Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2016/223@2016-02-17/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. Artikel 1
   2. Artikel 2

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 266,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger: SAGSFORLØB

(1) Kommissionen vedtog den 23. marts 2006 Kommissionens forordning (EF) nr. 553/2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder (fodtøj) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) og Vietnam (forordningen om midlertidig told).

(2) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 9,7 % og 16,5 % på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og Kina i en periode på to år (forordning (EF) nr. 1472/2006 eller den anfægtede forordning).

(3) Ved Rådets forordning (EF) nr. 388/2008 udvidede Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina til også at omfatte import af samme vare afsendt fra Det Særlige Administrative Område (SAR) Macao, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej.

(4) Efter en udløbsundersøgelse, som indledtes den 3. oktober 2008, forlængede Rådet yderligere antidumpingforanstaltningernes gyldighed med 15 måneder ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, nemlig indtil den 31. marts 2011, hvor foranstaltningerne udløb (gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009).

(5) Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd og Risen Footwear (HK) Co Ltd samt Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd (ansøgerne) bestred den anfægtede forordning i Retten i Første Instans (nu: Retten). Ved dom af 4. marts 2010 i sag T-401/06, Brosmann Footwear (HK) m.fl. mod Rådet, Sml. 2010 II, s. 671, og af 4. marts 2010 i de forenede sager T-407/06 og T-408/06, Zhejiang Aokang Shoes og Wenzhou Taima Shoes mod Rådet, Sml. 2010 II, s. 747 (Rettens domme) afviste Retten disse anfægtelser.

(6) Ansøgerne appellerede disse domme. Ved dom af 2. februar 2012 i sag C-249/10 P, Brosmann m.fl., og af 15. november 2012 i sag C-247/10 P, Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd, ophævede Domstolen Rettens domme. Det fremgik, at Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den fandt, at Kommissionen ikke var forpligtet til at undersøge anmodninger om markedsøkonomisk behandling på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b) og c), fra operatører, der ikke indgik i stikprøven (præmis 36 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 29 og 32 i dommen i sag C-247/10 P).

(7) Domstolen afsagde derefter selv dom i sagen. Det fremgik, at: … Kommissionen burde have undersøgt de velbegrundede krav, som appellanterne havde indgivet på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b) og c), med henblik på at opnå markedsøkonomisk behandling inden for rammerne af den antidumpingprocedure, der er omhandlet i den anfægtede forordning. Det skal herefter fastslås, at det ikke er udelukket, at en sådan undersøgelse i forhold til appellanterne ville have ført til pålæggelse af en endelig antidumpingtold, som var forskellig fra den told på 16,5 %, som de blev pålagt i henhold til den anfægtede forordnings artikel 1, stk. 3. Det fremgår således af denne bestemmelse, at den eneste kinesiske operatør, som indgik i stikprøven, og som opnåede markedsøkonomisk behandling, blev pålagt en endelig antidumpingtold på 9,7 %. Hvis Kommissionen havde konstateret, at de markedsøkonomiske principper ligeledes var fremherskende for appellanterne, ville de, som det fremgår af denne doms præmis 38, når beregningen af en individuel dumpingmargen ikke var mulig, ligeledes have draget fordel af denne sats (præmis 42 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 36 i dommen i sag C-247/10 P).

(8) Domstolen annullerede således den anfægtede forordning, for så vidt som den vedrører de pågældende ansøgere.

(9) I oktober 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at den havde besluttet at genoptage antidumpingproceduren på netop det punkt, hvor ulovligheden indtraf, og undersøge, om der gjaldt markedsøkonomiske vilkår for ansøgerne i perioden fra 1. april 2004 til 31. marts 2005, og opfordrede alle interesserede parter til at give sig til kende.

(10) I marts 2014 forkastede Rådet ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesforordning om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd, Risen Footwear (HK) Co. Ltd og Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd og afsluttede sagen vedrørende disse producenter. Rådet mente, at importører, der havde købt sko af disse eksporterende producenter, til hvem de kompetente nationale myndigheder havde ydet toldgodtgørelse på grundlag af artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EF-toldkodeksen), havde opnået berettigede forventninger på grundlag af artikel 1, stk. 4, i den anfægtede forordning, hvoraf det følger, at bestemmelserne i EF-toldkodeksen, særlig artikel 221, finder anvendelse på opkrævningen af tolden, hvilket ville kunne bestrides gennem vedtagelsen af Kommissionens forslag.

