Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2018/2075 af 7. december 2018 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (EUMM GEORGIA/1/2018)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2018/2075@2018-12-07/da
Indhold
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/452/FUSP af 12. august 2010 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia, særlig artikel 10, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.
(2) Den 19. december 2017 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2017/2438 om udnævnelse af Erik HØEG til missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2017 til den 14. december 2018.
(3) Den 3. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1884, der forlængede mandatet for EUMM Georgia indtil den 14. december 2020.
(4) Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge mandatet for Erik HØEG som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2018 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatet for Erik HØEG som missionschef for EUMM Georgia forlænges fra den 15. december 2018.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den udløber den 14. december 2020.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2018. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne S. From-Emmesberger Formand