Gelex

Rådets fælles holdning 2009/66/FUSP af 26. januar 2009 om ændring af fælles holdning 2008/369/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo

GældendeVersion 2009-01-26
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/oj/L/2009/66@2009-01-26/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
  2. Artikel 1
    1. Artikel 3
    1. Artikel 2
    2. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter De Forenede Nationers Sikkerhedsråds vedtagelse den 31. marts 2008 af resolution 1807 (2008) (i det følgende benævnt UNSCR 1807 (2008)) vedtog Rådet den 14. maj 2008 fælles holdning 2008/369/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo.

(2) FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 22. december 2008 resolution 1857 (2008) (i det følgende benævnt UNSCR 1857 (2008)) om de yderligere udpegningskriterier, der er fastlagt af den sanktionskomité, der blev nedsat i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004) (i det følgende benævnt UNSCR 1533 (2004)), for enkeltpersoner og enheder, der er omfattet af indefrysning af værdier og rejseforbud, og om forlængelse af de foranstaltninger, der pålægges ved UNSCR 1807 (2008), indtil den 30. november 2009.

(3) Fælles holdning 2008/369/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Artikel 3 i fælles holdning 2008/369/FUSP affattes således:

Artikel 1

Artikel 3

Restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, indføres over for følgende personer og i givet fald enheder, som er udpeget af sanktionskomitéen: De pågældende personer og enheder er opført på listen i bilaget.

personer eller enheder, der bryder våbenembargoen og dertil knyttede foranstaltninger som omhandlet i artikel 1

politiske og militære ledere af udenlandske væbnede grupper, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som hindrer afvæbning og frivillig hjemsendelse eller genbosættelse af kombattanter, der tilhører sådanne grupper

politiske og militære ledere af congolesiske militser, der modtager støtte uden for Den Demokratiske Republik Congo, og som forhindrer deres kombattanter i at deltage i afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprocessen

politiske og militære ledere, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som rekrutterer eller anvender børn i væbnede konflikter i strid med gældende folkeret

enkeltpersoner, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo, og som begår alvorlige krænkelser af folkeretten, der bl.a. er rettet mod børn eller kvinder i væbnede konflikter, herunder drab og lemlæstelse, seksuelle overgreb, bortførelse og tvangsfordrivelse

enkeltpersoner, som hindrer adgangen til eller fordelingen af humanitær bistand i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo

enkeltpersoner eller enheder, som støtter de illegale væbnede grupper i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo gennem ulovlig handel med naturressourcer.

Artikel 2

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, 26. januar 2009. På Rådets vegne A. Vondra Formand

Versioner

  1. 2009-01-26