med kravene til den gældende rettighed sammen med det ledsagende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, skal den kompetente myndighed enten: Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende. I tilfælde, hvor den komplette typeuddannelse ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), skal den kompetente myndighed finde det godtgjort, at typeuddannelseskravene er opfyldt, før typerettigheden udstedes. I tilfælde af, at oplæring på arbejdspladsen ikke påkrævet, påtegnes luftfartøjstyperettigheden ud fra et beviset for anerkendelse, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147). I tilfælde af, at luftfartøjstypeuddannelse ikke dækkes af et enkelt kursus, skal den kompetente myndighed før typerettighedspåtegningen finde det godtgjort, at kursernes indhold og længde fuldt ud opfylder alle punkter i certifikatkategorien, og at grænsefladeområderne er blevet dækket. I tilfælde af tillægskurser skal den kompetente myndighed finde det godtgjort, at i) ansøgerens tidligere kvalifikationer, suppleret af ii) enten et kursus, der er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), eller et kursus, som er direkte godkendt af den kompetente myndighed, er acceptabelt med henblik på typerettighedspåtegning. Overholdelse af de praktiske elementer skal påvises i) ved fremlæggelse af detaljerede fortegnelser over praktisk uddannelse eller en logbog fra en vedligeholdelsesorganisation, der er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145), eller ii) med et uddannelsesbevis for det praktiske uddannelseselement, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147). Luftfartøjstypepåtegningen skal bruge de luftfartøjstyperettigheder, agenturet har angivet.

66.B.115a)

1. påtegne ansøgernes luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat med luftfartøjsrettigheden eller

2. genudstede det samme certifikat med luftfartøjsrettigheden eller

3. fjerne de gældende begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50.

66.B.120a)b) Procedure for fornyelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikats gyldighed Den kompetente myndighed skal sammenligne indehaverens luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat med den kompetente myndigheds rapporter og kontrollere det for enhver forestående foranstaltning i form af tilbagekaldelse, inddragelse eller ændring i henhold til 66.B.500. Hvis dokumenterne er identiske, og der ingen foranstaltninger skal træffes i henhold til 66.B.500, skal indehaverens eksemplar fornyes for fem år, og arkivdokumentet påtegnes tilsvarende. Hvis den kompetente myndigheds rapport er forskellig fra certifikatindehaverens luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat:

66.B.120a)b)

1. skal den kompetente myndighed undersøge årsagerne til disse forskelle. Den kompetente myndighed kan vælge ikke at forny luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet

2. skal den kompetente myndighed underrette både certifikatindehaveren og enhver kendt vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i overensstemmelse med subpart F i bilag I (del-M) eller bilag II (del-145), der er berørt heraf, herom

3. træffer den kompetente myndighed i givet fald foranstaltninger i henhold til 66.B.500 for at tilbagekalde, inddrage eller ændre det pågældende certifikat.

66.B.125a)b)c)

Procedure for konvertering af certifikater og herunder grupperettigheder Individuelle luftfartøjstyperettigheder, der allerede er påtegnet det i artikel 5, punkt 4, omhandlede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, forbliver på certifikatet og må ikke konverteres til nye rettigheder, medmindre certifikatindehaveren til fulde opfylder påtegningskravene i 66.A.45 i dette bilag (del-66) for de relevante gruppe-/undergrupperettigheder. Konverteringen foretages i henhold til følgende konverteringstabel: Hvis certifikatet var underlagt begrænsninger efter konverteringsprocessen, jf. 66.A.70, forbliver disse begrænsninger på certifikatet, medmindre de fjernes i overensstemmelse med de betingelser, der er defineret i konverteringsrapporten, jf. 66.B.300.

66.B.125a)b)

1. for kategori B1 eller C:

helikopter med stempelmotor, komplet gruppe: konvertering til komplet undergruppe 2c samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor i gruppe 1

helikopter med stempelmotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende producentundergruppe 2c samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor fra den producent i gruppe 1

helikopter med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til komplet undergruppe 2b samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor i gruppe 1

helikopter med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende producentundergruppe 2b samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor fra den producent i gruppe 1

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til komplet gruppe 3. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til komplet gruppe 3. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til komplet gruppe 3. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til komplet gruppe 3. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til komplet gruppe 3. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til komplet gruppe 3. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til komplet undergruppe 2a samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

enmotoret flyvemaskine med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende producentundergruppe 2a samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner fra den producent, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

flermotoret flyvemaskine med turbinemotorer, komplet gruppe: konvertering til luftfartøjstyperettighederne for de flermotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system

2. for kategori B2:

flyvemaskine: konvertering til komplet undergruppe 2a og komplet gruppe 3 samt luftfartøjstyperettigheder for de flyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

helikopter: konvertering til komplet undergruppe 2b og 2c samt luftfartøjstyperettigheder for de helikoptere, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

3. for kategori C:

flyvemaskine: konvertering til komplet undergruppe 2a og komplet gruppe 3 samt luftfartøjstyperettigheder for de flyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

helikopter: konvertering til komplet undergruppe 2b og 2c samt luftfartøjstyperettigheder for de helikoptere, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1.

66.B.130 Procedure for direkte godkendelse af luftfartøjstypeuddannelse Den kompetente myndighed må godkende luftfartøjstypeuddannelse, som ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), i medfør af punkt 1 i tillæg III til dette bilag (del-66). Den kompetente myndighed skal i så fald have en procedure for at sikre, at luftfartøjstypeuddannelsen er i overensstemmelse med tillæg III til dette bilag (del-66).

SUBPART C PRØVER

I denne subpart fastlægges procedurer, der skal følges i forbindelse med prøver, som afholdes af den kompetente myndighed.

66.B.200a)b)c)d)e)f)g)h)i)

Prøver afholdt af den kompetente myndighed Alle prøvens spørgsmål skal opbevares sikkert forud for prøven for at sikre, at kandidaterne ikke er bekendt med, hvilke spørgsmål der vil udgøre grundlaget for prøven. Den kompetente myndighed skal udpege: Grundlæggende prøver skal følge den standard, der er anført i tillæg I og II til dette bilag (del-66). Typeuddannelsesprøver og typeprøver skal følge den standard, som er angivet i tillæg III til dette bilag (del-66). Der skal udarbejdes nye spørgsmål mindst hver sjette måned, og allerede brugte spørgsmål skal kasseres eller tages ud af brug. En fortegnelse over anvendte spørgsmål skal opbevares som reference. Alle prøvens papirer skal udleveres til kandidaten ved prøvens start og skal returneres til eksaminatoren når den tid, prøven er afsat til at vare, er gået. Prøvepapirerne må ikke fjernes fra prøverummet under prøven. Bortset fra de specifikke dokumenter, der er nødvendige til typeprøver, er det kun prøvepapirerne, der må være tilgængelige for kandidaten under prøven. Prøvekandidaterne skal sidde adskilt, så de ikke kan læse hinandens prøvepapirer. De må ikke tale med andre end eksaminatoren. Kandidater, der tages i at snyde, skal udelukkes fra at tage enhver yderligere prøve inden for 12 måneder at regne fra den dato, de blev taget i at snyde.

66.B.200a)b)

1. personer, som kontrollerer de spørgsmål, der benyttes ved hver prøve

2. eksaminatorer, der skal være til stede under alle prøver for at sikre prøvens integritet.

SUBPART D KONVERTERING AF CERTIFICERINGSPERSONALES KVALIFIKATIONER

I denne subpart fastlægges procedurer med henblik på konvertering af certificeringspersonales kvalifikationer som omhandlet i 66.A.70 til luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater.

66.B.300a)b)c)d)

Generelt Den kompetente myndighed må alene konvertere kvalifikationer, der i) er opnået i den medlemsstat, hvor myndigheden har kompetence, medmindre andet fremgår af bilaterale aftaler, og ii) er gyldige, før de gældende krav i dette bilag (del-66) træder i kraft. Den kompetente myndighed må kun foretage konverteringen i overensstemmelse med en konverteringsrapport, som er opstillet i medfør af 66.B.305 eller 66.B.310 alt efter omstændighederne. Konverteringsrapporter skal enten: i) udarbejdes af den kompetente myndighed eller ii) godkendes af den kompetente myndighed for at sikre overensstemmelsen med dette bilag (del-66). Konverteringsrapporter og eventuelle ændringer heraf skal opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser i overensstemmelse med 66.B.20.

66.B.305a)b) Konverteringsrapport for nationale kvalifikationer Konverteringsrapporter for nationalt certificeringspersonales kvalifikationer skal beskrive omfanget af de enkelte kvalifikationstyper, herunder i givet fald det tilhørende nationale certifikat samt de tilhørende rettigheder, og de skal indeholde en genpart af de relevante nationale bestemmelser, hvori de defineres. Det skal fremgå af konverteringsrapporten for hver type af kvalifikation, der er nævnt i punkt a):

66.B.305a)b)

1. til hvilket luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat den vil blive konverteret, og

2. hvilke begrænsninger der skal tilføjes i overensstemmelse med 66.A.70(c) eller (d), alt efter omstændighederne, og

3. betingelserne for at fjerne begrænsningerne med angivelse af, for hvilke moduler/emner der er behov for en prøve for at fjerne begrænsningerne og opnå et komplet luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller tilføje en yderligere (under-)kategori. Dette skal omfatte de moduler, som defineres i tillæg III til dette bilag (del-66), og som ikke er omfattet af den nationale kvalifikation.

66.B.310a)b) Konverteringsrapport for godkendte vedligeholdelsesorganisationsautorisationer For hver enkelt berørt godkendt vedligeholdelsesorganisation skal rapporten beskrive omfanget af hver autorisationstype, der udstedes af vedligeholdelsesorganisationen, og indeholde en genpart af den relevante godkendte vedligeholdelsesorganisations procedurer med henblik på kvalifikationen og autorisationen af certificeringspersonale, som konverteringsprocessen bygger på. Det skal fremgå af konverteringsrapporten for hver type af autorisation, der er nævnt i punkt a):

66.B.310a)b)

1. til hvilket luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat den vil blive konverteret, og

2. hvilke begrænsninger der skal tilføjes i overensstemmelse med 66.A.70(c) eller (d), alt efter omstændighederne, og

3. betingelserne for at fjerne begrænsningerne med angivelse af, for hvilke moduler/emner der er behov for en prøve for at fjerne begrænsningerne og opnå et komplet luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller tilføje en yderligere (under-)kategori. Dette skal omfatte de moduler, som defineres i tillæg III til dette bilag (del-66), og som ikke er omfattet af den nationale kvalifikation.

SUBPART E GODSKRIVNING AF PRØVER

I denne subpart fastlægges procedurer for godskrivning af prøver som omhandlet i 66.A.25(c).

66.B.400a)b)c)

Generelt Den kompetente myndighed må kun foretage godskrivning på baggrund af en godskrivningsrapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med 66.B.405. Godskrivningsrapporten skal enten: i) udarbejdes af den kompetente myndighed eller ii) godkendes af den kompetente myndighed for at sikre overensstemmelsen med dette bilag (del-66). Godskrivningsrapporter og eventuelle ændringer heraf skal dateres og opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser i overensstemmelse med 66.B.20.

66.B.405a)b)c)d)

Prøvegodskrivningsrapport Godskrivningsrapporten skal indeholde en sammenligning mellem: Denne sammenligning skal angive, om overensstemmelsen er godtgjort, og indeholde begrundelser for hver angivelse. Godskrivning af andre prøver end prøver vedrørende den grundlæggende viden, der afholdes i vedligeholdelsesuddannelsesorganisationer, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), kan kun tildeles af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken kvalifikationen er opnået, medmindre andet fremgår af bilaterale aftaler. Godskrivning kan ikke foretages, medmindre der for hvert modul og undermodul foreligger en overensstemmelseserklæring med angivelse af, hvor i den tekniske kvalifikation den tilsvarende standard kan findes. Den kompetente myndighed skal regelmæssigt kontrollere, om i) den nationale kvalifikationsstandard eller ii) tillæg I til dette bilag (del-66) er ændret, og vurdere, om der som følge deraf er behov for at ændre rapporten. Sådanne ændringer skal dokumenteres, dateres og registreres.

66.B.405a) i)

moduler, undermoduler, emner og videnniveauer, der er indeholdt i tillæg I til dette bilag (del-66), alt efter omstændighederne og

ii)

pensum for de pågældende tekniske kvalifikationer, som er relevante for den særlige kategori, der ansøges om.

66.B.410a)b)c)

Prøvegodskrivningens gyldighed Den kompetente myndighed skal skriftligt underrette ansøgeren om eventuelle godskrivninger med henvisning til den anvendte godskrivningsrapport. Godskrivninger udløber ti år efter, at de er givet. Efter at godskrivningerne er udløbet, kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger. Den kompetente myndighed skal forlænge godskrivningernes gyldighed i en ekstra tiårsperiode uden yderligere efterprøvning, hvis de i tillæg I til dette bilag (del-66) definerede krav til grundlæggende viden ikke er ændret.

SUBPART F LØBENDE KONTROL

I denne subpart beskrives procedurerne for den løbende kontrol med luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet og navnlig tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

66.B.500 Tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater Den kompetente myndighed skal inddrage, begrænse eller tilbagekalde et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, hvis den har påvist et sikkerhedsproblem, eller hvis den har tydelige beviser for, at personen har udført eller har været involveret i en eller flere af følgende aktiviteter:

66.B.500

1. opnåelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat og/eller certificeringsrettigheder ved hjælp af forfalskning af dokumentation

2. undladelse af at gennemføre den krævede vedligeholdelse kombineret med undladelse af at rapportere dette til den organisation eller person, der krævede vedligeholdelsen

3. undladelse af at gennemføre vedligeholdelse, der ifølge egen inspektion var krævet, kombineret med undladelse af at rapportere dette til den organisation eller person, som vedligeholdelsen skulle udføres for

4. mangelfuld vedligeholdelse

5. forfalskning af vedligeholdelsesrapporten

6. udstedelse af et certifikat om frigivelse til tjeneste vel vidende, at den vedligeholdelse, der er specificeret på certifikatet, ikke er blevet udført, eller uden at verificere, at den pågældende vedligeholdelse er blevet udført

7. udførelse af vedligeholdelse eller udstedelse af certifikater om frigivelse til tjeneste under påvirkning af alkohol eller narkotika

8. udstedelse af et certifikat om frigivelse til tjeneste, selv om der ikke er overensstemmelse med bilag I (del-M), bilag II (del-145) eller bilag III (del-66).

Tillæg I Krav til grundlæggende viden

1. Videnniveauer — luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, kategori A, B1, B2, B3 og C Grundlæggende viden for kategori A, B1, B2 og B3 er angivet ved hjælp af videnniveauer (1, 2 eller 3) for hvert enkelt af de pågældende områder. Ansøgere til kategori C skal overholde videnniveauet for enten kategori B1 eller B2. Indikatorerne for videnniveauerne er defineret på 3 niveauer som følger:

NIVEAU 1: Fortrolighed med emnets grundlæggende dele Målsætninger:

1.

pt_1 a)

Ansøgeren bør være fortrolig med emnets grundlæggende dele.

b)

Ansøgeren bør kunne give en simpel beskrivelse af hele emnet ved anvendelse af almindelig sprogbrug og eksempler.

c)

Ansøgeren bør være i stand til at anvende typiske termer.

NIVEAU 2: Generel viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter og evne til at anvende denne viden Målsætninger:

pt_2 a)

Ansøgeren bør kunne forstå emnets teoretiske grundlag.

b)

Ansøgeren bør kunne give en generel beskrivelse af hele emnet med typiske eksempler, hvor det er relevant.

c)

Ansøgeren bør kunne anvende matematiske formler sammen med fysiske love, der beskriver emnet.

d)

Ansøgeren bør kunne læse og forstå skitser, tegninger og oversigter, der beskriver emnet.

e)

Ansøgeren bør kunne anvende sin viden i praksis ved anvendelse af detaljerede procedurer.

NIVEAU 3: Detaljeret viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter og evne til at kombinere og anvende de forskellige videnelementer på en logisk og kompleks måde Målsætninger:

pt_3 a)

Ansøgeren bør kende teorierne om emnet og samspillet med andre emner.

b)

Ansøgeren bør kunne give en detaljeret beskrivelse af emnet ved anvendelse af grundlæggende teori og specifikke eksempler.

c)

Ansøgeren bør kunne forstå og anvende de matematiske formler, der vedrører emnet.

d)

Ansøgeren bør kunne læse, forstå og udarbejde skitser, enkle tegninger og oversigter, der beskriver emnet.

e)

Ansøgeren bør kunne anvende sin viden i praksis efter fabrikantens instruktioner.

f)

Ansøgeren bør kunne fortolke resultater fra forskellige kilder og målinger og udføre afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevant.

2. Moduler Kvalifikationerne for grundlæggende emner for hver enkelt kategori eller underkategori til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være i overensstemmelse med følgende skema, hvor relevante emner er markeret med et X: Emne-moduler A- eller B1-flyvemaskine med: A- eller B1-helikopter med: B2 B3 Turbinemotor(er) Stempelmotor(er) Turbinemotor(er) Stempelmotor(er) Flyelektronik Ikke trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2000 kg og derunder 1 X X X X X X 2 X X X X X X 3 X X X X X X 4 X X X X X X 5 X X X X X X 6 X X X X X X 7A X X X X X 7B X 8 X X X X X X 9A X X X X X 9B X 10 X X X X X X 11A X 11B X 11C X 12 X X 13 X 14 X 15 X X 16 X X X 17A X X 17B X

2.

MODUL 1:1.11.2a)b)1.3a)b)c)

MATEMATIK NIVEAU A B1 B2 B3 Aritmetik 1 2 2 2 Aritmetiske termer og symboler, metoder til multiplikation, division, brøk- og decimalregning, regning med faktorer og multipla, vægt, mål og omregningsfaktorer, forholdstal og proportioner, gennemsnit og procentregning, areal og volumen, kvadrater, tredjepotenser, kvadrat- og kubikrødder Algebra Evaluering af simple algebraiske udtryk, addition, subtraktion, multiplikation og division, anvendelse af parenteser, simple algebraiske brøker 1 2 2 2 Lineære ligninger og løsninger af disse Eksponent og potens, negative og brøkeksponenter Binære og andre talsystemer, hvor det er relevant Ligninger med flere ubekendte og andengradsligninger med en ubekendt Logaritmer — 1 1 1 Geometri Simple geometriske konstruktioner — 1 1 1 Grafisk fremstilling. Arten og anvendelsen af grafer. Grafer over ligninger/funktioner 2 2 2 2 Simpel trigonometri, trigonometriske sammenhænge, anvendelse af tabeller samt rektangulære og polære koordinater — 2 2 2

MODUL 2:2.12.22.2.12.2.22.2.3a)b)2.2.4a)b)2.3a)b)2.42.5

FYSIK NIVEAU A B1 B2 B3 Stof 1 1 1 1 Stoffers beskaffenhed: de kemiske grundstoffer, atomers opbygning, molekyler Kemiske forbindelser Tilstande: faste, flydende og gasformige Ændringer mellem tilstande Mekanik Statik 1 2 1 1 Kraft, momenter og kraftpar, afbildning af vektorer Tyngdepunkt Dele af teorierne om materialespænding, belastning og elasticitet: trækspænding, komprimering, forskydningskraft og vridning Egenskaber for faste, flydende og gasformige stoffer Tryk og opdrift i væsker (barometre) Bevægelseslære (kinetik) 1 2 1 1 Lineær bevægelse: jævn bevægelse i en lige linje, bevægelse under konstant acceleration (bevægelse under tyngdekraft) Roterende bevægelse: jævn cirkulær bevægelse (centrifugal-/centripetalkræfter) Periodisk bevægelse: pendulerende bevægelse Simpel vibrationsteori, harmoniske svingninger og medsvingninger Hastighedsforhold, vægtstangsforhold og effektivitet Dynamik Masse Kraft, inerti, arbejde, energi (potentiel, kinetisk og samlet energi), varme, effektivitet 1 2 1 1 Bevægelsesmasse, bevarelse af bevægelsesmasse Impuls Gyroskopiske principper Friktion: egenskaber og effekt, friktionskoefficienten (rullemodstand) 1 2 2 1 Fluiddynamik Massefylde og densitet 2 2 2 2 Viskositet, væskemodstand, virkning af strømlinethed Virkning af væskers sammentrykkelighed Statisk, dynamisk og samlet tryk: Bernoullis teorem, venturi 1 2 1 1 Termodynamik Temperatur: termometre og temperaturskalaer: Celsius, Fahrenheit og Kelvin. Varmedefinition 2 2 2 2 Varmekapacitet, varmefylde Varmeoverførsel: konvektion, stråling og ledning Rumudvidelseskoefficient Termodynamikkens første og anden lov Gas: Gassens tilstandsligning, varmefylde ved konstant volumen og konstant tryk, kraft af gas, der udvider sig Isotermisk, adiabatisk udvidelse og kompression, motortakter, konstant volumen og konstant tryk, køleanlæg og varmepumper Latent smelte- og fordampningsvarme, termisk energi, forbrændingsvarme — 2 2 1 Optik (lys) — 2 2 — Lysets beskaffenhed, lysets hastighed Lov om refleksion og brydning: refleksioner i plane overflader, refleksioner i sfæriske spejle, brydning, linser Fiberoptik (lysledere) Bølgebevægelse og lyd — 2 2 — Bølgebevægelse: mekaniske bølger, sinusbølgebevægelser, interferensfænomener, standbølger Lyd: lydens hastighed, frembringelse af lyd, intensitet, pitch og kvalitet, Doppler-effekt

