Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2015/1081@2015-07-03/da

Indhold

1. Indledning
2. (17)
3. (31) a)
4. (36) a)
5. (59) Tabel 1 EU-forbruget for husholdningsfolie (i ton)
6. (62) Tabel 2 Importmængde (ton)
7. (66) Tabel 3 Importpriser (i EUR/ton)
8. (76) Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
9. (82) Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel på EU-markedet
10. (85) Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet
11. (90) Tabel 7 Gennemsnitlige salgspriser
12. (94) Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
13. (96) Tabel 9 Lagerbeholdninger
14. (99) Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
15. (109) a)
16. (117) Tabel 11 Import fra andre tredjelande
17. (127) Tabel 14 EU-erhvervsgrenens eksportresultater
18. 1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), særlig artikel 7, stk. 4, og

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger: SAGSFORLØB Indledning

(1) Den 8. oktober 2014 indledte Europa-Kommissionen (Kommissionen) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (det pågældende land). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (indledningsmeddelelsen).

(2) Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 25. august 2014 af AFM Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Alcomet AD, Eurofoil Luxembourg SA, Hydro Aluminium Rolled Products GmbH og Impol d.o.o. (klagerne) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af folie af aluminium. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for dumping af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3) Den 4. oktober 2014 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (grundforordningen) om de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) og Brasilien.

Interesserede parter

(4) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede officielt klagerne, den kendte eksporterende producent og de russiske myndigheder, kendte importører samt brugere og forhandlere, som den vidste, var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6) De interesserede parter fik også lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ingen af de interesserede parter anmodede om at blive hørt af Kommissionens tjenestegrene og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

Stikprøveudtagning

(7) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8) Da hele produktionen af den pågældende vare i Rusland foretages af én virksomhedsgruppe, Rusalgruppen, blev det i indledningsmeddelelsen ikke planlagt at anvende stikprøver af de eksporterende producenter.

(9) I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde. Stikprøven bestod af seks EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, idet den interne struktur i grupperne i begyndelsen var uklar, hvad angår produktion og videresalg af den pågældende vare. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den midlertidige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(10) For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(11) 14 kendte importører/brugere blev kontaktet ved indledningen af undersøgelsen og blev opfordret til at forklare deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(12) Tre selskaber indsendte stikprøveskemaet. Der var imidlertid tale om omspolere, dvs. industrielle brugere, som importerede den pågældende vare til videreforarbejdning før videresalg. Ingen forhandlere gav sig til kende. Stikprøveudtagning var derfor ikke berettiget.

(13) Fire andre virksomheder kontaktede Kommissionen og erklærede, at de enten ikke importerede den pågældende vare fra Rusland, eller at de var omspolere. Et brugerspørgeskema blev sendt til alle de syv virksomheder, der gav sig til kende.

(14) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks EU-producenter i stikprøven og de dermed forbundne virksomheder, til én gruppe af eksporterende producenter, og til de syv interesserede brugere i Unionen.

(15) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle EU-producenter i stikprøven, fra den eksporterende producentgruppe (som består af to eksporterende producenter, fire forretningsmæssigt forbundne forhandlere og otte forretningsmæssigt forbundne leverandører af råmaterialer, der alle er beliggende i Rusland med undtagelse af to forhandlere, der er registreret på Jersey og i Schweiz) og fra fire brugere. Kommissionen modtog på et senere tidspunkt efter anmodning reviderede spørgeskematabeller fra Rusalgruppen.

(16) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(17) Da én af virksomhederne i stikprøven i løbet af den betragtede periode kun fremstillede små mængder aluminiumsfolie udelukkende bestemt til bunden anvendelse, blev det ikke anset for nødvendigt at aflægge kontrolbesøg dér.

(17)

(18) Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

AFM Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Merseburg, Tyskland

Alcomet AD, schumen, Bulgarien

Eurofoil Luxemburg SA, Dudelange, Luxembourg, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed, Eurofoil France SAS, Rugles, Frankrig

Hydro Aluminium Slim S.p.a., Cisterna di Latina, Italien

Impol d.o.o., Maribor, Slovenien

Symetal S.A., Athen, Grækenland

Brugere

Cofresco Frishhalteprodukte GmbH & Co KG, Minden, Tyskland

CeDo Sp. z o.o., Kąty Wrocławskie, Polen

Sphere Group, Paris, Frankrig

Eksporterende producent i Rusland

Rusalgruppen, herunder: sammen med følgende forretningsmæssigt forbundne forhandlere og leverandører af råvarer:

Ural Foil OJSC (Ural folie), regionen Sverdlovsk, Rusland

OJSC Rusal Sayanal (Sayanal), regionen Khakassia, Rusland

Rusal Foil Ltd (RF), regionen Moskva, Rusland

United Company Rusal Trading House (Trading House), regionen Moskva, Rusland

Sayanogorsk Aluminium Smelter (SAZ), regionen Khakassia, Rusland

Novokuznetsk Aluminium Smelter (NKAZ), regionen Kemerovo, Rusland.

Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(19) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE Den pågældende vare

(20) Den pågældende vare er aluminiumsfolie af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg (jumboruller) med oprindelse i Rusland, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex76071119 (Taric-kode 7607111910) (den pågældende vare). Den pågældende vare kaldes normalt husholdningsfolie af aluminium.

(21) Husholdningsfolie af aluminium fremstilles på grundlag af rent aluminium, som først støbes i tykke strimler (flere mm tykke, dvs. op til 1000 gange kraftigere end den pågældende vare) og derefter valses i flere omgange til den ønskede tykkelse. Efter valsning afhærdes folien via en termisk proces og rulles til slut op i ruller.

(22) Disse ruller af husholdningsfolie bliver senere rullet om i mindre ruller af forarbejdningsvirksomheder — såkaldte omspolere. Det fremstillede produkt (dvs. forbrugerruller, som ikke er den pågældende vare) anvendes til mange former for kortvarig indpakning, hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster.

Samme vare

(23) Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, varen, der fremstilles og sælges på det russiske hjemmemarked, og varen, der fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(24) Derfor konkluderede Kommissionens indtil videre, at disse varer er mage til hinanden som defineret i grundforordningens artikel 1, stk. 4.

Påstande vedrørende varedækningen

(25) En importør hævdede, at varedækningen burde omfatte husholdningsfolie, der vejer 10 kg eller derunder (de såkaldte forbrugerruller). Denne importør hævdede, at der ikke var nogen forskel på de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber ved forbrugerruller og jumboruller. Importøren hævdede endvidere, at hvis der indførtes antidumpingtold udelukkende på jumboruller, kunne det medføre eksport af forbrugerruller fra Rusland uden antidumpingtold.

(26) Den fysiske egenskab, der adskiller jumboruller og forbrugerruller er vægten. Denne forskel afspejles i øvrigt også i KN-koden. EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 53 fremstiller kun jumboruller og ikke forbrugerruller. Det er omspolere, der køber og videreforarbejder jumborullerne til forbrugerruller og derefter videresælger disse til detailhandlere og slutbrugere. Jumboruller og forbrugerruller har således forskellige fysiske egenskaber, produceres ikke af de samme producenter, konkurrerer ikke med hinanden og forhandles ikke på det samme marked.

(27) Derfor blev påstanden om, at forbrugerruller bør indgå i varedækningen i denne undersøgelse, afvist.

(28) Effekten på aftagerindustrien af en eventuel antidumpingtold på jumboruller behandles nedenfor i betragtning 151 til 163 om Unionens interesser.

DUMPING Normal værdi

(29) Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(30) På dette grundlag blev én eksporterende producents samlede salg anset for ikke at være repræsentativt. Da samme vare ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet af denne samarbejdsvillige eksporterende producent, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3 og 6, i grundforordningen.

(31) Den normale værdi for denne samarbejdsvillige eksporterende producent blev beregnet ved at lægge følgende til de gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i undersøgelsesperioden:

(31) a)

den samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) ved hjemmemarkedssalg af disse typer af den samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden og

b)

den samarbejdsvillige eksporterende producents fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af disse typer af den samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden.

(32) Hvad angår den anden eksporterende producent, blev det konstateret, at dens samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2 (se betragtning 29 ovenfor).

