Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2020/1579@2020-10-29/da

Indhold

1. Indledning
2. KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
   1. Artikel 1 Genstand
   2. Artikel 2 Anvendelsesområde
   3. Artikel 3 Definitioner
3. KAPITEL II FISKERIMULIGHEDER
   1. Artikel 4 TAC'er og tildelinger
   2. Artikel 5 Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder
   3. Artikel 6 Betingelser for landing af fangster og bifangster
   4. Artikel 7 Lukninger for at beskytte gydende torsk
   5. Artikel 8 Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-26
   6. Artikel 9 Foranstaltninger vedrørende havørred- og laksefiskeri i underafsnit 22-32
   7. Artikel 10 Fleksibilitet
   8. Artikel 11 Dataindberetning
4. KAPITEL III AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
   1. Artikel 12 Ændring af forordning (EU) 2020/123
   2. Artikel 13 Ikrafttræden
5. ANNEX
6. BILAG TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2) Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3) I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4) De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (planen). Planens mål er at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2021 for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(6) Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har oplyst, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 kun er 48 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse (Blim), under hvilket der kan være reduceret produktionsevne. Den 29. maj 2020 udsendte ICES derfor i sin årlige bestandsrådgivning videnskabelig rådgivning om nulfangst af sild. I medfør af artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør der derfor træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af målene i den fælles fiskeripolitik i almindelighed og i særdeleshed i planen i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der vedtages, samtidig med at målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele fastholdes, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallerne for fiskeridødelighed for at tage hensyn til nedgangen i biomassen for denne bestand i ICES-underafsnit 20-24.

(7) Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES siden 2019 kunnet basere sin forsigtighedsbaserede rådgivning på en vurdering med flere data, end hvad der var muligt tidligere. ICES anslår, at biomassen af torsk i den østlige del af Østersøen var under Blim i 2019, og at den siden er faldet yderligere. Derfor har ICES gentaget sin anbefaling om nulfangst af torsk i den østlige del af Østersøen for 2021. ICES har dog ikke været i stand til at fastlægge værdierne for fiskeridødelighedsintervallerne. Hvis fiskerimulighederne for torsk i den østlige del af Østersøen fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster i blandet fiskeri, hvor der forekommer bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen, lige som sidste år føre til problemet med choke species. For at finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af et forbud mod fangster af torsk i den østlige del af Østersøen og behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden samt under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik TAC for bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen. Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139.

(8) I maj 2020 fremlagde ICES ajourført rådgivning om omfanget af bifangster af torsk i andre fiskerier. Fiskerimulighederne bør fastsættes i overensstemmelse med denne rådgivning med undtagelse af fiskeriaktiviteter, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241. Desuden skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af bestanden til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Af den videnskabelige rådgivning fremgår det, at navnlig lukninger af gydeområderne kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning. Det anbefales derfor at opretholde den eksisterende sommerlukning af gydeområderne. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at den relative betydning af rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen afhænger af TAC-niveauet. Da TAC er meget reduceret, anses de mængder, der fanges i rekreativt fiskeri, for at være betydelige, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 25 og 26, hvor torskebestanden i den østlige del af Østersøen er størst.

(9) Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har ICES justeret den anslåede biomasse i nedadgående retning og anslår, at biomassen for bestanden af torsk i den vestlige del af Østersøen ikke er genoprettet, så den ligger over det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det er derfor hensigtsmæssigt at bibeholde de ledsageforanstaltninger, der blev indført for 2020, og fastsætte fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 under hensyntagen til de niveauer for bifangster af torsk, der fanges i andre fiskerier i ICES-underafsnit 24, og som anbefales af ICES, for at sikre sammenhæng med den tilgang, der følges i forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at bestandene af torsk i den vestlige og den østlige del af Østersøen er blandet i ICES-underafsnit 24. For at beskytte torskebestanden i den østlige del af Østersøen og sikre lige vilkår i forhold til forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen bør anvendelsen af TAC i ICES-underafsnit 24 fortsat være begrænset til bifangster af torsk, dog med en undtagelse for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og for små kystfiskere, der fisker med passive redskaber i områder op til seks sømil fra kysten, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, da torsk i den vestlige del af Østersøen er dominerende i disse lavvandede kystområder. Derudover bør forbudsperioden i ICES-underafsnit 24 tilpasses forbudsperioden i ICES-underafsnit 25 og 26 for at sikre en tilsvarende beskyttelse, der er i tråd med ICES-rådgivningen.

