Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2111 af 16. december 2020 om ændring af bilag I til afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår henvisningen til Det Forenede Kongerige med hensyn til Nordirland for godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (meddelt under nummer C(2020) 9302) (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2020-12-16fra 2020-12-17
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2020/2111@2020-12-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  2. ANNEX
  3. BILAG
  4. BILAG I Medlemsstater og områder heraf, der betragtes som frie for de sygdomme, der er opført i tabellen, og hvis nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af disse sygdomme er godkendt, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr, særlig artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens afgørelse 2010/221/EU godkendes nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF

(2) Det Forenede Kongeriges område er opført i anden kolonne i tabellen i bilag I til afgørelse 2010/221/EU som værende frit for flere af de sygdomme, der er opført i første kolonne i tabellen.

(3) I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder direktiv 2006/88/EF og Kommissionens retsakter, der har det som retsgrundlag, anvendelse i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb som fastsat i udtrædelsesaftalen. Derfor bør henvisningerne til Det Forenede Kongerige i bilag I til afgørelse 2010/221/EU erstattes af henvisninger til Der Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(4) Bilag I til afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres.

(5) Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen udløber den 31. december 2020, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(6) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til afgørelse 2010/221/EU erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2021.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020. På Kommissionens vegne Stella Kyriakides Medlem af Kommissionen

ANNEX

BILAG

BILAG I Medlemsstater og områder heraf, der betragtes som frie for de sygdomme, der er opført i tabellen, og hvis nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af disse sygdomme er godkendt, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF

Sygdom Medlemsstat Kode Det sygdomsfrie områdes geografiske afgrænsning (medlemsstat, zone, segment) Forårsviræmi hos karper (SVC) Danmark DK Hele landet Irland IE Hele landet Ungarn HU Hele landet Finland FI Hele landet Sverige SE Hele landet Det Forenede Kongerige (Nordirland) UK(NI) Nordirland Bakteriel nyresygdom (BKD) Irland IE Hele landet Det Forenede Kongerige (Nordirland) UK(NI) Nordirland Infektiøs pankreasnekrose (IPN) Finland FI De finske indlandsområder Sverige SE De svenske indlandsområder Infektion med Gyrodactylus salaris (GS) Irland IE Hele landet Finland FI Tenojokis og Näätämönjokis afvandingsområder; afvandingsområderne for Paatsjoki, Tuulomajoki og Uutuanjoki betragtes som stødpudezoner Det Forenede Kongerige (Nordirland) UK(NI) Nordirland Ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) Irland IE Segment 1: Sheephaven Bay Segment 3: Killala Bay, Broadhaven Bay og Blacksod Bay Segment 4: Streamstown Bay Segment 5: Bertraghboy og Galway Bays Segment A: Tralee Bay Hatchery Det Forenede Kongerige (Nordirland) UK(NI) Nordirland med undtagelse af Dundrum Bay, Killough Bay, Lough Foyle, Carlingford Lough og Strangford Lough Infektion med salmonid alfavirus (SAV) Finland FI De finske indlandsområder

Versioner

  1. 2020-12-16