Kommissionens henstilling (EU) 2022/758 af 27. april 2022 om beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, som engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (strategiske retssager mod offentligt engagement)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/act/oj/L/2022/758@2022-04-27/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.
(2) I artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes det, at enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) fastsættes bl.a. retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), ytrings- og informationsfrihed, som omfatter respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme (artikel 11), og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47).
(3) Retten til ytrings- og informationsfrihed, som er fastsat i chatrets artikel 11, omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Selv om dette ikke er en absolut rettighed, skal enhver begrænsning være fastlagt i lovgivningen og respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold, og begrænsningerne kan kun indføres, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder (chartrets artikel 52, stk. 1).
(4) I overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3, og forklaringerne til chartret bør chatrets artikel 11 have samme betydning og omfang som artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed i den europæiske menneskerettighedskonvention som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10 beskytter ytrings- og informationsfriheden. Inden for anvendelsesområdet af den europæiske menneskerettighedskonvention skal alle former for restriktioner være foreskrevet ved lov, nødvendige i et demokratisk samfund og indført til forfølgelse af de legitime mål, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 2.
(5) Den europæiske menneskerettighedskonvention fastlægger også en positiv forpligtelse for de kontraherende stater til at sikre mediefriheden og mediernes pluralisme og at tilvejebringe et gunstigt miljø for deltagelse i den offentlige debat. I Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis fastslås det yderligere, at ytringsfriheden er et af de væsentligste fundamenter for et demokratisk samfund og ikke kun gælder for oplysninger eller tanker, som modtages positivt eller anses for at være harmløse eller ligegyldige, men tillige sådanne, som kan fornærme, chokere eller forstyrre staten eller en hvilken som helst del af befolkningen. Det er yderligere blevet præciseret, at det i et demokratisk samfund må være en forudsætning, at selv små og uformelle kampagnegrupper kan gennemføre deres aktiviteter på en effektiv måde og at der er en betydelig offentlig interesse i at gøre det muligt for sådanne grupper og personer uden for mainstream at bidrage til den offentlige debat ved udbrede information og tanker om spørgsmål af almen offentlig interesse.
(6) Journalister spiller en vigtig rolle med hensyn til at muliggøre offentlig debat i forbindelse med formidlingen og modtagelsen af information, meninger og idéer. Det er afgørende, at de får det nødvendige rum til at kunne bidrage til en åben, fri og fair debat og til at imødegå desinformation og anden manipulerende indblanding i debatten, herunder fra aktører fra tredjelande. Journalister bør være i stand til at udføre deres aktiviteter effektivt for at sikre, at borgerne har adgang til en mangfoldighed af synspunkter i de europæiske demokratier.
(7) Menneskerettighedsforkæmpere spiller også en vigtig rolle i europæiske demokratier, navnlig med hensyn til at sikre grundlæggende rettigheder, demokratiske værdier, social inklusion, miljøbeskyttelse og retsstaten. De bør kunne deltage aktivt i det offentlige liv og give udtryk for deres holdninger i politiske spørgsmål og i beslutningsprocesser uden frygt for intimidering. Menneskerettighedsforkæmpere er enkeltpersoner eller organisationer, der forsvarer grundlæggende rettigheder og en række andre rettigheder, herunder miljø- og klimarettigheder, kvinders rettigheder, LGBTIQ-rettigheder, rettigheder for personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, arbejdsrettigheder og religionsfrihed.
(8) Et sundt og velfungerende demokrati kræver, at folk kan deltage aktivt i den offentlige debat. For at sikre meningsfuld deltagelse bør folk have adgang til pålidelige oplysninger, som gør det muligt for dem at danne deres egne meninger og udvise selvstændig dømmekraft i et offentligt rum, hvor forskellige synspunkter kan udtrykkes frit.
(9) For skabe et sådant miljø er det vigtigt at beskytte journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod åbenbart grundløse og urimelige retssager mod offentligt engagement (almindeligt kendt som strategic lawsuit against public participation eller SLAPP). Disse retssager er enten åbenbart grundløse eller helt eller delvist grundløse sager, som indeholder elementer af misbrug, der begrunder antagelsen om, at hovedformålet med retssagen er at forhindre, begrænse eller straffe offentligt engagement. Et tegn på et sådant misbrug er den uforholdsmæssige, overdrevne eller urimelige karakter af søgsmålet eller en del heraf, eksistensen af flere sager, som sagsøger har anlagt i forbindelse med lignende omstændigheder, eller intimidering, chikane eller trusler fra sagsøgers eller dennes repræsentanters side forud for indledningen af åbenbart grundløse eller urimelige retssager. Disse sager udgør et misbrug af retssager og pålægger domstolene unødvendige byrder, da deres formål ikke er retslig prøvelse af en sag, men at chikanere og bringe sagsøgte til tavshed. Langvarige retssager skaber byrder for de nationale retssystemer.
(10) Åbenbart grundløse og urimelige retssager mod offentligt engagement kan komme til udtryk i mange forskellige former for retligt misbrug, hovedsagelig i civil- og strafferetlige sager, men også i forvaltningsretlige sager, og kan have forskellig baggrund.
(11) Sådanne retssager indledes ofte af magtfulde enkeltpersoner eller enheder (f.eks. lobbygrupper, selskaber og statslige organer) i et forsøg på at lukke ned for den offentlige debat. Der er ofte en ulige magtbalance mellem parterne, hvor sagsøgeren indtager en stærkere stilling end sagsøgte, f.eks. økonomisk eller politisk. Selv om en ulige magtbalance ikke er en nødvendig del af åbenbart grundløse eller urimelige retssager, øger dens tilstedeværelse i betydelig grad de skadelige og afdæmpende virkninger, som retssager mod offentligt engagement har.