(10) Derfor og for at sikre lige vilkår i forhold til ICES-underafsnit 25 og 26 bør rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 24 fortsat være forbudt uden for seks sømil fra kysten. Da det endvidere fremgår af den videnskabelige rådgivning, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til denne bestands samlede fiskeridødelighed og under hensyntagen til status for denne bestand og reduktionen af TAC'en, bør den daglige fangstbegrænsning pr. fisker opretholdes. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter. I betragtning af bestandens ustabile tilstand og det forhold, at det i den videnskabelige rådgivning anføres, at navnlig lukninger af gydeområder kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC'en alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning, bør vinterlukningen af gydeområderne opretholdes, dog med en undtagelse for små kystfiskere og for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

(11) ICES anslår, at biomassen for sild i den centrale del af Østersøen er faldet under det grænsereferencepunkt for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det anbefales derfor, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(12) Ifølge ICES-rådgivningen er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Brisling fanges endvidere i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Det anbefales at tage hensyn til disse overvejelser vedrørende samspillet mellem arter ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for rødspætte og brisling.

(13) For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er ændret, bør denne fleksibilitet øges.

(14) Indførelsen af et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere omfattende fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Denne bestemmelse bør derfor bibeholdes, så fejlrapportering kan reduceres mest muligt.

(15) Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der er fastsat i denne forordning, er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(16) Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forårsage forværrelse af bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(17) Da biomassen af torskebestanden i den østlige del af Østersøen er under Blim, og kun bifangst og videnskabeligt fiskeri er tilladt i 2021, har medlemsstaterne forpligtet sig til ikke at anvende artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på denne bestand for overførsler fra 2020 til 2021, således at fangsterne i 2021 ikke overskrider den fastsatte TAC for torsk i den østlige del af Østersøen.

(18) Fangståret for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 er fra den 1. november til den 31. oktober. På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling for disse områder. Det Forenede Kongerige har ingen kvote for sperling. En del af kvoten fanges dog i Det Forenede Kongeriges farvande. Det Forenede Kongerige er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 130, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab. Der bør derfor fastsættes en foreløbig TAC for fiskerimulighederne for perioden 1. november 2020 til 31. december 2020. Denne TAC vil give mulighed for, at fangstsæsonen kan begynde. Det Forenede Kongerige vil blive hørt om fiskerimulighederne for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021. Selv om Det Forenede Kongerige ikke har nogen kvoteandel for denne bestand, deles ressourcen med Det Forenede Kongerige. Derfor bør høringer om den fælles forvaltning af bestanden finde sted efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Forordningen om fiskerimuligheder for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 bør senere ændres, så den indeholder resultatet af disse høringer for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021 og således dækker hele fangståret fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021.

(19) For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2021 og ændrer visse fiskerimuligheder i andre farvande, som er fastsat ved forordning (EU) 2020/123.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.

2. Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3 Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

1) underafsnit: ICES-underafsnit af Østersøen som defineret i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 218/2009

2) samlet tilladt fangstmængde (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

3) kvote: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

4) rekreativt fiskeri: ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.

KAPITEL II FISKERIMULIGHEDER

Artikel 4 TAC'er og tildelinger

TAC'erne, kvoterne og, hvis det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget.

Artikel 5 Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder

Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i denne forordning, er ikke til hinder for:

a) udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b) nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c) supplerende landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

d) tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 eller overførte mængder i henhold til artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e) nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 6 Betingelser for landing af fangster og bifangster

De bestande af ikkemålarter inden for de sikre biologiske grænser omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, der opfylder betingelsen for undtagelsen fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 7 Lukninger for at beskytte gydende torsk

1. Det er forbudt at fiske med enhver form for fiskeredskaber i underafsnit 25 og 26 fra den 1. maj til den 31. august.

2. En undtagelse fra forbuddet i stk. 1 finder anvendelse i følgende tilfælde:

a) fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, kan foretages, forudsat at disse undersøgelser gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241

b) EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder

c) EU-fiskerfartøjer, der fisker i underafsnit 25, hvor vanddybden er under 50 meter, efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, og hvis landinger sorteres.

3. Det er forbudt at fiske med enhver form for fiskeredskaber i underafsnit 22 og 23 fra den 1. februar til den 31. marts og i underafsnit 24 fra den 15. maj til den 15. august.

4. En undtagelse fra forbuddet i stk. 3 finder anvendelse i følgende tilfælde:

a) fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241

b) EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker med garn, indfiltringsnet eller toggegarn eller med bundforankrede liner, langliner, flydende langliner, håndliner, pilkeudstyr eller lignende passive redskaber i underafsnit 22 og 23 i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder, og i underafsnit 24 i områder op til seks sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort udstedt af de kompetente nationale myndigheder

c) EU-fiskerfartøjer, der fisker i underafsnit 24 op til seks sømil målt fra basislinjerne, hvor vanddybden er under 40 meter, efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, og hvis landinger sorteres.

5. Førerne af fiskerfartøjerne omhandlet i stk. 2, litra b) eller c), og stk. 4, litra b) eller c), sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges af medlemsstatens kontrolmyndigheder.

Artikel 8 Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-26

1. I rekreativt fiskeri må der højst beholdes fem torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22 og 23 og i underafsnit 24 inden for seks sømil målt fra basislinjerne, undtagen i perioden 1. februar til 31. marts 2021, hvor der højst må beholdes to torsk pr. fisker pr. dag.