(33) Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen. Kommissionen undersøgte endvidere, om denne samarbejdsvillige eksporterende producents hjemmemarkedssalg af hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt til eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen slog fast, at for 5 eksporterede varetyper ud af 14 stemte salget overens med det repræsentative salg på hjemmemarkedet.

(34) I de tilfælde hvor der ikke solgtes en bestemt varetype på hjemmemarkedet, og hvor der for bestemte varetyper ikke solgtes tilstrækkeligt på hjemmemarkedet, blev den normale værdi fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, som beskrevet i betragtning 31 ovenfor.

(35) Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(36) Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(36) a)

mængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype er lig med eller højere end enhedsproduktionsomkostningerne.

(37) I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(38) Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at over 90 % af det var fortjenstgivende, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for det samlede hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden for de fem varetyper med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

Eksportpris

(39) De samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler, RTI Ltd. (RTI), med hjemsted på Jersey. Denne forhandler køber den pågældende vare fra producenterne via to Moskva-baserede forretningsmæssigt forbundne agenter. Derefter videresælger forhandleren den pågældende vare til slutkunderne via en anden agent, der er etableret i Schweiz. Alle tre forretningsmæssigt forbundne agenter udfører salgsaktiviteter på vegne af producenterne og den forretningsmæssigt forbundne forhandler og provisionslønnes månedligt.

(40) Eksportpriserne blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang videresolgtes til uafhængige kunder i Unionen. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg (dvs. transport- og forsikringsomkostninger, kreditomkostninger, told og toldbehandlingsgebyrer), herunder forhandlerens SA&G-omkostninger og en rimelig fortjenstmargen.

(41) Hvad angår SA&G-omkostningerne, anvendte Kommissionen det faktiske SA&G-omkostningsbeløb med udgangspunkt i Rusal-gruppens oplysninger om salget af den pågældende vare til EU-markedet. Dette var et beløb som den forretningsmæssigt forbundne forhandler allerede havde angivet og bogført for importen af den pågældende vare til Unionen i overensstemmelse med sine egne beregninger og bogføringsprincipper. Kommissionen sikrede sig desuden, at ingen udgifter blev medregnet to gange, og at omkostninger, som ikke havde forbindelse med import af den pågældende vare, ikke indgik i dette beløb. Derfor vedrører de SA&G-omkostninger, der blev anvendt af Kommissionen ved beregningen af den pålidelige eksportpris, udelukkende de udgifter, der påløb mellem import til Unionen og videresalg af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(42) Den fortjeneste, som den forretningsmæssigt forbundne forhandler fik, blev anset for upålidelig på grund af forbindelsen til de eksporterende producenter, fordi deres indbyrdes priser ikke var pålidelige. Da der ikke fremkom oplysninger fra uafhængige importører i forbindelse med denne undersøgelse, anvendte man en rimelig fortjenstmargen på 2 % fra den foregående undersøgelse vedrørende den samme vare.

(43) Med hensyn til disse fradrag for SA&G-omkostninger og fortjeneste hævdede Rusalgruppen, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler (RTI), bør behandles som en intern eksportafdeling hos gruppens eksporterende producenter, da de agerer som én økonomisk enhed til trods for, at de er separate juridiske enheder. Rusalgruppen hævdede derfor, at der ikke burde have været foretaget fradrag for RTI's SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(44) Kommissionen finder imidlertid, at hvis der er en forbindelse mellem den eksporterende producent og importøren eller en tredjepart, bør eksportprisen betragtes som upålidelig, og en pålidelig pris skal beregnes. For beregningen af en pålidelig eksportpris fastsætter grundforordningens artikel 2, stk. 9, klart, hvilke justeringer der skal foretages for alle omkostninger, der er påløbet mellem import og videresalg, samt for fortjeneste. Disse omkostninger omfatter SA&G-omkostninger. Rationalet bag og formålet med tilpasningerne er nemlig at gøre eksportpriserne pålidelige. Denne påstand måtte derfor afvises.

Sammenligning

(45) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de to samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(46) I tilfælde hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(47) Hvad angår eksportprisen, blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og emballeringsomkostninger, eksportafgifter og provisioner. For hjemmemarkedspriser blev der foretaget justeringer for indenlandske transportudgifter, emballerings-, kredit- og håndteringsomkostninger samt provisioner.

Dumpingmargen

(48) For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare på grundlag af priserne ab fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(49) Da disse to samarbejdsvillige producenter er forretningsmæssigt forbundne, blev der fastlagt én enkelt dumpingmargen for de to virksomheder på grundlag af det vejede gennemsnit af deres individuelle dumpingmargener.

(50) På dette grundlag er den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargin, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Rusalgruppen: Ural Foil OJSC og OJSC Rusal Sayanal 34,0 %

(51) Graden af samarbejde er i dette tilfælde høj, da den eneste eksisterende producent af husholdningsfolie af aluminium i Rusland, som er ansvarlig for 100 % af importen til Unionen i undersøgelsesperioden, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. På dette grundlag har Kommissionen besluttet at fastlægge restdumpingmargenen på samme niveau som den individuelle dumpingmargen, der er fastlagt for den samarbejdsvillige virksomhed.

(52) De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Midlertidig dumpingmargen Rusalgruppen 34,0 % Alle andre virksomheder 34,0 %

SKADE Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(53) Samme vare blev fremstillet af tolv kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(54) Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev skønnet til at være ca. 47349 ton. Kommissionen beregnede tallet på grundlag af Eurostats statistikker, de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter og de anslåede data, som klagerne har indsendt vedrørende de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som anført i betragtning 9 stod de EU-producenter, der blev udtaget til stikprøven, for 70 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(55) Den eksporterende producent hævdede, at ikke alle klagerne beskæftigede sig med produktion af husholdningsfolie af aluminium. Undersøgelsen viste imidlertid, at alle klagere og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder faktisk fremstillede husholdningsfolie, selv om nogle ganske vist kun producerede små mængder, og denne påstand blev derfor afvist.

EU-forbruget

(56) Klagerne fremlagde data om produktion, produktionskapacitet, salgsmængde, beskæftigelse og eksport for hele EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Dataene blev vurderet og indgivet på basis af et maksimums- og minimumsinterval og opdelt i to kategorier: EU-producenter udtaget til stikprøven og EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. For de EU-producenter, der indgik i stikprøven, anvendte Kommissionen de faktiske, verificerede data, som disse selskaber havde angivet i deres besvarelser af spørgeskemaet. For de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, anvendtes de tal, som klagerne fremlagde. De interesserede parter fik mulighed for at kommentere disse skøn. Der blev imidlertid ikke indsendt nogen bemærkninger.

(57) Kommissionen beregnede EU-forbruget på grundlag af det samlede anslåede salg på EU-markedet og den samlede importmængde, baseret på Eurostats tal og, om nødvendigt, korrigeret med de verificerede oplysninger, som den eksporterende producent havde indsendt, og som fremgik af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(58) Da der kun er én eksporterende producent i det pågældende land, var det af fortrolighedshensyn nødvendigt, at alle tal, der vedrørte denne, blev angivet som et interval.

(59) Tabel 1 EU-forbruget for husholdningsfolie (i ton)

På baggrund af dette udviklede EU-forbruget sig således: Kilde: Eurostat, spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden EU-forbruget [71300-82625] [74152-92540] [84847-108239] [83421-105760] Indeks (2011 = 100) 100 [104-112] [119-131] [117-128]

(60) EU-forbruget steg mellem 2011 og 2013, men faldt igen mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Samlet set steg forbruget med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Stigningen i forbruget mellem 2011 og undersøgelsesperioden skyldtes primært øget import fra Rusland og andre tredjelande, da EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet kun steg svagt (se betragtning 82).

Import fra det pågældende land

(61) Kommissionen fastsatte importen fra det pågældende land på grundlag af oplysninger fra Eurostat og data fra de samarbejdsvillige producenter i de pågældende lande.

(62) Tabel 2 Importmængde (ton)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således: Kilde: Eurostat, spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Importmængde fra Rusland [19532-26078] [23243-34422] [27345-39116] [26368-37812] Indeks (2011 = 100) 100 [119-132] [140-150] [135-145] Markedsandel 29 % 34 % 34 % 34 %

(63) Importen fra Rusland steg mellem 40 % og 50 % fra 2011 og frem til 2013 med et lille fald i undersøgelsesperioden.

