Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/927 af 3. juni 2019 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

GældendeVersion 2019-06-03fra 2019-06-26
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2019/927@2019-06-03/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  2. ANNEX
  3. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages foranstaltninger vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2) Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3) Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4) Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juni 2019. På Kommissionens vegne For formanden Stephen Quest Generaldirektør Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion

ANNEX

BILAG

Varebeskrivelse Tarifering (KN-kode) Begrundelse (1) (2) (3) En kasseformet kurv, der måler cirka 32 × 27 × 20 cm. Varen består af ståltråd (trådens diameter er ca. 4 mm) og papir. Ståltråden er udelukkende langs kanterne i kassen, hvorved der dannes en ramme. Rammen indeholder et væv (kæde- og skudtråd) af papirsnor. Hver snor består af to sammenfoldede og snoede papirstrimler, der er tvundet på langs. Hver snoet papirstrimmel måler ca. 5,5 mm i bredden. Ståltråden er fuldstændig dækket af papiret. Se billeder. 63079098 Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 til kapitel 63 samt teksten til KN-kode 6307, 630790 og 63079098. Kurven er ikke en husholdningsartikel af jern og stål under position 7323, da det er papirmaterialet og ikke tråden af uædelt metal, der er karaktergivende for varen, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), da varen fremstår som en kurv af papir. Den fremstår ikke som en kurv af metal, da tråden er fuldstændig dækket af papiret og dermed ikke synlig. Varen er desuden hovedsagelig fremstillet af papir. Tarifering under position 7323 er derfor udelukket. Da papirstrimlerne er snoede, betragtes de som papirgarn (tekstilgarn) henhørende under position 5308 (se også de forklarende bemærkninger til HS, position 5308, B) papirgarn, tredje afsnit). Tarifering af varen i kapitel 46 er udelukket som følge af bestemmelse 1 til kapitel 46, da tekstilgarn ikke betragtes som flettematerialer. Derudover er garnet vævet sammen, hvilket skaber et mønster (kæde- og skudtråde). Kurven er derfor ikke en vare af papirgarn, men en vare fremstillet af stof, og dens tarifering i position 5609 er udelukket (se også forklarende bemærkninger til HS, position 5609, første og tredje afsnit, c)). Konfektionerede tekstilvarer af tekstilstof, der ikke er nærmere beskrevet andetsteds i nomenklaturen, tariferes i henhold til kapitel 63, underkapitel I (se også de forklarende bemærkninger til HS, kapitel 63, almindelige tariferingsbestemmelser, 1), første afsnit). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 63079098 som andre konfektionerede tekstilvarer.

Versioner

  1. 2019-06-03