(11) To importører af den pågældende vare, C&J Clark International Ltd. og Puma SE anfægtede antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer af fodtøj fra Kina og Vietnam og påberåbte sig den retspraksis, der er omtalt i betragtning 5-7, ved deres nationale domstole, som forelagde spørgsmålene for Domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse.

(12) I de forenede sager C-659/13 C&J Clark International Limited og C-34/14 Puma SE erklærede Domstolen forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 ugyldige, for så vidt som Kommissionen ikke undersøgte de anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som var indsendt af eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, hvilket er i strid med kravene i artikel 2, stk. 7, litra b), og artikel 9, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (dommene).

(13) I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal institutionerne træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af Domstolens domme. Når en retsakt vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure som f.eks. en antidumpingprocedure annulleres, består gennemførelsen af Domstolens dom i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Domstolen havde påpeget, ikke indgår (Asteris-dommen).

(14) I henhold til Domstolens praksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt afløse genoptages på netop det punkt, hvor ulovligheden indtraf. Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. Hvis en forordning om indførelse af endelig antidumpingtold annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren som følge af annullationen stadig er pågående, idet den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden, medmindre ulovligheden indtraf i forbindelse med indledningen af proceduren.

(15) Bortset fra at institutionerne ikke har undersøgt anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra de eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, er alle øvrige konklusioner i forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 fortsat gyldige.

(16) I denne sag indtraf ulovligheden efter indledningen af proceduren. Kommissionen besluttede derfor at genoptage denne antidumpingprocedure, der stadig var pågående, på netop det punkt, hvor ulovligheden indtraf, og at undersøge, om der gjaldt markedsøkonomiske forhold for de pågældende eksporterende producenter i perioden 1. april 2004 til 31. marts 2005.

(17) For så vidt angår importen foretaget af C&J Clark International Ltd. og Puma, vil Kommissionen vurdere samtlige indsendte anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling.

(18) Det er hensigtsmæssigt at sørge for, at de nationale toldmyndigheder, på grundlag af grundforordningens artikel 14, ikke tilbagebetaler denne told i mellemtiden. Kommissionen vil foretage denne vurdering senest otte måneder efter dommens afsigelse.

(19) For så vidt angår import foretaget af andre importører, der ikke er i stand til selv at anlægge et annullationssøgsmål, og som følgelig kan påberåbe sig dommen i deres anmodninger om godtgørelse af antidumpingtold i henhold til artikel 236 i EF-toldkodeksen, vil Kommissionen af hensyn til en effektiv anvendelse af ressourcerne kun vurdere anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter, der har indgivet deres godtgørelsesanmodninger rettidigt og på behørig vis til de nationale toldmyndigheder. Kommissionen bemærker, at der i henhold til artikel 236, stk. 2, i EF-toldkodeksen indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, hvis der fremsættes anmodning herom over for det pågældende toldsted inden tre år regnet fra datoen for underretningen af debitor om de pågældende afgifter. Kommissionen bemærker også, at ugyldiggørelsen af en forordning om indførelse af antidumpingtold ikke udgør uforudseelige omstændigheder i denne bestemmelses forstand, der giver mulighed for en forlængelse af den frist på tre år, som en importør råder over til at indgive en anmodning om godtgørelse af importafgifter, der er betalt i henhold til denne forordning.

GENNEMFØRELSE AF DOMSTOLENS DOMME I DE FORENEDE SAGER C-659/13 OG C-34/14

(20) Hvis en retsakt fra institutionerne er blevet erklæret ugyldig af Domstolen ved en præjudiciel afgørelse, har en sådan dom virkning erga omnes, dvs. at den ikke er begrænset til sagsøgeren ved den nationale ret, som derefter fremfører spørgsmålet for Domstolen. I en sådan situation er Kommissionen således forpligtet til at gennemføre dommen for så vidt angår samtlige parter, der er berørt af ulovligheden, som førte til annullationen af retsakten.