(64) Den tilsvarende markedsandel steg fra 29 % i 2011 til 34 % i 2012, hvorefter den var konstant indtil udgangen af undersøgelsesperioden.

(65) Kommissionen beregnede de vejede gennemsnitspriser på grundlag af Eurostats oplysninger og data fra den samarbejdsvillige producent i det pågældende land. Prisunderbuddet af EU-erhvervsgrenens priser ved importen fra det pågældende land blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra den samarbejdsvillige russiske eksporterende producent og fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(66) Tabel 3 Importpriser (i EUR/ton)

Den gennemsnitlige importpris for husholdningsfolie af aluminium fra Rusland til Unionen udviklede sig som følger: Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Importpriser [2145-2650] [2038-2624] [1952-2571] [1973-2597] Indeks (2011 = 100) 100 [95-99] [91-97] [92-98]

(67) De gennemsnitlige priser på importen af husholdningsfolie fra Rusland faldt i den betragtede periode; det samlede fald var på mellem 2 % og 8 %.

(68) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: a) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-erhvervsgrenen forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, og b) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige russiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for told og omkostninger efter importen.

(69) Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 3 % og 7 % på EU-markedet for importen fra Rusland.

(70) Skønt dette prisunderbud er væsentligt i sig selv, skal det ses i lyset af den omstændighed, at EU-erhvervsgrenens priser, der i undersøgelsesperioden blev underbudt af dumpingimporten fra Rusland, lå under produktionsomkostningerne. Som forklaret i betragtning 177 og 179 var det deraf følgende prisunderbud, som de russiske priser udøvede, omkring 12 % i gennemsnit.

EU-erhvervsgrenens økonomiske situation Generelle bemærkninger

(71) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(72) Som nævnt i betragtning 9 blev der anvendt stikprøveudtagning til at konstatere den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(73) Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Som forklaret i betragtning 56 vurderede Kommissionen de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra klagerne, som blev behørigt verificeret for virksomhederne i stikprøven. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, der kun angik de stikprøveudvalgte virksomheder, ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(74) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(75) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

Makroøkonomiske indikatorer Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(76) Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Produktionsmængde (i ton) 44316 46165 48796 47349 Indeks (2011 = 100) 100 104 110 107 Produktionskapacitet (i ton) 54777 54485 59186 61496 Indeks (2011 = 100) 100 99 108 112 Kapacitetsudnyttelse 81 % 85 % 82 % 77 % Indeks (2011 = 100) 100 105 102 95

(77) Produktionen svingede i den betragtede periode. EU-forbruget steg mellem 2011 og 2013, men faldt igen mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Samlet set faldt produktionsmængden med 7 % i den betragtede periode.

(78) Produktionskapaciteten steg med 12 % i den betragtede periode.

(79) Da produktionskapaciteten steg mere end produktionsmængden, faldt kapacitetsudnyttelsen med 5 % i den betragtede periode.

(80) Den eksporterende producent hævdede, at alle producenter af husholdningsfolie af aluminium også er i stand til at producere en anden type folie, nemlig omformningsfolie af aluminium (omformningsfolie), og at de brugte de samme maskiner til fremstilling af begge typer folie. Den eksporterende producent påstod derfor, at oplysninger fra EU-erhvervsgrenen om kapacitet og kapacitetsudnyttelse, hvad angår husholdningsfolie af aluminium, ville være misvisende.

(81) Selv om det er korrekt, at flere EU-producenter fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium, viste undersøgelsen, at den største EU-producent i stikprøven udelukkende fremstillede husholdningsfolie. For de øvrige EU-producenter, der indgik i stikprøven, var produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen baseret på de faktiske tal, og det forhold, at de også producerede omformningsfolie, påvirkede ikke de indberettede tal vedrørende produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse for husholdningsfolie. Endelig viste undersøgelsen, at de stikprøveudvalgte EU-producenters andel af produktionen af henholdsvis den ene og den anden type folie var stabil. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

Salgsmængde og markedsandel

(82) Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel på EU-markedet

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra klagerne 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Salgsmængde (i ton) [41007-45870] [41007-49081] [42647-52292] [41827-50457] Indeks (2011 = 100) 100 [100-107] [104-114] [102-110] Markedsandel 55 % 53 % 49 % 47 %

(83) Salgsmængden af husholdningsfolie af aluminium steg svagt i løbet af den betragtede periode. Salgsmængden steg mest fra 2011 til 2013, nemlig med mellem 4 % og 14 %. I undersøgelsesperioden faldt salgsmængden, mens den samlet set steg med mellem 2 % og 10 % i den betragtede periode. Imidlertid medførte stigningen i salgsmængden, når man tager den samtidige stigning i forbruget og i importen fra bl.a. Rusland, et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 55 % i 2011 til 47 % i undersøgelsesperioden, dvs. en nedgang på 8 procentpoint i den betragtede periode. Faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt sammen med stigningen i markedsandelen for importen fra Rusland, jf. betragtning 64.

Vækst

(84) Mens EU-forbruget steg med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode, voksede EU-erhvervsgrenens salgsmængde med mellem 2 % 10 %, hvilket svarer til et tab af markedsandele på 8 procentpoint.

Beskæftigelse og produktivitet

(85) Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Antal ansatte 769 787 758 781 Indeks (2011 = 100) 100 102 99 102 Produktivitet (i ton/ansat) 58 59 64 61 Indeks (2011 = 100) 100 102 112 105

(86) Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen svingede i den betragtede periode og steg samlet med 2 %.

(87) Mellem 2011 og 2013 steg produktiviteten som følge af en større stigning i produktionen end i beskæftigelsen som vist i tabel 4 i betragtning 77. Fra 2013 til undersøgelsesperioden faldt produktiviteten med 5 %, men forblev højere end i begyndelsen af den betragtede periode i 2011.

Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(88) Dumpingmargenen ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen er væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(89) EU-erhvervsgrenen var endnu i en genrejsningsproces efter konsekvenserne af tidligere dumpingimport af samme vare med oprindelse i Kina, Brasilien og Armenien. Foranstaltningerne i den forbindelse er i øjeblikket genstand for en sideløbende udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, som anført i betragtning 3.

Mikroøkonomiske indikatorer Priser og faktorer, som påvirker priserne

(90) Tabel 7 Gennemsnitlige salgspriser

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (i EUR/ton) 2932 2714 2705 2597 Indeks (2011 = 100) 100 93 92 89 Enhedsproduktions-omkostninger (i EUR/ton) 2995 2794 2699 2651 Indeks (2011 = 100) 100 93 90 89

(91) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt konstant og samlet set med 11 % i den betragtede periode.

(92) På trods af dette fald lå produktionsomkostningerne pr. enhed over de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen, og EU-erhvervsgrenen kunne ikke få dækket sine produktionsomkostninger via salgsprisen undtagen i 2013. EU-erhvervsgrenen var nemlig ikke i stand til at hæve salgsprisen på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Rusland.

(93) Flere interesserede parter hævdede, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgspriser fulgte udviklingen i aluminiumsprisen på London Metal Exchange, og at priserne på importen fra Rusland ikke havde nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgspriser. Ifølge disse parter kan det derfor ikke siges, at de russiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens salgspris faktisk fulgte samme tendens som priserne for aluminium på London Metal Exchange. Dette har imidlertid ingen indflydelse på den kendsgerning, at de russiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser og trykkede priserne på EU-markedet, hvilket gjorde det umuligt for EU-erhvervsgrenen at hæve salgsprisen til et niveau, som ville have dækket produktionsomkostningerne. Denne påstand bør derfor afvises.

Arbejdskraftomkostninger

(94) Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (i EUR) 21692 22207 20603 20594 Indeks (2011 = 100) 100 102 95 95

(95) Mellem 2011 og undersøgelsesperioden faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 5 %. Arbejdskraftomkostningerne steg først med 2 % mellem 2011 og 2012, hvorefter de faldt mellem 2012 og 2013 og derefter lå stabilt i undersøgelsesperioden.

Lagerbeholdning

(96) Tabel 9 Lagerbeholdninger

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Ultimolagre 1931 1999 2133 2085 Indeks (2011 = 100) 100 104 110 108 Slutlagre som andel af produktionen 5 % 5 % 5 % 5 % Indeks (2011 = 100) 100 100 100 100

(97) Lagerbeholdninger kan ikke betragtes som en relevant skadesindikator i denne sektor, fordi produktionen og salget hovedsagelig er baseret på bestillinger, og producenterne derfor har tendens til at have begrænsede varelagre. Derfor er tendenserne for lagerbeholdningerne kun angivet til orientering.