(12) Åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement kan især have en negativ indvirkning på journalisters og menneskerettighedsforkæmperes troværdighed og omdømme og udtømme deres finansielle og andre ressourcer. De kan have negative psykologiske konsekvenser for deres mål og målenes familiemedlemmer. Åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement udgør en fare for de aktiviteter, som journalister og menneskerettighedsforkæmpere udfører. Sådanne retssager kan føre til, at offentliggørelsen af oplysninger om en sag af almen interesse forsinkes eller helt forhindres. At sådanne retssager finder sted kan have en mere generel afskrækkende virkning på især journalisters og menneskerettighedsforkæmperes arbejde, idet sagerne bidrager til selvcensur på grund af en forventning om mulige fremtidige retssager, hvilket fører til en fattigere offentlig debat til skade for samfundet som helhed. Sagernes varighed, det finansielle pres og truslen om strafferetlige sanktioner er effektive redskaber til at intimidere og lukke munden på kritiske røster.
(13) Dem, der bliver mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, har ofte flere sagsanlæg mod sig samtidig og i flere forskellige jurisdiktioner. Retssager anlagt i en medlemsstats retssystem mod en person med bopæl i en anden medlemsstat er normalt mere komplekse og dyre for sagsøgte. Sagsøgere i åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement kan også anvende processuelle redskaber til forlænge varigheden af og omkostningerne ved retssagen og indbringe sager i en jurisdiktion, som de anser for at være gunstig for deres sag, snarere end for den ret, der er bedst egnet til at behandle sagen.
(14) Anvendelsen af åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement er stigende i Den Europæiske Union. Ifølge nylige undersøgelser anvendes sådanne procedurer i stigende grad på tværs af medlemsstaterne.
(15) Europa-Parlamentet fordømte i sin beslutning af 25. november 2020 brugen af SLAPP til at lukke munden på eller intimidere undersøgende journalister og medieforetagender og skabe et klima af frygt omkring deres rapportering af visse emner og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag med henblik på at forhindre retssagerne. I sin beslutning af 11. november 2021 om styrkelse af demokrati og mediefrihed og -pluralisme i EU: uberettiget brug af civil- og strafferetlige foranstaltninger til at bringe journalister, NGO'er og civilsamfundet til tavshed fremhævede Europa-Parlamentet igen problemets udbredelse og behovet for effektiv beskyttelse af ofrene i hele Unionen.
(16) Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed rapporterer også om et stigende antal varslinger om alvorlige trusler mod journalisters sikkerhed og mediefriheden i Europa, herunder flere tilfælde af retslig intimidering. I årsrapporten fra partnerorganisationerne til Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed for 2021 understreges det, at der er sket en bemærkelsesværdig stigning i indberetningen af SLAPP-relaterede varslinger i 2020 sammenlignet med det foregående år, både med hensyn til antallet af varslinger og de berørte jurisdiktioner i Europarådets medlemsstater. I sin henstilling af 13. april 2016 om beskyttelse af journalistik og journalisters og andre medieaktørers sikkerhed anbefalede Europarådet sine medlemsstater at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige og/eller andre foranstaltninger for at forhindre useriøs, chikanøs eller ondsindet brug af loven og den retslige proces til at intimidere og bringe journalister og andre medieaktører til tavshed.
(17) I Kommissionens rapporter om retsstatssituationen fra 2020 og 2021 understreges det, at journalister og andre, der er involveret i at beskytte offentlighedens interesser, i stigende grad udsættes for trusler og angreb i en række medlemsstater i forbindelse med deres publikationer og arbejde, herunder anvendelse af SLAPP.
(18) Et klart eksempel på anvendelsen af retssager mod offentlig engagement i Unionen er journalisten Daphne Caruana Galizia, som, da hun blev myrdet, stod over for over 40 civile og strafferetlige injuriesager i forbindelse med sit undersøgende arbejde.
(19) Handlingsplanen for europæisk demokrati, som Kommissionen fremlagde den 3. december 2020, understreger den grundlæggende rolle, som frie og pluralistiske medier spiller i demokratier, og civilsamfundets betydning. Den fremhæver bl.a. den vigtige rolle, som uafhængige og pluralistiske medier spiller med hensyn til at sætte borgerne i stand til at træffe kvalificerede beslutninger og i kampen mod manipulerede oplysninger og indblanding i informationsområdet, herunder desinformation. I den forbindelse har Kommissionens allerede vedtaget henstilling (EU) 2021/1534 om sikring af journalisters og andre mediefolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union. Henstillingen har til formål at sørge for sikrere arbejdsvilkår for alle mediefolk uden frygt og intimidering både online og offline. I betragtning af den øgede trussel, som åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement udgør for mediefriheden og offentligt engagement, bør Unionen udvikle en sammenhængende og effektiv tilgang til at imødegå sådanne sager. Denne henstilling supplerer henstilling (EU) 2021/1534 ved at fremsætte specifikke henstillinger vedrørende åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Den går videre end beskyttelsen af journalister og andre mediefolk og omfatter menneskerettighedsforkæmpere. Denne henstilling bør imødegå den specifikke trussel, som åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement udgør, og derigennem støtte en velfungerende kontrol og balance i et sundt demokrati. Den bør vejlede medlemsstaterne i at træffe effektive og hensigtsmæssige foranstaltninger til håndtering af sådanne retssager og i den forbindelse navnlig i at sikre beskyttelsen af journalister og menneskerettighedsforkæmpere. De anbefalede foranstaltninger bør omfatte bevidstgørelse og udvikling af ekspertise, navnlig blandt retlige aktører og blandt målene for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, for at sikre, at der er adgang til støtte for dem, der bliver mål for sådanne sager, og for at støtte øget overvågning på dette område.
