Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1357 af 25. maj 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 for så vidt angår store kammuslinger (Pecten maximus) i Den Engelske Kanal
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/2022/1357@2022-05-25/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005, særlig artikel 15, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Bilag VI til forordning (EU) 2019/1241 indeholder særlige bestemmelser om tekniske foranstaltninger på regionalt plan for de nordvestlige farvande.
(2) Belgien, Irland, Frankrig, Nederlandene og Spanien (herefter de berørte medlemsstater) har en direkte interesse i forvaltningen af fiskeriet i Den Engelske Kanal. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1241 forelagde de berørte medlemsstater den 30. april 2021 den fælles henstilling for Kommissionen med henblik på en delegeret retsakt. Den fælles henstilling blev sendt af de berørte medlemsstater til høring i Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande.
(3) I den fælles henstilling, som de berørte medlemsstater har forelagt for så vidt angår store kammuslinger (Pecten maximus) i Den Engelske Kanal, foreslås det, at der indføres et område til genopretning af bestanden i EU-farvande i ICES-afsnit 7d syd for breddegrad 49°42′N og op til de franske territorialfarvande, og at der indføres en forbudsperiode i EU-farvande i ICES-afsnit 7d og 7e.
(4) I sommeren 2021 havde Unionen og Det Forenede Kongerige drøftelser med henblik på at søge at opnå en ad hoc-aftale om sæsonbestemte lukninger for så vidt angår store kammuslinger for 2021. Disse sæsonbestemte lukninger var baseret på de foranstaltninger, der blev foreslået i den fælles henstilling, som de berørte medlemsstater forelagde den 30. april 2021. Som følge heraf blev der opnået enighed om en gensidigt tilfredsstillende tilgang, hvorved Unionen og Det Forenede Kongerige fra august til oktober 2021 overholdt specifikke sæsonbestemte fiskeriforbud for store kammuslinger i Den Engelske Kanal.
(5) Eftersom der i den fælles henstilling foreslås ændringer af bilag VI til forordning (EU) 2019/1241, skal der i denne delegerede forordning indarbejdes de bestemmelser, som de berørte medlemsstater har anmodet om, i én enkelt retsakt.
(6) Foranstaltningerne i denne forordning er evalueret i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2019/1241. De berørte medlemsstater har fremlagt dokumentation for, at forslagene er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1241.
(7) Ekspertgruppen for fiskeri og akvakultur blev hørt ved skriftlig procedure.
(8) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har analyseret og vurderet den dokumentation, som de berørte medlemsstater har forelagt, positivt. Den konkluderede, at et forbud mod at fiske efter store kammuslinger for alle flåder i en bestemt tidsperiode er et vigtigt skridt fremad og følger STECF's konklusioner. STECF konkluderede endvidere, at en forlænget tidsramme (15. maj til 15. oktober) for lukningen i den østlige del af Den Engelske Kanal syd for breddegrad 49°42′N sandsynligvis vil være gavnlig for bestandenes biomasse. STECF anførte desuden, at selv om lukningen i resten af området i ICES-afsnit 7d og 7e (15. maj til 30. september) er lidt kortere end for Seine-bugten, vil denne foranstaltning sandsynligvis stadig være gavnlig, da den gælder for alle flåder. De foreslåede foranstaltninger bør derfor indgå i denne forordning.
(9) Med foranstaltningerne i nærværende forordning, der finder anvendelse i EU-farvande, forfølges de mål, der er fastsat i artikel 494, stk. 1 og 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (aftalen), og vedrører principperne i artikel 494, stk. 3, i nævnte aftale. De berører ikke eventuelle foranstaltninger, der gælder for Det Forenede Kongeriges farvande.
(10) Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EU) 2019/1241 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2022. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand
ANNEX
BILAG 11.11.1.11.2.
I bilag VI til forordning (EU) 2019/1241 tilføjes følgende i del C: Bevarelsesforanstaltninger for bestanden af stor kammusling (Pecten maximus) i ICES-afsnit 7d og 7e. Område til genopretning af bestanden af store kammuslinger i EU-farvande i ICES-afsnit 7d i den østlige del af Den Engelske Kanal syd for breddegrad 49°42′N og op til grænsen for de franske territorialfarvande: Forbudsperiode for fiskeri efter stor kammusling i EU-farvande i ICES-afsnit 7d og 7e:
BILAG 11.11.1. a)
I perioden 15. maj til 15. oktober hvert år er det forbudt at fiske efter stor kammusling med skraber.
BILAG 11.11.1.11.2. a)
I perioden 15. maj til 30. september hvert år er det forbudt at fiske efter stor kammusling med skraber i EU-farvande i ICES-afsnit 7d (svarende til den østlige del af Den Engelske Kanal), der ikke er omfattet af det område for genopretning af bestanden, der er omhandlet i punkt 11.1.
b)
I perioden 15. maj til 30. september hvert år er det forbudt at fiske efter stor kammusling med skraber inden for grænserne af North Finistère-området i EU-farvande i ICES-afsnit 7e (svarende til den vestlige del af Den Engelske Kanal) og inden for en radius på en sømil til den nordlige grænse inden for det område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende koordinater målt efter WGS84-systemet:
48°54′23″N, 5°00′00″V
49°22′34,576″N, 4°02′45,078″V
49°22′54,465″N, 3°49′14,415″V
49°22′20″N, 3°44′18,999″V
49°23′51″N, 3°36′54″V
49°06′32,121″N, 3°13′01,174″V
49°06′03,993″N, 3°23′27,255″V
49°04′52,068″N, 3°37′04,22″V
48°59′49,782″N, 3°57′07,907″V
49°01′13,191″N, 3°57′47,006″V
48°43′55,255″N, 4°20′24,785″V
48°42′16,586″N, 4°31′04,325″V
48°39′34″N, 4°36′25,999″V
48°39′26,901″N, 4°44′39,883″V
48°36′17″N, 4°49′32″V
48°52′36″N, 4°52′45″V
48°49′07″N, 4°59′26″V.