Gelex

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1367 af 6. august 2021 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

GældendeVersion 2021-08-06fra 2021-09-06
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2021/1367@2021-08-06/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
  2. ANNEX
  3. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2) Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3) Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4) Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. august 2021. På Kommissionens vegne Gerassimos Thomas Generaldirektør Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion

ANNEX

BILAG

Varebeskrivelse Klassifikation (KN-kode) Begrundelse (1) (2) (3) Firehjulet køretøj med en jævnstrømsmotor på 24 V og 800 W, der drives af to genopladelige 12 V-batterier med en kapacitet på 45 Ah. Køretøjet er ca. 65 cm bredt, 125 cm langt og 129 cm højt (målt på ryglænet; 85 cm med ryglænet slået ned). Dets samlede vægt er ca. 107 kg (108 kg med batterierne). Den maksimale brugervægt er ca. 130 kg. Køretøjet har følgende kendetegn: Ratsøjlen er også udstyret med et instrumentbræt med betjeningsknapper til tænding, hastighedskontrol, signalhorn, automatisk start/stop, blinklys og lygter samt en batteristatusindikator og en hastighedsregulator. Køretøjet har to betjeningshåndtag til acceleration, bremsning og bakning. Styringen kan justeres til betjening med én hånd. Køretøjet har et intelligent regenerativt elektromagnetisk bremsesystem. Når batterierne er fuldt opladet, har køretøjet en maksimal rækkevidde på op til 45 km og en maksimal hastighed på ca. 15-16 km/t. Det kan udstyres med små støttehjul bagest, med en varekurv eller en stokholder osv. Køretøjet kan klappes sammen med henblik på transport. Køretøjet kan benyttes på veje, fortove, gangstier i parker, cykelstier og på visse rekreative ruter eller i fodgængerområder (f.eks. gågader). Se billedet 87031018 Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8703, 870310 og 87031018. Tarifering under pos. 8713 som et invalidekøretøj er udelukket, da køretøjet ikke er specielt konstrueret til at befordre personer med handicap; køretøjet er ikke forsynet med særligt udstyr, der kan afhjælpe et handicap. Selv om køretøjet er konstrueret således, at styreapparatet kan betjenes med én hånd, og det har et komfortabelt drejesæde med understøtninger og et skridsikkert underlag til fødderne (og kan udstyres med små støttehjul som ekstraudstyr), udgør sådanne egenskaber ikke objektivt set særlige kendetegn, der har til formål at afhjælpe et handicap (se også de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur til pos. 87139000, de forklarende bemærkninger til HS til pos. 8713 og HS-tariferingsudtalelse 8703.10/1). Desuden er køretøjer udstyret med en separat, justerbar ratsøjle og køretøjer med en maksimal hastighed på over 10 km/t. udelukket fra pos. 8713 (se også de forklarende bemærkninger til HS, underpos. 87139000). Køretøjet anvendes til personbefordring, og når det frembydes for toldmyndighederne, kendetegner det sig ikke som et køretøj, der udelukkende er beregnet til personer med handicap (jf. sag C-198/15 ), på grundlag af dets objektive kendetegn og egenskaber, som skal vurderes på tidspunktet for fortoldningen (jf. sag C-286/15 ). Der ses bort fra enhver efterfølgende ændring af køretøjet efter fortoldningen, og det samme gælder enhver vurdering af køretøjet, som en national myndighed kan foretage til andre formål end dem, der er fastsat i toldlovgivningen. Køretøjet er en særlig type køretøj til personbefordring. Det tariferes derfor under KN-kode 87031018 som et motorkøretøj, hovedsagelig konstrueret til personbefordring på golfbaner og lignende motorkøretøjer.

en horisontal platform, der forbinder for- og bagenden; platformen kan ikke på nogen måde justeres (f.eks. foldes eller vippes), så den tilpasses brugerens behov

to affjedrede aksler, bagakseltræk og en akselafstand på 820 mm

maks. stigning 130

venderadius 210 cm

to sæt oppustelige dæk (bagdækkene er større end fordækkene)

et konfigurerbart drejesæde med regulerbar højde samt understøtninger og armlæn og et skridsikkert underlag til fødderne

en indstillelig, sammenklappelig ratsøjle med ovalt styr

for- og baglygter, blinklys og bakspejle.

Versioner

  1. 2021-08-06