Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1130/2014 af 22. oktober 2014 om åbning for 2015 af et toldkontingent ved import til Den Europæiske Union af visse varer med oprindelse i Norge og fremstillet af landbrugsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014

GældendeVersion 2014-10-22fra 2014-10-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2014/1130@2014-10-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  2. ANNEX
  3. BILAG —— Toldfrit toldkontingent for 2015 ved import til Unionen af visse varer med oprindelse i Norge

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009, særlig artikel 16, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets afgørelse 2004/859/EF af 25. oktober 2004 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge af 14. maj 1973 (den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge) og protokol nr. 3 til EØS-aftalen fastlægges ordningen for handelen med visse forarbejdede landbrugsvarer og andre landbrugsvarer mellem de kontraherende parter.

(2) I protokol 3 til EØS-aftalen er der fastsat en nultoldsats for vand tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, henhørende under KN-kode 22021000, og visse andre ikke-alkoholholdige drikkevarer uden indhold af varer henhørende under pos. 0401 til 0404 eller fedt af varer henhørende under pos. 0401 til 0404, henhørende under KN-kode 22029010.

(3) Nultoldsatsen for dette vand og disse andre drikkevarer er blevet midlertidigt suspenderet for Norge for en ubegrænset periode ved aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om protokol nr. 2 til den bilaterale frihandelsoverenskomst mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (i det følgende benævnt aftalen i form af brevveksling), godkendt ved afgørelse 2004/859/EF. I henhold til aftalen i form af brevveksling er toldfri import af varer henhørende under KN-kode 22021000 og ex22029010 med oprindelse i Norge kun tilladt inden for et toldfrit kontingent. Import ud over kontingentet belægges med en told.

(4) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1322/2013 blev det fastsat, at den midlertidige suspension af toldfriheden ikke anvendes ved import til Unionen af dette vand og disse drikkevarer i perioden fra 1. januar til 31. december 2014, og disse varer fik således ubegrænset toldfri adgang til Unionen.

(5) Toldkontingentet for dette vand og disse drikkevarer skal åbnes for 2015 i overensstemmelse med aftalen i form af brevveksling. Det seneste årlige kontingent for de pågældende varer blev åbnet for 2013 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1085/2012.Da der ikke blev åbnet noget årligt kontingent for 2014, bør kontingentmængden for 2015 fastsættes på samme niveau som for 2013.

(6) I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 er der fastsat regler for forvaltning af toldkontingenter. Det toldkontingent, der åbnes ved denne forordning, bør forvaltes i overensstemmelse med disse regler.

(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fra den 1. januar til den 31. december 2015 åbnes det i bilaget fastsatte toldfrie toldkontingent for de varer med oprindelse i Norge, som er anført i bilaget, på de deri fastsatte betingelser.

2. Oprindelsesreglerne i protokol nr. 3 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge af 14. maj 1973 finder anvendelse på de varer, der er anført i bilaget til denne forordning.

3. For de mængder, der indføres ud over kontingentet, gælder en præferencetoldsats på 0,047 EUR/liter.

Artikel 2

Det i artikel 1, stk. 1, nævnte EU-toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. oktober 2014. På Kommissionens vegne José Manuel Barroso Formand

ANNEX

BILAG —— Toldfrit toldkontingent for 2015 ved import til Unionen af visse varer med oprindelse i Norge

Løbenr. KN-kode Varebeskrivelse Kontingentmængde 09.0709 22021000 Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret 17,303 mio. l ex22029010 Andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med indhold af sukker (saccharose eller invertsukker)

Versioner

  1. 2014-10-22