(98) Slutlagrene voksede samlet set med 8 % i den betragtede periode. Mens lagerbeholdningerne steg fra 2011 til 2013 med 10 %, faldt de svagt fra 2013 til udgangen af undersøgelsesperioden. Slutlagre i procent af produktionen forblev stabile i hele den betragtede periode.

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at tilvejebringe kapital

(99) Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen) – 2,2 % – 2,9 % 0,2 % – 2,1 % Indeks (2011 = 100) 100 65 209 104 Likviditet (i EUR) 1505960 2909820 3365140 1962349 Indeks (2011 = 100) 100 193 223 130 Investeringer (i EUR) 3271904 5404990 4288862 4816442 Indeks (2011 = 100) 100 165 131 147 Investeringsafkast – 4 % – 5 % 0 % – 3 % Indeks (2011 = 100) 100 60 209 108

(100) Kommissionen fastsatte rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens forretning tabsgivende, med undtagelse af 2013, hvor den havde en fortjeneste, der lå lige over break-even. Rentabiliteten faldt mellem 2011 og 2012, steg i 2013, men faldt så igen i undersøgelsesperioden, hvor den nåede op på omtrent samme niveau som i 2011. Samlet set steg rentabiliteten i den betragtede periode med 4 %, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procentpoint, og ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste i undersøgelsesperioden. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig prispresset fra importen fra Rusland til Unionen til dumpingpriser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser og ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at forhøje priserne, så de dækkede produktionsomkostningerne.

(101) Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten var svingende i den betragtede periode, men med en stigende tendens. Samlet forøgedes nettolikviditeten 30 % i den betragtede periode. Det bør imidlertid bemærkes, at likviditeten i absolutte tal forblev på et lavt niveau i forhold til den samlede omsætning af det pågældende produkt.

(102) Investeringerne steg med 47 % i den betragtede periode. Investeringerne steg med 65 % fra 2011 til 2012, faldt i 2013 og steg igen i undersøgelsesperioden. Der var hovedsagelig tale om investeringer, der er nødvendige for nye maskiner og holdt sig på et relativt lavt niveau i undersøgelsesperioden set i forhold til den samlede omsætning.

(103) Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare negativt fra 2011, bortset fra i 2013 hvor det lå på 0 %, hvilket afspejler tendensen i rentabiliteten. Samlet set steg investeringsafkastet svagt med 8 % i den betragtede periode.

(104) Hvad angår evnen til at rejse kapital, viste det sig, at de stikprøveudvalgte EU-producenters forringede evne til at generere likviditet til samme vare svækkede deres finansielle situation, da de interne midler blev reduceret. Undersøgelsen viste, at evnen til at rejse kapital samlet set blev forringet i den betragtede periode.

Konklusion vedrørende skade

(105) Mange af de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. EU-erhvervsgrenens forretning var tabsgivende i næsten hele den betragtede periode, undtagen i 2013, hvor rentabiliteten nåede et niveau, der kun var lige over break-even. I undersøgelsesperioden havde EU-erhvervsgrenen en negativ fortjeneste på – 2,1 %. Priserne faldt med 11 % i den betragtede periode. Enhedsomkostningerne, der også faldt med 11 %, var højere end de gennemsnitlige salgspriser i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2013. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 procentpoint, nemlig fra 55 % i 2011 til 47 % i undersøgelsesperioden.

(106) Nogle af skadesindikatorerne udviklede sig positivt i den betragtede periode; produktionsmængden steg med 7 %, og produktionskapaciteten med 12 %. Disse stigninger svarede imidlertid ikke til stigningen i forbruget, som var meget højere, nemlig på mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Salgsmængden steg samlet set med mellem 2 % og 10 % i den betragtede periode, men da markedet samtidig var præget af stigende forbrug, førte det øgede salg ikke til en stigning i markedsandele, men derimod til et tab af markedsandele på 8 procentpoint. Investeringerne steg med 47 % i løbet af den betragtede periode. De gik til nye maskiner og forblev på et forholdsvis lavt niveau i undersøgelsesperioden. Likviditeten steg ligeledes — med 30 % — i den betragtede periode, men forblev også på et lavt niveau. De positive tendenser udelukker derfor ikke, at der forekom skade.

(107) De russiske myndigheder hævdede, at ifølge analysen af klagernes offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ville der ikke være nogen væsentlig skade. Dette modsiges af resultaterne af undersøgelsen, som er baseret på faktiske, verificerede data fra EU-erhvervsgrenen vedrørende husholdningsfolie af aluminium. Da nogle af EU-producenterne ikke udelukkende fremstillede husholdningsfolie af aluminium, kan de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ikke vise den faktiske situation for EU-erhvervsgrenen for husholdningsfolie af aluminium. Derfor bør konklusioner om EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, ikke være baseret på de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter, men derimod på de mere detaljerede og verificerede oplysninger, der fremgår af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(108) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på nuværende tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(109) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Rusland ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er:

(109) a)

Virkningen af import fra andre tredjelande

b)

Udviklingen i EU-forbruget

c)

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

d)

EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie

e)

Omkostninger til råmaterialer

Virkningen af dumpingimporten

(110) For at fastslå, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten af husholdningsfolie med oprindelse i Rusland og den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt, analyserede Kommissionen mængden af og prisen på den import, der var omfattet af undersøgelsen, og i hvilket omfang disse faktorer havde bidraget til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(111) Undersøgelsen viste, at mængden af dumpingimport til lave priser fra Rusland steg med mellem 35 % og 45 % i den betragtede periode, hvilket medførte en stigning i den eksporterende producents markedsandel på ca. 5 procentpoint i samme periode. Denne stigning faldt sammen med et tab af markedsandel på 8 procentpoint for EU-erhvervsgrenen.

(112) Samtidig udøvede de russiske importpriser et pristryk på EU-markedet, og priserne faldt her med mellem 2 % og 8 % i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens tabsgivende salgspriser med i gennemsnit mellem 3 % og 7 %, hvilket førte til en underbudsmargen på omkring 12 %. Skønt dette prisunderbud er væsentligt i sig selv, skal det ses i lyset af den omstændighed, at EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden for det meste lå under produktionsomkostningerne. EU-erhvervsgrenen var nødt til at sænke sine priser i den betragtede periode for at undgå yderligere tab af markedsandele.

(113) Ikke desto mindre overtog importen fra Rusland i vid udstrækning markedsandelene fra Brasilien og Kina efter indførelsen af foranstaltninger over for disse lande, og EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til helt at overvinde følgerne af den tidligere dumping fra disse lande. Dette førte til tab i EU-erhvervsgrenen fra 2011 til undersøgelsesperioden, med undtagelse af 2013, hvor rentabiliteten var svagt positiv, men stadig lå under målfortjenesten på 5 % (se betragtning 176 og 177).

(114) Den eksporterende producent hævdede, at stigningen i importen fra Rusland skyldtes indførelsen af foranstaltninger over for Kina, Brasilien og Armenien, idet den havde forbedret adgangen til EU-markedet for andre tredjelande, herunder Rusland.

(115) Det fremgik da også af undersøgelsen, at den russiske eksport faktisk i vidt omfang havde overtaget de kinesiske og brasilianske markedsandele på EU-markedet. Imidlertid fandt importen fra Rusland sted til dumpingpriser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, og samtidig med en forværring af EU-erhvervsgrenens situation. Ud fra dette kan det konstateres, at der er en klar årsagssammenhæng mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og det er uden betydning, om importen fra Rusland udelukkende steg som følge af antidumpingforanstaltninger over for importen fra andre tredjelande. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre. Selv om indførelsen af antidumpingtold på importen fra Kina, Brasilien og Armenien skulle have indvirket på EU-erhvervsgrenens situation, ville det kun have været en indirekte effekt, som ikke kan betragtes som andre faktorer som defineret i grundforordningens artikel 3, stk. 7. Undersøgelsen viste, at det er selve dumpingimporten fra Rusland, der har medført skade. Denne fortolkning er i overensstemmelse Den Europæiske Domstols dom i sag C-638/11 P af 14. november 2013, Rådet for Den Europæiske Union mod Gul Ahmed Textile Mills Ltd.