(20) For at sikre en effektiv beskyttelse mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement og forhindre fænomenet i at fæste rod i Unionen bør medlemsstaterne sikre, at deres respektive retlige rammer for civil-, straffe-, handels- og forvaltningsretlige sager indeholder de nødvendige garantier til at håndtere denne type retssager under fuld overholdelse af demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til ytringsfrihed. For at kunne give en konsekvent og effektiv beskyttelse mod åbenbart grundløse retssager mod offentligt engagement bør medlemsstaterne sigte mod at sikre, at der er mulighed for tidlig afvisning af sager. De bør også sigte mod at tilvejebringe andre retsmidler mod urimelige retssager, navnlig tilpligtelse til betaling af sagsomkostninger, således at en sagsøger, der har anlagt en urimelig retssag mod offentligt engagement, kan pålægges at afholde alle omkostninger i forbindelse med sagen, skadeserstatning til enhver fysisk eller juridisk person, der har lidt skade som følge af urimelige retssager mod offentligt engagement, og muligheden for at pålægge den part, der har anlagt en urimelig retssag mod offentligt engagement, sanktioner, der er effektive, rimelige og har afskrækkende virkning. Hovedformålet med at give domstolene mulighed for at pålægge sanktioner er at afskrække potentielle sagsøgere fra at indlede urimelige retssager mod offentligt engagement. Sådanne sanktioner bør stå i et rimeligt forhold til de identificerede elementer af misbrug. Ved fastsættelsen af sanktionsbeløb kan domstolene tage hensyn til muligheden for, at sagen har en skadelig eller afdæmpende virkning på offentligt engagement, herunder for så vidt angår søgsmålets art, om sagsøger har anlagt flere eller samtidige sager om lignende spørgsmål, og om der har været forsøg på at intimidere, chikanere eller true sagsøgte.
(21) Medlemsstaterne bør i deres nationale lovgivning sigte mod at indføre tilsvarende garantier i nationale sager som dem, der er indeholdt i de EU's retsakter, som har til formål at tackle åbenbart grundløse og urimelige retssager mod offentligt engagement i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger. Dette vil sikre en konsekvent og effektiv beskyttelse mod sådanne retssager og bidrage til at forhindre fænomenet i at slå rod i Unionen.
(22) Medlemsstaterne bør specifikt revidere deres retlige rammer vedrørende injurier for at sikre, at eksisterende begreber og definitioner ikke kan anvendes af sagsøgere mod journalister eller menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement.
(23) For at undgå en afdæmpende virkning på den offentlige debat bør medlemsstaterne sikre, at sanktionerne mod injurier ikke er overdrevne og uforholdsmæssige. De bør være særligt opmærksomme på Europarådets retningslinjer og henstillinger vedrørende de retlige rammer for injurier, navnlig med hensyn til strafferetten. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at afskaffe fængselsstraffe for injurier i deres retssystem. Europarådets Parlamentariske Forsamling har i sin resolution 1577 (2007) opfordret de medlemsstater, hvor der stadig er regler om fængselsstraf for injurier, til straks at afskaffe dem, også selv om de faktisk ikke anvendes. Medlemsstaterne opfordres også til at fremme en forvaltnings- eller civilretlig behandling af injuriesager, forudsat at sådanne bestemmelser har en mindre sanktionerende virkning end strafferetlige bestemmelser.
(24) Behandlingen af injuriesager som straffesager bør alene anvendes som en sidste udvej, og civil- og forvaltningsretlige løsninger bør i stedet foretrækkes i overensstemmelse med retningslinjer fra internationale organisationer. FN's Menneskerettighedskomité og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har anbefalet, at injurier fjernes fra strafferetten. Europarådet har ligeledes udtrykt forbehold i den forbindelse.
(25) Retten til beskyttelse af personoplysninger konkretiseres yderligere i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. Retten til beskyttelse af personoplysninger er ikke en absolut ret. I databeskyttelsesforordningens artikel 85 fastsættes det, at medlemsstaterne ved lov skal forene retten til beskyttelse af personoplysninger med retten til ytrings- og informationsfrihed, herunder behandling i journalistisk øjemed og med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed.
(26) Medlemsstaterne bør tilskynde retlige aktørers selvregulerende organer og sammenslutninger til om nødvendigt at tilpasse deres etiske standarder, herunder deres adfærdskodekser, til denne henstilling. Medlemsstaterne bør også, såfremt det er relevant, sikre, at de fagetiske standarder, som har til formål at afskrække retlige aktører fra eller forbyde en adfærd, der kan udgøre procesmisbrug eller misbrug af deres øvrige faglige ansvar i forhold til integriteten af den retslige proces, og de bør sikre, at deres tilsvarende disciplinære sanktioner omfatter åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Dette bør ledsages af passende oplysnings- og uddannelsesaktiviteter for at øge kendskabet til og effektiviteten af eksisterende fagetiske standarder, der er relevante for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement.
