Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1181/2012 af 10. december 2012 om tilladelse til at forhøje tilsætningsgrænsen for vin fra druer høstet i 2012 i visse vindyrkningsområder

GældendeVersion 2012-12-10fra 2012-12-14
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2012/1181@2012-12-10/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG Geografiske områder, hvori det i henhold til artikel 1 er tilladt at forhøje tilsætningsgrænsen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), særlig artikel 121, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge afsnit A, punkt 3, i bilag XVa til forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne anmode om, at grænserne for forhøjelse af alkoholindholdet udtrykt i volumen (tilsætning) for vin forhøjes med indtil 0,5 % i år med usædvanligt ugunstige vejrforhold.

(2) Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige har anmodet om sådanne forhøjelser af tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2012, da vejrforholdene i vækstperioden har været usædvanligt ugunstige i visse geografiske områder.

(3) På grund af de usædvanligt dårlige vejrforhold i visse vindyrkningsområder i 2012 kan der med de grænser for forhøjelse af det naturlige alkoholindhold, der er fastsat i afsnit A, punkt 2, i bilag XVa til forordning (EF) nr. 1234/2007, ikke fremstilles vin med et sådant totalt alkoholindhold, som der normalt ville være efterspørgsel efter.

(4) Det er derfor rimeligt at tillade en forhøjelse af tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2012 i Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige.

(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I de geografiske områder, der er angivet i bilaget til nærværende forordning som en fravigelse af afsnit A, punkt 2, i bilag XVa til forordning (EF) nr. 1234/2007, må forhøjelsen af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, der er høstet i 2012, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af druer høstet i 2012, ikke overstige 3,5 %.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2012. På Kommissionens vegne José Manuel Barroso Formand

ANNEX

BILAG Geografiske områder, hvori det i henhold til artikel 1 er tilladt at forhøje tilsætningsgrænsen

Medlemsstat Geografiske områder Danmark Alle vindyrkningsområder Sverige Alle vindyrkningsområder Det Forenede Kongerige Alle vindyrkningsområder

Versioner

  1. 2012-12-10