Europa-Parlamentets afgørelse af 3. april 2014 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2012 (2014/591/EU)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/oj/L/2014/591@2014-04-03/da
Indhold
EUROPA-PARLAMENTET,
der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2012,
der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2012 med agenturets svar,
der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 (05849/2014 — C7-0054/2014),
der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, særlig artikel 185,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, særlig artikel 208,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, særlig artikel 68,
der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget,
der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, særlig artikel 108,
der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0227/2014),
meddeler eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2012; fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning; pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). Martin Schulz Formand Klaus Welle Generalsekretær