Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 af 26. september 2019 om hasteforanstaltninger mod indførsel til og spredning i Unionen af Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) (meddelt under nummer C(2019) 6826)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2019/1615@2019-09-26/da
Indhold
- Indledning
- Artikel 1 Definitioner
- Artikel 2 Forbud mod indslæbning til og flytning inden for Unionen
- Artikel 3 Påvisning af eller mistanke om forekomst af skadegøreren
- Artikel 4 Undersøgelser for forekomst af skadegøreren på medlemsstaternes områder og påvisning heraf
- Artikel 5 Flytning af planterne til plantning inden for Unionen
- Artikel 6 Krav til indførsel til Unionen af planterne til plantning
- Artikel 7 Offentlig kontrol ved indførsel til Unionen
- Artikel 8 Anvendelsesdato
- Artikel 9 Udløbsdato
- Artikel 10 Adressater
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet, særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Tomato brown rugose fruit virus (i det følgende benævnt skadegøreren) er en skadegører, der i øjeblikket ikke er opført i bilag I eller bilag II til direktiv 2000/29/EF.
(2) I slutningen af 2018 indberettede Tyskland og Italien imidlertid udbrud af skadegøreren på tomater på deres område og de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe den. En skadegørerrisikoanalyse, som Italien har foretaget, har vist, at skadegøreren og dens skadelige virkninger kan være af væsentlig betydning for plantesundheden i Unionen, navnlig med hensyn til produktionen af Solanum lycopersicum L. og Capsicum annuum.
(3) Medlemsstaterne bør derfor sikre, at enhver, der har kontrol med planter, som kan være inficeret med skadegøreren, informeres om dens potentielle tilstedeværelse og om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
(4) Medlemsstaterne bør endvidere gennemføre årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på deres område for at sikre en mere proaktiv tilgang til at bekæmpe skadegørerens etablering og spredning.
(5) På baggrund af dokumentationen fra Tyskland og Italien og spredningen af skadegøreren i et stigende antal tredjelande bør modtagelige planter til plantning, herunder frø, være omfattet af særlige foranstaltninger, når de indføres til Unionen, og de bør ledsages af et plantesundhedscertifikat.
(6) Disse særlige foranstaltninger bør sikre rettidig opdagelse af skadegøreren inden for Unionens område, krav til indførslen til Unionen af planterne til plantning, herunder frø, samt offentlig kontrol, der skal foretages ved indførslen af planterne til plantning, herunder frø, til Unionen.
(7) Sådanne foranstaltninger er nødvendige for at sikre bedre beskyttelse af Unionens område mod indslæbning, etablering og spredning af skadegøreren.
(8) For at give de officielle ansvarlige organer og professionelle operatører mulighed for at tilpasse sig disse krav bør denne afgørelse anvendes fra den 1. november 2019.
(9) Denne afgørelse bør være midlertidig og anvendes indtil den 31. marts 2022 for at muliggøre dens evaluering før dette tidspunkt.
(10) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1 Definitioner
I denne afgørelse forstås ved: a) skadegører Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) b) planter til plantning planter til plantning, af Solanum lycopersicum L. og Capsicum annuum.
Artikel 2 Forbud mod indslæbning til og flytning inden for Unionen
Indslæbning til og flytning inden for Unionen af skadegøreren er forbudt.
Artikel 3 Påvisning af eller mistanke om forekomst af skadegøreren
Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der har ansvaret for planter, som kan være inficeret med skadegøreren, omgående underrettes om forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren, de mulige konsekvenser og risici og de foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre etablering og spredning af skadegøreren.
Artikel 4 Undersøgelser for forekomst af skadegøreren på medlemsstaternes områder og påvisning heraf
1. Medlemsstaterne gennemfører årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på værtsplanter på deres område.
2. Undersøgelserne foretages af det officielle ansvarlige organ eller under det officielle ansvarlige organs officielle tilsyn. Undersøgelserne skal omfatte laboratorieundersøgelser og være baseret på solide videnskabelige og tekniske principper med hensyn til muligheden for at påvise skadegøreren.
3. Medlemsstaterne giver senest den 31. januar hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget i det foregående kalenderår.
Artikel 5 Flytning af planterne til plantning inden for Unionen
Planter til plantning med oprindelse på Unionens område må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, der er udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF, og hvis de opfylder et af følgende krav:
a) de har oprindelse i områder, hvor skadegøreren vides ikke at forekomme
b) for planter til plantning, bortset fra frø:
i) de har oprindelse på et produktionssted, hvor skadegøreren vides ikke at forekomme på grundlag af officielle undersøgelser, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise den pågældende skadegører samt
ii) de stammer fra frø, der enten har oprindelse i områder, der er frie for skadegøreren, eller som er blevet officielt undersøgt for skadegøreren ved en repræsentativ prøve efter relevante metoder, og som ved disse undersøgelser er fundet frie for skadegøreren.
c) for frø er der foretaget officiel prøveudtagning og testning for skadegøreren ved en repræsentativ prøve efter relevante metoder, og de er ved disse undersøgelser fundet frie for skadegøreren.
Artikel 6 Krav til indførsel til Unionen af planterne til plantning
Planter til plantning må kun indføres til Unionen, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat som omhandlet i artikel 13, stk. 1, nr. ii), i direktiv 2000/29/EF, og hvis de opfylder et af følgende krav:
a) Planterne til plantning skal have oprindelse i et tredjeland, der er frit for skadegøreren som fastslået af den pågældende nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Disse oplysninger skal anføres i plantesundhedscertifikatet under Supplerende erklæring.
b) Planterne til plantning skal have oprindelse i et område, der er frit for skadegøreren som fastslået af den pågældende nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger. Områdets navn skal anføres i plantesundhedscertifikatet under Oprindelsessted.
c) Hvis planterne til plantning har oprindelse i tredjelande eller andre områder end dem, der er omhandlet i litra a) og b), skal de opfylde følgende krav:
i) for planter til plantning, bortset fra frø: Der skal foreligge oplysninger, som sikrer, at planterne til plantning kan spores tilbage til deres produktionssted.
de er fremstillet på et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som vides at være frit for skadegøreren på grundlag af officielle inspektioner, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren samt
de stammer fra frø, der enten har oprindelse i områder, der er frie for skadegøreren, eller som er blevet officielt undersøgt for skadegøreren ved en repræsentativ prøve efter relevante metoder, og som ved disse undersøgelser er fundet frie for skadegøreren. Henvisning til undersøgelserne medtages under Supplerende erklæring i plantesundhedscertifikatet.
ii) for frø er der foretaget officiel prøveudtagning og testning for skadegøreren ved en repræsentativ prøve efter relevante metoder, og de er ved disse undersøgelser fundet frie for skadegøreren. Henvisning til undersøgelserne medtages under Supplerende erklæring i plantesundhedscertifikatet.
Artikel 7 Offentlig kontrol ved indførsel til Unionen
Alle sendinger af planterne til plantning, der indføres til Unionen, skal kontrolleres officielt på EU-indgangsstedet eller på bestemmelsesstedet i henhold til Kommissionens direktiv 2004/103/EF.
Artikel 8 Anvendelsesdato
Denne afgørelse anvendes fra den 1. november 2019.
Artikel 9 Udløbsdato
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. marts 2022.
Artikel 10 Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2019. På Kommissionens vegne Vytenis Andriukaitis Medlem af Kommissionen