MODUL 3:3.13.23.33.43.53.63.7a)b)3.83.93.10a)b)3.113.123.133.143.153.163.173.18

GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ELEKTRICITET NIVEAU A B1 B2 B3 Elektronteori 1 1 1 1 Struktur og fordeling af elektriske ladninger i: atomer, molekyler, ioner, forbindelser Molekylestruktur for ledere, halvledere og isolatorer Statisk elektricitet og ledere 1 2 2 1 Statisk elektricitet og fordeling af elektrostatiske ladninger Elektrostatiske love om tiltrækning og frastødning Ladningsenheder, Coulombs lov Ledning af elektricitet i faste stoffer, væsker, gasser og i vakuum Electricitetsterminologi 1 2 2 1 Følgende termer, deres enheder og faktorer, der kan påvirke dem: potentialforskel, elektromotorisk kraft, spænding, strøm, modstand, ledeevne, ladning, konventionel strøm, elektronstrøm Elproduktion 1 1 1 1 Produktion af elektricitet efter følgende metoder: lys, varme, friktion, tryk, kemisk reaktion, magnetisme og bevægelse Jævnstrømskilder til elektricitet 1 2 2 2 Konstruktion og grundlæggende kemisk reaktion af: primærelementer, sekundærelementer, blysyreelementer, nikkel/cadmiumelementer, andre alkalielementer Serie- og parallelforbundne elementer Indre modstand og virkning heraf på et batteri Termoelementers konstruktion, materialer og funktion Fotocellers funktion Jævnstrømskredsløb (DC) — 2 2 1 Ohms lov, Kirchoffs love om strøm og spændingsbevarelse Beregninger ved hjælp af ovennævnte love for at finde modstand, spænding og strøm Betydningen af en forsynings interne modstand Modstand/modstandsenhed Modstand og faktorer, der kan påvirke den Specifik modstand Farvekoder for modstande samt deres værdier, tolerancer, foretrukne værdier og wattnormering Serie- og parallelforbundne modstande Beregning af samlet modstand ved serie- eller parallelforbindelse eller kombinationer af disse Potentiometres og modstandes funktion og anvendelse Wheatstonebroens funktion — 2 2 1 Ledningsevne ved positive og negative temperaturkoefficienter Faste modstande, stabilitet, tolerancer og begrænsninger, konstruktionsmetoder Variable modstande, termistorer, spændingsafhængige modstande Konstruktion af potentiometere og modstande Konstruktion af en Wheatstonebro — 1 1 — Kraft — 2 2 1 Kraft, arbejde og energi (kinetisk og potentiel) Effektspredning i en modstand Effektformel Beregninger af kraft, arbejde og energi Elektrisk kapacitet/kondensator — 2 2 1 Kondensatorens anvendelse og funktion Faktorer, der kan påvirke pladers elektriske kapacitetsområde, afstanden mellem dem, antallet af plader, dielektrikum, dielektricitetskonstant, driftsspænding, nominel spænding Kondensatortyper, konstruktion og funktion Farvekoder for kondensatorer Beregninger af elektrisk kapacitet og spænding i serielle og parallelle kredsløb Eksponentiel ladning og afladning af en kondensator, tidskonstanter Afprøvning af kondensatorer Magnetisme Magnetismeteori Magnetens egenskaber En magnets opførsel i jordens magnetfelt Magnetisering og afmagnetisering Magnetisk afskærmning Forskellige typer af magnetisk materiale Elektromagnetens konstruktion og funktionsprincipper Gribereglen til at bestemme: magnetfelt om den strømførende leder — 2 2 1 Magnetomotiv kraft, feltstyrke, magnetisk fluxtæthed, permeabilitet, hysteresekredsløb, remanens, koercivkraft reluktans, mætningspunkt og foucaultstrøm Forholdsregler for pleje og opbevaring af magneter — 2 2 1 Induktans/induktionsspole — 2 2 1 Faradays lov Spændingsinduktion i en leder, der bevæges i et magnetfelt Induktionsprincipper Virkningen af følgende på mængden af den inducerede spænding: magnetfeltets styrke, ændringshastighed, antal vindinger for lederen Gensidig induktion Effekten af ændringshastigheden for primærstrømmen og gensidig induktion på den inducerede spænding Faktorer, der påvirker den gensidige induktans: Antal vindinger i spolen, spolens fysiske størrelse og porøsitet, placering af spoler i forhold til hinanden Lenzs lov og regler for bestemmelse af polaritet Modelektromotorisk kraft, selvinduktion Mætningspunkt Principielle anvendelser for induktorer Jævnstrømsmotor- og generatorteori — 2 2 1 Generel motor- og generatorteori Konstruktion og formål med de enkelte dele i en jævnstrømsgenerator Jævnstrømsgeneratorers funktion og faktorer, der påvirker output og strømretning Jævnstrømsmotorers funktion samt faktorer, der påvirker deres udgangseffekt, drejningsmoment, hastighed og rotationsretning Seriemotorer, shuntmotorer og kompoundmotorer Startgeneratorens konstruktion Vekselstrømsteori (AC) Sinusbølge: 1 2 2 1 Sinusbølge: fase, periode, frekvens, cyklus Øjeblikkelig værdi, gennemsnitlig værdi, effektivværdi, spidsværdi, peak to peak-strømværdier og beregninger af disse værdier i forhold til spænding, strøm og effekt Trekants- og firkantssignaler Enkelt-/trefaseprincipper Resistive (R), kapacitive (C) og induktive (L) kredsløb — 2 2 1 Faseforhold mellem spænding og strøm i L-, C- og R-kredsløb, parallelle, serie og serieparallelle Effektforbrug i L-, C- og R-kredsløb Beregning af impedans, fasevinkel, effektfaktor og strøm Beregning af sand, tilsyneladende og reaktiv effekt Transformere — 2 2 1 Transformerens konstruktionsprincipper og funktion Transformertab og hvordan dette overvindes Transformerens funktion ved belastning og i tomgang Strømoverførsel, effektivitet, markering af polaritet Beregning af spænding og strøm for linje og fase Beregning af effekt i et 3-fasesystem Primær- og sekundærstrøm, spænding, omsætningsforhold, effekt, effektivitet Automatiske transformere Filtre — 1 1 — Funktion, anvendelse og brug af følgende filtre: lavpas, højpas, båndpas, båndstop Vekselstrømsgeneratorer — 2 2 1 Drejning af kredsløb i et magnetfelt og den resulterende kurveform Funktion og konstruktion af vekselstrømsgeneratorer af typen roterende anker eller drejefelt Generatorer med en, to eller tre faser Fordele ved og anvendelsesmuligheder for trefasede stjerne- og deltakoblinger Generatorer med permanent magnet Vekselstrømsmotorer (AC) — 2 2 1 Konstruktion, funktionsprincipper og specifikationer for: Synkrone og asynkrone vekselstrømsmotorer, både enkelt- og flerfasede Metoder til regulering af hastighed og rotationsretning Metoder til fremstilling af et drejefelt: kondensator, induktor, skygge- eller spaltepol

MODUL 4:4.14.1.1a)b)4.1.2a)b)4.1.3a)b)4.24.3a)b)

GRUNDLÆGGENDE ELEKTRONIK NIVEAU A B1 B2 B3 Halvledere Dioder Diodesymboler: Specifikationer og egenskaber for dioder Serie- og parallelforbundne dioder Vigtigste specifikationer og brug af siliciumstyrede ensrettere (tyristorer), lysdioder, fotoledende dioder, varistorer, ensretterdioder Funktionstest af dioder — 2 2 1 Materialer, elektronkonfiguration, elektriske egenskaber Materialer af P- og N-type: urenheders effekt på ledeevnen, majoritets- og minoritetsegenskaber PN-overgang i en halvleder, udvikling af elektrisk spænding over en PN-overgang ved forhold uden forspænding, med forspænding i lederetningen og med forspænding mod lederetningen Diodeparametre: spidsspærrespænding, maksimal gennemgangsstrøm, temperatur, frekvens, afledningsstrøm, effektafledning Dioders anvendelse og funktion i følgende kredsløb: begrænsere, klamper, ensrettere af hele og halve bølger, broensrettere, spændingsfordoblere og tredoblere Funktioner og egenskaber i detaljer for følgende enheder: siliciumstyret ensretter (tyristorer), lysdiode, Schottky-diode, fotoledende diode, varaktordiode, varistor, ensretterdiode, Zener-diode. — — 2 — Transistorer Transistorsymboler Komponentbeskrivelse og retning Specifikationer og egenskaber for transistorer — 1 2 1 PNP- og NPN-transistorers konstruktion og funktion Base-, kollektor- og emitterkonfigurationer Test af transistorer Grundlæggende forståelse af andre transistortyper og deres anvendelse Anvendelse af transistorer: forstærkerklasser (A, B, C) Simple kredsløb, herunder: forspænding, afkobling, tilbagekobling og stabilisering Principper for flertrinskredsløb: kaskader, modtakt, oscillatorer, multivibratorer, flip-flop-kredsløb — — 2 — Integrerede kredsløb Beskrivelse og funktion af logiske kredsløb og lineære kredsløb/funktionsforstærkere — 1 — 1 Beskrivelse og funktion af logiske og lineære kredsløb Introduktion til anvendelse og funktion af en operationsforstærker, der er brugt som: integrator, differentiator, spændingsfølger, komparator Funktion og metoder for tilslutning af forstærkertrin: resistivt kapacitivt, induktivt (transformer), induktivt resistivt (IR), direkte Fordele og ulemper ved positiv og negativ tilbagekobling — — 2 — Printplader — 1 2 — Beskrivelse og brug af printplader Servomekanismer Forståelse af følgende termer: Åbne og lukkede kredsløbssystemer, tilbagekobling, opfølgning, analoge transducere Funktionsprincipper og anvendelse af følgende synkrosystemkomponenter/funktioner: resolvere, differentiale-, styrings- og drejningstransformere, induktans- og elektriske kapacitetssendere — 1 — — Forståelse af følgende termer: Åbne og lukkede kredsløb, opfølgning, forstærkningsmekanisme, analog, transducer, nul, dæmpning, tilbagekobling, dødzone Konstruktion, funktion og anvendelse af følgende synkrosystemkomponenter: resolvere, differentiale-, styrings-, drejnings-, E- og I-transformere, induktans og kapacitetstransmittere samt synkrogivere Fejl i forstærkningsmekanisme, ompolarisering af faseforskydning, pendling — — 2 —

MODUL 5:5.15.25.35.45.5a)b)5.6a)b)5.75.85.95.105.115.125.135.145.15

DIGITALE TEKNIKKER/ELEKTRONISKE INSTRUMENTSSYSTEMER NIVEAU A B1-1 B1-3 B1-2 B1-4 B2 B3 Electroniske instrumentsystemer 1 2 2 3 1 Typisk systemarrangement og indretning af de elektroniske instrumentsystemer i cockpit Talsystemer — 1 — 2 — Talsystemer: binære, oktale og hexadecimale Demonstration af konvertering mellem det decimale talsystem og de binære, oktale og hexadecimale systemer og omvendt Datakonvertering — 1 — 2 — Analoge data, digitale data Funktion og anvendelse af konvertere fra analog til digital og fra digital til analog, input og output, forskellige begrænsninger Databusser — 2 — 2 — Funktion af databusser i luftfartøjssystemer, herunder kendskab til ARINC og andre specifikationer Luftfartøjsnetværk/-ethernet Logiske kredsløb Identifikation af almindelige logikkomponentsymboler, tabeller og tilsvarende kredsløb Applikationer anvendt i luftfartøjssystemer, skematiske diagrammer — 2 — 2 1 Fortolkning af logikskemaer — — — 2 — Grundlæggende computerstruktur Computerterminologi (herunder bit, byte, software, hardware, CPU, IC (integreret kredsløb) og forskellige hukommelsesenheder som f.eks. RAM, ROM, PROM) Computerteknologi (hvor den er anvendt i luftfartøjssystemer) 1 2 — — — Computerrelateret terminologi Funktion og indretning af samt interface mellem de vigtigste komponenter i mikrocomputere, herunder deres tilknyttede bussystemer Information i enkelt- og fleradresseordreord Termer vedrørende hukommelse Funktion af typiske hukommelsesenheder Funktioner, fordele og ulemper ved de forskellige datalagringssystemer — — — 2 — Mikroprocessorer — — — 2 — Funktioner, der kan udføres, og mikroprocessorens generelle funktioner Grundlæggende funktioner for hver af følgende elementer i en mikroprocessor: styringsenhed og processor, klokke, register, regneenhed (ALU) Integrerede kredsløb — — — 2 — Funktion og anvendelse af kodere og dekodere Indkodertypers funktion Brug af integration i mellem, stor og meget stor målestok Multipleksning — — — 2 — Funktion, anvendelse og identifikation af multipleksere og demultipleksere i logikskemaer Fiberoptik — 1 1 2 — Fordele og ulemper ved fiberoptisk datatransmission i forhold til spredning via elektriske ledninger Fiberoptisk databus Termer relateret til fiberoptik Termineringer Koblingsled, kontrolterminaler, fjernterminaler Anvendelse af fiberoptik i luftfartøjssystemer Elektroniske skærme — 2 1 2 1 Funktionsprincipper for almindeligt anvendte skærmtyper i moderne luftfartøjer, herunder billedrør, LED- og LCD-skærme Enheder, der er følsomme over for elektrostatisk påvirkning 1 2 2 2 1 Særlig håndtering af komponenter, der er følsomme over for elektrostatiske udladninger Forståelse af risici og mulige skadevirkninger, antistatisk beskyttelse af komponenter og personel Kontrol med softwarestyring — 2 1 2 1 Forståelse af restriktioner, luftdygtighedskrav og mulige katastrofale følger af ikke-godkendte ændringer af softwareprogrammer Elektromagnetiske omgivelser — 2 2 2 1 Følgende fænomeners indflydelse på vedligeholdelsespraksis for elektroniske systemer: Typiske elektroniske/digitale luftfartøjssystemer — 2 2 2 1 Oversigt over typiske elektroniske/digitale luftfartøjssystemer og tilknyttede BITE (Indbygget testudstyr) som f.eks.:

EMC — Elektromagnetisk kompatibilitet (Electromagnetic Compatibility)

EMI — Elektromagnetisk interferens

HIRF — Kraftigt strålingsfelt (High Intensity Radiated Field)

Lyn/lynafledning

a)

Udelukkende for B1 og B2: ACARS — ARINC kommunikations-, adresserings- og indberetningssystem (ARINC Communication and Addressing and Reporting System) EICAS — Motorindikator og system til personalealarmering (Engine Indication and Crew Alerting System) FBW — Elektronisk flyvestyring (Fly by Wire) FMS — Flyvestyringssystem (Flight Management System) IRS — Inertireferencesystem (Inertial Reference System)

b)

For B1, B2 og B3: ECAM — Elektronisk centraliseret luftfartøjsovervågning (Electronic Centralised Aircraft Monitoring) EFIS — Elektronisk flyveinstrumentsystem (Electronic Flight Instrument System) GPS — Globalt positionsbestemmelsessystem (Global Positioning System) TCAS — Antikollisionssystem for lufttrafik (Traffic Alert Collision Avoidance System) Integrerede flyelektroniske modulsystemer Kabinesystemer Informationssystemer

MODUL 6:6.1a)b)6.2a)b)6.36.3.1a)b)6.3.26.3.36.4a)b)6.56.5.16.5.26.5.36.5.46.6a)b)6.76.86.96.106.11

MATERIALER OG HARDWARE NIVEAU A B1 B2 B3 Luftfartøjsmaterialer — Jernholdige Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige stållegeringer, der anvendes i luftfartøjer Varmebehandling og anvendelse af stållegeringer 1 2 1 2 Afprøvning af jernholdige materialer for hårdhed, brudstyrke, træthedsstyrke og slagfasthed — 1 1 1 Luftfartøjsmaterialer — Ikke-jernholdige Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige ikke-jernholdige materialer, der anvendes i luftfartøjer Varmebehandling og anvendelse af ikke-jernholdige materialer 1 2 1 2 Afprøvning af ikke-jernholdige materialer for hårdhed, brudstyrke, træthedsstyrke og slagfasthed — 1 1 1 Luftfartøjsmaterialer — Komposit- og ikke-metalliske Komposit- og ikke-metalliske, bortset fra træ og tekstiler Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige komposit- og ikke-jernholdige materialer, bortset fra træ, der anvendes i luftfartøjer Tætningsmateriale og klæbemidler 1 2 2 2 Detektering af fejl/nedbrydning i komposit- og ikke-metalliske materialer Reparation af komposit- og ikke-metalliske materialer 1 2 — 2 Trækonstruktioner 1 2 — 2 Konstruktionsmetoder for flyvemaskineskrogskonstruktioner i træ Specifikationer, egenskaber og typer af træ og lim, der anvendes i flyvemaskiner Beskyttelse og vedligeholdelse af trækonstruktioner Fejltyper i træmateriale og trækonstruktioner Detektering af fejl i trækonstruktioner Reparation af trækonstruktioner Tekstilbetræk 1 2 — 2 Specifikationer, egenskaber og typer af tekstiler, der anvendes i flyvemaskiner Inspektionsmetode for tekstiler Fejltyper i tekstiler Reparation af tekstilbetræk Korrosion Grundlæggende kemi Dannelse ved galvanisk korrosionsproces, mikrobiologisk, belastning 1 1 1 1 Korrosionstyper og hvordan disse identificeres Årsager til korrosion Materialetyper, der er modtagelige for korrosion 2 3 2 2 Fastgørelseselementer Skruegevind 2 2 2 2 Nomenklatur for skruer Gevindformer, dimensioner og tolerancer for standardgevindtyper, der anvendes i luftfartøjer Måling af skruegevind Bolte, søm og skruer 2 2 2 2 Bolttyper: specifikation, identifikation og mærkning af bolte til luftfartøjer, internationale standarder Møtrikker: låsemøtrik, ankermøtrik, standardtyper Maskinskruer: luftfartøjsspecifikationer Søm: typer og anvendelser, isætning og fjernelse Selvskærende skruer, dyvler Låseanordninger 2 2 2 2 Sikringsblik, låseskiver, låseplader, splitter, låsemøtrikker, wirelås, fastgørelseselementer med hurtigudløsning, nøgler, sikringsbøjler, splitpinde Luftfartøjsnitter 1 2 1 2 Nitte- og popnittetyper: specifikationer og identifikation, varmebehandling Rør og forskruninger Identifikation af og typer af stive og fleksible rør og deres forskruninger, der anvendes i luftfartøjer 2 2 2 2 Standardforskruninger for luftfartøjers rør til hydraulik, brændstof, olie, pneumatik og luftsystem 2 2 1 2 Fjedre — 2 1 1 Fjedertyper, materialer, egenskaber og anvendelser Lejer 1 2 2 1 Formålet med lejer, belastninger, materiale, konstruktion Lejetyper og deres anvendelse Gearkasser 1 2 2 1 Geartyper og deres anvendelse Gearforholdstal, reduktions- og udvekslingsgearsystemer, drevet og drivende gearhjul, frigear, netmønstre Bælter og remskiver, kæder og tandhjul Styrekabler 1 2 1 2 Kabeltyper Endestykker, spændemøtrikker og kompenserende enheder Komponenter til remskive- og kabelsystemer Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer Elektriske kabler og konnektorer 1 2 2 2 Kabeltyper, konstruktion og egenskaber Højspændings- og koaxialkabler Krympning Konnektortyper, ben, stik, stikdåser, isolatorer, nominel strøm og spænding, kobling, identifikationskoder

MODUL 7A.7.17.27.37.47.57.67.77.87.97.107.117.127.137.147.14.17.14.27.15a)b)7.16a)b)7.177.18a)b)c)d)e)7.19a)b)7.20

VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 7B. NIVEAU A B1 B2 Sikkerhedsforanstaltninger — luftfartøj og værksted 3 3 3 Aspekter inden for sikker arbejdspraksis, herunder foranstaltninger, der skal træffes ved arbejde med elektricitet og gas, især oxygen, olie og kemikalier Derudover instruktioner om de afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andre uheld med en eller flere af disse risici, herunder kendskab til slukningsmidler Værkstedspraksis 3 3 3 Vedligeholdelse og kontrol af værktøj, brug af værkstedets materialer Dimensioner, spil og tolerancer, standarder for arbejdsudførelse Kalibrering af værktøj og udstyr, kalibreringsstandarder Værktøj 3 3 3 Typer af almindeligt håndværktøj Typer af almindeligt elværktøj Funktion og anvendelse af præcisionsmåleværktøj Smøreudstyr og -metoder Drift, funktion og anvendelse af almindeligt elektrisk testudstyr Almindeligt flyveteknisk testudstyr — 2 3 Drift, funktion og anvendelse af almindeligt flyveteknisk testudstyr Tekniske tegninger, skemaer og standarder 1 2 2 Tegningstyper og skemaer, deres symboler, dimensioner, tolerancer og projektioner Identifikation af information i titelfelt Mikrofilm, mikrofiche og digitale præsentationer Specifikation 100 fra de amerikanske luftfartsselskabers sammenslutning (ATA) Luftfartsstandarder og andre gældende standarder, herunder ISO, AN, MS, NAS og MIL Installationstegninger og skematiske oversigter Pasmål og tolerancer 1 2 1 Borestørrelser for bolthuller, pasmålsklasser Almindeligt system for pasmål og tolerancer Skema for pasmål og tolerance for luftfartøjer og motorer Begrænsninger for bøjninger, vridninger og slid Standardmetoder for kontrol af aksler, lejer og andre dele Elektriske kabler og konnektorer (EWIS) 1 3 3 Teknikker til sikring af kontinuitet, isolering og klæbning samt afprøvning Brug af krympeværktøj: håndholdt og hydraulisk Afprøvning af krympsamlinger Fjernelse og isættelse af kontaktben Koaxialkabler: forholdsregler ved afprøvning og installation Identificering af ledningstyper, tilsynskriterier og beskadigelsestolerance Teknikker til ledningsbeskyttelse: kabelrør og kabelholdere, kabelbøjler, brug af beskyttelsesstrømper, herunder krympeomslag, afskærmning Standarder for inspektion, reparation, vedligeholdelse og rengøring af elektriske kabler og konnektorer Nitning 1 2 — Nittede samlinger, nitteafstand og nittedeling Værktøj til nitning og forsænkning Inspektion af nittede samlinger Rør og slanger 1 2 — Bukning og mufning/udvidelse af luftfartøjsrør Inspektion og afprøvning af luftfartøjsrør og -slanger Installation og fastspænding af rør Fjedre 1 2 — Inspektion og afprøvning af fjedre Lejer 1 2 — Afprøvning, rensning og inspektion af lejer Krav til smøring af lejer Fejl i lejer og grunde til disse Gearkasser 1 2 — Inspektion af gear, slør Inspektion af bælter og remskiver, kæder og tandhjul Inspektion af skruedonkrafter, løftestangsenheder, stødstangssystemer Styrekabler 1 2 — Sænksmedning af endebeslag Inspektion og afprøvning af styrekabler Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer Materialehåndtering Plademetal — 2 — Mærkning og beregning af tolerance for bukning Arbejde med plademetal, herunder bukning og formning Inspektion af arbejde i plademetal Komposit- og ikke-metalliske — 2 — Praksis for klæbning Miljøforhold; Inspektionsmetoder Svejsning, hårdlodning, blødlodning og klæbning Metoder til blødlodning, inspektion af blødloddede samlinger — 2 2 Metoder til svejsning og hårdlodning Inspektion af svejsede og hårdloddede samlinger Metoder til klæbning og inspektion af klæbesamlinger — 2 — Luftfartøjsvægt og -balance Beregning af tyngdepunkt/balancegrænser: anvendelse af relevant dokumentation — 2 2 Klargøring af et luftfartøj til vejning Vejning af et luftfartøj — 2 — Håndtering og opbevaring af et luftfartøj 2 2 2 Luftfartøjstaxiing/trækning og hertil hørende sikkerhedsforskrifter Løft af luftfartøjer, opklodsning, sikkerhed og hertil hørende sikkerhedsforskrifter Opbevaringsmetoder for luftfartøjer Procedurer for optankning/aftankning Procedurer for afisning og forebyggelse af isdannelse Elektriske, hydrauliske og pneumatiske jordbaserede forsyninger Miljømæssige betingelsers påvirkning af håndtering og drift af luftfartøjer Teknikker til demontering, reparation og samling Fejltyper og teknikker til visuel inspektion Fjernelse, vurdering og genbeskyttelse af korrosion 2 3 3 Almindelige reparationsmetoder, reparationshåndbog Kontrolprogrammer mod aldring, træthed og korrosion — 2 — Ikke-destruktive inspektionsteknikker, herunder penetrerende, radiografiske, hvirvelstrøms-, ultralyds- og boroskopmetoder — 2 1 Teknikker til demontering og remontering 2 2 2 Teknikker til fejlfinding — 2 2 Unormale hændelser Inspektioner efter lynnedslag eller HIRF-penetrering 2 2 2 Inspektioner efter unormale hændelser som f.eks. hårde landinger eller flyvning under turbulente forhold 2 2 — Vedligeholdelsesprocedurer 1 2 2 Vedligeholdelsesplanlægning Modifikationsprocedurer Opbevaringsprocedurer Procedurer for certificering/frigivelse Grænseflade med luftfartøjsoperation Vedligeholdelsesinspektion/kvalitetskontrol/kvalitetssikring Yderligere vedligeholdelsesprocedurer Kontrol af komponenter med begrænset levetid

MODUL 7B.7.17.27.37.47.57.67.77.87.97.107.117.127.137.147.14.17.14.27.15a)b)7.16a)b)7.177.18a)b)c)d)e)7.19a)b)7.20

VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien. NIVEAU B3 Sikkerhedsforanstaltninger — luftfartøj og værksted 3 Aspekter inden for sikker arbejdspraksis, herunder foranstaltninger, der skal træffes ved arbejde med elektricitet og gas, især oxygen, olie og kemikalier Derudover instruktioner om de afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andre uheld med en eller flere af disse risici, herunder kendskab til slukningsmidler Værkstedspraksis 3 Vedligeholdelse og kontrol af værktøj, brug af værkstedets materialer Dimensioner, spil og tolerancer, standarder for arbejdsudførelse Kalibrering af værktøj og udstyr, kalibreringsstandarder Værktøj 3 Typer af almindeligt håndværktøj Typer af almindeligt elværktøj Funktion og anvendelse af præcisionsmåleværktøj Smøreudstyr og -metoder Drift, funktion og anvendelse af almindeligt elektrisk testudstyr Almindeligt flyveteknisk testudstyr — Drift, funktion og anvendelse af almindeligt flyveteknisk testudstyr Tekniske tegninger, skemaer og standarder 2 Tegningstyper og skemaer, deres symboler, dimensioner, tolerancer og projektioner Identifikation af information i titelfelt Mikrofilm, mikrofiche og digitale præsentationer Specifikation 100 fra de amerikanske luftfartsselskabers sammenslutning (ATA) Luftfartsstandarder og andre gældende standarder, herunder ISO, AN, MS, NAS og MIL Installationstegninger og skematiske oversigter Pasmål og tolerancer 2 Borestørrelser for bolthuller, pasmålsklasser Almindeligt system for pasmål og tolerancer Skema for pasmål og tolerance for luftfartøjer og motorer Begrænsninger for bøjninger, vridninger og slid Standardmetoder for kontrol af aksler, lejer og andre dele Elektriske kabler og konnektorer 2 Teknikker til sikring af kontinuitet, isolering og klæbning samt afprøvning Brug af krympeværktøj: håndholdt og hydraulisk Afprøvning af krympsamlinger Fjernelse og isættelse af kontaktben Koaxialkabler: forholdsregler ved afprøvning og installation Teknikker til ledningsbeskyttelse: kabelrør og kabelholdere, kabelbøjler, brug af beskyttelsesstrømper, herunder krympeomslag, afskærmning Nitning 2 Nittede samlinger, nitteafstand og nittedeling Værktøj til nitning og forsænkning Inspektion af nittede samlinger Rør og slanger 2 Bukning og mufning/udvidelse af luftfartøjsrør Inspektion og afprøvning af luftfartøjsrør og -slanger Installation og fastspænding af rør Fjedre 1 Inspektion og afprøvning af fjedre Lejer 2 Afprøvning, rensning og inspektion af lejer Krav til smøring af lejer Fejl i lejer og grunde til disse Gearkasser 2 Inspektion af gear, slør Inspektion af bælter og remskiver, kæder og tandhjul Inspektion af skruedonkrafter, løftestangsenheder, stødstangssystemer Styrekabler 2 Sænksmedning af endebeslag Inspektion og afprøvning af styrekabler Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer Materialehåndtering Plademetal 2 Mærkning og beregning af tolerance for bukning Arbejde med plademetal, herunder bukning og formning Inspektion af arbejde i plademetal Komposit- og ikke-metalliske 2 Praksis for klæbning Miljøforhold; Inspektionsmetoder Svejsning, hårdlodning, blødlodning og klæbning Metoder til blødlodning, inspektion af blødloddede samlinger 2 Metoder til svejsning og hårdlodning Inspektion af svejsede og hårdloddede samlinger Metoder til klæbning og inspektion af klæbesamlinger 2 Luftfartøjsvægt og -balance Beregning af tyngdepunkt/balancegrænser: anvendelse af relevant dokumentation 2 Klargøring af et luftfartøj til vejning Vejning af et luftfartøj 2 Håndtering og opbevaring af et luftfartøj 2 Luftfartøjstaxiing/trækning og hertil hørende sikkerhedsforskrifter Løft af luftfartøjer, opklodsning, sikkerhed og hertil hørende sikkerhedsforskrifter Opbevaringsmetoder for luftfartøjer Procedurer for optankning/aftankning Procedurer for afisning og forebyggelse af isdannelse Elektriske, hydrauliske og pneumatiske jordbaserede forsyninger Miljømæssige betingelsers påvirkning af håndtering og drift af luftfartøjer Teknikker til demontering, reparation og samling Fejltyper og teknikker til visuel inspektion Fjernelse, vurdering og genbeskyttelse af korrosion 3 Almindelige reparationsmetoder, reparationshåndbog Kontrolprogrammer mod aldring, træthed og korrosion 2 Ikke-destruktive inspektionsteknikker, herunder penetrerende, radiografiske, hvirvelstrøms-, ultralyds- og boroskopmetoder 2 Teknikker til demontering og remontering 2 Teknikker til fejlfinding 2 Unormale hændelser Inspektioner efter lynnedslag eller HIRF-penetrering 2 Inspektioner efter unormale hændelser som f.eks. hårde landinger eller flyvning under turbulente forhold 2 Vedligeholdelsesprocedurer 2 Vedligeholdelsesplanlægning Modifikationsprocedurer Opbevaringsprocedurer Procedurer for certificering/frigivelse Grænseflade med luftfartøjsoperation Vedligeholdelsesinspektion/kvalitetskontrol/kvalitetssikring Yderligere vedligeholdelsesprocedurer Kontrol af komponenter med begrænset levetid

MODUL 8:8.18.28.38.4

GRUNDLÆGGENDE AERODYNAMIK NIVEAU A B1 B2 B3 Atmosfærens fysik 1 2 2 1 International standardatmosfære (ISA) og dens anvendelse i aerodynamikken Aerodynamik 1 2 2 1 Luftstrømning omkring et emne Grænselag, laminare og turbulente strømninger, uforstyrrede strømninger, relativ luftstrømning, op- og nedstrømninger, hvirvler, stagnation Terminologien: konvekse flader, korde, aerodynamisk middelkorde, profilmodstand (parasitmodstand), induceret modstand, trykcenter, indfaldsvinkel, op- og nedstrømninger, finhedstal, vingeform og målforhold Tryk, vægt, aerodynamisk resultant Dannelse af opdrift og modstand: Indfaldsvinkel, opdriftskoefficient, modstandskoefficient, polarkurve, stalling Bæreplansforurening, herunder is, sne, frost Flyveteori 1 2 2 1 Forhold mellem opdrift, vægt, tryk og modstand Glidetal Stabile flyvninger, ydeevne Teori for svingning Vægtfaktorens indflydelse: stalling, flyvebelastningsdiagram og strukturelle begrænsninger Opdriftsforøgelse Flyvestabilitet og -dynamik 1 2 2 1 Stabilitet i længderetningen, på tværs og retningsbestemt (aktiv og passiv).

MODUL 9A.9.19.29.39.49.59.69.79.89.9

MENNESKELIGE FAKTORER Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 9B. NIVEAU A B1 B2 Generelt 1 2 2 Behovet for at tage hensyn til menneskelige faktorer Hændelser, der kan tilskrives menneskelige faktorer/menneskelige fejl Murphys lov Menneskelig ydeevne og begrænsninger 1 2 2 Syn Hørelse Informationsbehandling Opmærksomhed og opfattelse Hukommelse Klaustrofobi og fysisk adgang Socialpsykologi 1 1 1 Ansvar: Enkeltpersoner og grupper Motivation og demotivation Gruppepres Kulturspørgsmål Samarbejde Ledelse, kontrol og lederskab Faktorer, der påvirker ydelsen 2 2 2 Kondition/helbredstilstand Stress: relateret til hjemmet eller til arbejdet Tidspres og tidsfrister Arbejdsbyrde: overbelastning og underbelastning Søvn og udmattelse, skiftehold Misbrug af alkohol, medicin eller narkotika Fysiske omgivelser 1 1 1 Støj og røg Belysning Klima og temperatur Bevægelse og vibration Arbejdsmiljø Opgaver 1 1 1 Fysisk arbejde Gentagne opgaver Visuel inspektion Komplekse systemer Kommunikation 2 2 2 Internt i gruppen og imellem grupper Registrering af arbejde Holde sig opdateret, aktualitet Formidling af information Menneskelige fejl 1 2 2 Fejlmodeller og –teorier Fejltyper i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver Fejlimplikationer (f.eks. uheld) Undgåelse og håndtering af fejl Risici på arbejdspladsen 1 2 2 Erkendelse og undgåelse af risici Håndtering af nødsituationer

MODUL 9B.9.19.29.39.49.59.69.79.89.9

MENNESKELIGE FAKTORER Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler de mindre krævende krav til vedligeholdelsesmiljøet for indehavere af B3-certifikater. NIVEAU B3 Generelt 2 Behovet for at tage hensyn til menneskelige faktorer Hændelser, der kan tilskrives menneskelige faktorer/menneskelige fejl Murphys lov Menneskelig ydeevne og begrænsninger 2 Syn Hørelse Informationsbehandling Opmærksomhed og opfattelse Hukommelse Klaustrofobi og fysisk adgang Socialpsykologi 1 Ansvar: enkeltpersoner og grupper Motivation og demotivation Gruppepres Kulturspørgsmål Samarbejde Ledelse, kontrol og lederskab Faktorer, der påvirker ydelsen 2 Kondition/helbredstilstand Stress: relateret til hjemmet eller til arbejdet Tidspres og tidsfrister Arbejdsbyrde: overbelastning og underbelastning Søvn og udmattelse, skiftehold Misbrug af alkohol, medicin eller narkotika Fysiske omgivelser 1 Støj og røg Belysning Klima og temperatur Bevægelse og vibration Arbejdsmiljø Opgaver 1 Fysisk arbejde Gentagne opgaver Visuel inspektion Komplekse systemer Kommunikation 2 Internt i gruppen og imellem grupper Registrering af arbejde Holde sig opdateret, aktualitet Formidling af information Menneskelige fejl 2 Fejlmodeller og –teorier Fejltyper i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver Fejlimplikationer (f.eks. uheld) Undgåelse og håndtering af fejl Risici på arbejdspladsen 2 Erkendelse og undgåelse af risici Håndtering af nødsituationer

MODUL 10:10.110.210.310.410.5a)b)10.610.7a)b)

LUFTFARTSLOVGIVNING NIVEAU A B1 B2 B3 Retsgrundlag 1 1 1 1 Organisationen for International Civil Luftfarts rolle Europa-Kommissionens rolle EASA's rolle Medlemsstaternes og de nationale myndigheders rolle Forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1702/2003 og (EF) nr. 2042/2003 Forholdet mellem de forskellige bilag (dele) f.eks. del-21, del-M, del-145, del-66, del-147 og EU-OPS Certificeringspersonale — vedligeholdelse 2 2 2 2 Indgående forståelse af del-66. Godkendte vedligeholdelsesorganisationer 2 2 2 2 Indgående forståelse af del-145 og del-M subpart F Flyveoperationer 1 1 1 1 Generel forståelse af EU-OPS Air Operator Certificate — AOC Luftfartsforetagendets ansvarsområder navnlig mht. vedvarende luftdygtighed og vedligeholdelse Vedligeholdelsesprogram for luftfartøjet MEL//CDL Dokumenter, som skal forefindes om bord Luftfartøjsskilte (markeringer) Certificering af luftfartøjer, dele og apparatur Generelt — 1 1 1 Generel forståelse for del-21 og EASA's certificeringsspecifikationer CS-23, 25, 27 og 29 Dokumenter — 2 2 2 Luftdygtighedsbevis begrænsede luftdygtighedsbeviser og flyvetilladelse Registreringsbevis Støjcertifikat Vægtplan Radiolicens og -godkendelse Vedvarende luftdygtighed 2 2 2 2 Indgående forståelse af bestemmelserne i del-21 vedrørende vedvarende luftdygtighed Indgående forståelse af del-M Gældende nationale og internationale krav til (hvis de ikke er erstattet af EU-krav) Vedligeholdelsesprogrammer, vedligeholdelseskontroller og inspektioner Luftdygtighedsdirektiver Servicebulletiner, fabrikantens serviceinformation Ændringer og reparationer Vedligeholdelsesdokumentation: vedligeholdelsesmanual, reparationshåndbog, illustreret delkatalog etc. 1 2 2 2 Vedvarende luftdygtighed Mindstekrav til udstyr — prøveflyvninger — 1 1 1

MODUL 10:10.110.210.310.410.5a)b)10.610.7a) Udelukkende for A- til B2-certifikater:

Masterminimumsudstyrslister (MMEL), minimumsudstyrslister (MEL), klareringsafvigelseslister (Dispatch Deviation Lists)

MODUL 10:10.110.210.310.410.5a)b)10.610.7a)b) Udelukkende for B1- og B2-certifikater:

ETOPS-, vedligeholdelses- og klareringskrav Operationer under alle vejrforhold, kategori 2- eller 3- operation.