2. Rekreativt fiskeri af torsk er forbudt i underafsnit 24 uden for seks sømil målt fra basislinjerne og i underafsnit 25 og 26.

3. Denne artikel berører ikke strengere nationale foranstaltninger.

Artikel 9 Foranstaltninger vedrørende havørred- og laksefiskeri i underafsnit 22-32

1. Det er forbudt for fiskerfartøjer at fiske efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne i underafsnit 22-32 fra den 1. januar til den 31. december 2021. Ved fiskeri efter laks i disse farvande må bifangster af havørred ikke på noget tidspunkt overstige 3 % af den samlede fangst af laks og havørred om bord eller landet efter hver fangstrejse.

2. Denne artikel berører ikke strengere nationale foranstaltninger.

Artikel 10 Fleksibilitet

1. Medmindre andet er fastsat i bilaget til denne forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, mens artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i nævnte forordning finder anvendelse på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

2. Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 11 Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, til Kommissionen, skal de anvende de bestandskoder, der er anført i bilaget til nærværende forordning.

KAPITEL III AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12 Ændring af forordning (EU) 2020/123

I bilag IA affattes tabellen over fiskerimuligheder for sperling og dertil knyttede bifangster i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 således: Art: Sperling og dertil knyttede bifangster Trisopterus esmarkii Område: 3a; EU-farvande i 2a og 4 (NOP/2A3A4.) Periode 1. november 2019-31. oktober 2020 1. november 2020-31. december 2020 Analytisk TAC Danmark 72433 29972 Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Tyskland 14 6 Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Nederlandene 53 22 Unionen 72500 30000 Norge 14500 pm Færøerne 5000 pm TAC Ikke relevant Ikke relevant

Artikel 13 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021, bortset fra artikel 12, som finder anvendelse fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2020. På Rådets vegne M. Roth Formand

ANNEX

BILAG TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I nedenstående tabeller fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand samt de funktionelt tilknyttede betingelser. Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder. Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. Med henblik på denne forordning gives neden for en sammenlignende oversigt over de latinske navne og de danske navne: Videnskabeligt navn Alfa-3-kode Dansk navn Clupea harengus HER Sild Gadus morhua COD Torsk Pleuronectes platessa PLE Rødspætte Salmo salar SAL Atlanterhavslaks Sprattus SPR Brisling Art: Sild Clupea harengus Område: Underafsnit 30-31 (HER/30/31.) Finland 53306 Sverige 11712 Unionen 65018 TAC 65018 Præventiv TAC Art: Sild Clupea harengus Område: Underafsnit 22-24 (HER/3BC+24) Danmark 221 Tyskland 869 Finland 0 Polen 205 Sverige 280 Unionen 1575 TAC 1575 Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Art: Sild Clupea harengus Område: EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32 (HER/3D-R30) Danmark 2146 Tyskland 569 Estland 10960 Finland 21393 Letland 2705 Litauen 2848 Polen 24304 Sverige 32626 Unionen 97551 TAC Ikke relevant Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse. Art: Sild Clupea harengus Område: Underafsnit 28.1 (HER/03D.RG) Estland 18216 Letland 21230 Unionen 39446 TAC 39446 Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse. Art: Torsk Gadus morhua Område: EU-farvande i underafsnit 25-32 (COD/3DX32.) Danmark 137 Tyskland 54 Estland 13 Finland 10 Letland 51 Litauen 33 Polen 159 Sverige 138 Unionen 595 TAC Ikke relevant Præventiv TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Art: Torsk Gadus morhua Område: Underafsnit 22-24 (COD/3BC+24) Danmark 1746 Tyskland 854 Estland 39 Finland 34 Letland 144 Litauen 94 Polen 467 Sverige 622 Unionen 4000 TAC 4000 Analytisk TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Art: Rødspætte Pleuronectes platessa Område: EU-farvande i underafsnit 22-32 (PLE/3BCD-C) Danmark 5187 Tyskland 576 Polen 1086 Sverige 391 Unionen 7240 TAC 7240 Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse. Art: Atlanterhavslaks Salmo salar Område: EU-farvande i underafsnit 22-31 (SAL/3BCD-F) Danmark 19582 Tyskland 2179 Estland 1990 Finland 24417 Letland 12455 Litauen 1464 Polen 5940 Sverige 26469 Unionen 94496 TAC Ikke relevant Præventiv TAC Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse. Art: Atlanterhavslaks Salmo salar Område: EU-farvande i underafsnit 32 (SAL/3D32.) Estland 911 Finland 7972 Unionen 8883 TAC Ikke relevant Præventiv TAC Art: Brisling Sprattus Område: EU-farvande i underafsnit 22-32 (SPR/3BCD-C) Danmark 21993 Tyskland 13933 Estland 25539 Finland 11513 Letland 30845 Litauen 11158 Polen 65460 Sverige 42517 Unionen 222958 TAC Ikke relevant Analytisk TAC Artikel 6 i denne forordning finder anvendelse.

Versioner

1. 2020-10-29