Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2018/1603 af 18. september 2018 om indgåelse på Unionens vegne af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart

GældendeVersion 2018-09-18
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2018/1603@2018-09-18/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/2234 blev samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart (i det følgende benævnt aftalen) undertegnet den 5. december 2016 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(2) Unionen følger inden for rammerne af aftalen en aktiv strategi, som på grundlag af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer tager sigte på dels at udvikle anvendelsen af denne teknologi og at levere tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde, navnlig gennem etableringen af selvstændige satellitbaserede forstærkningstjenester (SBAS) til fordel for ASECNA, dels og mere generelt at fremme anvendelsen af satellitbaseret radionavigation på det afrikanske kontinent.

(3) Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Kontoret for Luftfartssikkerhed i Afrika og Madagaskar (ASECNA) om udvikling af satellitbaseret radionavigation og om levering af tilknyttede tjenester i ASECNA's kompetenceområde til fordel for den civile luftfart godkendes herved på Unionens vegne. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at foranstalte deponeringen af godkendelsesinstrumentet.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2018. På Rådets vegne G. Blümel Formand

Versioner

  1. 2018-09-18