Gelex

Rådets afgørelse 2014/23/FUSP af 20. januar 2014 om ophævelse af afgørelse 2013/350/FUSP om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten

GældendeVersion 2014-01-20fra 2014-01-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2014/23@2014-01-20/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Ophævelse
    2. Artikel 2 Revision
    3. Artikel 3 Ikrafttrædelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet vedtog den 23. januar 2012 afgørelse 2012/33/FUSP om udnævnelse af Andreas REINICKE til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for fredsprocessen i Mellemøsten.

(2) Den 2. juli 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/350/FUSP om forlængelse af mandatet for EUSR indtil den 30. juni 2014 og om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013.

(3) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité accepterede den 27. november 2013 det videre forløb foreslået af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik under den forudsætning, at EUSR's opgaver indtil videre varetages af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Endvidere skal en regelmæssig rapportering til medlemsstaterne og kontakter på højt plan sikres.

(4) Afgørelse 2013/350/FUSP bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1 Ophævelse

Afgørelse 2013/350/FUSP ophæves.

Artikel 2 Revision

Unionens fremtidige repræsentation i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten skal tages op til revision inden maj 2014.

Artikel 3 Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2014. På Rådets vegne C. Ashton Formand

Versioner

  1. 2014-01-20