(21) Kommissionen har mulighed for at afhjælpe de aspekter af den anfægtede forordning, som førte til annullationen heraf, og samtidig lade de dele af vurderingen, som ikke blev påvirket af dommen, forblive uændrede.

(22) For at sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne undlader Kommissionen at undersøge alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som er indgivet af kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter uden for stikprøven, i forbindelse med den undersøgelse, som førte til vedtagelsen af den anfægtede forordning. I stedet finder den det hensigtsmæssigt at forpligte de nationale toldmyndigheder, som skal tage stilling til anmodninger om godtgørelse af antidumpingtold på grundlag af artikel 236 i EF-toldkodeksen, til at sende anmodningerne om godtgørelse til Kommissionen og afvente Kommissionens vurdering af anmodningen om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling og, i givet fald, genindførelse af antidumpingtolden på et passende niveau, inden de påbegynder godtgørelsen. Retsgrundlaget for en sådan forpligtelse er grundforordningens artikel 14, der bestemmer, at forordningen om indførelse af told skal indeholde nærmere bestemmelser om, hvordan medlemsstaterne skal opkræve den.

(23) Kommissionen vil derefter kontrollere, om den eksporterende producent, hvis eksport var omfattet af tilbagebetalingskravet, havde anmodet om en vurdering med henblik på markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og i bekræftende fald hvorvidt en sådan eksporterende producent bør indrømmes markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling eller ej.

(24) Kommissionen vedtager efterfølgende forordninger om vurderingen og genindførelsen, om nødvendigt, af den gældende toldsats. Disse genindførte toldsatser får virkning fra det tidspunkt, hvor den annullerede forordning trådte i kraft.

(25) Derfor må de nationale toldmyndigheder afvente resultatet af denne undersøgelse, inden de træffer afgørelse om tilbagebetalingskrav.

(26) Kommissionen vil bestræbe sig på at overholde fristen i grundforordningen til vurdering af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, dvs. otte måneder fra modtagelsen af oplysningerne fra de nationale toldmyndigheder, for at undgå unødige forsinkelser.

KONKLUSIONER

(27) Analysen af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra de eksporterende producenter, der har solgt til Puma SE og C&J Clark International Ltd, bør gennemføres senest otte måneder efter dommens afsigelse.

(28) For så vidt angår den antidumpingtold, der blev indført for andre kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter (bortset fra dem, der er omfattet af Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU, og dem, der er omhandlet i første punktum), bør de nationale toldmyndigheder, som har modtaget anmodninger om tilbagebetaling af eller fritagelse for antidumpingtold, som er betalt på eksport fra disse andre eksporterende producenter, kontakte Kommissionen, således at den kan vurdere anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling og i givet fald genindføre antidumpingtolden.

UDVALG

(29) Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. De nationale toldmyndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til artikel 236 i EF-toldkodeksen om godtgørelse af den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1472/2006 eller gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, og som er blevet opkrævet af de nationale toldmyndigheder, skal, såfremt anmodningen er baseret på, at en eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, havde anmodet om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, indgive anmodningen og al tilhørende dokumentation til Kommissionen.

2. Senest otte måneder efter modtagelsen af anmodningen og eventuel dokumentation skal Kommissionen kontrollere, om den eksporterende producent rent faktisk havde indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling. Hvis dette er tilfældet, skal Kommissionen vurdere anmodningen og ved hjælp af en gennemførelsesforordning fra Kommissionen og efter fremlæggelsen af oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 20 genindføre en passende told.

3. De nationale toldmyndigheder skal afvente offentliggørelsen af den pågældende gennemførelsesforordning fra Kommissionen om genindførelse af tolden, inden der træffes afgørelse om anmodningen om tilbagebetaling af og fritagelse for antidumpingtold.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2016. På Kommissionens vegne Jean-Claude Juncker Formand

Versioner

1. 2016-02-17