Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 892/2012 af 27 september 2012 om fastsættelse af de repræsentative priser og tillægsimporttolden for visse produkter inden for sukkersektoren for produktionsåret 2012/2013
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2012/892@2012-09-27/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaen om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), særlig artikel 143, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren betragtes cif-priserne ved import af hvidt sukker og råsukker af den standardkvalitet, der er defineret i bilag IV, punkt II og III i forordning (EF) nr. 1234/2007, som værende de repræsentative priser.
(2) Ved fastsættelsen af de repræsentative priser bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 23 i forordning (EF) nr. 951/2006, undtagen i de tilfælde, som er omhandlet i artikel 24 i nævnte forordning.
(3) Med henblik på den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør de tilbudte priser for hvidt sukker forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 26, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 951/2006. For råsukker bør den metode med justeringskoefficienter, der er fastsat i nævnte stykkes litra b), anvendes.
(4) Når der er forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 39 i forordning (EF) nr. 951/2006 er opfyldt.
(5) De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006.
(6) Da det er nødvendigt at sikre, at denne foranstaltning finder anvendelse så hurtigt som muligt efter, at de ajourførte oplysninger er blevet stillet til rådighed, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006 omhandlede produkter fastsættes i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2012. På Kommissionens vegne For formanden José Manuel Silva Rodríguez Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
ANNEX
BILAG De repræsentative priser og den tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 17029095, der er gældende fra den 1. oktober 2012
(i EUR) KN-kode Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt 17011210 35,54 0,49 17011290 35,54 3,95 17011310 35,54 0,62 17011390 35,54 4,24 17011410 35,54 0,62 17011490 35,54 4,24 17019100 44,46 4,13 17019910 44,46 1,00 17019990 44,46 1,00 17029095 0,44 0,25