MODUL 11A.11.111.1.1.11.1.2.11.2a)b)11.311.3.111.3.211.3.311.3.411.3.511.411.4.111.4.211.4.311.4.4.11.511.5.111.5.211.611.7a)b)11.8a)b)11.911.1011.1111.1211.1311.1411.1511.1611.1711.1811.1911.2011.21

TURBINEFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER NIVEAU A1 B1.1 Flyveteori Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer 1 2 Funktion og virkning af: Styring med højdekrængeror, ruddervatorer Højopdriftsanordninger, spalter, længdegående lister, flapper, flaperoner Modstandsgivende enheder, spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser Virkning af vingehegn, savtakkede forkanter Anvendelse af grænselagskontrol, hvirvelgeneratorer, stall-kiler eller forkantsenheder Funktion og effekt af trimflapper, balance- og antibalanceflapper (forrest), servoflapper, fjederflapper, massebalance, styrefladehældning, aerodynamiske balancepaneler Højhastighedsflyvning 1 2 Lydens hastighed, subsonisk flyvning, flyvning omkring lydhastigheden, overlydsflyvning Machtal, kritisk machtal, kompressibilitetsbuffet, chokbølge, aerodynamisk opvarmning, arealregel Faktorer, der påvirker luftstrømninger i motorens luftindtag i højhastighedsluftfartøjer Virkningen af sweepback på det kritiske machtal Flyskrogskontruktioner — generelle begreber Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse Bestemmelser om dræning og ventilation Bestemmelser om systeminstallation Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag Klæbesamlinger i luftfartøjer 2 2 Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder, korrosionsbeskyttelse, udstyr til vinge, haleparti og motor Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling Overfladerengøring Flyskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller 1 2 Flyskrogskontruktioner — Flyvemaskiner Skrog (ATA 52/53/56) 1 2 Konstruktion og trykforsegling Vinge, stabilisator, pylon og udstyr til understel Sædeinstallation og system til læsning af fragt Døre og nødudgange: konstruktion, mekanisme, funktion og sikkerhedsanordninger Konstruktion af vinduer og vindspejl og deres mekanismer Vinger (ATA 57) 1 2 Konstruktion Brændstoflagring Landingsstel, pylon, styreflade og udstyr til højopdrift/luftmodstand Stabilisatorer (ATA 55) 1 2 Konstruktion Styrefladeudstyr Styreflader (ATA 55/57) 1 2 Konstruktion og udstyr Afbalancering — masse og aerodynamik Motorceller/pyloner (ATA 54) 1 2 Motorceller/pyloner: Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21) Luftforsyning 1 2 Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning, hjælpemotoranordning (APU) og servicevogn Klimaanlæg 1 3 Klimaanlæg Friskluftventilatorer og befugtere Fordelingssystemer Kontrolsystem for luftstrøm, temperatur og fugtighed Tryksætning 1 3 Tryksætningssystemer Kontrol og indikation inklusive kontrol og sikkerhedsventiler Kabinetrykregulatorer Sikkerhed og advarselsenheder 1 3 Enheder til beskyttelse og advarsel Instrumenter/flyelektroniske systemer Instrumentsystemer (ATA 31) 1 2 Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning Indikator for indgangsvinkel, stallingsadvarselssystemer Glascockpit Andre indikatorer i luftfartøjssystemet. Flyelektroniske systemer 1 1 Grundlaget for systemindretning og drift af Elektrisk strøm (ATA 24) 1 3 Installation og drift af batterier Vekselstrømsproduktion (DC) Vekselstrømsproduktion (AC) Nødstrømsproduktion Spændingsregulering Kraftfordeling Vekselrettere, transformere, ensrettere Kredsløbsbeskyttelse Eksternt/jordbaseret Udstyr og indretning (ATA 25) Krav til nødudstyr Sæder, sikkerhedsseler og –bælter 2 2 Kabineindretning Udstyrslayout Indretning af kabineinventar Udstyr til kabineunderholdning Pantryindretning Udstyr til fragthåndtering og opbevaring Luftfartøjstrapper 1 1 Brandbeskyttelse (ATA 26) 1 3 Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer Brandslukningssystemer Systemprøver Bærbar brandslukker 1 1 Flyvestyringssystemer (ATA 27) 1 3 Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror, spoiler Trimstyreflade Aktiv lastkontrol Højopdriftsanordninger Opdriftsspoilere, luftbremser Systemdrift: manuel, hydraulisk, pneumatisk, elektrisk, elektronisk flyvestyring Kunstig styrefornemmelse, giringsdæmper, machtrim, siderorsbegrænser, vindstødslåse Afbalancering og rigning Stallingsbeskyttelse/advarselssystem Brændstofsystemer (ATA 28) 1 3 Systemindretning Brændstoftanke Forsyningssystemer Udtømning, udluftning og dræning Tværtilførsel og overførsel Indikationer og advarsler Brændstofpåfyldning og -aftankning Brændstofsystemer med langsgående balance Hydraulisk kraft (ATA 29) 1 3 Systemindretning Hydrauliske væsker Hydrauliske beholdere og akkumulatorer Trykdannelse: elektrisk, mekanisk, pneumatisk Nødtryksproduktion Filtre Trykkontrol Kraftfordeling Indikatorer og advarselssystemer Grænseflade med andre systemer Beskyttelse mod is og regn (ATA 30) 1 3 Isdannelse, klassifikation og detektering System til forebyggelse af isdannelse: elektrisk, varm luft og kemisk Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk og kemisk Regnafvisende midler Sonde- og drænopvarmning. Viskersystemer Landingsstel (ATA 32) 2 3 Konstruktion, støddæmpning Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde Indikationer og advarsler Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning Dæk Styretøj Luft-jord-føler Belysning (ATA 33) 2 3 Ekstern: navigation, antikollision, landing, taxiing, is Intern: kabine, cockpit, lastrum Nødbelysning Ilt (ATA 35) 1 3 Systemindretning: cockpit, kabine Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling Forsyningsregulering Indikationer og advarsler Pneumatik/vakuum (ATA 36) 1 3 Systemindretning Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger Trykkontrol Fordeling Indikationer og advarsler Grænseflade med andre systemer Vand/spildevand (ATA 38) 2 3 Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og dræning Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn Korrosionsaspekter Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45) 1 2 Centrale vedligeholdelsescomputere Dataindlæsningssystem Elektronisk bibliotekssystem Print Strukturovervågning (overvågning af skadetolerancer) Integrerede flyelektroniske modulsystemer (ATA 42) 1 2 Funktioner, som normalt er integreret i de integrerede flyelektroniske modulsystemer, er bl.a. Styring af motoraftapning, lufttrykkontrol, luftventilation og -kontrol, flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol, lufttrafikkommunikation, flyelektronisk kommunikationsrouter, elektrisk laststyring, afbryderovervågning, elektrisk system BITE, brændstofstyring, bremsekontrol, styrekontrol, sænkning og hævning af landingsstel, indikation af dæktryk, indikation af olietryk, bremsetemperaturovervågning osv. Kernesystem Netværkskomponenter Kabinesystemer (ATA 44) 1 2 De enheder og komponenter, der gør det muligt at underholde passagererne og kommunikere i luftfartøjet (anlæg til intern kommunikation i kabinen) og mellem luftfartøjets kabine og jordstationer (kabinenetværkstjeneste). Omfatter stemme-, data-, musik- og videotransmissioner. Anlægget til intern kommunikation i kabinen skaber en grænseflade mellem cockpit/kabinepersonale og kabinesystemer. Disse systemer understøtter dataudveksling i de forskellige LRU'er og betjenes normalt via kabinepersonalets betjeningspaneler. Kabinenetværkstjenesten omfatter normalt en server, der typisk kommunikerer med bl.a. følgende systemer: Kabinenetværkstjenesten kan indeholde funktioner som: Kabinekernesystem Underholdningssystem Eksternt kommunikationssystem Kabinemasselagersystem Kabineovervågningssystem Diverse kabinesystemer Informationssystemer (ATA 46) 1 2 De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. Omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til elektronisk bibliotek. Omfatter ikke enheder og komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generel brug. Typiske eksempler er lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer Overordnet informationssystem til luftfartøjet Cockpitinformationssystem Vedligeholdelsesinformationssystem Passagerkabineinformationssystem Diverse informationssystemer

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitch-styring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringsstyring, siderorsbegrænsere

Konstruktion

Brandvægge

Motorophæng.

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

Data-/radiokommunikation, underholdningssystemet

Adgang til rapporter før afgang/ved afgang

E-mail-/intranet-/internetadgang

Passagerdatabase

MODUL 11B.11.111.1.1.11.1.2.11.2a)b)11.311.3.111.3.211.3.311.3.411.3.511.411.511.5.111.5.211.611.7a)b)11.8a)b)11.911.1011.1111.1211.1311.1411.1511.1611.17

STEMPELMOTORFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Bemærk 1: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 11C. Bemærk 2: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for underkategori A2 og B1.2. NIVEAU A2 B1.2 Flyveteori Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer 1 2 Funktion og virkning af: Styring med højdekrængeror, ruddervatorer Højopdriftsanordninger, spalter, længdegående lister, flapper, flaperoner Modstandsgivende enheder, spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser Virkning af vingehegn, savtakkede forkanter Anvendelse af grænselagskontrol, hvirvelgeneratorer, stall-kiler eller forkantsenheder Funktion og effekt af trimflapper, balance- og antibalanceflapper (forrest), servoflapper, fjederflapper, massebalance, styrefladehældning, aerodynamiske balancepaneler Højhastighedsflyvning — I/R — — Flyskrogskontruktioner — generelle begreber Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse Bestemmelser om dræning og ventilation Bestemmelser om systeminstallation Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag Klæbesamlinger i luftfartøjer 2 2 Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder, korrosionsbeskyttelse, udstyr til vinge, haleparti og motor Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling Overfladerengøring Flyskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller 1 2 Flyskrogskontruktioner — Flyvemaskiner Skrog (ATA 52/53/56) 1 2 Konstruktion og trykforsegling Vinge, stabilisator, pylon og udstyr til understel Sædeinstallation Døre og nødudgange: konstruktion og funktion Udstyr til vinduer og vindspejle Vinger (ATA 57) 1 2 Konstruktion Brændstoflagring Landingsstel, pylon, styreflade og udstyr til højopdrift/luftmodstand Stabilisatorer (ATA 55) 1 2 Konstruktion Styrefladeudstyr Styreflader (ATA 55/57) 1 2 Konstruktion og udstyr Afbalancering — masse og aerodynamik Motorceller/pyloner (ATA 54) 1 2 Motorceller/pyloner: Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21) 1 3 Tryksætningssystemer og klimaanlæg Kabinetrykregulatorer, enheder til beskyttelse og advarsel Varmeanlæg Instrumenter/flyelektroniske systemer Instrumentsystemer (ATA 31) 1 2 Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning Indikator for indgangsvinkel, stallingsadvarselssystemer Glascockpit Andre indikatorer i luftfartøjssystemet Flyelektroniske systemer 1 1 Grundlaget for systemindretning og drift af Elektrisk strøm (ATA 24) 1 3 Installation og drift af batterier Vekselstrømsproduktion (DC) Spændingsregulering Kraftfordeling Kredsløbsbeskyttelse Vekselrettere, transformere Udstyr og indretning (ATA 25) Krav til nødudstyr Sæder, sikkerhedsseler og –bælter 2 2 Kabineindretning Udstyrslayout Indretning af kabineinventar Udstyr til kabineunderholdning Pantryindretning Udstyr til fragthåndtering og opbevaring Luftfartøjstrapper 1 1 Brandbeskyttelse (ATA 26) Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer Brandslukningssystemer Systemprøver 1 3 Bærbar brandslukker 1 3 Flyvestyringssystemer (ATA 27) 1 3 Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror Trimflapper Højopdriftsanordninger Systemdrift: manuelt Vindstødslåse Afbalancering og rigning Advarselssystem for stall Brændstofsystemer (ATA 28) 1 3 Systemindretning Brændstoftanke Forsyningssystemer Tværtilførsel og overførsel Indikationer og advarsler Brændstofpåfyldning og aftankning Hydraulisk kraft (ATA 29) 1 3 Systemindretning Hydrauliske væsker Hydrauliske beholdere og akkumulatorer Trykdannelse: elektrisk, mekanisk Filtre Trykkontrol Kraftfordeling Indikatorer og advarselssystemer Beskyttelse mod is og regn (ATA 30) 1 3 Isdannelse, klassifikation og detektering Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk og kemisk Sonde- og drænopvarmning. Viskersystemer Landingsstel (ATA 32) 2 3 Konstruktion, støddæmpning Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde Indikationer og advarsler Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning Dæk Styretøj Luft-jord-føler Belysning (ATA 33) 2 3 Ekstern: navigation, antikollision, landing, taxiing, is Intern: kabine, cockpit, lastrum Nødbelysning Ilt (ATA 35) 1 3 Systemindretning: cockpit, kabine Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling Forsyningsregulering Indikationer og advarsler Pneumatik/vakuum (ATA 36) 1 3 Systemindretning Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger Trykkontrol Fordeling Indikationer og advarsler Grænseflade med andre systemer Vand/spildevand (ATA 38) 2 3 Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og dræning Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn Korrosionsaspekter

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitch-styring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringsstyring, siderorsbegrænsere

Konstruktion

Brandvægge

Motorophæng

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

MODUL 11C.11.111.2a)b)11.311.3.111.3.211.3.311.3.411.3.511.411.511.5.111.5.211.611.711.811.911.1011.1111.1211.1311.1411.1511.16

STEMPELMOTORFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien. NIVEAU B3 Flyveteori Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer 1 Funktion og virkning af: Styring med højdekrængeror, ruddervatorer Højopdriftsanordninger, spalter, længdegående lister, flapper, flaperoner Modstandsgivende enheder, opdriftsspoilere, luftbremser Virkning af vingehegn, savtakkede forkanter Anvendelse af grænselagskontrol, hvirvelgeneratorer, stall-kiler eller forkantsenheder Funktion og effekt af trimflapper, balance- og antibalanceflapper (forrest), servoflapper, fjederflapper, massebalance, styrefladehældning, aerodynamiske balancepaneler Flyskrogskontruktioner — generelle begreber Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse Bestemmelser om dræning og ventilation Bestemmelser om systeminstallation Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag Klæbesamlinger i luftfartøjer 2 Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder, korrosionsbeskyttelse, udstyr til vinge, haleparti og motor Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling Overfladerengøring Flyskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller 2 Flyskrogskontruktioner — Flyvemaskiner Skrog (ATA 52/53/56) 1 Konstruktion Vinge, stabilisator, pylon og udstyr til understel Sædeinstallation Døre og nødudgange: konstruktion og funktion Udstyr til vinduer og vindspejle Vinger (ATA 57) 1 Konstruktion Brændstoflagring Landingsstel, pylon, styreflade og udstyr til højopdrift/luftmodstand Stabilisatorer (ATA 55) 1 Konstruktion Styrefladeudstyr Styreflader (ATA 55/57) 1 Konstruktion og udstyr Afbalancering — masse og aerodynamik Motorceller/pyloner (ATA 54) Motorceller/pyloner: 1 Klimaanlæg (ATA 21) Varme- og ventilationssystemer 1 Instrumenter/flyelektroniske systemer Instrumentsystemer (ATA 31) 1 Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning Indikator for indgangsvinkel, stallingsadvarselssystemer Glascockpit Andre indikatorer i luftfartøjssystemet Flyelektroniske systemer 1 Grundlaget for systemindretning og drift af Elektrisk strøm (ATA 24) 2 Installation og drift af batterier Vekselstrømsproduktion (DC) Spændingsregulering Kraftfordeling Kredsløbsbeskyttelse Vekselrettere, transformere Udstyr og indretning (ATA 25) 2 Krav til nødudstyr Sæder, sikkerhedsseler og –bælter Brandbeskyttelse (ATA 26) 2 Bærbar brandslukker Flyvestyringssystemer (ATA 27) 3 Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror Trimflapper Højopdriftsanordninger Systemdrift: manuelt Vindstødslåse Afbalancering og rigning Advarselssystem for stall Brændstofsystemer (ATA 28) 2 Systemindretning Brændstoftanke Forsyningssystemer Tværtilførsel og overførsel Indikationer og advarsler Brændstofpåfyldning og aftankning Hydraulisk kraft (ATA 29) 2 Systemindretning Hydrauliske væsker Hydrauliske beholdere og akkumulatorer Trykdannelse: elektrisk, mekanisk Filtre Trykkontrol Kraftfordeling Indikatorer og advarselssystemer Beskyttelse mod is og regn (ATA 30) 1 Isdannelse, klassifikation og detektering Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk og kemisk Sonde- og drænopvarmning. Viskersystemer Landingsstel (ATA 32) 2 Konstruktion, støddæmpning Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde Indikationer og advarsler Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning Dæk Styretøj Belysning (ATA 33) 2 Ekstern: navigation, antikollision, landing, taxiing, is Intern: kabine, cockpit, lastrum Nødbelysning Ilt (ATA 35) 2 Systemindretning: cockpit, kabine Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling Forsyningsregulering Indikationer og advarsler Pneumatik/vakuum (ATA 36) 2 Systemindretning Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger Tryk- og vakuumpumper Trykkontrol Fordeling Indikationer og advarsler Grænseflade med andre systemer

rulningskontrol: krængeror

pitch-styring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringsstyring, siderorsbegrænsere

Konstruktion

Brandvægge

Motorophæng

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

MODUL 12:12.112.212.312.412.5a)b)12.612.6.112.6.212.712.7.112.7.212.812.9a)b)12.1012.1112.1212.1312.1412.1512.1612.1712.1812.19

HELIKOPTERE OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER NIVEAU A3 A4 B1.3 B1.4 Flyveteori — Aerodynamik for roterende vinger 1 2 Terminologi Virkninger af gyroskopisk præcession Reaktionsmoment og flyveretningsstyring Asymmetrisk løft, stalling ved bladspidsen Translationstendens og korrektion af denne Coriolis-effekt og kompensation Hvirvelringstilstand, krafttab, overpitchning Autorotation Jordpåvirkning Flyvestyringssystemer 2 3 Cyklisk kontrol Kollektiv kontrol Svingplade Giringskontrol: Antidrejningskontrol, halerotor, luftaftapning Hovedrotorhoved: Designtræk og driftsegenskaber Bladdæmpere: Funktion og konstruktion Rotorblade: Konstruktion af og udstyr til hoved- og halerotorblade Trimstyreflade, faste og justerbare stabilisatorer Systemdrift: manuel, hydraulisk, elektrisk og elektronisk flyvestyring Kunstig styrefornemmelse Afbalancering og rigning Bladsporing og vibrationsanalyse 1 3 Rotorjustering Sporing af hoved- og halerotor Statisk og dynamisk afbalancering Vibrationstyper, metoder til vibrationsreduktion Overfladeresonans Transmission 1 3 Gearkasser, hoved- og halerotorer Koblinger, friløbsenheder og rotorbremse Aksler til halerotordrev, fjedrende akselkoblinger, lejer, vibrationsdæmpere og lejebærere Flyskrogskonstruktioner Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse Bestemmelser om dræning og ventilation Bestemmelser om systeminstallation Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag 2 2 Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder og korrosionsbeskyttelse Pylon, stabilisator og udstyr til understel Sædeinstallation Døre: konstruktion, mekanisme, funktion og sikkerhedsanordninger Konstruktion af vinduer og vindspejle Brændstoflagring Brandvægge Motorophæng Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling Overfladerengøring Helikopterskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller 1 2 Klimaanlæg (ATA 21) Luftforsyning 1 2 Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning og servicevogn Klimaanlæg 1 3 Klimaanlæg Fordelingssystemer Kontrolsystemer for luftstrøm og temperatur Enheder til beskyttelse og advarsel Instrumenter/flyelektroniske systemer Instrumentsystemer (ATA 31) 1 2 Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning Systemer til vibrationsvisning — HUMS Glascockpit Andre indikatorer i luftfartøjssystemet Flyelektroniske systemer 1 1 Grundlaget for systemindretning og drift af Elektrisk strøm (ATA 24) 1 3 Installation og drift af batterier Jævnstrømsproduktion (DC), vekselstrømsproduktion (AC) Nødstrømsproduktion Spændingsregulering, kredsløbsbeskyttelse Kraftfordeling Vekselrettere, transformere, ensrettere Eksternt/jordbaseret Udstyr og indretning (ATA 25) Krav til nødudstyr Sæder, sikkerhedsseler og –bælter Liftsystemer 2 2 Nødflotationssystemer Kabineindretning og fragtopbevaring Udstyrslayout Indretning af kabineinventar 1 1 Brandbeskyttelse (ATA 26) 1 3 Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer Brandslukningssystemer Systemprøver Brændstofsystemer (ATA 28) 1 3 Systemindretning Brændstoftanke Forsyningssystemer Udtømning, udluftning og dræning Tværtilførsel og overførsel Indikationer og advarsler Brændstofpåfyldning og aftankning Hydraulisk kraft (ATA 29) 1 3 Systemindretning Hydrauliske væsker Hydrauliske beholdere og akkumulatorer Trykdannelse: elektrisk, mekanisk, pneumatisk Nødtryksproduktion Filtre Trykkontrol Kraftfordeling Indikatorer og advarselssystemer Grænseflade med andre systemer Beskyttelse mod is og regn (ATA 30) 1 3 Isdannelse, klassifikation og detektering Systemer til forebyggelse af isdannelse og afisning: elektrisk, varm luft og kemisk Regnafvisende midler og fjernelse af dem Sonde- og drænopvarmning. Viskersystem Landingsstel (ATA 32) 2 3 Konstruktion, støddæmpning Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde Indikationer og advarsler Hjul, dæk, bremser Styretøj Luft-jord-føler Glidesko, pontoner Belysning (ATA 33) 2 3 Ekstern: navigation, landing, taxiing, is Intern: kabine, cockpit, lastrum Nødbelysning Pneumatik/vakuum (ATA 36) 1 3 Systemindretning Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger Trykkontrol Fordeling Indikationer og advarsler Grænseflade med andre systemer Integrerede flyelektroniske modulsystemer (ATA 42) 1 2 Funktioner, som normalt er integreret i de integrerede flyelektroniske modulsystemer, er bl.a. Styring af motoraftapning, lufttrykkontrol, luftventilation og -kontrol, flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol, lufttrafikkommunikation, flyelektronisk kommunikationsrouter, elektrisk laststyring, afbryderovervågning, elektrisk system BITE, brændstofstyring, bremsekontrol, styrekontrol, sænkning og hævning af landingsstel, indikation af dæktryk, indikation af olietryk, bremsetemperaturovervågning osv. Kernesystem Netværkskomponenter Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45) 1 2 Centrale vedligeholdelsescomputere Dataindlæsningssystem Elektronisk bibliotekssystem Print Strukturovervågning (overvågning af skadetolerancer) Informationssystemer (ATA 46) 1 2 De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. Omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til elektronisk bibliotek. Omfatter ikke enheder og komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generel brug. Typiske eksempler er lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer Overordnet informationssystem til luftfartøjet Cockpitinformationssystem Vedligeholdelsesinformationssystem Passagerkabineinformationssystem Diverse informationssystemer

