Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1899 af 26. oktober 2016 om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår midlertidig og anden indførsel af registrerede heste fra visse dele af Egypten (meddelt under nummer C(2016) 6791) (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2016/1899@2016-10-26/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande, særlig artikel 12, stk. 1 og 4, artikel 15, litra a), og artikel 19, indledningen og litra a) og b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Direktiv 2009/156/EF om dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel af enhovede dyr til Unionen. Direktivet giver Kommissionen beføjelse til fastlæggelse af bl.a. særlige betingelser for midlertidig og anden indførsel til Unionen af registrerede dyr af hestefamilien.
(2) I henhold til Kommissionens beslutning 92/260/EØF skal medlemsstaterne tillade midlertidig indførsel til Unionen af registrerede heste fra de tredjelande, som er opført i bilag I til direktivet. I bilaget er der fastsat lister over tredjelande, hvor officiel regionalisering finder anvendelse, og disse tredjelande opdeles i særlige sundhedskategorier afhængigt af deres sundhedssituation.
(3) I henhold til Kommissionens beslutning 93/197/EØF skal medlemsstaterne tillade import til Unionen af registrerede dyr af hestefamilien og avls- brugsdyr af hestefamilien, der kommer fra de tredjelande, der er opført i bilag I til direktivet. I bilaget er der fastsat lister over tredjelande, hvor officiel regionalisering finder anvendelse, og disse tredjelande opdeles i særlige sundhedskategorier afhængigt af deres sundhedssituation.
(4) Ved Kommissionens beslutning 2004/211/EF er der fastsat en liste over tredjelande, eller dele heraf, hvis der anvendes regionalisering, hvorfra medlemsstaterne skal tillade import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien. I bilag I til ovennævnte beslutning fastsættes denne liste, og tredjelandene, eller dele heraf, er indplaceret i særlige sundhedskategorier.
(5) Beslutning 92/260/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF henførte tidligere Egypten under sundhedskategori E. I forbindelse med en veterinærkontrol i Egypten i juni 2010 blev det dog besluttet, at situationen i dette tredjeland kunne udgøre en alvorlig dyresundhedsmæssig risiko for populationen af dyr af hestefamilien i Unionen. Som følge heraf blev Kommissionens afgørelse 2010/463/EU vedtaget med henblik på at lade rækken vedrørende Egypten udgå i sundhedskategori E i bilag I til beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF og 93/197/EØF og ligeledes for at ændre rækken vedrørende Egypten i bilag I til beslutning 2004/211/EF.
(6) Begrebet hestesygdomsfri zone blev udviklet af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og afspejler de principper for regionalisering, der er fastsat i direktiv 2009/156/EF. En hestesygdomsfri zone er således en del af et lands område under særligt veterinært tilsyn, der er fri for flere specificerede hestesygdomme og som regel oprettet, hvor kontrol med og udryddelse af alle hestesygdomme i hele landets område ikke er mulig eller opnåelig. Dyr af hestefamilien i for den hestesygdomsfrie zone holdes adskilt fra andre dyr af hestefamilien ved hjælp af god biosikringsforvaltning, gode certificeringsstandarder og -procedurer, beredskabsplanlægning og identifikation af alle heste inden for den hestesygdomsfrie zone og evne til at spore deres bevægelse.
(7) I juni 2016 anmodede Egypten Kommissionen om at genoverveje eksportstatussen for dette tredjeland og indsendte dokumentation for oprettelse af en hestesygdomsfri zone rundt om Egyptian Armed Forces Veterinary Hospital beliggende i den østlige udkant af Cairo. Den hestesygdomsfrie zone er via en hovedvej forbundet med Cairo International Airport, som ligger mindre end 10 km væk.
(8) Det fremgår af den dokumentation, som Egypten har fremlagt, at de garantier, Egypten giver, er tilstrækkelige til igen at indplacere Egypten i sundhedsgruppe E og at tillade midlertidig og anden indførsel af registrerede heste fra den hestesygdomsfrie zone i Egypten.
(9) Beslutning 92/260/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF bør derfor ændres.