(27) Retlige aktører er nøgleaktører i åbenlyst grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, enten ved at repræsentere sagsøgere, retsforfølge enkeltpersoner eller træffe afgørelser i tvister. Det er derfor afgørende, at de har den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at gøre dette. Medlemsstaterne bør støtte og tilbyde uddannelsesmuligheder til disse retlige aktører. Uddannelse kan i væsentlig grad bidrage til at opbygge deres viden og kapacitet med hensyn til at genkende åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, herunder retssager med et tredjelandselement, og reagere hensigtsmæssigt. En sådan uddannelse bør været rettet mod retsvæsenet og personale på alle domstolsniveauer, herunder dommere, anklagere, personale ved retter og anklagemyndigheder, samt alle andre retlige aktører, der er tilknyttet retsvæsenet eller på anden måde deltager i retsplejen, uanset definitionen i national ret, retlig status eller intern organisation på regionalt og lokalt plan, hvor åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement kan forekomme i første instans. En sådan uddannelse bør også omfatte andre aktører inden for retsvæsenet, f.eks. advokater. Udvikling af lokal uddannelseskapacitet kan bidrage til uddannelsens langsigtede bæredygtighed.
(28) Udvidelsen af en sådan uddannelse til at omfatte journalister, medlemmer af presseråd, mediefolk og menneskerettighedsforkæmpere vil kunne bidrage til, at de kan gennemskue, når de står over for sådanne retssager, og give dem afgørende juridiske færdigheder, der kan reducere risikoen for, at de bliver udsat for åbenlyst grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, eller give dem et bedre kendskab, så de bedre kan håndtere sagerne. Det vil også kunne sætte dem i stand til at bidrage til solid rapportering om SLAPP. Uddannelse af journalister bør også inddrage de etiske standarder og retningslinjer, der er fastsat af nationale presse- eller medieråd. For at bidrage til den overordnede kapacitetsopbygning og styrke den institutionelle reaktion på åbenlyst grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement kan en sådan uddannelse også omfatte databeskyttelsesmyndigheder, nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmandsinstitutioner og statslige medietilsynsorganer.
(29) Udbydere af juridisk uddannelse og sammenslutninger af retlige aktører er meget godt rustet til at tilbyde uddannelse vedrørende åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement og til at fastlægge målene for en sådan uddannelse og vurdere den mest hensigtsmæssige uddannelsesmetode. Uddannelse, der tilbydes af nogle retlige aktører til andre retlige aktører, gør det muligt for alle at lære som en gruppe, udveksle erfaringer bedre og fremme gensidig tillid. På europæisk plan bør der opfordres til udveksling af relevant praksis, herunder gennem inddragelse af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) med støtte fra Kommissionen. Inddragelse af retsvæsenets aktører og deres faglige sammenslutninger, lige fra udarbejdelse af behovsanalyser til evaluering af resultater, er af afgørende betydning for at sikre uddannelsesaktiviteternes effektivitet og bæredygtighed.
(30) Uddannelsen bør omhandle ytrings- og informationsfrihed og andre grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og national ret og omfatte praktisk vejledning i, hvordan man anvender relevant retspraksis, begrænsninger for og sammenhæng mellem grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, og retssikkerhedsgarantier samt andre relevante bestemmelser i national ret. Der bør tages behørigt hensyn til Europarådets håndbog for retsvæsenets aktører om beskyttelse af retten til ytringsfrihed i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK).
(31) Uddannelsen bør bl.a. omhandle beskyttelse af personoplysninger, der muligvis kan anvendes til at indlede åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Den bør også omhandle informationsmanipulation og indblanding, herunder desinformation.
(32) Uddannelsen bør tage hensyn til den nationale retlige ramme og kontekst. En kombination heraf med retningslinjerne udarbejdet af Europarådet, vidnesbyrd fra dem, der har været mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, og bedste praksis fra andre medlemsstater kan på en struktureret og sammenhængende måde bidrage til at nå læringsmålene i forbindelse med uddannelse vedrørende åbenbart grundløse eller urimelige retssager. Uddannelsen kan også anvendes til at udveksle bedste praksis mellem medlemsstater.
(33) For at nå ud til et bredere publikum og sikre støtte bør uddannelse i åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement også gøre bedst mulig brug af nye teknologier, herunder onlinekurser. Adgang til e-ressourcer, ajourført materiale og enkeltstående undervisningsredskaber om relevant lovgivning og vejledning vil kunne bidrage til fordelene ved sådanne uddannelsesaktiviteter.
(34) For at fremme synergier med lignende initiativer vedrørende uddannelse af retlige aktører kan uddannelsesmoduler om åbenbart grundløse eller urimelige retssager om offentligt engagement indgå i uddannelse om relaterede emner såsom ytringsfrihed og juridisk etik. Der bør opfordres til anvendelse af eksisterende materialer og uddannelsespraksisser, f.eks. dem, som der henvises til på den europæiske e-justiceportal, eller materialet i UNESCO's Global Toolkit for Judicial Actors og Europarådets HELP-onlinekurser (Human Rights Education for Legal Professionals).
(35) Hvis man medtog åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement i pensum for jura og journalistik, ville det bidrage til at give retlige aktører og journalister bedre viden, så de vil kunne genkende sådanne sager, og det ville udstyre dem med specifik viden til at reagere derefter og støtte udviklingen af ekspertise og faglige kompetencer blandt undervisere. En sådan viden kan tilvejebringes af videregående uddannelsesinstitutioner på supplerende kurser eller seminarer i løbet af de sidste år af et studieforløb, f.eks. for jura- og journaliststuderende.
(36) Medlemsstaterne bør støtte oplysningskampagner om åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement organiseret af bl.a. nationale enheder, herunder nationale menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer.