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

MODUL 13:13.1a)b)c)13.2a)b)13.313.413.513.613.7a)b)13.813.913.1013.1113.11.1.13.11.2.13.11.3.13.11.4.13.12a)b)13.1313.1413.1513.1613.1713.1813.1913.2013.2113.22

LUFTFARTØJER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER NIVEAU B2 Flyveteori Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer 1 Funktion og virkning af: Styring med højdekrængeror, ruddervatorer Højopdriftsanordninger spalter, længdegående lister, flapper Modstandsgivende enheder: spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser Funktion og virkning af trimflapper, servoflapper, styrefladehældning Højhastighedsflyvning 1 Lydens hastighed, subsonisk flyvning, flyvning omkring lydhastigheden, overlydsflyvning, machtal, kritisk machtal Aerodynamik for roterende vinger 1 Terminologi Funktion og virkning af cyklisk og kollektiv styring samt antidrejningsstyring Konstruktioner — generelle begreber Grundlæggende om konstruktionssystemer 1 Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer Fast masseforbindelse Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag 2 Automatiske flyvesystemer (ATA 22) 3 Grundlaget for automatisk flyvestyring omfatter funktionsprincipper og aktuel terminologi Behandling af styringssignal Driftsmåder: kanaler for rulning, duvning og giring Giringsdæmper Stabilitetsforøgelsessystem i helikoptere Automatisk trimstyreflade Hjælpeudstyr til navigering med autopilot Systemer med automatisk spjæld Automatiske landingssystemer: principper og kategorier, driftsmåder, indflyvning, glidevinkel, landing, overskydning, systemovervågning og svigtforhold Kommunikation/navigation (ATA 23/34) 3 Grundlaget for udbredelse af radiobølger, antenner, transmissionslinjer, kommunikation, modtagere og sendere Funktionsprincipper for følgende systemer: Elektrisk strøm (ATA 24) 3 Installation og drift af batterier Vekselstrømsproduktion (DC) Vekselstrømsproduktion (AC) Nødstrømsproduktion Spændingsregulering Kraftfordeling Vekselrettere, transformere, ensrettere Kredsløbsbeskyttelse Eksternt/jordbaseret Udstyr og indretning (ATA 25) 3 Krav til elektronisk nødudstyr Udstyr til kabineunderholdning Flyvestyringssystemer (ATA 27) Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror, spoiler Trimstyreflade Aktiv lastkontrol Højopdriftsanordninger Opdriftsspoilere, luftbremser Systemdrift: manuel, hydraulisk, pneumatisk Kunstig styrefornemmelse, giringsdæmper, machtrim, siderorsbegrænser, vindstødslåse Stallingsbeskyttelsessystemer 2 Systemdrift: elektrisk, elektronisk flyvestyring 3 Instrumentsystemer (ATA 31) 3 Klassifikation Atmosfære Terminologi Trykmålingsenheder og -systemer Pitot-statiske systemer Højdemålere Vertikale hastighedsmålere Flyvehastighedsmålere Machmålere Systemer til højderapportering og -varsling Luftdataberegnere Instrumenter til trykluftsanlæg Direkte aflæsning af tryk- og temperaturmålinger System til temperaturvisning Systemer til visning af brændstofmængde Gyroskopiske principper Kunstige horisonter Tværkraftmålere Retningsgyroskoper Systemer til varsling af terrænnærhed Kompassystemer Registreringssystemer til flyvedata Elektroniske flyveinstrumentsystemer Instrumentvarslingssystemer, herunder hovedvarslingssystemer og centrale advarselspaneler Systemer til stallingadvarsel og indfaldsvinkelindikator Vibrationsmåling og -indikation Glascockpit Belysning (ATA 33) 3 Ekstern: navigation, landing, taxiing, is Intern: kabine, cockpit, lastrum Nødbelysning Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45) 3 Centrale vedligeholdelsescomputere Dataindlæsningssystem Elektronisk bibliotekssystem Print Strukturovervågning (overvågning af skadetolerancer) Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21) Luftforsyning 2 Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning, hjælpemotoranordning (APU) og servicevogn Klimaanlæg Klimaanlæg 2 Friskluftventilatorer og befugtere 3 Fordelingssystemer 1 Kontrolsystem for luftstrøm, temperatur og fugtighed 3 Tryksætning 3 Tryksætningssystemer Kontrol og indikation inklusive kontrol og sikkerhedsventiler Kabinetrykregulatorer Sikkerhed og advarselsenheder 3 Enheder til beskyttelse og advarsel Brandbeskyttelse (ATA 26) Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer Brandslukningssystemer Systemprøver 3 Bærbar brandslukker 1 Brændstofsystemer (ATA 28) Systemindretning 1 Brændstoftanke 1 Forsyningssystemer 1 Udtømning, udluftning og dræning 1 Tværtilførsel og overførsel 2 Indikationer og advarsler 3 Brændstofpåfyldning og aftankning 2 Brændstofsystemer med langsgående balance 3 Hydraulisk kraft (ATA 29) Systemindretning 1 Hydrauliske væsker 1 Hydrauliske beholdere og akkumulatorer 1 Trykdannelse: elektrisk, mekanisk, pneumatisk 3 Nødtryksproduktion 3 Filtre 1 Trykkontrol 3 Kraftfordeling 1 Indikatorer og advarselssystemer 3 Grænseflade med andre systemer 3 Beskyttelse mod is og regn (ATA 30) Isdannelse, klassifikation og detektering 2 System til forebyggelse af isdannelse: elektrisk, varm luft og kemisk 2 Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk eller kemisk 3 Regnafvisende midler 1 Sonde- og drænopvarmning 3 Viskersystem 1 Landingsstel (ATA 32) Konstruktion, støddæmpning 1 Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde 3 Indikationer og advarsler 3 Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning 3 Dæk 1 Styretøj 3 Luft-jord-føler 3 Ilt (ATA 35) Systemindretning: cockpit, kabine 3 Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling 3 Forsyningsregulering 3 Indikationer og advarsler 3 Pneumatik/vakuum (ATA 36) Systemindretning 2 Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger 2 Trykkontrol 3 Fordeling 1 Indikationer og advarsler 3 Grænseflade med andre systemer 3 Vand/spildevand (ATA 38) 2 Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og dræning Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn Integrerede flyelektroniske modulsystemer (ATA 42) 3 Funktioner, som normalt er integreret i de integrerede flyelektroniske modulsystemer, er bl.a. Styring af motoraftapning, lufttrykkontrol, luftventilation og -kontrol, flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol, lufttrafikkommunikation, flyelektronisk kommunikationsrouter, elektrisk laststyring, afbryderovervågning, elektrisk system BITE, brændstofstyring, bremsekontrol, styrekontrol, sænkning og hævning af landingsstel, indikation af dæktryk, indikation af olietryk, bremsetemperaturovervågning osv. Kernesystem Netværkskomponenter Kabinesystemer (ATA 44) 3 De enheder og komponenter, der gør det muligt at underholde passagererne og kommunikere i luftfartøjet (anlæg til intern kommunikation i kabinen) og mellem luftfartøjets kabine og jordstationer (kabinenetværkstjeneste). Omfatter stemme-, data-, musik- og videotransmissioner. Anlægget til intern kommunikation i kabinen skaber en grænseflade mellem cockpit/kabinepersonale og kabinesystemer. Disse systemer understøtter dataudveksling i de forskellige LRU'er og betjenes normalt via kabinepersonalets betjeningspaneler. Kabinenetværkstjenesten omfatter normalt en server, der typisk kommunikerer med bl.a. følgende systemer: Kabinenetværkstjenesten kan indeholde funktioner som: Kabinekernesystem Underholdningssystem Eksternt kommunikationssystem Kabinemasselagersystem Kabineovervågningssystem Diverse kabinesystemer Informationssystemer (ATA 46) 3 De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. Omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til elektronisk bibliotek. Omfatter ikke enheder og komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generel brug. Typiske eksempler er lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer Overordnet informationssystem til luftfartøjet Cockpitinformationssystem Vedligeholdelsesinformationssystem Passagerkabineinformationssystem Diverse informationssystemer

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitchstyring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringskontrol, siderorsbegrænsere

VHF-kommunikation

HF-kommunikation

Audio

Nødradiosendere (ELT, Emergency Locator Transmitters)

Udstyr til cockpitsamtaleregistrering (CVR, Cockpit Voice Recorder)

Retningsuafhængig rækkevidde for VHF (VOR, Very High Frequency omnidirectional range)

Automatisk pejling (ADF, Automatic Direction Finding)

Instrumentlandingssystem (ILS, Instrument Landing System)

Mikrobølgelandingssystem (MLS, Microwave Landing System)

Systemer med kunstig horisont Afstandsmåleudstyr (DME, Distance Measuring Equipment)

VLF- og hyperbelnavigation (VLF/Omega)

Doppler-navigation

Områdenavigation, RNAV-systemer

Flyvestyringssystemer

Globalt positionsbestemmelsessystem (GPS), globale navigationssatellitsystemer (GNSS)

Inertinavigationssystem

ATC-transponder, sekundær overvågningsradar

Antikollisionssystem for lufttrafik (TCAS, Traffic Alert and Collision Avoidance System)

Radar til vejrundgåelse

Radiohøjdemåler

ARINC kommunikation og rapportering

Data-/radiokommunikation, underholdningssystemet

Adgang til rapporter før afgang/ved afgang

E-mail-/intranet-/internetadgang

Passagerdatabase

MODUL 14:14.1a)b)14.214.3

FREMDRIFT NIVEAU B2 Turbinemotorer Konstruktionsmæssigt arrangement og drift af turbojet-, turbofan-, turboaksel- og turbopropelmotorer 1 Systemer til elektronisk motorkontrol og brændstofmåling (FADEC) 2 Systemer til motorindikation 2 Udstødsgastemperatursystemer/turbinemellemtemperatursystemer Motorhastighed Motortrykindikation: Systemer til motortrykforhold, trykudledning for motorturbine eller jetrørstryk Olietryk og temperatur Brændstoftryk, temperatur og strømning Manifoldtryk Motordrejningsmoment Propelhastighed Start- og tændingssystemer 2 Drift af motorens startsystemer og dele Tændingssystemer og dele Krav til vedligeholdelsessikkerhed

MODUL 15:15.115.215.315.415.515.615.715.815.915.1015.1115.1215.1315.1415.1515.1615.1715.1815.1915.2015.2115.22

GASTURBINEMOTOR NIVEAU A B1 Grundbegreber 1 2 Potentiel energi, kinetisk energi, Newtons bevægelseslære, Brayton-kraft Forholdet mellem kraft, arbejde, energi, hastighed, acceleration Konstruktionsmæssigt arrangement og drift af turbojet, turbofan, turboaksel og turbopropel Motorydeevne — 2 Bruttotryk, nettotryk, lukket dysetryk, trykfordeling, resulterende tryk, trækkraftydelse, ækvivalent akselhestekraft, specifikt brændstofforbrug Motoreffektivitet Bypass- og motortrykforhold Brændstoffets tryk, temperatur og strømningshastighed Motorydelser, statisk tryk, påvirkning fra hastighed, højde og varmt klima, målinger, begrænsninger Indsugning 2 2 Kompressorindsugningskanaler Virkninger af forskellige indsugningskonfigurationer Isbeskyttelse Kompressorer 1 2 Aksial- og centrifugaltyper Konstruktionsmæssige egenskaber samt driftsprincipper og anvendelser Afbalancering af ventilatorer Drift: Årsager til og virkning af kompressorstall og strømstød Metoder til kontrol af luftstrøm: afluftningsventiler, variable indgangsstyrefinner, variable statorfinner, roterende statorblade Kompressionsforhold Forbrændingsafsnit 1 2 Konstruktionsmæssige egenskaber og funktionsprincipper Turbineafsnit 2 2 Drift af og karakteristik for forskellige typer turbineblade Fastgørelse af blade til akslen Dysestyringsblade Årsager til og virkning af turbineblades strækning og krybning Udstødning 1 2 Konstruktionsmæssige egenskaber og funktionsprincipper Konvergerende og divergerende dyser og dyser med variable områder Motorstøjsreduktion Trykvendere Lejer og forseglinger — 2 Konstruktionsmæssige egenskaber og funktionsprincipper Smøremidler og brændstof 1 2 Egenskaber og specifikationer Brændstofadditiver Sikkerhedsforanstaltninger Smøresystemer 1 2 Systemdrift/indretning og komponenter Brændstofsystemer 1 2 Drift af systemer til motorkontrol og brændstofmåling, herunder elektronisk motorkontrol (FADEC) Systemindretning og komponenter Luftsystemer 1 2 Drift af motorens kontrolsystemer til luftfordeling og forebyggelse af isdannelse, herunder intern køling, forsegling og ekstern luftforsyning Start- og tændingssystemer 1 2 Drift af motorens startsystemer og dele Tændingssystemer og dele Krav til vedligeholdelsessikkerhed Systemer til motorindikation 1 2 Udstødsgastemperatursystemer/turbinemellemtemperatursystemer Motortrykindikation: Systemer til motortrykforhold, trykudledning for motorturbine eller jetrørstryk Olietryk og temperatur Brændstoftryk og strømning Motorhastighed Vibrationsmåling og -indikation Drejningsmoment Effekt Systemer til effektforøgelse — 1 Drift og anvendelser Vandindsprøjtning, vand-methanol Efterbrændersystemer Turbopropmotorer 1 2 Koblet/fri gasturbine og gearkoblede turbiner Reduktionsgear Integreret motor- og propelstyring Sikkerhedsanordning mod overhastighed Turboakselmotorer 1 2 Anordninger, drivsystemer, reduktionsgear, koblinger, kontrolsystemer Hjælpemotoranordninger (APU) 1 2 Formål, drift, beskyttelsessystemer Strømforsyningsinstallation 1 2 Konfigurering af brandvægge, motorkapper, lyddæmpende plader, motorophæng, svingningsdæmpende plader, slanger, rør, tilførsler, forbindelsesstykker, ledningsføringer, styrekabler og kontrolstænger, løftepunkter og dræn Brandbeskyttelsessystemer 1 2 Drift af systemer til detektering og slukning Motorovervågning og jordoperation 1 3 Procedurer for opstart og motorafprøvning på jorden Fortolkning af motorens effekt og parametre Tendensovervågning (herunder af olieanalyser, vibrationer og boroskop) Inspektion for at kontrollere, at motor og dele overholder de kriterier, tolerancer og data, der er opgivet af motorfabrikanten Vask/rensning af kompressor Skader fra fremmede objekter Opbevaring og beskyttelse af motoren — 2 Beskyttelse og klargøring af motoren og tilbehør/systemer

MODUL 16:16.116.216.316.416.4.116.4.216.4.316.516.616.716.816.916.1016.1116.1216.13

STEMPELMOTOR NIVEAU A B1 B3 Grundbegreber 1 2 2 Mekanisk, termisk og volumenmæssig effektivitet Funktionsprincipper — 2 takter, 4 takter, benzin og diesel Stempelforskydning og kompressionsforhold Motorkonfiguration og tændingsrækkefølge Motorydeevne 1 2 2 Effektberegning og -måling Faktorer med indflydelse på motorkraft Blandinger/opblanding, førtænding Motorkonstruktion 1 2 2 Krumtaphus, krumtapaksel, knastaksler, sumpe Gearkasse for tilbehør Cylinder- og stempelaggregater Koblingsstænger, indsugnings- og udstødningsmanifold Ventilmekanismer Reduktionsgearkasser til propeller Motorbrændstofsystemer Karburatorer 1 2 2 Typer, konstruktion og funktionsprincipper Nedfrysning og opvarmning Systemer til brændstofindsprøjtning 1 2 2 Typer, konstruktion og funktionsprincipper Elektronisk motorkontrol 1 2 2 Drift af systemer til motorkontrol og brændstofmåling, herunder elektronisk motorkontrol (FADEC) Systemindretning og komponenter Start- og tændingssystemer 1 2 2 Startsystemer, forvarmede systemer Magneto-typer, konstruktion og funktionsprincipper Tændkabelsæt, tændrør Lav- og højspændingssystemer Systemer til indsugning, udstødning og køling 1 2 2 Konstruktion og drift af: indsugningssystemer, herunder luftudskiftning Udstødningssystemer, systemer til motorkøling — luft og væske Trykladning/turboladning 1 2 2 Principper for og formål med trykladning samt effekten på maskinens parametre Konstruktion og drift af systemer med tryklader/turbolader Systemterminologi Styresystemer Systembeskyttelse Smøremidler og brændstof 1 2 2 Egenskaber og specifikationer Brændstofadditiver Sikkerhedsforanstaltninger Smøresystemer 1 2 2 Systemdrift/indretning og komponenter Systemer til motorindikation 1 2 2 Motorhastighed Cylindertopstykketemperatur Kølevæsketemperatur Olietryk og temperatur Udstødningsgastemperatur Brændstoftryk og strømning Manifoldtryk Strømforsyningsinstallation 1 2 2 Konfigurering af brandvægge, motorkapper, lyddæmpende plader, motorophæng, svingningsdæmpende plader, slanger, rør, tilførsler, forbindelsesstykker, ledningsføringer, styrekabler og kontrolstænger, løftepunkter og dræn Motorovervågning og jordoperation 1 3 2 Procedurer for opstart og motorafprøvning på jorden Fortolkning af motorens effekt og parametre Inspektion af motor og dele: kriterier, tolerancer og data efter motorfabrikantens specifikationer Opbevaring og beskyttelse af motoren — 2 1 Beskyttelse og klargøring af motoren og tilbehør/systemer

MODUL 17A.17.117.217.317.417.517.617.7

PROPELLER Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 17B. NIVEAU A B1 Grundbegreber 1 2 Teori for bladelementer Stor/lille bladvinkel, reverseret vinkel, indfaldsvinkel, rotationshastighed Propelslip Aerodynamisk kraft, centrifugal- og reaktionskraft Drejningsmoment Relativ luftstrøm på bladets indfaldsvinkel Vibration og resonans Propelkonstruktion 1 2 Konstruktionsmetoder og materialer for propeller i træ, kompositmaterialer og metal Bladstation, bladflade, bladskaft, bladbagside og navsamling Fikseret pitch, regulerbar pitch, propel med fast omdrejningshastighed Installation af propel/spinner Pitchstyring af propel 1 2 Metoder til hastighedskontrol og pitchændring, mekanisk og elektrisk/elektronisk Fløjlet og reverseret pitch Beskyttelse mod overhastighed Propelsynkronisering — 2 Udstyr til synkronisering og fasesynkronisering Isbeskyttelse af propeller 1 2 Væske og elektrisk udstyr til afisning Vedligeholdelse af propeller 1 3 Statisk og dynamisk afbalancering Bladsporing Vurdering af bladskader, erosion, korrosion, kollisionsskade, delaminering Propelbehandling/reparationsanvisninger Propelmotoropvarmning Opbevaring og beskyttelse af propellen 1 2 Beskyttelse og klargøring af propeller

MODUL 17B.17.117.217.317.417.517.617.7

PROPELLER Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den propelteknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien. NIVEAU B3 Grundbegreber 2 Teori for bladelementer Stor/lille bladvinkel, reverseret vinkel, indfaldsvinkel, rotationshastighed Propelslip Aerodynamisk kraft, centrifugal- og reaktionskraft Drejningsmoment Relativ luftstrøm på bladets indfaldsvinkel Vibration og resonans Propelkonstruktion 2 Konstruktionsmetoder og materiale for propeller i træ, kompositmaterialer og metal Bladstation, bladflade, bladskaft, bladbagside og navsamling Fikseret pitch, regulerbar pitch, propel med fast omdrejningshastighed Installation af propel/spinner Pitchstyring af propel 2 Metoder til hastighedskontrol og pitchændring, mekanisk og elektrisk/elektronisk Fløjlet og reverseret pitch Beskyttelse mod overhastighed Propelsynkronisering 2 Udstyr til synkronisering og fasesynkronisering Isbeskyttelse af propeller 2 Væske og elektrisk udstyr til afisning Vedligeholdelse af propeller 2 Statisk og dynamisk afbalancering Bladsporing Vurdering af bladskader, erosion, korrosion, kollisionsskade, delaminering Propelbehandling/reparationsanvisninger Propelmotoropvarmning Opbevaring og beskyttelse af propellen 2 Beskyttelse og klargøring af propeller

Tillæg II Standard for grundlæggende prøver

1. Generelt

1.1. Alle grundlæggende prøver skal gennemføres som multiple choice-spørgsmål og skriftlige spørgsmål som angivet nedenfor. De forkerte svarmuligheder skal virke lige så troværdige for alle, der ikke har kendskab til emnet. Alle svarmuligheder skal have en klar forbindelse med spørgsmålet og tilsvarende ordvalg, grammatisk opbygning og længde. I talspørgsmål skal de forkerte svarmuligheder svare til procedurefejl, såsom forkerte fortegn eller forkerte enhedskonverteringer: Tallene må ikke blot være tilfældige.

