Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2020/48 af 21. januar 2020 om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2020-01-21
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2020/48@2020-01-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
  2. Artikel 1
    1. Artikel 4
    1. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 50,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 11. januar 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/274 om undertegnelse af udtrædelsesaftalen.

(2) Ved afgørelse (EU) 2019/476 besluttede Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige i første omgang at forlænge fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU indtil den 12. april 2019. Fristen blev yderligere forlænget indtil den 31. oktober 2019 ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige og derefter indtil den 31. januar 2020 ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige.

(3) I henhold til den tilpassede udtrædelsesaftales artikel 185, stk. 3, kan Unionen i forbindelse med den skriftlige notifikation om, at dens nødvendige interne procedurer er afsluttet, for hver medlemsstat, der har anført årsager vedrørende grundlæggende principper i den pågældende medlemsstats nationale ret, erklære, at den pågældende medlemsstats fuldbyrdende judicielle myndigheder ud over de grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, der er omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA, i overgangsperioden kan afslå at overgive sine statsborgere til Det Forenede Kongerige i henhold til en europæisk arrestordre. I henhold til artikel 4 i afgørelse (EU) 2019/274 skal medlemsstater, der har til hensigt at gøre brug af muligheden i udtrædelsesaftalens artikel 185, stk. 3, underrette Kommissionen og Rådets generalsekretariat om denne hensigt inden den 15. februar 2019.

(4) I betragtning af de forskellige forlængelser af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU bør afgørelse (EU) 2019/274 ændres, således at der fastsættes en ny frist, inden for hvilken medlemsstater, der har til hensigt at gøre brug af muligheden i artikel 185, stk. 3, bør underrette Kommissionen og Rådets generalsekretariat herom. Ved denne lejlighed bør henvisningen til det relevante stykke i udtrædelsesaftalens artikel 185 tilpasses.

(5) Afgørelse (EU) 2019/274 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6) Som fastsat i artikel 50, stk. 4, i TEU har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i Rådets drøftelser vedrørende denne afgørelse eller i vedtagelsen heraf —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 4 i afgørelse (EU) 2019/274 affattes således:

Artikel 1

Artikel 4

Medlemsstater, der har til hensigt at gøre brug af muligheden i aftalens artikel 185, stk. 3, underretter Kommissionen og Rådets generalsekretariat om denne hensigt inden den 28. januar 2020.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2020. På Rådets vegne A. Metelko-Zgombić Formand

Versioner

  1. 2020-01-21