(37) Kommunikationsaktiviteter vedrørende åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement kan tage form af publikationer, meddelelser, offentlige møder, konferencer, workshopper og webinarer.
(38) Det er ofte vanskeligt for målene for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement at finde oplysninger om tilgængelige støtteressourcer. For at gøre det lettere at finde frem til enheder eller organer, der kan yde bistand i forbindelse med åbenbart grundløse eller urimelige retssager, og for at sikre, at støtten i forbindelse med sådanne retssager er effektiv, bør oplysningerne indsamles og stilles til rådighed på et enkelt sted og være gratis og let tilgængelige. Med henblik herpå bør hver medlemsstat oprette et nationalt kontaktpunkt, der indsamler og videreformidler oplysninger om tilgængelige ressourcer.
(39) Et underliggende mål for oplysningsaktiviteter om åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement bør være at fremme bevidstheden om betydningen af et offentligt rum, der muliggør demokratisk deltagelse og giver borgerne adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige oplysninger, der ikke er tendentiøse.
(40) Oplysningskampagner bør koordineres med nationale kontaktpunkter og andre kompetente myndigheder for at sikre deres effektivitet. De bør også tilstræbe synergier med oplysningskampagner om beslægtede spørgsmål, f.eks. kampagner, der fokuserer på fremme af en åben, fri og retfærdig debat og beskyttelse af ytringsfriheden, og de bør integreres i oplysningsaktiviteter, der fremmer aktivt medborgerskab, pluralisme med hensyn til synspunkter og adgang til pålidelig information. Hvor det er relevant, bør de også tilstræbe synergier med opbygning af modstandsdygtighed med hensyn til medier, informationskompetencer, journalistiske standarder og faktatjek i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation, informationsmanipulation og indblanding, herunder fra tredjelande. Målgruppen kan bl.a. omfatte specifikke grupper såsom mediefolk, retlige aktører og medlemmer af civilsamfundsorganisationer, kommunikationsfolk, akademikere, tænketanke, politikere, embedsmænd, offentlige myndigheder og private selskaber.
(41) Medlemsstaterne bør på enhver måde, de anser for hensigtsmæssig, sigte mod at gøre oplysninger tilgængelige om retssikkerhedsgarantierne og andre garantier inden for deres nationale retlige rammer, herunder oplysninger om de enheder eller organer, der kan kontaktes med henblik på at yde bistand i tilfælde af åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement.
(42) Disse støtteressourcer kan omfatte advokatfirmaer, der uden beregning forsvarer dem, der er mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, retshjælpskontorer på universiteter, der yder en sådan støtte, organisationer, der registrerer og rapporterer om SLAPP, og organisationer, der yder finansiel eller anden støtte til mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager.
(43) Målene for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement har behov for at blive ordentligt klædt på til sådanne sager. Det er derfor nødvendigt at udvikle kapaciteter i medlemsstaterne, som kan at yde støtte til dem, der bliver mål for sådanne retssager. Medlemsstaterne bør tilbyde finansiering til organisationer, der yder vejledning og støtte til mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager, og gøre dem opmærksom på den finansiering, som er til rådighed på EU-plan.
(44) En mere systematisk overvågning af åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement er nødvendig for bedre at kunne imødegå fænomenet. De indsamlede data bør omfatte tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheder og andre relevante interessenter kan kvantificere og opnå en bedre forståelse af emnet, herunder med henblik på at yde den nødvendige støtte til dem, der er mål for retssagerne. Medlemsstaterne bør under hensyntagen til deres institutionelle ordninger for statistikker på retsområdet pålægge en eller flere myndigheder at indsamle og aggregere data om de åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, som er blevet indledt ved deres nationale domstole. Disse myndigheder kan indsamle data fra flere interessenter. For at lette indsamlingen af data kan de myndigheder, der har til opgave at indsamle data, oprette kontaktpunkter, således at retslige myndigheder, faglige organisationer, ikkestatslige organisationer, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre interessenter kan udveksle data om åbenbart grundløse eller urimelige retssager. Medlemsstaterne bør pålægge en af disse myndigheder at koordinere oplysningerne og indberette de aggregerede data, der indsamles på nationalt plan, til Kommissionen hvert år fra udgangen af 2023. Medlemsstaterne bør sikre pålideligheden af de indsamlede data. Med henblik herpå bør de sikre, at dataindsamlingsprocessen følger faglige standarder, og at de myndigheder, der har til opgave at indsamle data og statistikker, har tilstrækkelig autonomi. Kravene til databeskyttelse bør overholdes.
(45) Når medlemsstaterne giver myndigheder til opgave at stå for dataindsamling og -rapportering, kan de overveje at skabe synergier med relevante instrumenter på retsstatsområdet og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Nationale menneskerettighedsinstitutioner kan, hvor de forefindes, spille en vigtig rolle, ligesom andre enheder såsom ombudsmandskontorer, ligestillingsorganer eller kompetente myndigheder som dem, der er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937, også kan være relevante. Nationale kontaktpunkter, der giver et overblik over støtteressourcerne, og de enheder eller myndigheder, der har fået til opgave at indsamle og indberette data, kan under hensyntagen til de krav og kriterier, der er beskrevet i denne henstilling, placeres i samme organisation.
(46) De myndigheder, der har til opgave at indsamle data, bør offentliggøre oplysninger om åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement i tilgængelige formater på deres websteder og i relevant omfang via andre passende værktøjer. I den forbindelse bør de sikre, at grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger for de personer, der er involveret i åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, respekteres fuldt ud.