1.2. Hvert multiple choice-spørgsmål skal have mindst 3 forskellige svar, hvoraf kun det ene skal være korrekt, og kandidaten skal have en tid pr. modul, der svarer til et nominelt gennemsnit på 75 sekunder pr. spørgsmål.

1.3. Hvert spørgsmål kræver forberedelse af et skriftligt svar, og kandidaten skal have 20 minutter til at besvare hvert af disse skriftlige spørgsmål.

1.4. Der skal udarbejdes og evalueres passende skriftlige spørgsmål ud fra teoripensum i tillæg I modul 7A, 7B, 9A, 9B og 10.

1.5. Til hver opgave skal der udarbejdes en vejledende besvarelse, der også skal indeholde alle kendte alternative svar, der kunne være relevante for andre underafsnit.

1.6. Den vejledende besvarelse skal desuden indeholde en oversigt over vigtige emner, såkaldte nøglepunkter.

1.7. For at bestå multiple choice-delen af et modul og undermodul skal 75 % af spørgsmålene være korrekt besvaret.

1.8. For at bestå et skriftligt spørgsmål skal 75 % af opgaven være korrekt, forstået på den måde, at kandidatens svar skal indeholde 75 % af de krævede nøglepunkter, der bliver behandlet i opgaven, og uden væsentlige fejl i nogen af de krævede nøglepunkter.

1.9. Hvis enten kun multiple choice-delen eller kun delen med skriftlige spørgsmål ikke bliver bestået, er det kun nødvendigt at gå til omprøve i multiple choice-delen eller de skriftlige spørgsmål, alt efter hvad der er relevant.

1.10. Der må ikke benyttes pointsystemer til at afgøre, om en kandidat er bestået.

1.11. Omprøve for et ikke-bestået modul kan tidligst finde sted 90 dage efter eksaminationsdatoen for det ikke-beståede modul, bortset fra de tilfælde, hvor en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147), har gennemført et efteruddannelseskursus tilpasset de ikke-beståede emner i et givet modul. I dette tilfælde kan omprøven til det ikke-beståede modul ske efter 30 dage.

1.12. De tidsfrister, der er fastsat i 66.A.25, gælder for hver enkelt modulprøve med undtagelse af de modulprøver, der bestås som del af en prøve til et certifikat for en anden kategori, hvortil der allerede er udstedt certifikat.

1.13. Det maksimale antal konsekutive forsøg for hvert modul er tre. Der tillades yderligere sæt a tre forsøg med et års mellemrum mellem hvert sæt forsøg. Ansøgeren bekræfter skriftligt over for den godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisation eller den kompetente myndighed, hos hvem der ansøges om tilladelse til at indstille sig til en prøve, antallet af og datoerne for forsøg i løbet af det seneste år, og hos hvilken organisation eller kompetent myndighed disse forsøg fandt sted. Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen eller den kompetente myndighed er ansvarlig for at kontrollere antallet af forsøg inden for de tilladte tidsrum.

2. Antal spørgsmål pr. modul

2.

2.1. MODUL 1 — MATEMATIK Kategori A: 16 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter. Kategori B1: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter. Kategori B2: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter. Kategori B3: 28 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 35 minutter.

2.2. MODUL 2 — FYSIK Kategori A: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter. Kategori B1: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter. Kategori B2: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter. Kategori B3: 28 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 35 minutter.

2.3. MODUL 3 — GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ELEKTRICITET Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B1: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter. Kategori B2: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter. Kategori B3: 24 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 30 minutter.

2.4. MODUL 4 — GRUNDLÆGGENDE ELEKTRONIK Kategori B1: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B2: 40 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter. Kategori B3: 8 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 10 minutter.

2.5. MODUL 5 — DIGITALE TEKNIKKER/ELEKTRONISKE INSTRUMENTSYSTEMER Kategori A: 16 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter. Kategori B1.1 og B1.3: 40 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter. Kategori B1.2 og B1.4: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B2: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter. Kategori B3: 16 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter.

2.6. MODUL 6 — MATERIALER OG HARDWARE Kategori A: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter. Kategori B1: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter. Kategori B2: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter. Kategori B3: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter.

2.7.

grp_7

MODUL 7A — VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS Kategori A: 72 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter plus 40 minutter. Kategori B1: 80 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 100 minutter plus 40 minutter. Kategori B2: 60 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter plus 40 minutter.

MODUL 7B — VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS Kategori B3: 60 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter plus 40 minutter.

2.8. MODUL 8 — GRUNDLÆGGENDE AERODYNAMIK Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B1: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B2: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B3: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

2.9.

grp_9

MODUL 9A — MENNESKELIGE FAKTORER Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter plus 20 minutter. Kategori B1: 20 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter plus 20 minutter. Kategori B2: 20 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter plus 20 minutter.

MODUL 9B — MENNESKELIGE FAKTORER Kategori B3: 16 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter plus 20 minutter.

2.10. MODUL 10 — LUFTFARTSLOVGIVNING Kategori A: 32 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter plus 20 minutter. Kategori B1: 40 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter plus 20 minutter. Kategori B2: 40 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter plus 20 minutter. Kategori B3: 32 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter plus 20 minutter.

2.11.

grp_11

MODUL 11A — TURBINEFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Kategori A: 108 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 135 minutter. Kategori B1: 140 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 175 minutter.

MODUL 11B — STEMPELFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Kategori A: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter. Kategori B1: 100 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 125 minutter.

MODUL 11C — STEMPELFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Kategori B3: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter.

2.12. MODUL 12 — HELIKOPTERE OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Kategori A: 100 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 125 minutter. Kategori B1: 128 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 160 minutter.

2.13. MODUL 13 — LUFTFARTØJER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER Kategori B2: 180 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 225 minutter. Spørgsmålene og den tid, der er til rådighed, kan opdeles i to prøver, hvis dette er relevant.

2.14. MODUL 14 — FREMDRIFT Kategori B2: 24 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 30 minutter.

2.15. MODUL 15 — GASTURBINEMOTOR Kategori A: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter. Kategori B1: 92 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 115 minutter.

2.16. MODUL 16 — STEMPELMOTOR Kategori A: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter. Kategori B1: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter. Kategori B3: 68 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 85 minutter.

2.17.

grp_17

MODUL 17A — PROPELLER Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter. Kategori B1: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter.

MODUL 17B — PROPELLER Kategori B3: 28 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 35 minutter.

Tillæg III Luftfartøjstypeuddannelse og prøvestandard Oplæring på arbejdspladsen

1. Generelt Luftfartøjstypeuddannelse skal bestå af teoretisk uddannelse og, undtagen for kategori C-rettigheder, praktisk uddannelse og prøve.

1. a)

Den teoretiske uddannelse og prøven skal opfylde følgende krav:

i)

Den skal være afholdt af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller når den afholdes af andre organisationer, som direkte godkendt af den kompetente myndighed.

ii)

Den skal opfylde standarden som beskrevet i afsnit 3.1 og 4 i nærværende tillæg III med forbehold af bestemmelserne i de nedennævnte tillægskurser.

iii)

Hvis en kategori-C-person er kvalificeret ved at have opnået en akademisk eksamen som anført i 66.A.30(a)(5), skal den første relevante luftfartøjstypeteoriuddannelse være på B1- eller B2-niveau.

iv)

Den skal være påbegyndt og fuldført inden for tre år forud for ansøgningen om en typerettighedspåtegning.

b)

Den praktiske uddannelse og prøven skal opfylde følgende krav:

i)

Den skal være afholdt af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller når den afholdes af andre organisationer, som direkte godkendt af den kompetente myndighed.

ii)

Den skal opfylde standarden som beskrevet i afsnit 3.2 og 4 i nærværende tillæg III med forbehold af bestemmelserne i de nedennævnte tillægskurser.

iii)

Den skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for luftfartøjstypen.

iv)

Den skal omfatte demonstrationer med udstyr, komponenter, simulatorer, andre træningsanordninger eller luftfartøjer.

v)

Den skal være påbegyndt og fuldført inden for tre år forud for ansøgningen om en typerettighedspåtegning.

c)

Tillægskurser (differences training)

i)

Tillægskurser er uddannelse, der er påkrævet pga. forskelle mellem to forskellige luftfartøjstyperettigheder fra samme producent efter agenturets vurdering.

ii)

Der skal træffes beslutning om tillægskurser fra sag til sag i overensstemmelse med kravene i nærværende tillæg III med hensyn til både de teoretiske og de praktiske elementer af typerettighedsuddannelse.

iii)

En typerettighed må kun påtegnes et certifikat efter et tillægskursus, hvis ansøgeren også opfylder en af følgende betingelser:

certifikatet indeholder allerede en påtegning om den luftfartøjstyperettighed, som forskellene er relateret til, eller

ansøgeren opfylder typeuddannelseskravene for det luftfartøj, som forskellene er relateret til.

2. Luftfartøjstypeuddannelsesniveauer De tre niveauer, der er angivet nedenfor, definerer de målsætninger, den uddannelsesdybde og det videnniveau, som uddannelsen efter hensigten skal opfylde.

Niveau 1: En kort oversigt over flyskrog, systemer og strømforsyning som beskrevet i afsnittet med beskrivelse af systemer i luftfartøjets vedligeholdelsesmanual/instruktioner om vedvarende luftdygtighed. Kursets målsætning: Efter fuldførelse af niveau 1-uddannelse vil eleven kunne:

2.

pt_1 a)

give en simpel beskrivelse af hele emnet ved anvendelse af almindelig sprogbrug og eksempler samt typiske termer og identificere sikkerhedsforanstaltninger, som vedrører luftfartøjets skrog, systemer og strømforsyning

b)

identificere luftfartøjshåndbøger, vigtig vedligeholdelsespraksis for luftfartøjets skrog, systemer og strømforsyning

c)

definere den generelle indretning af luftfartøjets vigtigste systemer

d)

definere den generelle indretning af strømforsyningen og dennes egenskaber

e)

identificere specialværktøj og testudstyr, der anvendes i forbindelse med luftfartøjet.

Niveau 2: Oversigt over grundlæggende systemkontroller, indikatorer, hovedkomponenter, herunder deres placering og formål, eftersyn og mindre fejlsøgning. Generel viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter. Kursets målsætning: Ud over at opfylde målsætningerne på niveau 1 vil eleven ved afslutning af niveau 2 kunne:

pt_2 a)

forstå det teoretiske grundlag og anvende viden i praksis ved anvendelse af detaljerede procedurer

b)

huske de sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved arbejde på eller i nærheden af luftfartøjet, strømforsyningen og systemerne

c)

beskrive systemer og håndtering af luftfartøjet, især adgang, strømtilgængelighed og kilder

d)

identificere placering af hovedkomponenterne

e)

forklare alle de vigtigste systemers normale funktioner, inklusive terminologi og nomenklatur

f)

udføre procedurerne for eftersyn i forbindelse med luftfartøjet for følgende systemer: brændstof, strømforsyning, hydraulik, landingsstel, vand/spildevand og ilt

g)

demonstrere færdighed i anvendelse af flyvebesætningsrapporter og rapporteringssystemer om bord (mindre fejlsøgning) og fastslå luftfartøjets luftdygtighed i henhold til MEL/CDL

h)

demonstrere brug, fortolkning og anvendelse af korrekt dokumentation, herunder instruktioner om vedvarende luftdygtighed, vedligeholdelsesmanualen, det illustrerede delkatalog osv.

Niveau 3: Detaljeret beskrivelse, drift, komponentplacering, fjernelse/installation, BITE og fejlsøgningsprocedurer på vedligeholdelsesmanualens niveau. Kursets målsætning: Ud over at opfylde målsætningerne på niveau 1 og niveau 2 vil eleven ved afslutning af niveau 3 kunne:

pt_3 a)

Demonstrere teoretisk viden om luftfartøjssystemer og -strukturer og samspillet med andre systemer, give en detaljeret beskrivelse af emnet ved anvendelse af grundlæggende teori og specifikke eksempler samt fortolke resultater fra forskellige kilder og målinger og udføre afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevant.

b)

Udføre kontrol af system, strømforsyning, komponenter og funktionskontroller som beskrevet i luftfartøjets vedligeholdelsesmanual.

c)

Demonstrere brug, fortolkning og anvendelse af korrekt dokumentationer, herunder reparationshåndbog vedrørende konstruktionen, fejlsøgningsmanual osv.

d)

Sammenholde informationer for at kunne træffe beslutninger med henblik på fejldiagnosticering og udbedring på vedligeholdelsesmanualens niveau.

e)

Beskrive procedurer for udskiftning af unikke dele for luftfartøjstypen.

3. Luftfartøjstypeuddannelsesstandard Selv om luftfartøjstypeuddannelse omfatter både teoretiske og praktiske elementer, kan kurser godkendes enten for det teoretiske element, det praktiske element eller for en kombination af disse.

3.

3.1. Teoretiske elementer

3.1. a)

Formål: Efter fuldførelse af et teoretisk uddannelseskursus vil eleven på det niveau, der er angivet i tillæg III-pensummet, kunne demonstrere detaljeret teoretisk viden om systemer, struktur, drift, vedligeholdelse, reparation og fejlsøgning for det pågældende luftfartøj i henhold til godkendte vedligeholdelsesdata. Eleven skal kunne demonstrere anvendelse af manualer og godkendte procedurer, herunder viden om relevante inspektioner og begrænsninger.

b)

Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveauerne er som defineret i punkt 2 ovenfor. Efter at certificeringspersonale i kategori C har gennemgået første typekursus, behøver alle efterfølgende kurser kun at være niveau 1. I forbindelse med teoretisk uddannelse på niveau 3 kan der om nødvendigt bruges niveau 1- og 2-uddannelsesmateriale til at dække hele kapitlet. Størstedelen af det anvendte kursusmateriale og uddannelsestiden skal imidlertid være på niveau 3.

c)

Varighed: Følgende tabel viser det mindste antal undervisningstimer, der skal indgå i den teoretiske uddannelse: Kategori Timer Flyvemaskiner med en maksimal startmasse over 30000 kg B1.1 150 B1.2 120 B2 100 C 30 Flyvemaskiner med en maksimal startmasse på eller mindre end 30000 kg og over 5700 kg B1.1 120 B1.2 100 B2 100 C 25 Flyvemaskiner med en maksimal startmasse på 5700 kg og derunder B1.1 80 B1.2 60 B2 60 C 15 Helikoptere B1.3 120 B1.4 100 B2 100 C 25 I ovenstående tabel svarer én undervisningstime til 60 minutters undervisningstid og omfatter ikke pauser, prøver, opgaveretning, forberedelse og luftfartøjsbesøg. Disse timetal gælder kun for teoretiske kurser for komplette luftfartøj/motorkombinationer ifølge typerettigheden som defineret af agenturet.

d)

Begrundelse for kursets varighed: For uddannelseskurser, der er afholdt af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller kurser, som direkte er godkendt af den kompetente myndighed, skal varigheden og gennemgangen af det fulde pensum begrundes ved en analyse af uddannelsesbehov på grundlag af: Hvis analysen af uddannelsesbehov viser, at der er behov for flere timer, skal kurset være længere end det minimum, der er angivet i tabellen. På samme måde skal undervisningstimerne på tillægskurser eller andre uddannelseskursuskombinationer (f.eks. kombinerede B1/B2-kurser) samt teoretiske typeuddannelseskurser, som har færre timer end timetallene i 3.1 c) ovenfor, begrundes over for den kompetente myndighed ved en analyse af uddannelsesbehov som beskrevet ovenfor. Desuden beskrives og begrundes følgende i kurset: Opfyldes mindstekravet om tilstedeværelse ikke, udstedes der ikke et certifikat om anerkendelse. Uddannelsesorganisationen kan tilbyde yderligere undervisning for at gøre det muligt at opfylde mindstekravet til tilstedeværelse.

luftfartøjstypens konstruktion, vedligeholdelsesbehov og driftstyper

en detaljeret analyse af de relevante kapitler — se tabellen i 3.1 e) nedenfor

en detaljeret kompetenceanalyse, som viser, at de i 3.1 a) anførte målsætninger er opfyldt.

Mindstekrav til elevens tilstedeværelse af hensyn til at opfylde kursets målsætninger.

Det højeste antal uddannelsestimer pr. dag under hensyn til pædagogiske principper og menneskelige faktorer.

e)05.06.07.08.09.10.11.12.20.18.60.62.62A63.63A64.64A65.65A66.67.53.25.51.53.54.55.56.57.27A52.21.21A21B21C22.23.24.25.25A26.27.27A28.28A29.29A30.31.31A32.32A33.34.35.36.36A37.38.41.42.44.45.46.50.70.70A70B71.72.73.75.76.78.79.80.82.83.84.73A74.77.49.70.70A70B71.73.76.79.80.81.82.83.84.73A74.77.60A61.61A61B61C61D61E61F

Indhold: Som minimum skal de elementer, der specifikt gælder for den pågældende luftfartøjstype, indgå i pensum. Yderligere elementer, der introduceres på grund af typevariationer, teknologiske forandringer osv., skal ligeledes inkluderes. Pensummet skal fokusere på mekaniske og elektriske aspekter for B1-personale og elektriske og flyelektroniske aspekter for B2. Niveau Kapitler Flyvemaskiner, turbine Flyvemaskiner, stempel Helikoptere, turbine Helikoptere, stempelmotor Flyelektronik Certifikatkategori. B1 C B1 C B1 C B1 C B2 Introduktionsmodul: Tidsfrister/vedligeholdelseskontroller 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Dimensioner/områder (MTOM osv.) 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Løftning og understøtning 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Niveauregulering og vejning 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Trækning og taxiing 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Parkering/forankring, opbevaring og returnering til tjeneste 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Skilte og markeringer 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Eftersyn 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Standardrutiner — kun typespecifikke 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Helikoptere Vibrations- og støjanalyse (bladsporing) — — — — 3 1 3 1 — Standardrutiner rotor — — — — 3 1 3 1 — Rotorer — — — — 3 1 3 1 1 Rotorer — Overvågning og indikation — — — — 3 1 3 1 3 Rotordrev — — — — 3 1 3 1 1 Rotordrev — Overvågning og indikation — — — — 3 1 3 1 3 Halerotor — — — — 3 1 3 1 1 Halerotor — Overvågning og indikation — — — — 3 1 3 1 3 Halerotordrev — — — — 3 1 3 1 1 Halerotordrev — Overvågning og indikation — — — — 3 1 3 1 3 Sammenfoldelige rotorblade/pylon — — — — 3 1 3 1 — Rotorstyreflader — — — — 3 1 3 1 — Luftfartøjsskrogets struktur (helikopter) — — — — 3 1 3 1 — Nødflotationssystem — — — — 3 1 3 1 1 Flyskrogskonstruktioner Standardrutiner og -strukturer (klassifikation, vurdering og reparation af skader) 3 1 3 1 — — — — 1 Skrog 3 1 3 1 — — — — 1 Motorceller/pyloner 3 1 3 1 — — — — 1 Stabilisatorer 3 1 3 1 — — — — 1 Vinduer 3 1 3 1 — — — — 1 Vinger 3 1 3 1 — — — — 1 Styreflader (Alle) 3 1 3 1 — — — — 1 Døre 3 1 3 1 — — — — 1 Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Flyskrogssystemer: Klimaanlæg 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Luftforsyning 3 1 3 1 1 3 3 1 2 Tryk 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Sikkerhed og advarselsenheder 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Automatiske flyvesystemer 2 1 2 1 2 1 2 1 3 Kommunikation 2 1 2 1 2 1 2 1 3 Elektrisk strøm 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Udstyr og indretning 3 1 3 1 3 1 3 1 1 Elektronisk udstyr, herunder nødudstyr 1 1 1 1 1 1 1 1 3 Brandbeskyttelse 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Flyvestyringsenheder 3 1 3 1 3 1 3 1 2 Systembetjening: Elektrisk/elektronisk flyvestyring 3 1 — — — — — — 3 Brændstofsystemer 3 1 3 1 3 1 3 1 2 Brændstofsystemer — Overvågning og indikation 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Hydraulisk kraft 3 1 3 1 3 1 3 1 2 Hydraulisk kraft — Overvågning og indikation 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Beskyttelse mod is og regn 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Indikations-/registreringssystemer 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Instrumentsystemer 3 1 3 1 3 1 1 3 3 Landingsstel 3 1 3 1 3 1 3 1 2 Landingsstel — Overvågning og indikation 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Belysning 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Navigation 2 1 2 1 2 1 2 1 3 Ilt 3 1 3 1 — — — — 2 Pneumatik 3 1 3 1 3 1 3 1 2 Pneumatik — Overvågning og indikation 3 1 3 1 3 1 3 1 3 Vakuum 3 1 3 1 3 1 3 1 2 Vand/spildevand 3 1 3 1 — — — — 2 Vandballast 3 1 3 1 — — — — 1 Integrerede flyelektroniske modulsystemer 2 1 2 1 2 1 2 1 3 Kabinesystemer 2 1 2 1 2 1 2 1 3 Vedligeholdelsessystemer om bord (eller omfattet af 31) 3 1 3 1 3 1 — — 3 Informationssystemer 2 1 2 1 2 1 2 1 3 Last- og tilbehørsrum 3 1 3 1 3 1 3 1 1 Turbinemotor Standardrutiner — Motorer 3 1 — — 3 1 — — 1 Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installationsindgang, kompressorer, forbrændingsafsnit, turbineafsnit, lejer og forseglinger, smøresystemer) 3 1 — — 3 1 — — 1 Motorydelse 3 1 — — 3 1 — — 1 Strømforsyning 3 1 — — 3 1 — — 1 Motortubine/turboprop/afskærmet rotor/ikke-afskærmet rotor 3 1 — — 3 1 — — 1 Motorbrændstof og -kontrol 3 1 — — 3 1 — — 1 Luft 3 1 — — 3 1 — — 1 Motormanøvreorganer 3 1 — — 3 1 — — 1 Udstødning 3 1 — — 3 1 — — 1 Olie 3 1 — — 3 1 — — 1 Start 3 1 — — 3 1 — — 1 Vandindsprøjtning 3 1 — — 3 1 — — 1 Gearkasser for tilbehør 3 1 — — 3 1 — — 1 Fremdriftsforøgelse 3 1 — — 3 1 — — 1 Digital elektronisk motorkontrol med fuld autoritet (FADEC) 3 1 — — 3 1 — — 3 Tænding 3 1 — — 3 1 — — 3 Systemer til motorindikation 3 1 — — 3 1 — — 3 Hjælpemotoranordninger (APU) 3 1 — — — — — — 2 Stempelmotor Standardrutiner — Motorer — — 3 1 — — 3 1 1 Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installation, karburatorer, brændstofinjektionssystemer, systemer til indsugning, udstødning og køling, trykladning/turboladning, smøresystemer) — — 3 1 — — 3 1 1 Motorydelse — — 3 1 — — 3 1 1 Strømforsyning — — 3 1 — — 3 1 1 Motorbrændstof og -kontrol — — 3 1 — — 3 1 1 Motormanøvreorganer — — 3 1 — — 3 1 1 Olie — — 3 1 — — 3 1 1 Start — — 3 1 — — 3 1 1 Turbiner — — 3 1 — — 3 1 1 Vandindsprøjtning — — 3 1 — — 3 1 1 Gearkasser for tilbehør — — 3 1 — — 3 1 1 Fremdriftsforøgelse — — 3 1 — — 3 1 1 Digital elektronisk motorkontrol med fuld autoritet (FADEC) — — 3 1 — — 3 1 3 Tænding — — 3 1 — — 3 1 3 Systemer til motorindikation — — 3 1 — — 3 1 3 Propeller Standardrutiner — Propel 3 1 3 1 — — — — 1 Propeller/fremdrift 3 1 3 1 — — — — 1 Propelkonstruktion 3 1 3 1 — — — — — Pitchstyring af propel 3 1 3 1 — — — — — Propelsynkronisering 3 1 3 1 — — — — 1 Elektronisk styring af propel 2 1 2 1 — — — — 3 Isbeskyttelse af propeller 3 1 3 1 — — — — — Vedligeholdelse af propeller 3 1 3 1 — — — — 1

