Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 385/2013 af 22. april 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2013/385@2013-04-22/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.
(2) Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.
(3) Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.
(4) Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder.
(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2013. På Kommissionens vegne For formanden Algirdas Šemeta Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG
Varebeskrivelse Tarifering (KN-kode) Begrundelse (1) (2) (3) Varen består af 25 vådservietter af fiberdug, størrelse ca. 15 cm × 20 cm, i en plastpose til detailsalg. Vådservietterne er bl.a. imprægneret med vand, sojaolie, sød mandelolie (prunus dulcis), cetylalkohol, xanthan gummi, parfume, citronellol, geraniol, glycerin, tetranatrium EDTA og dinatriumcocoamphodiacetat. Ifølge oplysningerne på etiketten anvendes varen som makeupfjerner og til opfriskning og rensning af normale og blandede hudtyper. 33049900 Tarifering i henhold til almindelige tariferingsbestemmelser 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 til afsnit VI, bestemmelse 4 til kapitel 33 og teksten til KN-kode 3304 og 33049900. Det overfladeaktive stof (dinatriumcocoamphodiacetat) i varen giver ikke varen dens karakter, da det udelukkende fungerer som emulgator. Tarifering under pos. 3401 er derfor udelukket (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 3401, undtagelse c)). Bestemmelse 4 til kapitel 33 finder ikke anvendelse, da det karaktergivende ved varen er, at det er en hudpleje. Tarifering under pos. 3307 udelukkes derfor også. Da varen anvendes til at fjerne makeup samt opfriske og rense huden, betragtes det som et præparat til hudpleje (se også Forklarende Bemærkning i HS, pos. 3304). Varen tariferes derfor under pos. 3304 som et præparat til hudpleje.