Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/940 af 1. juni 2017 om godkendelse af myresyre som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2017-06-01fra 2017-06-22
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2017/940@2017-06-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Godkendelse
    2. Artikel 2 Ikrafttræden
  2. ANNEX
  3. BILAG 1.2.3.
  4. BILAG Tilsætningsstoffets sammensætning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2) Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af myresyre. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3) Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien teknologiske tilsætningsstoffer af myresyre som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt autoriteten) konkluderede i sin udtalelse af 30. april 2015, at præparatet af myresyre under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet er effektivt til hindring eller reducering af antallet af bakterielle patogener i fodermidler og foderblandinger. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5) Vurderingen af præparatet af myresyre viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Godkendelse

Det i bilaget opførte præparat, som tilhører tilsætningsstofkategorien teknologiske tilsætningsstoffer og den funktionelle gruppe hygiejneforbedrende midler, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2017. På Kommissionens vegne Jean-Claude Juncker Formand

ANNEX

BILAG 1.2.3.

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer Tilsætningsstof Kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetoder Dyreart eller -kategori Maksimumsalder Minimumsindhold Maksimumsindhold Andre bestemmelser Godkendelse gyldig til mg myresyre/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % Teknologiske tilsætningsstoffer: hygiejneforbedrende midler 1k236 Myresyre Alle dyrearter — — 10000 I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne. Blandinger af forskellige kilder til myresyre må ikke overskride det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder. For brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes eller begrænses til et minimum gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker. 21.6.2027

BILAG Tilsætningsstoffets sammensætning

Myresyre (≥ 84,5 %) Flydende form

Aktivstoffets karakteristika

Myresyre (≥ 84,5 %) H2CO2 CAS-nr.: 64-18-6

Analysemetode

Til bestemmelse af myresyre: ionkromatografi med elektrisk ledningsevnedetektion (IC/ECD).

Versioner

  1. 2017-06-01