f)

Der kan anvendes multimediebaseret uddannelse (Multimedia Based Training, MBT) til at opfylde den teoretiske del af uddannelsen i et klasseværelse eller i et virtuelt kontrolleret miljø med forbehold af accept fra den kompetente myndighed, som godkender uddannelseskurset.

3.2. Praktisk element

3.2. a)

Formål: Formålet med den praktiske uddannelse er at opnå de krævede kompetencer til sikker udførelse af vedligeholdelse, inspektioner og rutinearbejde i overensstemmelse med vedligeholdelsesmanualen og andre relevante instruktioner og opgaver, der er relevante for den luftfartøjstype, for eksempel fejlsøgning, reparationer, justeringer, udskiftninger, rigning og funktionskontroller. Det omfatter kendskab til anvendelse af al luftfartøjets tekniske litteratur og dokumentation, anvendelse af specialværktøj og testudstyr til fjernelse og udskiftning af typeunikke komponenter og moduler, inklusive enhver vedligeholdelsesaktivitet på vingen.

b)56.7.8.9.1011122018606262A6363A6464A6565A6667532551535455565727A522121A21B21C2223242525A262727A2828A2929A303131A3232A3334353636A37384142444546507070A70B71727373A74757677787980828384497070A70B717373A7476777879808182838460A6161A61B61C61D61E61F

Indhold: Mindst 50 % af de afkrydsede felter i tabellen nedenfor, som er relevante for den bestemte luftfartøjstype, skal gennemføres som en del af den praktiske uddannelse. De afkrydsede opgaver er emner, der er vigtige for den praktiske uddannelse for at sikre, at der fokuseres tilstrækkeligt på betydningen af drift, funktion, installation og sikkerhed ved de vigtigste vedligeholdelsesopgaver, navnlig når dette ikke kan forklares godt nok i den teoretiske uddannelse alene. Listen indeholder de emner, der som minimum skal dækkes i den praktiske uddannelse, men der kan tilføjes andre emner af relevans for den pågældende luftfartøjstype. De opgaver, der skal udføres, skal være repræsentative for luftfartøjet og systemerne, både med hensyn til kompleksitet og den tekniske viden, der kræves for at udføre opgaven. Forholdsvist enkle opgaver kan forekomme, men andre mere komplekse opgaver skal også udføres for den pågældende luftfartøjstype. Forkortelser i tabellen: LOC: Placering; FOT: Funktions-/driftstest; SGH: Eftersyn og ground handling; R/I: Fjernelse/installation; MEL: Liste over minimumsudstyr; TS: Fejlsøgning. Kapitler B1/B2 B1 B2 LOC FOT SGH R/I MEL TS FOT SGH R/I MEL TS Introduktionsmodul: Tidsfrister/vedligeholdelseskontroller X/X — — — — — — — — — — Dimensioner/områder (MTOM osv.) X/X — — — — — — — — — — Løftning og understøtning X/X — — — — — — — — — — Niveauregulering og vejning X/X — X — — — — X — — — Trækning og taxiing X/X — X — — — — X — — — Parkering/forankring, opbevaring og returnering til tjeneste X/X — X — — — — X — — — Skilte og markeringer X/X — — — — — — — — — — Eftersyn X/X — X — — — — X — — — Standardrutiner — kun typespecifikke X/X — X — — — — X — — — Helikoptere: Vibrations- og støjanalyse (bladsporing) X/— — — — — — — — — — — Standardrutiner rotor — kun typespecifikke X/X — X — — — — X — — — Rotorer X/— — X X — X — — — — — Rotorer — Overvågning og indikation X/X X X X X X — — X — X Rotordrev X/— X — — — X — — — — — Rotordrev — Overvågning og indikation X/X X — X X X — — X — X Halerotor X/— — X — — X — — — — — Halerotor — Overvågning og indikation X/X X — X X X — — X — X Halerotordrev X/— X — — — X — — — — — Halerotordrev — Overvågning og indikation X/X X — X X X — — X — X Sammenfoldelige rotorblade/pylon X/— X X — — X — — — — — Rotorstyreflader X/— X X — X X — — — — — Luftfartøjsskrogets struktur (helikopter) Bemærk: omhandlet under flyskrogskonstruktioner Nødflotationssystem X/X X X X X X X X — — — Flyskrogskonstruktioner: Standardrutiner og -strukturer (klassifikation, vurdering og reparation af skader) Skrog X/— — — — — X — — — — — Motorceller/pyloner X/— — — — — — — — — — — Stabilisatorer X/— — — — — — — — — — — Vinduer X/— — — — — X — — — — — Vinger X/— — — — — — — — — — — Styreflader X/— — — — — X — — — — — Døre X/X X X — — — — X — — — Flyskrogssystemer: Klimaanlæg X/X X X — X X X X — X X Luftforsyning X/X X — — — — X — — — — Tryk X/X X — — X X X — — X X Sikkerhed og advarselsenheder X/X — X — — — — X — — — Automatiske flyvesystemer X/X — — — X — X X X X X Kommunikation X/X — X — X — X X X X X Elektrisk strøm X/X X X X X X X X X X X Udstyr og indretning X/X X X X — — X X X — — Elektronisk udstyr, herunder nødudstyr X/X X X X — — X X X — — Brandbeskyttelse X/X X X X X X X X X X X Flyvestyringsenheder X/X X X X X X X — — — — Systembetjening: Elektrisk/elektronisk flyvestyring X/X X X X X — X — X — X Brændstofsystemer X/X X X X X X X X — X — Brændstofsystemer — Overvågning og indikation X/X X — — — — X — X — X Hydraulisk kraft X/X X X X X X X X — X — Hydraulisk kraft — Overvågning og indikation X/X X — X X X X — X X X Beskyttelse mod is og regn X/X X X — X X X X — X X Indikations-/registreringssystemer X/X X X X X X X X X X X Instrumentsystemer X/X X X X X X X X X X X Landingsstel X/X X X X X X X X X X — Landingsstel — Overvågning og indikation X/X X — X X X X — X X X Belysning X/X X X — X — X X X X — Navigation X/X — X — X — X X X X X Ilt X/— X X X — — X X — — — Pneumatik X/— X — X X X X — X X X Pneumatik — Overvågning og indikation X/X X X X X X X X X X X Vakuum X/— X — X X X — — — — — Vand/spildevand X/— X X — — — X X — — — Vandballast X/— — — — — — — — — — — Integrerede flyelektroniske modulsystemer X/X — — — — — X X X X X Kabinesystemer X/X — — — — — X X X X X Vedligeholdelsessystemer om bord (eller omfattet af 31) X/X X X X X X X X X X X Informationssystemer X/X — — — — — X — X X X Last- og tilbehørsrum X/X — X — — — — — — — — Turbine-/stempelmotormodul: Standardrutiner — Motorer — kun typespecifikke — — X — — — — X — — — Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installationsindgang, kompressorer, forbrændingsafsnit, turbineafsnit, lejer og forseglinger, smøresystemer) X/X — — — — — — — — — — Turbinemotorer: Motorydelse — — — — — X — — — — — Motorsystem X/— X X — — — — X — — — Motortubine/turboprop/afskærmet rotor/ikke-afskærmet rotor X/— — — — — — — — — — — Motorbrændstof og -kontrol X/X X — — — — — — — — — FADEC-systemer X/X X — X X X X — X X X Tænding X/X X — — — — X — — — — Luft X/— — — X — X — — — — — Motormanøvreorganer X/— X — — — X — — — — — Motorindikation X/X X — — X X X — — X X Udstødning X/— X — — X — — — — — — Olie X/— — X X — — — — — — — Start X/— X — — X X — — — — — Vandindsprøjtning X/— X — — — — — — — — — Gearkasser for tilbehør X/— — X — — — — — — — — Fremdriftsforøgelse X/— X — — — — — — — — — Hjælpemotoranordninger (APU): Hjælpemotoranordninger (APU) X/— X X — — X — — — — — Stempelmotorer: Standardrutiner — Motorer — kun typespecifikke — — X — — — — X — — — Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installationsindgang, kompressorer, forbrændingsafsnit, turbineafsnit, lejer og forseglinger, smøresystemer) X/X — — — — — — — — — — Motorydelse — — — — — X — — — — — Motorsystem X/— X X — — — — X — — — Motorbrændstof og -kontrol X/X X — — — — — — — — — FADEC-systemer X/X X — X X X X X X X X Tænding X/X X — — — — X — — — — Motormanøvreorganer X/— X — — — X — — — — — Motorindikation X/X X — — X X X — — X X Udstødning X/— X — — X X — — — — — Olie X/— — X X — — — — — — — Start X/— X — — X X — — — — — Turbiner X/— X X X — X — — — — — Vandindsprøjtning X/— X — — — — — — — — — Gearkasser for tilbehør X/— — X X — — — — — — — Fremdriftsforøgelse X/— X — — — — — — — — — Propeller: Standardrutiner — Propel — — — X — — — — — — — Propeller/fremdrift X/X X X — X X — — — — — Propelkonstruktion X/X — X — — — — — — — — Pitchstyring af propel X/— X — X X X — — — — — Propelsynkronisering X/— X — — — X — — — X — Elektronisk styring af propel X/X X X X X X X X X X X Isbeskyttelse af propeller X/— X — X X X — — — — — Vedligeholdelse af propeller X/X X X X X X X X X X X

4. Prøve– og vurderingsstandard for typeuddannelsen

4.

4.1. Den teoretiske del af prøvestandarden Når den teoretiske del af luftfartøjstypeuddannelsen er gennemført, skal der gennemføres en skriftlig prøve, som skal opfylde følgende betingelser:

4.1. a)

Prøven skal være udformet som multiple choice. Hvert multiple choice-spørgsmål skal have mindst 3 forskellige svar, hvoraf kun det ene må være korrekt. Den samlede tid er baseret på det samlede antal spørgsmål, og tid til besvarelsen er baseret på et nominelt gennemsnit på 90 sekunder pr. spørgsmål.

b)

De forkerte svarmuligheder skal virke lige så troværdige for alle, der ikke har kendskab til emnet. Alle svarmuligheder skal have en klar forbindelse med spørgsmålet og tilsvarende ordvalg, grammatisk opbygning og længde.

c)

I talspørgsmål skal de forkerte svarmuligheder svare til procedurefejl, såsom brug af forkerte fortegn (+ og –) eller forkerte enhedskonverteringer. Tallene må ikke blot være tilfældige.

d)

Prøveniveauet for hvert enkelt kapitel skal være det, der er defineret i punkt 2 Luftfartøjstypeuddannelsesniveauer. Det er imidlertid acceptabelt at bruge et begrænset antal spørgsmål fra et lavere niveau.

e)

Prøven skal foregå uden hjælpemidler. Referencemateriale er ikke tilladt. Dette gælder dog ikke ved prøvning af evnen hos B1- eller B2-kandidater til at fortolke tekniske dokumenter.

f)

Der skal mindst være 1 spørgsmål pr. undervisningstime. Antallet af spørgsmål for hvert kapitel og niveau skal være i overensstemmelse med: Medlemsstatens kompetente myndighed skal vurdere antallet af spørgsmål og deres sværhedsgrad ved godkendelsen af kurset.

de effektive uddannelsestimer, der er brugt til undervisning i det kapitel og på det niveau

de uddannelsesmålsætninger, der er identificeret i analysen af uddannelsesbehov.

g)

Prøven er bestået, når 75 % af den er korrekt. Når typeuddannelsesprøven er opdelt i flere prøver, skal 75 % af hver enkelt prøve være korrekt. For at det er muligt at nå op på 75 %, skal antallet af spørgsmål i prøven kunne deles med 4.

h)

Strafpoint må ikke benyttes (minuspoint for forkerte svar).

i)

Prøver i slutningen af modulet kan ikke anvendes som del af den endelige prøve, medmindre antallet af spørgsmål og deres sværhedsgrad er som krævet.

4.2. Vurderingsstandard for det praktiske element Når den praktiske del af luftfartøjstypeuddannelsen er gennemført, skal der gennemføres en vurdering, som skal opfylde følgende betingelser:

4.2. a)

Vurderingen skal udføres af behørigt kvalificerede, udpegede bedømmere.

b)

Vurderingen skal evaluere elevens viden og færdigheder.

5. Typeprøvestandard Typeprøven skal afholdes af uddannelsesorganisationer, som er behørigt godkendt efter del-147, eller af den kompetente myndighed. Prøven skal være mundtlig, skriftlig, baseret på en praktisk bedømmelse eller en kombination af disse, og den skal opfylde følgende krav:

5. a)

Spørgsmål til en mundtlig prøve skal være åbne.

b)

Spørgsmål til en skriftlig prøve skal enten være skriftlige eller udformet som multiple choice-spørgsmål.

c)

En praktisk bedømmelse skal fastslå en persons kompetence til at udføre en opgave.

d)

Prøverne skal være fra et udvalg af kapitler fra punkt 3 i typeuddannelsens/prøvens pensum på det angivne niveau.

e)

De forkerte svarmuligheder skal virke lige så troværdige for alle, der ikke har kendskab til emnet. Alle svarmuligheder skal have en klar forbindelse med spørgsmålet og tilsvarende ordvalg, grammatisk opbygning og længde.

f)

I talspørgsmål skal de forkerte svarmuligheder svare til procedurefejl, såsom forkerte fortegn eller forkerte enhedskonverteringer: Tallene må ikke blot være tilfældige.

g)

Prøverne skal sikre, at følgende målsætninger er opfyldt:

1. Kandidaten kan på overbevisende måde diskutere luftfartøjet og dets systemer.

2. Sikker udførelse af vedligeholdelse, inspektioner og rutinearbejde i overensstemmelse med vedligeholdelsesmanualen og andre instruktioner og opgaver, der er relevante for denne luftfartøjstype, for eksempel fejlsøgning, reparationer, justeringer, udskiftninger, rigning og funktionskontroller som f.eks. motoropvarmning, hvis det er nødvendigt.

3. Korrekt anvendelse af al luftfartøjets tekniske litteratur og dokumentation.

4. Korrekt anvendelse af specialværktøj og testudstyr, udførelse af fjernelse og udskiftning af typeunikke komponenter og moduler, inklusive enhver vedligeholdelsesaktivitet på vingen.

h)

Følgende betingelser gælder for prøven:

1. Det maksimale antal konsekutive forsøg er tre. Der tillades yderligere sæt à tre forsøg med et års mellemrum mellem hvert sæt forsøg. Der skal forløbe 30 dage efter første rejicering i et sæt på tre forsøg og yderligere 60 dage efter anden rejicering. Ansøgeren bekræfter skriftligt over for vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen eller den kompetente myndighed, hos hvem der ansøges om tilladelse til at indstille sig til en prøve, antallet af og datoerne for forsøg i løbet af det seneste år, og hos hvilken organisation eller kompetent myndighed disse forsøg fandt sted. Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen eller den kompetente myndighed er ansvarlig for at kontrollere antallet af forsøg inden for de tilladte tidsrum.

2. Typeprøven skal være bestået, og den krævede praktiske erfaring skal være erhvervet inden for de seneste tre år forud for ansøgningen om påtegning om typeklassificering på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

3. Typeprøven skal være gennemført med mindst én eksaminator til stede. Eksaminator(erne) må ikke have medvirket ved ansøgerens uddannelse.

i)

Eksaminator(erne) skal udarbejde en skriftlig og underskrevet rapport med en redegørelse for, hvorfor eksaminanden er bestået eller ikke bestået.

6. Oplæring på arbejdspladsen Oplæring på arbejdspladsen skal godkendes af den kompetente myndighed, der har udstedt certifikatet. Den skal udføres hos og under kontrol af en vedligeholdelsesorganisation, der er behørigt godkendt til vedligeholdelse af den pågældende luftfartøjstype, og den skal bedømmes af behørigt kvalificerede, udpegede bedømmere. Den skal være påbegyndt og fuldført inden for tre år forud for ansøgningen om en typerettighedspåtegning.

6. a)

Formål: Formålet med oplæring på arbejdspladsen er at opnå den kompetence og erfaring, der kræves for at udføre sikker vedligeholdelse.

b)

Indhold: Oplæring på arbejdspladsen omfatter et udsnit af opgaver, der kan godkendes af den kompetente myndighed. De opgaver, der udføres i forbindelse med oplæring på arbejdspladsen, skal være repræsentative for luftfartøjet og systemerne både med hensyn til kompleksitet og den tekniske viden, der kræves for at udføre opgaven. Forholdsvist enkle opgaver kan forekomme, men andre mere komplekse vedligeholdelsesopgaver skal også udføres for den pågældende luftfartøjstype. Den studerende og en udpeget supervisor skal kvittere for gennemførelsen af hver enkelt opgave. De anførte opgaver skal henvise til en faktisk arbejdsseddel osv. Den endelige bedømmelse af den gennemførte oplæring på arbejdspladsen er obligatorisk og skal udføres af en behørigt kvalificeret udpeget bedømmer. Følgende oplysninger skal fremgå af arbejdssedler/logbøger for oplæringen på arbejdspladsen: For at lette den kompetente myndigheds kontrol skal dokumentationen for oplæringen på arbejdspladsen omfatte i) detaljerede arbejdssedler/detaljeret logbog og ii) en rapport, som viser, hvordan oplæringen på arbejdspladsen opfylder kravene i denne del.

