Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/94 af 20. januar 2016 om ophævelse af visse retsakter henhørende under Schengenreglerne på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2016/94@2016-01-20/da
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a) og c),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Større gennemsigtighed i EU-retten er et væsentligt led i den strategi for bedre lovgivning, som EU-institutionerne er i gang med at gennemføre. I denne forbindelse bør retsakter, som ikke længere tjener noget formål, ophæves.
(2) En række af de retsakter, som er vedtaget på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, og som henhører under Schengenreglerne, er ikke længere relevante på grund af deres midlertidige karakter, eller på grund af at indholdet af dem er overtaget af efterfølgende retsakter.
(3) Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (93) 14 havde til formål at forbedre det praktiske retlige samarbejde om at bekæmpe ulovlig narkotikahandel i situationer, hvor en medlemsstat nægter at samarbejde. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af den konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, som blev udarbejdet ved Rådets retsakt 2000/C-197/01, og som sikrer et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne på området for gensidig retshjælp vedrørende alle strafbare handlinger og dermed også vedrørende ulovlig narkotikahandel.
(4) Eksekutivkomitéens erklæring SCH/Com-ex (97) decl. 13 rev. 2 adresserede bortførelse af mindreårige, og en af forældrenes ulovlige fjernelse af en mindreårig fra den person, der har fået tildelt forældremyndigheden. Erklæringen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/115/EU, som fastsætter nye regler for kontrol af mindreårige, der passerer en ydre grænse, og for Sirenekontorenes aktiviteter i forbindelse hermed.
(5) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 52 vedtoges Schengenhåndbogen vedrørende grænseoverskridende politisamarbejde som bistand til medlemsstaterne ved grænseoverskridende operationer. Afgørelsen blev forældet, efter at håndbogens indhold blev inkluderet i det ajourførte katalog over henstillinger med henblik på korrekt anvendelse af Schengenreglerne og bedste praksis i politisamarbejde, håndbog for grænseoverskridende operationer og kompendium om forbindelsesofficerer i forbindelse med retshåndhævelse.
(6) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (99) 11 rev. 2 vedtoges en aftale om samarbejde om retsforfølgning af færdselsforseelser. Denne aftale blev indgået mellem visse medlemsstater og med to tredjelande (Island og Norge). Den er derfor ikke en del af Schengenreglerne. Derudover er den aldrig trådt i kraft, og ingen af medlemsstaterne har fremsat en erklæring i henhold til aftalens artikel 20, stk. 3, vedrørende anvendelse af aftalen mellem de medlemsstater, der har ratificeret den. Denne afgørelse har derfor ingen relevans og bør ophæves.
(7) Rådets afgørelse 2008/173/RIA fastsatte det detaljerede omfang, tilrettelæggelsen, koordineringen og procedurerne for godkendelse af visse test med det formål at vurdere, om Schengeninformationssystem II (SIS II) opfylder de tekniske og funktionelle krav, som er fastsat i SIS II-retsinstrumenterne. Afgørelsen ophørte med at have retsvirkning, da SIS II blev operationelt den 9. april 2013.
(8) Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse forældede afgørelser og erklæringer ophæves.
(9) Målet for denne forordning, nemlig at ophæve en række forældede EU-retsakter henhørende under Schengenreglerne på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(10) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
(11) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, jf. artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF.
(12) Som følge af den meddelelse, som Det Forenede Kongerige den 24. juli 2013 gav i henhold til artikel 10, stk. 4, første afsnit, første punktum, i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, ophørte ovennævnte forældede afgørelser og erklæringer i medfør af protokollens artikel 10, stk. 4, første afsnit, andet punktum, med at finde anvendelse for Det Forenede Kongerige fra den 1. december 2014. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(13) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(14) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA.
(15) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1 Ophævelse af forældede retsakter
Følgende retsakter ophæves:
afgørelse SCH/Com-ex (93) 14 (bekæmpelse af ulovlig narkotikahandel)
erklæring SCH/Com-ex (97) decl. 13 rev. 2 (bortførelse af mindreårige)
afgørelse SCH/Com-ex (98) 52 (politihåndbogen)
afgørelse SCH/Com-ex (99) 11 rev. 2 (færdselsforseelser) og
afgørelse 2008/173/RIA (SIS II-testning).
Artikel 2 Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 20. januar 2016. På Europa-Parlamentets vegne M. Schulz Formand På Rådets vegne A.G. Koenders Formand