Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/676 af 29. april 2019 om godkendelse af lavrisikoaktivstoffet ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2019-04-29fra 2019-05-20
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2019/676@2019-04-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Godkendelse af aktivstof
    2. Artikel 2 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
    3. Artikel 3 Ikrafttræden
  2. ANNEX
  3. BILAG I
  4. BILAG II

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, særlig artikel 22, stk. 1, sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 indgav taskforcen ABE-IT 56 den 1. april 2016 en ansøgning til Frankrig om godkendelse af aktivstoffet ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623) (i det følgende benævnt ABE-IT 56).

(2) I henhold til artikel 9, stk. 3, i samme forordning meddelte Frankrig, som rapporterende medlemsstat den 25. maj 2016 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt autoriteten), at ansøgningen kunne antages.

(3) Den 20. juni 2017 indsendte den rapporterende medlemsstat, med kopi til autoriteten, et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4) Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i nævnte forordning anmodede den ansøgeren om at fremlægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev forelagt autoriteten i maj 2018 i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(5) Den 26. juli 2018 fremsendte autoriteten sin konklusion om, hvorvidt aktivstoffet ABE-IT 56 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen. Autoriteten offentliggjorde konklusionen.

(6) Kommissionen forelagde den 23. oktober 2018 den reviderede vurderingsrapport om ABE-IT 56 og den 22. marts 2019 et udkast til forordning om godkendelse af ABE-IT 56 for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder.

(7) Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til den reviderede vurderingsrapport.

(8) Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport. ABE-IT 56 bør derfor godkendes.

(9) Kommissionen mener endvidere, at ABE-IT 56 er et lavrisikoaktivstof i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1107/2009. ABE-IT 56 er ikke et problematisk stof, og det opfylder de betingelser, der er fastsat i punkt 5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. ABE-IT 56 er et fraktioneringsprodukt af lysatet af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623. Saccharomyces cerevisiae er den mest anvendte gærsvamp i industriel/kommerciel fødevare- og drikkevareproduktion og forekommer overalt i miljøet. Den er ikke patogen for mennesker eller dyr, og den indebærer ingen smittefare for mennesker. Generelt set er den naturligt forekommende og udgør ikke nogen særskilt risiko for det omgivende miljø.

(10) ABE-IT 56 bør derfor godkendes som lavrisikoaktivstof for en periode på 15 år.

(11) I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(12) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Godkendelse af aktivstof

Aktivstoffet ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623), som nærmere beskrevet i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2 Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2019. På Kommissionens vegne Jean-Claude Juncker Formand

ANNEX

BILAG I

Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr. IUPAC-navn Renhed Godkendelsesdato Udløbsdato for godkendelsen Særlige bestemmelser ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623) Ikke relevant 1000 g/kg (aktivstof) 20. maj 2019 20. maj 2034 Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623), navnlig tillæg I og II.

BILAG II

I del D i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende: Nummer Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr. IUPAC-navn Renhed Godkendelsesdato Udløbsdato for godkendelsen Særlige bestemmelser 16 ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623) Ikke relevant 1000 g/kg (aktivstof) 20. maj 2019 20. maj 2034 Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om ABE-IT 56 (lysatkomponenter af Saccharomyces cerevisiae stamme DDSF623), navnlig tillæg I og II.

Versioner

  1. 2019-04-29