(10) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til beslutning 92/260/EØF ændres som angivet i bilag I til denne afgørelse.
Artikel 2
Bilag I til beslutning 93/197/EØF ændres som angivet i bilag II til denne afgørelse.
Artikel 3
Bilag I til beslutning 2004/211/EF ændres som angivet i bilag III til denne afgørelse.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2016. På Kommissionens vegne Vytenis Andriukaitis Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG I
I bilag I til beslutning 92/260/EØF affattes listen over tredjelande i sundhedskategori E således: De Forenede Arabiske Emirater (AE), Bahrain (BH), Algeriet (DZ), Egypten (3) (EG), Israel (4) (IL), Jordan (JO), Kuwait (KW), Libanon (LB), Marokko (MA), Oman (OM), Qatar (QA), Saudi-Arabien (3) (SA), Tunesien (TN), Tyrkiet (3) (TR).
BILAG II
I bilag I til beslutning 93/197/EØF affattes listen over tredjelande i sundhedskategori E således: De Forenede Arabiske Emirater (3) (AE), Bahrain (3) (BH), Algeriet (DZ), Egypten (2) (3) (EG), Israel (5) (IL), Jordan (3) (JO), Kuwait (3) (KW), Libanon (3) (LB), Marokko (MA), Mauritius (3) (MU), Oman (3) (OM), Qatar (3) (QA), Saudi-Arabien (2) (3) (SA), Tunesien (TN), Tyrkiet (2) (3) (TR).
BILAG III
I bilag I til beslutning 2004/211/EF foretages følgende ændringer:
1) Oplysningerne om Egypten affattes således: EG Egypten EG-0 Hele landet E — — — — — — — — — — EG-1 Den hestesygdomsfrie zone, som er oprettet ved Egyptian Armed Forces Veterinary Hospital på El Nasr road over for AL Ahly Club, Cairo, og hovedvejsforbindelsen til Cairo International Airport (se nærmere detaljer i skema 7) E X — X — — — — — — —
2) Følgende tilføjes som skema 7: Skema 7 EG Egypten EG-1 Den hestesygdomsfrie zone på cirka 0,1 km2 er oprettet rundt om Egyptian Armed Forces Veterinary Hospital ved El-Nasr road, over for Al Ahly Club, ved den østlige udkant af Cairo (beliggende 30°04′19,6″N 31°21′16,5″E) og hovedvejsforbindelsen på 10 km på El-Nasr Road og Airport Road til Cairo International Airport.
2) a)
Afgrænsning af den hestesygdomsfrie zone: Fra det sted, hvor El Nasr Road krydser El-Shaheed Ibrahim El-Shaikh Road (30°04′13,6″N 31°21′04,3″E), følg El-Shaheed Ibrahim El-Shaikh Road cirka 500 m mod nord til første vejkryds med Passage Inside Armed Forces (passagen), drej til højre, og følg passagen ca. 100 m mod øst, drej til højre igen, og følg passagen 150 m mod syd, drej til venstre, og følg passagen 300 m mod øst, drej til højre, og følg passagen 100 m mod syd til El-Nasr Road, drej til højre, og følg El-Nasr Road 300 m mod sydvest til det sted, hvor El-Nasr Road krydser Hassan Ma'moon Road, drej til højre, og følg passagen 100 m mod nord, drej til venstre, og følg passagen 120 m mod vest, drej til venstre, og følg passagen 200 m mod syd, drej til højre, og følg El-Nasr Road 100 m mod vest til det sted, hvor El Nasr Road krydser El-Shaheed Ibrahim El-Shaikh Road.
b)
Afgrænsning af området for karantæne før eksport inden for den hestesygdomsfrie zone: Fra det sted, hvor El-Nasr Road krydser Hassan Ma'moon Road, følg passagen 100 m mod nord, drej til højre, og følg passagen 250 m mod øst, drej til højre, og følg passagen 50 m mod syd til El-Nasr Road, drej til højre, og følg El-Nasr Road 300 m mod sydvest til det sted, hvor El-Nasr Road krydser Hassan Ma'moon Road.