1. Elevens navn

2. Fødselsdato

3. Godkendt vedligeholdelsesorganisation

4. Sted

5. Navn på supervisor(er) og bedømmer (herunder eventuelt certifikatnummer)

6. Dato for gennemførelse af opgaven

7. Beskrivelse af opgaven og arbejdsseddel/arbejdsordre/log osv.

8. Luftfartøjstype og luftfartøjsregistrering

9. Den luftfartøjsrettighed, der ansøges om.

Tillæg IV Krav til erfaring for forlængelse af et del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Tabellen nedenfor viser kravene til erfaring med henblik på tilføjelse af en ny kategori eller underkategori til et eksisterende del-66-certifikat. Det skal være praktisk vedligeholdelseserfaring på luftfartøjer i drift i den underkategori, der er relevant for ansøgningen. Kravet til erfaring mindskes med 50 %, hvis ansøgeren har gennemført et godkendt del-147-kursus, der er relevant for denne underkategori. Til Fra A1 A2 A3 A4 B1.1 B1.2 B1.3 B1.4 B2 B3 A1 — 6 måneder 6 måneder 6 måneder 2 år 6 måneder 2 år 1 år 2 år 6 måneder A2 6 måneder — 6 måneder 6 måneder 2 år 6 måneder 2 år 1 år 2 år 6 måneder A3 6 måneder 6 måneder — 6 måneder 2 år 1 år 2 år 6 måneder 2 år 1 år A4 6 måneder 6 måneder 6 måneder — 2 år 1 år 2 år 6 måneder 2 år 1 år B1.1 Ingen 6 måneder 6 måneder 6 måneder — 6 måneder 6 måneder 6 måneder 1 år 6 måneder B1.2 6 måneder Ingen 6 måneder 6 måneder 2 år — 2 år 6 måneder 2 år Ingen B1.3 6 måneder 6 måneder Ingen 6 måneder 6 måneder 6 måneder — 6 måneder 1 år 6 måneder B1.4 6 måneder 6 måneder 6 måneder Ingen 2 år 6 måneder 2 år — 2 år 6 måneder B2 6 måneder 6 måneder 6 måneder 6 måneder 1 år 1 år 1 år 1 år — 1 år B3 6 måneder Ingen 6 måneder 6 måneder 2 år 6 måneder 2 år 1 år 2 år —

Tillæg V Ansøgningsformular — EASA–formular 19 1.2.

Dette tillæg indeholder et eksempel på den ansøgningsformular, der benyttes til at ansøge om luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet som omhandlet i bilag III (del-66). Medlemsstatens kompetente myndighed kan alene ændre EASA-formular 19, så den indeholder yderligere informationer, der er nødvendige i tilfælde, hvor nationale krav tillader eller kræver, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, der er udstedt i henhold til bilag III (del-66), skal anvendes ud over kravet i bilag I (del-M) og bilag II (del-145). ANSØGNING OM FØRSTE/ÆNDRING/FORNYELSE AF DEL-66-LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT (AML) EASA–FORMULAR 19 OPLYSNINGER OM ANSØGEREN: Navn: … Adresse: … Nationalite: … Fødselsdato og -sted: … OPLYSNINGER OM DEL-66-AML (hvis relevant): Certifikat nr.: … Udstedelsesdato: … OPLYSNINGER OM ARBEJDSGIVEREN: Navn: … Adresse: … Godkendelsens ref.nr. for vedligeholdelsesorganisationen: … Tlf. … Fax: … ANSØGNING OM: (Sæt kryds i den eller de relevante bokse) Første AML Ændring af AML Fornyelse af AML Rettighed A B1 B2 B3 C Flyvemaskine, turbine Flyvemaskine, stempelmotor Helikopter, turbine Helikopter, stempelmotor Flyelektronik Ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM PÅ 2 ton og derunder Store luftfartøjer Andre luftfartøjer end store luftfartøjer Typepåtegning/rettighedspåtegning/fjernelse af begrænsning (hvis relevant): Jeg ansøger hermed om første/ændring/fornyelse af del-66-AML som anført og bekræfter, at oplysningerne i denne formular var korrekte på ansøgningstidspunktet. Jeg bekræfter herved, at: 1. jeg ikke er indehaver af et del-66-AML udstedt i en anden medlemsstat 2. jeg ikke har ansøgt om et del-66-AML i en anden medlemsstat, og at 3. jeg aldrig har haft et del-66-AML udstedt i en anden medlemsstat, der er blevet tilbagekaldt eller inddraget i nogen anden medlemsstat. Jeg er også indforstået med, at forkerte oplysninger kan medføre, at jeg ikke er berettiget til at være indehaver af et del-66-AML. Underskrift: … Navn: … Dato: … Jeg ønsker godskrivning for følgende (hvis relevant): Godskrivning for erfaring fra del-147-uddannelse Godskrivning af prøver for tilsvarende eksamensbeviser Relevante certifikater vedlægges Anbefaling (hvis relevant): Det certificeres hermed, at ansøgeren overholder de relevante krav til vedligeholdelsesviden og -erfaring i del-66, og det anbefales, at den kompetente myndighed udsteder eller påtegner del-66-AML. Underskrift: … Navn: … Stilling: … Dato: … EASA-formular 19, 3. udgave

Tillæg VI Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag II (del-66) — EASA-formular 26 1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.

På de følgende sider findes et eksempel på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag III (del-66). Dokumentet skal udskrives i det standardformat, der er vist her, men kan formindskes af hensyn til elektronisk behandling, hvis det er nødvendigt. Hvis dokumentet formindskes, skal det sikres, at der er tilstrækkelig plads til rådighed på de steder, hvor der kræves officielle stempler. Elektroniske dokumenter behøver ikke have alle boksene med, hvis de ikke skal markeres, når bare dokumentet tydeligt kan identificeres som et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, der er udstedt i henholdt til bilag III (del-66). Dokumentet kan være på engelsk eller på den pågældende medlemsstats officielle sprog, men hvis medlemsstatens officielle sprog benyttes, skal der vedhæftes en ekstra kopi på engelsk, hvis certifikatindehaveren arbejder uden for medlemsstaten, for at sikre forståelsen til fordel for begge parter. Hver certifikatindehaver skal have et unikt certifikatnummer bestående af et nationalt kendetegn og en alfanumerisk designator. Siderne i dokumentet kan være i vilkårlig rækkefølge og behøver ikke inddelingslinjer, hvis oplysningerne i dette er placeret således, at hver sides opsætning tydeligt ligner formatet for det eksempel på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, der er vist i dette bilag. Dokumentet kan udarbejdes af: i) medlemsstatens kompetente myndighed eller ii) af enhver vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145), med den kompetente medlemsstats samtykke og efter en procedure, der er opstillet som led i vedligeholdelsesorganisationens redegørelse, jf. 145.A.70 i bilag II (del-145), men dokumentet udstedes under alle omstændigheder af medlemsstatens kompetente myndighed. Udarbejdelse af ændringer til et eksisterende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat kan udføres af: i) medlemsstatens kompetente myndighed eller ii) af enhver vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145), med den kompetente medlemsstats samtykke og efter en procedure, der er opstillet som led i vedligeholdelsesorganisationens redegørelse, jf. 145.A.70 i bilag II (del-145), men dokumentet ændres under alle omstændigheder af medlemsstatens kompetente myndighed. Når luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet er udstedt, har den person, til hvem certifikatet er udstedt, pligt til at opbevare det i god stand og er ansvarlig for at sikre, at der ikke indføjes uautoriserede registreringer i certifikatet. Overtrædelse af punkt 8 kan gøre dokumentet ugyldigt og kan medføre, at indehaveren dels ikke får tilladelse til at indehave en certificeringsrettighed, dels at den pågældende person kan retsforfølges i henhold til national ret. Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, som udstedes i henhold til bilag III (del-66), er anerkendt i alle medlemsstater, og det er ikke nødvendigt at udskifte dokumentet i tilfælde af arbejde i en anden medlemsstat. Bilaget til EASA-formular 26 er valgfrit og kan kun anvendes til at medtage nationale rettigheder, hvis sådanne rettigheder er omfattet af nationale bestemmelser ud over anvendelsesområdet for bilag III (del-66). Til orientering kan det faktiske bilag III (del-66) luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, der udstedes af medlemsstatens kompetente myndighed, have siderne i en anden rækkefølge og være uden adskillelseslinjer. Med hensyn til siden vedrørende luftfartøjstyperettigheder kan medlemsstatens kompetente myndighed vælge ikke at udstede denne side, indtil den første luftfartøjstyperettighed skal påtegnes, og den skal udstede mere end en side vedrørende luftfartøjstyperettigheder, når flere skal anføres. Uanset ovenstående punkt 13 skal hver udgivet side have dette format og indeholde de oplysninger, der er angivet for denne side. På certifikatet skal det tydeligt angives, at begrænsningerne er udelukkelser fra certificeringsrettigheder. Hvis der ikke gælder begrænsninger, skal siden BEGRÆNSNINGER udstedes med erklæringen Ingen begrænsninger. Hvis der bruges et fortrykt format, skal enhver kategori, underkategori eller typerettighedsboks, som ikke indeholder en rettighed, markeres således, at det fremgår, at denne rettighed ikke indehaves. Eksempel på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag III (del-66) I. DEN EUROPÆISKE UNION (*) [STAT] [MYNDIGHEDENS NAVN OG LOGO] II. Del-66 LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSES-CERTIFIKAT III. Certifikat nr. [MEDLEMSSTATENS KODE].66.[XXXX] EASA-formular 26, 3. udgave IVa. Indehaverens fulde navn: IVb. Fødselsdato og sted: V. Indehaverens adresse: VI. Indehaverens nationalitet: VII. Indehaverens underskrift: III. Certifikat nr.: VIII. BETINGELSER: Dette certifikat skal være underskrevet af indehaveren og ledsaget af et identifikationsdokument med et fotografi af certifikatindehaveren. Hvis kategorier kun er påtegnet sider under overskriften del-66 KATEGORIER, giver det ikke indehaveren ret til at udstede et certifikat om frigivelse til tjeneste for et luftfartøj. Når dette certifikat er påtegnet en klassificering af luftfartøj, overholder det hensigten i ICAO bilag 1. Certifikatindehaverens rettigheder er foreskrevet i forordning (EF) nr. 2042/2003 og navnlig dettes bilag III (del-66). Dette certifikat bevarer sin gyldighed indtil den dato, der er angivet på siden med begrænsninger, medmindre det tidligere er blevet inddraget eller tilbagekaldt. Rettighederne ifølge dette certifikat må ikke udøves, medmindre indehaveren i de forudgående to år enten har haft seks måneders vedligeholdelseserfaring i overensstemmelse med de rettigheder, der tildeles med certifikatet, eller har opfyldt bestemmelsen for at få udstedt de pågældende rettigheder. III. Certifikat nr.: IX. Del-66 KATEGORIER GYLDIGHED A B1 B2 B3 C Flyvemaskiner, turbine ikke relevant ikke relevant ikke relevant Flyvemaskiner, stempelmotor ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helikoptere, turbine ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helikoptere, stempelmotor ikke relevant ikke relevant ikke relevant Flyelektronik ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Store fly ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Luftfartøjer ud over store luftfartøjer ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 ton og derunder ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant X. Den udstedende persons underskrift og dato: XI. Den udstedende myndigheds segl eller stempel: III. Certifikat nr.: XII. DEL-66-LUFTFARTØJSRETTIGHEDER Luftfartøjsrettighed Kategori Stempel og dato III. Certifikat nr.: XIII. DEL-66-BEGRÆNSNINGER Gyldig til den: III. Certifikat nr.: Bilag til EASA-formular 26 XIV. NATIONALE RETTIGHEDER ud over anvendelsesområdet for del–66 i overensstemmelse med [national ret] (Kun gyldig i [medlemsstat]) Officielt stempel og dato III. Certifikat nr.: BEVIDST EFTERLADT UUDFYLDT EASA-formular 26, 3. udgave.

Tillæg I Varighed af grunduddannelseskursus

Minimumsvarigheden af et fuldstændigt grunduddannelseskursus fastsættes således: Grundkursus Varighed (i timer) Andel af teoretisk uddannelse (i %) A1 800 30 til 35 A2 650 30 til 35 A3 800 30 til 35 A4 800 30 til 35 B1.1 2400 50 til 60 B1.2 2000 50 til 60 B1.3 2400 50 til 60 B1.4 2400 50 til 60 B2 2400 50 til 60 B3 1000 50 til 60

Tillæg II Godkendelse af vedligeholdelsesuddannelsesorganisation som omhandlet i bilag IV (del-147) — EASA-formular 11

[…] Side 1 af 2 [MEDLEMSSTAT (*)] Medlemsstat af Den Europæiske Union (**) VEDLIGEHOLDELSESUDDANNELSES- OG BEDØMMELSESORGANISATIONENS GODKENDELSESBEVIS Reference: [MEDLEMSSTATENS KODE (*)].147.[XXXX] I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 for tiden i kraft og på nedenstående betingelser certificerer [MEDLEMSSTATENS KOMPETENTE MYNDIGHED (*)] herved: [ORGANISATIONENS NAVN OG ADRESSE] som en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der i overensstemmelse med sektion A i bilag IV (del-147), i forordning (EF) nr. 2042/2003, er godkendt til at tilbyde uddannelse og afholde prøver, som er opført i den vedlagte godkendelsesplan og udstede tilhørende beviser for anerkendelse til elever under anvendelse af ovennævnte referencer. BETINGELSER: 1. Denne godkendelse er begrænset til det område, der er anført i afsnittet om godkendelsens omfang i den godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisations redegørelse, jf. sektion A i bilag IV (del-147). 2. Denne godkendelse kræver overholdelse af de procedurer, der er angivet i den godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisations redegørelse. 3. Denne godkendelse er gyldig, så længe den godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisation overholder bestemmelserne i bilag IV (del-147) til forordning (EF) nr. 2042/2003. 4. Forudsat at ovenstående betingelser er opfyldt, bevarer godkendelsen sin gyldighed på ubestemt tid, medmindre godkendelsen afstås, erstattes af en anden, inddrages eller tilbagekaldes. Dato for første udstedelse: … Revisionsdato: … Revisionsnr.: … Underskrift: … På den kompetente myndigheds vegne: [MEDLEMSSTATENS KOMPETENTE MYNDIGHED (*)] EASA-formular 11, 3. udgave. (*) eller EASA, hvis EASA er den kompetente myndighed. (**) Udgår for ikke-EU-medlemsstater eller EASA. Side 2 af 2 GODKENDELSESPLAN FOR VEDLIGEHOLDELSESUDDANNELSES- OG BEDØMMELSESORGANISATION Reference: [MEDLEMSSTATENS KODE (*)].147.[XXXX] Organisation: [ORGANISATIONENS NAVN OG ADRESSE] KLASSE CERTIFIKAT/KATEGORI BEGRÆNSNING GRUNDLÆGGENDE (**) B1 (**) TB1.1 (**) FLYVEMASKINER, TURBINE (**) TB1.2 (**) FLYVEMASKINER, STEMPELMOTOR (**) TB1.3 (**) HELIKOPTERE, TURBINE (**) TB1.4 (**) HELIKOPTERE, STEMPELMOTOR (**) B2 (**) TB2 (**) LUFTFARTØJSELEKTRONIK (**) B3 (**) TB3 (**) IKKE- TRYKREGULEREDE FLYVEMASKINER MED STEMPELMOTORER MED EN MTOM PÅ 2 000 KG OG DERUNDER (**) A (**) TA.1 (**) FLYVEMASKINER, TURBINE (**) TA.2 (**) FLYVEMASKINER, STEMPELMOTOR (**) TA.3 (**) HELIKOPTERE, TURBINE (**) TA.4 (**) HELIKOPTERE, STEMPELMOTOR (**) TYPE/OPGAVE (**) C (**) T4 (**) [ANFØR LUFTFARTØJSTYPE] (***) B1 (**) T1 (**) [ANFØR LUFTFARTØJSTYPE] (***) B2 (**) T2 (**) [ANFØR LUFTFARTØJSTYPE] (***) A (**) T3 (**) [ANFØR LUFTFARTØJSTYPE] (***) Denne godkendelsesplan er begrænset til uddannelse og prøver, som er anført i afsnittet om godkendelsens omfang i den godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisations redegørelse. Reference til vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens redegørelse: … Dato for første udstedelse: … Dato for seneste godkendte revision: … Revisionsnr.: … Underskrift: … På den kompetente myndigheds vegne: [MEDLEMSSTATENS KOMPETENTE MYNDIGHED (*)] EASA-formular 11, 3. udgave. (*) eller EASA, hvis EASA er den kompetente myndighed. (**) Det ikke-relevante overstreges, hvis organisationen ikke er godkendt. (***) Udfyldes med den relevante rettighed og begrænsning.

Tillæg III Beviser for anerkendelse som omhandlet i bilag IV (Part-147) — EASA-formular 148 og 149

1. Grundlæggende uddannelse/prøve Den nedenfor beskrevne model for et del-147-grunduddannelsesbevis skal benyttes til at anerkende fuldførelsen af henholdsvis en grunduddannelse, en grundlæggende prøve eller såvel grunduddannelsen som grundlæggende prøver. Uddannelsesbeviset skal tydeligt angive hver enkelt modulprøve ordnet efter datoen, hvor de er bestået, sammen med den relevante udgave af tillæg I til bilag III (del-66). Side 1 af 1 BEVIS FOR ANERKENDELSE Reference: [MEDLEMSSTATENS KODE (*)].147.[XXXX].[YYYYY] Dette bevis for anerkendelse udstedes til: [NAVN] .[FØDSELSDATO og FØDESTED] af: [ORGANISATIONENS NAVN OG ADRESSE] Reference: [MEDLEMSSTATENS KODE (*)].147.[XXXX] en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt til at tilbyde uddannelse og afholde prøver inden for sin godkendelsesplan og i overensstemmelse med bilag IV (del-147) i forordning (EF) nr. 2042/2003. Med dette bevis bekræftes, at ovenstående person har fuldført enten det godkendte grunduddannelseskursus (**) eller den grundlæggende prøve (**) som angivet nedenfor i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 for tiden i kraft. [GODKENDT GRUNDUDDANNELSESKURSUS (**)] og/eller [GRUNDLÆGGENDE PRØVE (**)] [FORTEGNELSE OVER DEL-66 MODULER/DATO FOR BESTÅET PRØVE] Dato: … Underskrift: … På vegne af: [ORGANISATIONENS NAVN] EASA-formular 148, 1. udgave. (*) eller EASA, hvis EASA er den kompetente myndighed. (**) Det ikke relevante overstreges.

2. Typeuddannelse/typeprøve Modellen for del-147-typeuddannelsesbeviset, som er nærmere beskrevet nedenfor, skal anvendes til at anerkende, at enten de teoretiske elementer, de praktiske elementer eller både de teoretiske og de praktiske elementer af typerettighedsuddannelseskurset er fuldført. Beviset skal angive den kombination af flyskrog/motorer, som uddannelsen omhandlede. De ikke ønskede referencer skal overstreges, og det skal i feltet med kursustype anføres, hvorvidt det kun var de teoretiske elementer eller de praktiske elementer eller både de teoretiske og praktiske elementer, som var omfattet. Af uddannelsesbeviset skal det klart fremgå, om kurset er et fuldstændigt kursus eller et delkursus (såsom et kursus i flyskrog eller strømforsyning eller et flyelektronisk/elektrisk kursus) eller et tillægskursus, som bygger på ansøgerens tidligere erfaring (f.eks. A340-kursus (CFM) for A320-teknikere). Er kurset ikke fuldstændigt, skal det i beviset angives, hvorvidt grænsefladeområderne er blevet dækket eller ej. Side 1 af 1 BEVIS FOR ANERKENDELSE Reference: [MEDLEMSSTATENS KODE (*)].147.[XXXX].[YYYYY] Dette bevis for anerkendelse udstedes til: [NAVN] [FØDSELSDATO og FØDESTED] af: [ORGANISATIONENS NAVN OG ADRESSE] Reference: [MEDLEMSSTATENS KODE (*)].147.[XXXX] en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt til at tilbyde uddannelse og afholde prøver inden for sin godkendelsesplan og i overensstemmelse med bilag IV (del-147) i forordning (EF) nr. 2042/2003. Med dette bevis bekræftes, at ovenstående person har fuldført de teoretiske (**) og/eller de praktiske (**) elementer af det godkendte typeuddannelseskursus som angivet nedenfor og de tilhørende prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 for tiden i kraft. [LUFTFARTØJSTYPEUDDANNELSESKURSUS (**)] [START- OG SLUTDATO] [SPECIFICER TEORETISKE ELEMENTER ELLER PRAKTISKE ELEMENTER] og/eller [LUFTFARTØJSTYPEPRØVE (**)] [SLUTDATO] Dato: … Underskrift: … På vegne af: [ORGANISATIONENS NAVN] EASA-formular 149, 1. udgave. (…) (*) eller EASA, hvis EASA er den kompetente myndighed. (**) Det ikke relevante overstreges.

Versioner

1. 2011-10-21