(116) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbig, at EU-erhvervsgrenens skadelige situation var sammenfaldende med den betydelige stigning i dumpingimporten med oprindelse i Rusland, og at importen fra Rusland var en afgørende årsag til EU-erhvervsgrenens manglende genrejsning og den væsentlige skade, som den havde lidt.

Virkningen af andre faktorer Virkningen af import fra andre tredjelande

(117) Tabel 11 Import fra andre tredjelande

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser Land 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Kina Mængde (i ton) [2843-3205] 967 -1378 [1137-1603] [1222-1699] Indeks (2011 = 100) 100 [34-43] [40-50] [43-53] Markedsandel 4 % 1 % 1 % 2 % Gennemsnitspris (i EUR/ton) 2251 2417 2306 2131 Indeks (2011 = 100) 100 107 102 95 Tyrkiet Mængde (i ton) [5120-6100] [8090-10553] [11213-14213] [11520-14579] Indeks (2011 = 100) 100 [158-173] [219-233] [225-239] Markedsandel 7 % 11 % 13 % 13 % Gennemsnitspris (i EUR/ton) 2950 2743 2710 2571 Indeks (2011 = 100) 100 93 92 87 Andre tredjelande Mængde (i ton) [3100-3750] [279-750] [1891-3000] [3162-4313] Indeks (2011 = 100) 100 [9-20] [61-80] [102-115] Markedsandel 4 % 1 % 2 % 4 % Gennemsnitspris (i EUR/ton) 2878 2830 2687 2406 Indeks (2011 = 100) 100 98 93 84 Samlet import Mængde (i ton) [31200-38900] [33696-45513] [42120-58325] [42744-60684] Indeks (2011 = 100) 100 [108-117] [135-150] [137-156] Markedsandel 45 % 47 % 51 % 53 % Gennemsnitspris (i EUR/ton) 2512 2452 2399 2360 Indeks (2011 = 100) 100 98 95 94

(118) Importen fra Kina og Brasilien er i øjeblikket pålagt antidumpingtold. Der var ingen import fra Brasilien i hele den betragtede periode. Importmængden fra Kina faldt med mellem 47 % og 57 %, og der var et tilsvarende fald i markedsandelen fra 4 % til 2 %, dvs. en nedgang på 2 procentpoint, i den betragtede periode. Både mængder og markedsandel holdt sig på et lavt niveau i hele den betragtede periode. De kinesiske priser faldt med 5 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at ca. 75 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden kom ind på EU-markedet via ordningen for aktiv forædling og dermed uden at være pålagt antidumpingtold. Denne import, der svarer til en markedsandel på mere end 1 %, var i direkte konkurrence med EU-erhvervsgrenens salg og underbød EU-priserne med ca. 13 %.

(119) I den betragtede periode steg importen fra Tyrkiet med mellem 125 % og 139 %, og dens markedsandel steg fra ca. 7 % til 13 %. De tyrkiske importpriser faldt med 13 % i den betragtede periode, men lå over prisniveauet for importen fra andre tredjelande, herunder Rusland og Kina, og var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(120) Samlet set steg importen fra andre tredjelande med mellem 2 % og 15 %. I takt med at EU-forbruget steg, faldt deres samlede markedsandel imidlertid fra 4 % i 2011 til 2 % i 2013, hvorefter den igen steg til 4 % ved udgangen af undersøgelsesperioden. Deres priser var desuden lavere end EU-erhvervsgrenens priser med undtagelse af i 2012.

(121) På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at selvom importen fra Kina var lav, har den bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden at den dog har brudt årsagssammenhængen mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Det kan endvidere konkluderes, at importen fra Tyrkiet kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at den dog har brudt årsagssammenhængen mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, da den er kendetegnet ved lavere mængder og højere priser end den russiske eksport.

(122) En af de interesserede parter hævdede, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført, kan tilskrives importen fra Tyrkiet og Sydkorea. Hvad angår Tyrkiet, kan det konkluderes, at importen herfra kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden at den dog har brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Med hensyn til Sydkorea hævdede denne part, at importen var underlagt frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, som trådte i kraft i 2011. Imidlertid var der nærmest ingen import fra Sydkorea i hele den betragtede periode. På dette grundlag blev disse påstande afvist indtil videre.

Udviklingen i EU-forbruget

(123) Samlet set steg EU-forbruget markant med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Denne stigning kan hovedsagelig forklares med den øgede import, da EU-erhvervsgrenens salg kun steg lidt i den betragtede periode, og dens markedsandel faldt med ca. 8 procentpoint. Samtidig var importen fra Rusland i stand til at overtage markedsandele svarende til en stigning på ca. 5 procentpoint. På baggrund af dette blev det konkluderet, at udviklingen i forbruget ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(124) Den eksporterende producent hævdede, at der ikke var nogen betydelig stigning i importen fra Rusland eller nogen skadelig virkning af denne import, eftersom den kun fulgte udviklingen i forbruget, mens EU-erhvervsgrenen øgede sit salg af omformningsfolie på bekostning af husholdningsfolie.

(125) Som forklaret i betragtning 132 blev påstanden om, at EU-erhvervsgrenen øgede sit salg af omformningsfolie på bekostning af salget af husholdningsfolie, ikke bekræftet ved undersøgelsen og blev derfor afvist. Undersøgelsen viste en stigning i dumpingimporten fra Rusland, som medførte et pristryk på EU-markedet. I den forbindelse blev det anset for irrelevant, at importen fra Rusland fulgte udviklingen i forbruget. Derfor blev denne påstand afvist.

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(126) Den eksporterende producent hævdede, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes EU-erhvervsgrenens dårlige eksportresultater.

(127) Tabel 14 EU-erhvervsgrenens eksportresultater

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra klagerne 2011 2012 2013 Undersøgelsesperioden Eksportmængde 813 1351 1159 1182 Indeks (2011 = 100) 100 166 143 145 Gennemsnitlig enhedspris (i EUR/ton) 3061 2810 2897 2806 Indeks (2011 = 100) 100 92 95 92

(128) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens eksport til andre tredjelande fortsat lå på et lavt niveau i forhold til EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, skønt det steg i den betragtede periode. Undersøgelsen viste desuden, at de stikprøveudvalgte EU-producenters eksportpriser var højere end den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen og dækkede deres produktionsomkostninger. Desuden refererer præsentationen af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i betragtning 99 udelukkende til salg af samme vare på EU-markedet, og en eventuel effekt af EU-erhvervsgrenens eksportsalg til andre tredjelande blev derfor ikke taget i betragtning i denne analyse. Derfor blev denne påstand afvist.

EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie

(129) En række EU-producenter fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium. Omformningsfolie er en anden vare end husholdningsfolie, og de to typer folie anvendes forskelligt. Som nævnt i betragtning 80 bliver husholdningsfolie og omformningsfolie fremstillet ved brug af samme faciliteter og udstyr. Nogle af de interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen havde øget sin produktion og sit salg af den mere fortjenstgivende omformningsfolie på bekostning af husholdningsfolien, og at et eventuelt tab af salgsmængde og markedsandel for husholdningsfolie derfor skyldtes dette skift snarere end stigningen i importen af husholdningsfolie fra Rusland.

(130) Den eksporterende producent hævdede endvidere, at den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen, skyldtes den negative udvikling i markedet for omformningsfolie, hvor EU-erhvervsgrenen hævdede at have lidt skade på grund af importen af denne vare fra Kina, hvorfor Kommissionen i december 2014 indledte en antidumpingprocedure.

(131) Undersøgelsen har vist, at EU-producenterne af henholdsvis husholdningsfolie og omformningsfolie kun delvist overlappede hinanden. Således fremgik det, at den største af de stikprøveudvalgte EU-producenter af husholdningsfolie udelukkende fremstillede husholdningsfolie, mens det indbyrdes forhold mellem salget og produktionen af husholdningsfolie og omformningsfolie for de øvrige EU-producenter i stikprøven lå relativt stabilt i den betragtede periode. Undersøgelsen har altså ikke bekræftet påstanden om, at EU-erhvervsgrenen skiftede fra at fremstille husholdningsfolie til at fremstille omformningsfolie. Endvidere viste undersøgelsen, at de EU-producenter, der fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium, ikke bare kan skifte fra det ene produkt til det andet, da det er nødvendigt at fremstille begge folietyper i bestemte mængder for at effektivisere produktionen mest muligt.