(47) For at få et nøjagtigt billede af varigheden af åbenbart grundløse eller urimelige retssager bør der så vidt muligt indsamles præcise oplysninger om de begivenheder og handlinger, der indledte og afsluttede sådanne sager, og datoerne for, hvornår de fandt sted. Såfremt det er relevant, bør de indsamlede data også omfatte oplysninger om baggrunden for en sag, f.eks. hvis der tidligere gentagne gange har været retssager mod samme sagsøgte eller sager anlagt af samme sagsøger.
(48) Om nødvendigt kan EU's ekspertgruppe vedrørende SLAPP, der er nedsat af Kommissionen, støtte udarbejdelsen af sammenlignelige kriterier på tværs af medlemsstaterne, som let kan anvendes af de myndigheder, der har til opgave at indsamle og indberette data om åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement.
(49) EU's ekspertgruppe vedrørende SLAPP støtter udveksling og formidling af praksis og viden blandt fagfolk om SLAPP-relaterede spørgsmål. Ekspertgruppen vil bl.a. kunne yde teknisk bistand til myndigheder i forbindelse med oprettelse af kontaktpunkter, udarbejdelse af uddannelsesmateriale og organisering af juridisk bistand.
(50) Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692, har til formål at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne og chartret. For at bevare og videreudvikle demokratiske samfund baseret på retsstatsprincippet giver CERV-programmet bl.a. mulighed for at finansiere aktiviteter i forbindelse med kapacitetsopbygning og oplysning om chartret, herunder om ytringsfrihed. Programmet for retlige anliggender, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/692, giver bl.a. mulighed for at finansiere aktiviteter i forbindelse med retslig uddannelse med henblik på at understøtte en fælles retlig og retslig kultur baseret på retsstatsprincippet og at støtte og fremme en konsekvent og effektiv gennemførelse af de af Unionens retlige instrumenter, som er relevante i forbindelse med dette program —
VEDTAGET DENNE HENSTILLING: Denne henstilling indeholder retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan træffe effektive, passende og forholdsmæssige foranstaltninger med henblik på at håndtere åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement og beskytte navnlig journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod sådanne retssager under fuld overholdelse af demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. Som hovedregel bør medlemsstaterne sikre, at deres gældende retlige rammer indeholder de nødvendige garantier til håndtering af åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement under fuld overholdelse af demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til ytringsfrihed. Medlemsstaterne bør sigte mod at sikre, at der findes retssikkerhedsgarantier, der muliggør tidlig afvisning af åbenbart grundløse retssager mod offentligt engagement. De bør også sigte mod at tilvejebringe andre retsmidler mod urimelige retssager mod offentligt engagement, navnlig tilpligtelse til betaling af sagsomkostninger, således at en sagsøger, der har indledt en urimelig retssag mod offentligt engagement, kan pålægges at afholde alle omkostninger i forbindelse med retssagen, skadeserstatning til enhver fysisk eller juridisk person, der har lidt skade som følge af urimelige retssager mod offentligt engagement, og muligheden for at pålægge den part, der har anlagt en urimelig retssag mod offentligt engagement, sanktioner, der er effektive og rimelige og har afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør i deres nationale lovgivning sigte mod at indføre tilsvarende garantier i nationale sager som dem, der er indeholdt i de EU's retsakter, som har til formål at tackle åbenbart grundløse og urimelige sager mod offentligt engagement i civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger. Medlemsstaterne bør sikre, at deres regler vedrørende injurier ikke har en uhensigtsmæssig indvirkning på ytringsfriheden, på åbenheden, friheden og pluralismen i mediemiljøet og på offentligt engagement. Medlemsstaterne bør sikre, at deres regler vedrørende injurier, herunder deres begreber, er tilstrækkeligt klare til at mindske risikoen for, at de misbruges. Medlemsstaterne bør også sikre, at sanktionerne over for injurier ikke er overdrevne og uforholdsmæssige. Medlemsstaterne bør tage særligt hensyn til Europarådets retningslinjer og henstillinger vedrørende de retlige rammer for injurier, især med hensyn til strafferetten. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at afskaffe fængselsstraffe for injurier i deres retssystem. Medlemsstaterne opfordres til at fremme en forvaltnings- eller civilretlig behandling af injuriesager, forudsat at sådanne bestemmelser har en mindre sanktionerende virkning end strafferetlige bestemmelser. Medlemsstaterne bør tilstræbe en passende sammenhæng i deres lovgivning mellem retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til ytrings- og informationsfrihed for at forene disse to rettigheder, jf. artikel 85, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at de fagetiske regler, der gælder for retlige aktørers adfærd, og de disciplinære sanktioner for overtrædelse af disse regler tager hensyn til og omfatter passende foranstaltninger til at afskrække fra at gribe til åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Medlemsstaterne bør tilskynde retlige aktørers selvregulerende organer og sammenslutninger til at tilpasse deres etiske standarder, herunder deres adfærdskodekser, til denne henstilling. Der henstilles også til passende iværksættelse af oplysningsaktiviteter og uddannelse. Medlemsstaterne bør støtte uddannelsesmuligheder vedrørende åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement for retlige aktører såsom dommere og andet personale i retsvæsenet på alle niveauer, advokater og potentielle mål for sådanne retssager. Uddannelserne bør fokusere på at opbygge ekspertise til at genkende sådanne sager og reagere hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne bør tilskynde sammenslutninger af retlige aktører og udbydere af juridisk uddannelse til at tilbyde uddannelse i håndtering af åbenlyst grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Kommissionen vil opfordre uddannelsesudbydere på europæisk