Rådets afgørelse af 10. november 2014 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angår ændringen af bilag II om koordinering af sociale sikringsordninger (2014/790/EU)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2014/790@2014-11-10/da
Indhold
- Indledning
- AFGØRELSE Nr. …/… VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af … om ændring af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger
- ANNEX
- BILAG
- 5)22.23.24.25.26.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 48 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (aftalen) blev undertegnet den 21. juni 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2002.
(2) I aftalens artikel 18 er det fastsat, at det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 14, (det blandende udvalg) kan træffe afgørelse om ændringer til bilag II til aftalen, som vedrører koordineringen af sociale sikringsordninger.
(3) For at sikre den ensartede anvendelse af EU-retsakter og undgå administrative og mulige juridiske vanskeligheder skal bilag II i aftalen ændres for at integrere nye EU-retsakter, som aftalen ikke henviser til i sin nugældende affattelse.
(4) Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandende udvalg vedrørende ændringen af aftalens bilag II.
(5) Den holdning, som Unionen skal indtage i det blandede udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 14 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, (det blandende udvalg) baseres på det udkast til det blandede udvalgs afgørelse, som er knyttet til nærværende afgørelse. Unionens repræsentanter i det blandede udvalg kan vedtage mindre tekniske ændringer af udkastet til afgørelse, uden at Rådet træffer yderligere afgørelse.
Artikel 2
Det blandede udvalgs afgørelse offentliggøres efter vedtagelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2014. På Rådets vegne M. Martina Formand
AFGØRELSE Nr. …/… VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af … om ændring af bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger
UDKAST DEN BLANDEDE UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (aftalen), særlig artikel 14 og 18, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Aftalen blev undertegnet den 21. juni 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2002.
(2) Bilag II til aftalen om koordinering af sociale sikringsordninger blev erstattet af det blandede udvalgs afgørelse nr. 1/2012 af 31. marts 2012.
(3) Bilag II til aftalen bør ajourføres for at tage hensyn til de nye EU-retsakter, som er trådt i kraft efterfølgende, især ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 foretaget ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012.
(4) Der bør også tages hensyn til de afgørelser og henstillinger, som Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger har truffet for at gennemføre forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009, efter det blandende udvalgs afgørelse nr. 1/2012 trådte i kraft.
(5) Bilag II til aftalen bør ajourføres i overensstemmelse med ændringerne af de relevante EU-retsakter —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag II til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (aftalen) ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er udfærdiget på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den første dag i den anden måned efter dens vedtagelse af det blandende udvalg.
Udfærdiget i Bruxelles, På det blandede udvalgs vegne Formand Sekretærer
ANNEX
BILAG
Bilag II til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer ændres således:
1) I del A: Omhandlede retsakter, punkt 1, ændres ordene som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastsættelse af indholdet i dets bilag til: som ændret ved: .
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastsættelse af indholdet af dets bilag
Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004.
2) I del A: Omhandlede retsakter, punkt 1, under overskriften Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forordning (EF) nr. 883/2004: ændres ordene i litra h), stk. 1, forbundslov om tillægsydelser af 19. marts 1965 til: forbundslov om tillægsydelser af 6. oktober 2006.
3) I del A: Omhandlede retsakter, punkt 2, indsættes følgende efter ordene Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger: som ændret ved: .
Kommissionens forordning (EU) nr. 1244/2010 af 9. december 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2012 af 18. december 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004.
4) I del A: Omhandlede retsakter, punkt 2, under overskriften Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forordning (EF) nr. 987/2009: udgår følgende ord: Ordning mellem Schweiz og Italien af 20. december 2005 om fastsættelse af særlige procedurer for refusion af sygehjælp .
5)22.23.24.25.26.
I del B: Retsakter, som de kontraherende parter skal tage behørigt hensyn til, tilføjes følgende efter punkt 21: Afgørelse nr. E2 af 3. marts 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om fastsættelse af en procedure for forvaltning af ændringer vedrørende de nærmere bestemmelser for de organer, der er omhandlet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004, og som er opført i det elektroniske register, der indgår i EESSI. Afgørelse nr. E3 af 19. oktober 2011 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikkerhedsordninger om den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 95 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009. Afgørelse nr. H6 af 16. december 2010 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om anvendelsen af visse principper i forbindelse med sammenlægning af perioder i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Afgørelse nr. S8 af 15. juni 2011 truffet af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om bevilling af proteser, større hjælpemidler og andre større naturalydelser i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Afgørelse nr. U4 af 13. december 2011 fremsat af Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om procedurerne for refusion i henhold til artikel 65, stk. 6 og 7, i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 70 i forordning (EF) nr. 987/2009. .
6)3. I del C: Retsakter, som de kontraherende parter tager ad notam, tilføjes følgende efter punkt 2: Henstilling nr. S1 af 15. marts 2012 fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger om de finansielle aspekter af tværnationale organdonationer fra levende donorer. .