(132) Én af de interesserede parter hævdede, at importen fra Kina af omformningsfolie påvirkede EU-erhvervsgrenens situation generelt og dermed var den faktor, der havde påført EU-producenterne af husholdningsfolie den væsentlige skade. Imidlertid viser skadesanalysen i betragtning 71 til 107 og konklusionen i betragtning 108, at EU-erhvervsgrenen udelukkende har lidt væsentlig skade på grund af produktionen og salget af husholdningsfolie. Virkningen af en eventuel påstået skade forvoldt af produktion og salg af omformningsfolie udført af de EU-producenter, der fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie, indgår derfor ikke i ovennævnte skadesbillede. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

Omkostninger til råmaterialer

(133) Aluminium er det vigtigste råmateriale til fremstilling af husholdningsfolie af aluminium og tegnede sig for ca. 75 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(134) Den eksporterende producent hævdede, at EU-erhvervsgrenen var dårligere stillet, da den ikke var vertikalt integreret og havde behov for at købe aluminium. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at priserne på aluminium i Unionen er højere på grund af den gældende told på ubearbejdet aluminium på mellem 3 % og 6 %, hvilket øger den EU-interne metalafgift, som er en del af metalprisen og dermed en del af aluminiumsprisen.

(135) Den globale reference for prisen på primæraluminium er noteringen på London Metal Exchange (LME). Afgifterne er et tillæg, som betales ud over LME-kontantprisen, og tilsammen udgør de den samlede pris, der betales til smelterier og forhandlere for at skaffe aluminium. LME-prisen faldt med over 20 % i den betragtede periode. Afgifterne blev mere end fordoblet i den betragtede periode. Imidlertid faldt de samlede omkostninger, beregnet som summen af LME-prisen og afgiften, med ca. 11 % i den betragtede periode.

(136) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen og den russiske eksporterende producent havde omtrent de samme omkostninger i forbindelse med indkøb af råmaterialer til fremstilling af husholdningsfolie, eftersom markedspriserne på dette råmateriale både i Rusland og på EU-markedet er direkte knyttet til LME. De påstande, der er nævnt i betragtning 134, bør derfor afvises. Selv om både EU-erhvervsgrenens salgspriser og priserne på import fra Rusland af husholdningsfolie faldt som følge af prisudviklingen for aluminium på LME, viste undersøgelsen, at de russiske importpriser for husholdningsfolie konstant lå under EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode og underbød dem med mellem 3 % og 7 % i undersøgelsesperioden. Som allerede nævnt i betragtning 92 fremgik det af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens salgspriser for husholdningsfolie ikke kunne dække produktionsomkostningerne pr. enhed som følge af pristrykket fra dumpingimporten, selv om produktionsomkostningerne pr. enhed faldt. Denne påstand bør derfor afvises indtil videre.

Konklusion om årsagssammenhæng

(137) Ovenstående analyse viser en betydelig stigning i både mængde og markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Rusland i den betragtede periode og et tilsvarende fald i importpriserne i den samme periode.

(138) Forøgelsen af markedsandelen for importen fra Rusland faldt sammen med et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel. På grund af pristrykket fra importen på EU-markedet var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at forhøje sine salgspriser til et fortjenstgivende niveau til trods for faldet i dens produktionsomkostninger pr. enhed, hvilket førte til tab for EU-erhvervsgrenen. Derfor var det ikke muligt for EU-erhvervsgrenen fuldt ud at overvinde virkningen af den tidligere dumping af importen fra Brasilien, Kina og Armenien, og den led væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(139) I undersøgelsen skelnede Kommissionen mellem virkningen af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og den skadevoldende virkning af dumpingimporten, såsom effekten af importen fra andre tredjelande, udviklingen i EU-forbruget, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie og prisen på råmaterialer.

(140) Gennemgangen af disse andre faktorer viste, at navnlig importen fra Tyrkiet og Kina kan have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Under hensyntagen til de højere priser på og den lavere mængde for importen fra Tyrkiet sammenlignet med importen fra Rusland samt af den begrænsede import fra Kina blev det imidlertid konkluderet, at disse faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(141) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke brød årsagssammenhængen. Skaden består hovedsagelig i økonomiske tab og tab af markedsandele på EU-markedet.

UNIONENS INTERESSER Indledende bemærkning

(142) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, forhandlernes, importørernes og brugernes interesser.

EU-erhvervsgrenens interesser

(143) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud har overvundet den tidligere dumping og forvoldtes væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra det pågældende land i undersøgelsesperioden. De vigtigste skadesindikatorer viste negative tendenser, navnlig markedsandel og rentabilitet.

(144) Efter indførelsen af foranstaltninger forventes det, at importpriserne vil stige, og at EU-erhvervsgrenen vil blive fri for det pristryk, som dumpingimporten udøver i øjeblikket. EU-erhvervsgrenen skulle således kunne hæve sine priser, så de dækker produktionsomkostningerne, og gradvis nå op på et rentabelt niveau. Desuden vil EU-erhvervsgrenen være i stand til at øge sin salgsmængde og sin markedsandel på EU-markedet.

(145) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis forværres yderligere, navnlig i betragtning af det tab, den led i undersøgelsesperioden, og det forventede fortsatte pristryk fra dumpingimporten fra Rusland. Yderligere tab af markedsandele vil forekomme, fordi EU-erhvervsgrenens kunder forventes gradvist at skifte til lavprisimporten fra Rusland. Desuden vil pristrykket fra dumpingimporten forhindre EU-erhvervsgrenen i at øge sine priser, fordi den vil være tvunget til at matche de lave priser på importen fra Rusland. I en sådan situation vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide betydelige tab.

(146) Den eksporterende producent hævdede, at uden konkurrence fra Rusland vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive mindre effektiv og miste sin konkurrenceevne på det globale marked. Den eksporterende producent hævdede desuden, at antidumpingforanstaltninger vil medføre en skævvridning af det globale marked.

(147) For det første skal antidumpingforanstaltninger blot genskabe lige konkurrencevilkår i EU og ikke hindre importen fra Rusland til EU-markedet til rimelige priser. For det andet forklarede den eksporterende producent ikke, i hvilket omfang antidumpingtold ville forvride den globale konkurrence, og heller ikke, på hvilken måde den kunne påvirke EU-erhvervsgrenens effektivitet. Påstandene var således ikke tilstrækkeligt underbyggede. Undersøgelsen vist tværtimod, at antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge både sine salgspriser, sin rentabilitet og sin salgsmængde på EU-markedet. Disse påstande blev derfor afvist indtil videre.

(148) Den eksporterende producent påstod endvidere, at efterspørgslen efter husholdningsfolie af aluminium er meget elastisk, og at hvis der indføres foranstaltninger, er det muligt, at mange forbrugere vil skifte til alternative produkter som f.eks. husholdningsfolie af polyethylen. Den eksporterende producent mener derfor, at foranstaltninger derfor ikke vil føre til en stigning, men snarere til en nedgang i salgsmængden for EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen viste imidlertid, at det er meget vanskeligt at erstatte husholdningsfolie af aluminium med alternative emballagetyper på grund af de særlige kendetegn ved aluminiumsfolien, såsom varmeresistens og evnen til at beskytte mod lys. Denne påstand bør derfor afvises indtil videre.

(149) Det blev derfor indtil videre konkluderet, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold.

Importørernes og forhandlernes interesser

(150) Ingen virksomhed, der beskæftiger sig med handel, dvs. import og videresalg af husholdningsfolie af aluminium i sin egen stat, gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Undersøgelsen viste da også, at EU-erhvervsgrenen og den eksporterende producent primært solgte husholdningsfolie direkte til brugerne. På baggrund af dette er der intet, der tyder på, at indførelse af foranstaltninger ville få negative følger for importører/forhandlere.

Brugernes interesser

(151) Brugerne i Unionen er omspolere, hvis aktiviteter består i at forhandle emballeringsmateriale (aluminiumsfolie, men også papir og plastik) efter omspoling af husholdningsfolie af aluminium i små ruller (forbrugerruller) og ompakning af denne til industrikunder og detailsalgsvirksomheder. Syv virksomheder viste interesse og modtog et spørgeskema. Fire af disse virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser. Tre af de samarbejdsvillige virksomheder blev kontrolleret på stedet.