plan såsom Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere til at tilbyde sådanne uddannelser. Retsvæsenets aktører og deres faglige sammenslutninger bør inddrages i udviklingen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af uddannelsen. Uddannelsen bør omfatte de relevante aspekter af EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention. Den bør omfatte praktisk vejledning om anvendelsen af EU-retten, national retspraksis, EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, om sikring af, at begrænsningerne i udøvelsen af ytringsfriheden opfylder kravene i henholdsvis artikel 52 i chartret og artikel 10, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention, og om forbindelsen mellem ytrings- og informationsfrihed og andre grundlæggende rettigheder. Uddannelsen bør også omfatte retssikkerhedsgarantierne mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, hvis sådanne forefindes, samt jurisdiktion og relevant gældende ret i sager om grundlæggende rettigheder og straffe-, forvaltnings-, civil- og handelsretlige sager. Uddannelsesaktiviteterne bør også omhandle medlemsstaternes forpligtelse i henhold til forordning (EU) 2016/679 til ved lov at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med retten til ytrings- og informationsfrihed. De bør omfatte de regler, som medlemsstaterne har vedtaget med henblik herpå, og de specifikke undtagelser eller fravigelser fra forordning (EU) 2016/679, der finder anvendelse på databehandling i journalistisk øjemed eller med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed. Der bør tages behørigt hensyn til de elementer, der er nævnt i bilaget til denne henstilling. Medlemsstaterne bør overveje at indarbejde uddannelse af denne type i uddannelsen i ytringsfrihed og juridisk etik. Uddannelsen af journalister, andre mediefolk og menneskerettighedsforkæmpere bør styrke deres kapacitet til at håndtere åbenlyst grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Den bør fokusere på genkendelse af åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, på hvordan man håndterer sådanne retssager, og på oplysning om deres rettigheder og forpligtelser, således at de kan tage de nødvendige skridt til at beskytte sig mod sådanne retssager. Uddannelsen af journalister bør også omfatte de etiske standarder og retningslinjer, der er fastsat af nationale presse- eller medieråd. Medlemsstaterne kan opmuntre videregående uddannelsesinstitutioner til i deres læseplaner at inddrage viden om, hvordan man kan identificere åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, navnlig for så vidt angår jura- og journalistuddannelser. Uddannelsen kan omfatte vidnesbyrd fra målene for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Uddannelsen kan også fremme udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaterne, idet der gøres bedst mulig brug af den viden, der er opbygget inden for rammerne af EU's ekspertgruppe vedrørende SLAPP. Medlemsstaterne opfordres til at støtte initiativer, herunder initiativer fra nationale menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, der har til formål at øge bevidstheden og afholde oplysningskampagner om åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Der bør lægges særlig vægt på at henvende sig til potentielle mål for sådanne retssager. Oplysningsaktiviteter bør sigte mod at forklare spørgsmålet om åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement på en enkel og tilgængelig måde med henblik på at sikre let genkendelse af sådanne sager. Oplysningsaktiviteterne bør informere om eksisterende støttestrukturer, bl.a. ved at henvise til nationale kontaktpunkter, der indsamler og udveksler oplysninger om tilgængelige ressourcer. Oplysningsindsatsen bør også give et klart overblik over de retlige forsvarslinjer, der er tilgængelige inden for de nationale rammer i forbindelse med åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, og hvordan de kan anvendes effektivt. Oplysningskampagner om bekæmpelse af negative holdninger, stereotyper og fordomme kan også inddrage åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Fremme af en bedre forståelse af konsekvensernes art og omfang ved åbenlyst grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement bør indgå i oplysningsaktiviteter om retten til ytringsfrihed rettet mod specifikke grupper såsom mediefolk, retlige aktører, medlemmer af civilsamfundsorganisationer, akademikere, tænketanke, kommunikationspersonale, embedsmænd, politikere, offentlige myndigheder og private selskaber. Medlemsstaterne bør sikre, at mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement har adgang til individuel og uafhængig støtte. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege og støtte organisationer, der yder vejledning og støtte til målene. Organisationerne kan f.eks. være sammenslutninger af retlige aktører, medie- og presseråd, paraplyorganisationer for menneskerettighedsforkæmpere, foreninger på EU-plan og nationalt plan, advokatfirmaer, der uden beregning forsvarer mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, retshjælpskontorer ved universiteter og andre ikkestatslige organisationer. Hver medlemsstat bør oprette et kontaktpunkt, der indsamler og deler oplysninger om alle organisationer, der yder vejledning og støtte til mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Medlemsstaterne opfordres til at gøre brug af nationale midler og EU-midler til at yde finansiel støtte og gøre opmærksom på finansiering, der er til rådighed på EU-plan, over for organisationer, der yder vejledning og støtte til mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, navnlig for at sikre, at de har tilstrækkelige ressourcer til at reagere hurtigt på sådanne sager. Medlemsstaterne bør sikre, at sagsøgte i åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement har adgang til økonomisk overkommelig og lettilgængelig juridisk bistand. Medlemsstaterne bør fremme udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem organisationer, der yder vejledning og støtte til mål for åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Medlemsstaterne bør under hensyntagen til deres institutionelle ordninger for statistikker på retsområdet og under fuld overholdelse af databeskyttelseskravene pålægge en eller flere myndigheder ansvaret for at indsamle og aggregere data om de åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, som er blevet indledt i deres jurisdiktion. Medlemsstaterne bør sikre, at én myndighed er ansvarlig for at koordinere oplysningerne og indberette de aggregerede data, der indsamles på nationalt plan, til Kommissionen hvert år fra udgangen af 2023 under fuld overholdelse databeskyttelseskravene. Kommissionen vil hvert år offentliggøre en oversigt over de modtagne bidrag. Såfremt det er nødvendigt, kan EU's ekspertgruppe vedrørende SLAPP støtte udviklingen og den bedste anvendelse af standarder og skabeloner for dataindsamling. De data, der er omhandlet i punkt 29, bør omfatte:
