Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/1280 af 11. juli 2017 om forlængelse af mandatet for missionschefen for EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (EU BAM Rafah/1/2017)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2017/1280@2017-07-11/da
Indhold
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/889/FUSP af 25. november 2005 om oprettelse af en EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah), særlig artikel 10, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 10, stk. 1, i fælles aktion 2005/889/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med traktatens artikel 38 til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske styring af Den Europæiske Unions grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah), herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef.
(2) Den 7. juli 2015 vedtog PSC afgørelse EU BAM Rafah/1/2015 om udnævnelse af Natalina CEA til missionschef for EU BAM Rafah fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016.
(3) Den 12. juli 2016 vedtog PSC afgørelse EU BAM Rafah/1/2016 om forlængelse af mandatet for Natalina CEA som missionschef for EU BAM Rafah for perioden frem til den 30. juni 2017.
(4) Den 4. juli 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1193 om forlængelse af mandatet for EU BAM Rafah fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018.
(5) Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge mandatet for Natalina CEA som missionschef for EU BAM Rafah fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatet for Natalina CEA som missionschef for EU BAM Rafah forlænges fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 1. juli 2017.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2017. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne W. Stevens Formand