Gelex

Europa-Parlamentets afgørelse af 10. maj 2012 om afslutning af regnskaberne for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2010 (2012/591/EU)

GældendeVersion 2012-05-10fra 2010-01-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/oj/L/2012/591@2012-05-10/da

Indhold
  1. Indledning

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2010,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2010, med agenturets svar,

der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2012 (06083/2012 — C7-0051/2012),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, særlig artikel 185,

der henviser til Rådets afgørelse af 12. februar 2008 om fastsættelse af vedtægterne for Euratoms Forsyningsagentur (2008/114/EF, Euratom), særlig artikel 8,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0131/2012),

godkender afslutningen af regnskaberne for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2010; pålægger sin formand at sende denne afgørelse til generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). Formand Martin Schulz Generalsekretær Klaus Welle

Versioner

  1. 2012-05-10