(152) Det fremgik af undersøgelsen, at husholdningsfolie af aluminium er omspolernes vigtigste råmateriale, idet den tegnede sig for ca. 80 % af deres samlede produktionsomkostninger.

(153) I undersøgelsesperioden havde de samarbejdsvillige brugere tre forsyningskilder af husholdningsfolie — EU-erhvervsgrenen, Tyrkiet og Rusland. Tre af de samarbejdsvillige virksomheder købte først og fremmest husholdningsfolie af EU-erhvervsgrenen og importerede i mindre grad varen. En af disse tre brugere importerede dog ikke husholdningsfolie fra Rusland, men kun fra Tyrkiet. Den fjerde samarbejdsvillige bruger købte primært husholdningsfolie fra Rusland og mindre mængder fra EU-erhvervsgrenen. Alle de samarbejdsvillige virksomheder importerede også husholdningsfolie fra Tyrkiet.

(154) De tre samarbejdsvillige virksomheder, som købte den pågældende vare fra Rusland, er omspolere, der leverer mange forskellige emballageprodukter, og deres aktiviteter vedrørende husholdningsfolie udgjorde således fra mindre end en sjettedel til højst en fjerdedel af deres samlede aktivitet. For den virksomhed, som ikke købte den pågældende vare fra Rusland tegnede de aktiviteter, der omfattede husholdningsfolie, sig for mindre end en tredjedel af deres samlede aktiviteter.

(155) Alle de samarbejdsvillige virksomheder angav, at de var rentable i undersøgelsesperioden. Der var dog én af virksomhederne, der ikke helt klart kunne tilskrive sine SA&G-omkostninger de aktiviteter, der vedrørte husholdningsfolie, og der kunne derfor ikke drages nogen klar konklusion om denne virksomheds rentabilitet.

(156) Desuden fremgik det af undersøgelsen, at der er flere forsyningskilder, og at omspolerne om nødvendigt er parate til at skifte leverandører (se betragtning 165 til 168).

(157) Desuden vil omspolerne muligvis stadig kunne lægge antidumpingtolden over på kunderne, især hvis prisen på deres vigtigste råmateriale fortsætter den nedadgående tendens som i den betragtede periode.

(158) På dette grundlag, og selv om det ikke kan udelukkes, at omspolernes rentabilitet kan blive negativt påvirket af, at der indføres foranstaltninger mod Rusland, indikerer adgangen til andre forsyningskilder, muligheden for at overføre tolden til kunderne samt den, i visse tilfælde, høje fortjenstmargen, at foranstaltningernes mulige indvirkning på omspolerne vil være begrænset.

(159) Den eksporterende producent hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil være til skade for store detailhandlere uden dog at præcisere denne påstand yderligere. I den forbindelse skal det bemærkes, at ingen af de store detailhandlere gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(160) Nogle interesserede parter hævdede desuden, at indførelsen af foranstaltninger ville reducere omspolernes rentabilitet. Imidlertid viser analysen i betragtning 153 til 160, at effekten på omspolernes rentabilitet ventes at blive begrænset, navnlig når der tages højde for adgangen til flere forskellige forsyningskilder og muligheden for at lade kunderne betale for i det mindste en del af den omkostningsstigning, som tolden medfører.

(161) Desuden har der som nævnt i betragtning 118 i de sidste fem år været indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina, Brasilien og Armenien. I løbet af den ovenfor nævnte undersøgelsesperiode viste det sig, at omspolernes rentabilitet lå på mellem – 2 % og + 2 %. Til trods for indførelsen af foranstaltninger forblev omspolerne levedygtige, og i nogle tilfælde øgede de endda deres fortjeneste, og undersøgelsen viste, at alle samarbejdsvillige omspoleres forretning var fortjenstgivende. Derfor blev denne påstand afvist.

(162) Det blev endvidere hævdet, at der var stærk konkurrence fra importen af forbrugerruller på markedet i det efterfølgende led. Nogle af de interesserede parter hævdede, at en eventuel indførelse af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie vil være til ulempe for omspolere i Unionen, som skal betale en antidumpingtold på deres råmateriale og derfor ikke vil være i stand til at konkurrere med importerede varer i efterfølgende led. Det blev desuden påstået, at indførelsen af foranstaltninger for husholdningsfolie vil give anledning til eksport af forbrugerruller fra Rusland. Omspolingen vil så finde sted i Rusland i stedet for i Unionen og omspolernes situation vil blive betydeligt forværret, også fordi de vil være nødt til at konkurrere med lavprisimporten af forbrugerruller. Risikoen, for at importen af den pågældende vare bliver erstattet af import af varer i det efterfølgende led, er dog ikke i sig selv en grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger. I den forbindelse skal det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne for importen af forbrugerruller fra Kina, som blev indført i 2013, har lettet situationen for det efterfølgende led ved at fjerne dumpingimporten, som forvoldte væsentlig skade. Undersøgelsen viste desuden, at importen af husholdningsruller fra Rusland kun dækker noget af omspolernes behov, og at der findes flere andre forsyningskilder, som ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger. Derfor blev disse påstande afvist.

(163) Ud fra ovenstående konkluderes det indtil videre, at virkningen af foranstaltningerne for disse brugere ikke vil være så omfattende, at de kan betragtes som værende imod Unionens overordnede interesser.

Forsyningskilder

(164) Flere af de interesserede parter hævdede, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger over for Rusland kan føre til forsyningsproblemer på EU-markedet, da EU-erhvervsgrenen så ikke vil have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme efterspørgslen i Unionen, og da omspolerne, som nævnt ovenfor, ikke vil have tilstrækkeligt med andre leverandører.

(165) Undersøgelsen viste imidlertid, at EU-erhvervsgrenen har overskydende kapacitet og er i stand til at øge produktionen og salget af husholdningsfolie i Unionen. Der findes desuden alternative forsyningskilder såsom Tyrkiet og Armenien samt, i mindre omfang, Sydafrika og Indien. Hertil kommer, at antidumpingtolden over for Kina og Brasilien i øjeblikket er under revurdering, og resultaterne vil blive offentliggjort senest i januar 2016. Endelig skal det fremhæves, at antidumpingforanstaltninger har til formål at skabe lige vilkår i Unionen, og at importen fra Rusland med et rimeligt prisniveau stadig vil kunne markedsføres i Unionen.

(166) En interesseret part hævdede, at det er meget sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen ikke vil øge produktionen og salget af husholdningsfolie, men snarere øge sine aktiviteter inden for omformningsfolie. Denne påstand var baseret på den antagelse, at EU-erhvervsgrenen øgede sin produktion af husholdningsfolie på grund af den verdensomspændende økonomiske krise og vil genoptage produktionen af omformningsfolie, når den samlede økonomiske situation i Unionen forbedres. Denne part bemærkede også, at der sideløbende var iværksat en undersøgelse af importen til Unionen af omformningsfolie med oprindelse i Kina og hævdede, at hvis denne undersøgelse resulterer i indførelsen af antidumpingforanstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens økonomiske situation med hensyn til omformningsfolie også blive bedre, og som følge heraf vil den øge produktionen af omformningsfolie på bekostning af en stigning i produktionen af husholdningsfolie. Imidlertid viser analysen i betragtning 132, at der ikke i undersøgelsen blev fundet bevis for en sådan påstand. Desuden fremlagde den interesserede part ikke nogen dokumentation for forbindelsen mellem udviklingen i produktionen af husholdningsfolie og den økonomiske krise eller for påstanden om, at EU-erhvervsgrenen efter en eventuel indførelse af foranstaltninger over for Kina vil omlægge produktionen til omformningsfolie. Denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

(167) En interesseret part hævdede, at importen af husholdningsfolie fra Venezuela, Tyrkiet og Armenien ikke var egnet til at erstatte importen af husholdningsfolie fra Rusland, da en række vigtige parametre såsom produktion, tekniske specifikationer og udbud ville være forskellige. Den pågældende part fremlagde ingen beviser til støtte for denne påstand. Ved undersøgelsen fremkom der desuden ingen oplysninger, der kunne bekræfte denne påstand. Tværtimod fremgik det af undersøgelsen, at Tyrkiet er en vigtig leverandør til Unionens omspolere, og at varen herfra derfor kan sammenlignes med importen fra Rusland, hvad angår tilgængelighed og produktspecifikationer. Armenien er også en potentiel leverandør til EU-markedet, for hvem der ikke er indført antidumpingtold. Disse påstande blev derfor afvist indtil videre.

