Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2138 af 2. december 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/2011 til støtte for kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2021/2138@2021-12-02/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 17. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/2011.
(2) Afgørelse (FUSP) 2018/2011 fastsætter en gennemførelsesperiode på 36 måneder for aktiviteterne i afgørelsens artikel 1 fra datoen for indgåelse af den aftale, der er omhandlet i afgørelsens artikel 3, stk. 3.
(3) De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender har anmodet om en forlængelse af gennemførelsesperioden i afgørelse (FUSP) 2018/2011 med syv måneder indtil den 31. oktober 2022 i lyset af den forsinkede gennemførelse af projektaktiviteter i henhold til afgørelse (FUSP) 2018/2011 som følge af virkningerne af covid-19-pandemien.
(4) De aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2018/2011, kan videreføres indtil den 31. oktober 2022 uden konsekvenser for så vidt angår de finansielle ressourcer.
(5) Artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2018/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2018/2011 affattes således:
2. Denne afgørelse udløber den 31. oktober 2022.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. december 2021. På Rådets vegne J. Vrtovec Formand