Gelex

Rådets afgørelse af 15. november 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse med hensyn til Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning (2013/671/EU)

GældendeVersion 2013-11-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2013/671@2013-11-15/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU ophørte øen Saint-Barthélemy pr. 1. januar 2012 med at være en region i Den Europæiske Unions yderste periferi og opnåede med virkning fra denne dato status af oversøisk land eller territorium som omhandlet i fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den Franske Republik forpligtede sig til at indgå de aftaler, der var nødvendige for at beskytte Unionens interesser i denne forbindelse, bl.a. for at sikre, at mekanismerne i Rådets direktiv 2011/16/EU og Rådets direktiv 2003/48/EF også finder anvendelse på Saint-Barthélemy efter ændringen af øens status.

(2) Efter bemyndigelse fra Rådet af 20. oktober 2011 førte Kommissionen forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse på Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning (i det følgende benævnt aftalen).

(3) Aftalen skal sikre, at mekanismerne i direktiv 2011/16/EU og 2003/48/EF, som navnlig tjener til at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse og skatteflugt, fortsætter med at finde anvendelse på Saint-Barthélemy, trods ændringen af øens status.

(4) Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse på Det Oversøiske Område Saint-Barthélemy af EU-lovgivningen om beskatning af indtægter fra opsparing og om administrativt samarbejde inden for beskatning med forbehold af indgåelse af aftalen. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2013. På Rådets vegne R. Šadžius Formand

Versioner

  1. 2013-11-15