(168) På grundlag af ovenstående bør påstanden om, at der ikke findes alternative forsyningskilder, forkastes.

Andre påstande

(169) Den eksporterende producent hævdede, at der i analysen af Unionens interesser også bør tages hensyn til, at EU-erhvervsgrenen er beskyttet af en importtold på 7,5 % på varer fra Rusland og den gældende antidumpingtold over for importen af samme vare fra Kina og Brasilien.

(170) Det bemærkes, at i henhold til den gældende generelle præferenceordning, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er Rusland ikke længere opført på listen over begunstigede lande. Fra og med den 1. januar 2014 og så længe denne situation varer ved, er import fra Rusland af husholdningsfolie underlagt en importtold på 7,5 % (i stedet for den nedsatte toldsats på 4 %, som fandt anvendelse indtil den 31. december 2013).

(171) Desuden blev antidumpingforanstaltningerne over for Kina og Brasilien, som er ved at blive revideret, pålagt som følge af en særskilt procedure, som førte til påvisning af skadevoldende dumping i forbindelse med den pågældende import, og som var udgangspunkt for indførelsen af foranstaltningerne. En eksisterende antidumpingtold på import fra andre tredjelande kan ikke i sig selv betragtes som en gyldig grund til at undlade at indføre antidumpingtold på importen fra et andet tredjeland. Faktisk er indførelsen af en sådan foranstaltning berettiget, hvis det ved en antidumpingundersøgelse konstateres, at der er tale om skadelig dumping af dette lands import, og hvis der ikke af hensyn til Unionens interesser er nogen tvingende grund til at undlade at indføre tolden. I denne sag er disse betingelser opfyldt på nuværende tidspunkt, og denne påstand blev derfor afvist indtil videre.

(172) Endelig hævdede den eksporterende producent, at da husholdningsfolie og omformningsfolie fremstilles på de samme produktionsanlæg, og der derfor angiveligt skulle være en høj grad af substituerbarhed på udbudssiden, ville en yderligere antidumpingtold på importen af husholdningsfolie skabe forvridning på markedet for omformningsfolie til skade for slutkunderne i Unionen. Den pågældende eksporterende producent uddybede imidlertid ikke sin påstand. Som allerede forklaret i betragtning 81 og 131 fremstillede den største producent i stikprøven slet ikke omformningsfolie, mens andre, som producerede omformningsfolie, havde et stabilt forhold mellem produktion og salg af husholdningsfolie og omformningsfolie. Denne påstand bør derfor afvises.

Konklusion vedrørende Unionens interesser

(173) På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af husholdningsfolie med oprindelse i Rusland i denne fase af undersøgelsen.

MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(174) På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

Skadestærskel (skadesmargen)

(175) For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(176) Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport. Med udgangspunkt i dette og idet der blev taget højde for denne branches særlige kendetegn, blev en fortjenstmargen på 5 % anset for passende og bekræftet i forbindelse med undersøgelsen. En fortjenstmargen på 5 % blev også anvendt i den procedure, der førte til den parallelle undersøgelse over for Kina og Brasilien vedrørende samme vare, jf. betragtning 20 ovenfor. Kommissionen henviser endvidere til betragtning 158 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 833/2012, som vedrørte en meget lignende vare, og hvor der også blev anvendt en fortjenstmargen på 5 %.

(177) På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at justere EU-erhvervsgrenens salgspris ved at fratrække den faktiske fortjeneste eller tillægge det faktiske tab i undersøgelsesperioden og derefter tillægge den ovennævnte fortjenstmargen på 5 %. Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos den eksporterende producent i Rusland, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

Midlertidige foranstaltninger

(178) Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af husholdningsfolie af aluminium med oprindelse i Rusland i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenen og dumpingmargenen. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(179) På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Land Virksomhed Dumpingmargen Skadesmargen Midlertidig antidumpingtold Rusland Ural Foil OJSC, regionen Sverdlovsk OJSC Rusal Sayanal, Rusalgruppen i regionen Khakassia 34,0 % 12,2 % 12,2 % Rusland Alle andre virksomheder 12,2 %

(180) Antidumpingtoldsatsen for den virksomhed, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomhed. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, som har oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af den nævnte juridiske enhed. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den udtrykkeligt nævnte virksomhed, bør være omfattet af tolden for alle andre virksomheder. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(181) En virksomhed kan anmode om, at denne individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den ændrer navnet på sin enhed eller opretter en ny produktions- eller salgsenhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder ændringer i selskabets produktionsaktiviteter og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. navneforandringen eller ændringen af produktions- og salgsenhederne. Kommissionen ajourfører listen over virksomheder med individuel antidumpingtold, hvis der er grundlag herfor.

(182) For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden vil antidumpingtoldsatsen for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(183) Den samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede, at den burde have haft adgang til de ikke-fortrolige sagsakter i den parallelle igangværende udløbsundersøgelse vedrørende de gældende foranstaltninger mod importen af husholdningsfolie af aluminium med oprindelse i Brasilien og Kina, der er omtalt i betragtning 3, med den begrundelse, at importen af husholdningsfolie fra Rusland, med henblik på analysen af årsagssammenhængen i den nuværende undersøgelse, ville blive lagt sammen med importen af husholdningsfolie fra Brasilien og Kina med det formål at undersøge virkningen af denne import på EU-erhvervsgrenens situation. Den eksporterende producent påstod, at dette ville være en alvorlig tilsidesættelse af retten til forsvar og en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, der ikke kan afhjælpes med tilbagevirkende kraft, da det ville påvirke retten til forsvar i den periode, der er afsat til at afgive bemærkninger, dvs. inden for 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Producenten mener derfor, at denne undersøgelse bør afsluttes. Som et alternativ til dette anmodede den eksporterende producent om at få fuld aktindsigt i de ikke-fortrolige sagsakter i den parallelle udløbsundersøgelse.

(184) Denne påstand var baseret på den fejlagtige antagelse, at importen fra Kina og Brasilien ville blive lagt sammen med importen fra Rusland. Imidlertid blev importen fra Kina og Brasilien, som beskrevet ovenfor, i analysen af årsagssammenhængen kun taget i betragtning som andre faktorer. Selv om de stikprøveudvalgte EU-producenter kun indsendte én spørgeskemabesvarelse, der omfatter begge sager, vedrørte den udelukkende analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, da EU-producenterne i begge sager var identiske, og de indsamlede data drejede sig om den samme undersøgelsesperiode og samme betragtede periode. Ved officielt brev har Kommissionen allerede underrettet den eksporterende producent om, at den agter at afvise det ovennævnte krav, og opfordret producenten til at anmode høringskonsulenten i handelsprocedurer om at gribe ind, hvis den anser det for nødvendigt.

(185) Hvad angår adgang til de ikke-fortrolige sagsakter i den parallelle udløbsundersøgelse, er den eksporterende producent ikke en interesseret part i denne sag, og derfor kan adgangen til det omtalte ikke-fortrolige materiale ikke imødekommes. Af denne grund blev påstandene om tilsidesættelse af retten til forsvar og tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift afvist.

(186) I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(187) De konklusioner, der ligger til grund for indførelse af told i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex76071119 (Taric-kode 7607111910) og med oprindelse i Rusland.

2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder: Land Virksomhed Midlertidig antidumpingtold Taric-tillægskode Rusland Ural Foil OJSC, regionen Sverdlovsk OJSC Rusal Sayanal, Rusalgruppen i regionen Khakassia 12,2 % C050 Rusland Alle andre virksomheder 12,2 % C999

3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Inden for en frist på 25 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden kan interesserede parter:

a) anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b) sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen og

c) anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

2. Inden for en frist på 25 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden kan de i artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 omhandlede parter fremsætte bemærkninger til anvendelsen af de midlertidige foranstaltninger.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2015. På Kommissionens vegne Jean-Claude Juncker Formand

Versioner

1. 2015-07-03