Gelex

Rådets afgørelse af 7. november 2014 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (forbrugerbeskyttelse) (2014/785/EU)

GældendeVersion 2014-11-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2014/785@2014-11-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2014 af om en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 169 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2) I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til EØS-aftalen.

(3) Protokol 31 til EØS-aftalen indeholder bestemmelser og ordninger vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(4) Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014.

(5) Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 254/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse, vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(6) Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, der starter før ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der knyttet som bilag til nærværende afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktivitet.

(7) Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8) Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2014. På Rådets vegne P. C. Padoan Formand

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2014 af om en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

UDKAST DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt EØS-aftalen, særlig artikel 86 og 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 af 26. februar 2014 om et flerårigt forbrugerprogram for årene 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 1926/2006/EF.

(2) Det er hensigtsmæssigt, at EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) nr. 254/2014 begynder fra den 1. januar 2014, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2014.

(3) Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, der starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår, som gælder for omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktivitet.

(4) Protokol 31 til EØS-aftalen bør ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 6 i protokol 31 til EØS-aftalen ændres således:

1. Følgende stykke indsættes efter stk. 3a:

3b. EFTA-staterne skal med virkning fra den 1. januar 2014 deltage i følgende program:

32014 R 0254: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 af 26. februar 2014 om et flerårigt forbrugerprogram for årene 2014-2020 og om ophævelse af afgørelse nr. 1926/2006/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 42). Udgifter til aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2014, kan være støtteberettigede fra starten af den aktivitet, der er omfattet af tilskudsaftalen eller tilskudsafgørelsen, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. …/2014 af … træder i kraft, inden aktiviteten er afsluttet. Liechtenstein skal fritages for at deltage i programmet og for at bidrage finansielt til det.

2. Stk. 4 affattes således: EFTA-staterne bidrager finansielt til de i stk. 3, stk. 3a og stk. 3b omhandlede aktiviteter i overensstemmelse med aftalens artikel 82, stk. 1, litra a).

3. Stk. 5 affattes således: EFTA-staterne deltager fra begyndelsen af samarbejdet om de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 3, stk. 3a og stk. 3b, fuldt ud uden stemmeret i alle fællesskabsudvalg og andre instanser, som bistår Europa-Kommissionen med forvaltningen eller udviklingen af disse aktiviteter.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1. Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne Formand Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg

Versioner

  1. 2014-11-07