a)
antallet af åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement, der er indledt det pågældende år
b)
antallet af tidligt afviste åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement det relevante år fra 2022, både afvisninger efter realitetsbehandling eller af processuelle årsager
c)
antallet af retssager opdelt efter type sagsøgt (f.eks. journalist, menneskerettighedsforkæmper, presseorgan)
d)
antallet af retssager opdelt efter type sagsøger (f.eks. politiker, privatperson, virksomhed, om sagsøger er en udenlandsk enhed)
e)
tal for handlinger inden for offentligt engagement, på grundlag af hvilke der blev indledt en retssag
f)
tal for de anslåede oprindelige erstatninger, som sagsøgerne har krævet
g)
en beskrivelse af de forskellige retsgrundlag, der anvendes af sagsøgerne, og tilhørende tal
h)
tal for sagsbehandlingstiden, som omfatter alle instanser
i)
tal for grænseoverskridende elementer og
j)
hvor de forefindes andre data, herunder om sagsomkostninger og, hvis det er relevant og passende, relevante tal baseret på sagers historiske baggrund.
Den myndighed, der sikrer koordineringen, jf. punkt 29, bør offentliggøre dataene i tilgængelige formater på sit websted og, hvis det er relevant, ved hjælp af andre passende værktøjer, samtidig med at den træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af rettighederne for dem, der er involveret i åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement. Medlemsstaterne bør gøre fuld brug af den finansieringsstøtte, der er til rådighed på EU-plan, til at gennemføre de specifikke bestemmelser i denne henstilling og gøre opmærksom på de finansieringsmuligheder, der er til rådighed for offentlige og private enheder, herunder civilsamfundsorganisationer, navnlig under CERV-programmet og programmet for retlige anliggender. Medlemsstaterne bør inden udgangen af 2023 og derefter efter anmodning og under overholdelse af databeskyttelsesreglerne fremsende en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af denne henstilling med aggregerede data, der er konsolideret på medlemsstatsniveau. Kommissionen vil om nødvendigt afholde drøftelser med medlemsstaterne og interessenterne i relevante fora om de foranstaltninger og tiltag, der er truffet for at gennemføre henstillingen. Senest fem år efter vedtagelsesdatoen vil Kommissionen vurdere denne henstillings indvirkning på udviklingen med hensyn til åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement i Den Europæiske Union. På dette grundlag vil Kommissionen afgøre, om det kræver yderligere skridt at sikre tilstrækkelig beskyttelse af målene for sådanne retssager, og den vil i den forbindelse tage hensyn til konklusionerne i Kommissionens retsstatsrapporter og andre relevante oplysninger, herunder eksterne data. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2022. På Kommissionens vegne Didier Reynders Medlem af Kommissionen
ANNEX
(1) Den lovgivning, som medlemsstaterne har vedtaget for at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med retten til ytrings- og informationsfrihed, og som fastsætter undtagelser eller fravigelser fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 85, stk. 2, for behandling i journalistisk øjemed eller med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed, hvis de er nødvendige for at forene disse to rettigheder. (2) I forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen fastsættes det i forordningens artikel 12, stk. 5, at anmodninger, der er åbenbart grundløse eller overdrevne, kan afvises (eller der kan opkræves et rimeligt gebyr). (3) Retten til berigtigelse i databeskyttelsesforordningens artikel 16 vedrører kun situationer, hvor personoplysninger er urigtige. Desuden er retten til af få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger ikke automatisk og afhænger af formålet med behandlingen. (4) For så vidt angår udøvelsen af retten til at blive glemt fastsættes det i databeskyttelsesforordningen, at denne ret ikke finder anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig for udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed (databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra a)). (5) Som en hindring for forumshopping fastsættes det i databeskyttelsesforordningens artikel 79, stk. 2, at sager mod en dataansvarlig eller databehandler — f.eks. journalisten, rettighedsforsvareren, civilsamfundsaktøren, medievirksomheden osv. — kan indbringes for domstolene i den medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret, eller hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed i en medlemsstat, der udøver sine offentligretlige beføjelser. Denne bestemmelse giver ikke mulighed for at anlægge sag ved andre domstole med påstand om tilsidesættelse af databeskyttelsesreglerne, når der ikke er nogen forbindelse mellem behandlingen af personoplysningerne, stedet, hvor journalisten eller medierne er etablereret, eller sagsøgers sædvanlige opholdssted, herunder for så vidt angår erstatningskrav. Anx. bilag. Elementer, der kan indgå i uddannelsen vedrørende databeskyttelsessøgsmål i forbindelse med åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement (almindelig kendt som SLAPP):
BILAG
Elementer, der kan indgå i uddannelsen vedrørende databeskyttelsessøgsmål i forbindelse med åbenbart grundløse eller urimelige retssager mod offentligt engagement (almindelig kendt som SLAPP): (1) Den lovgivning, som medlemsstaterne har vedtaget for at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med retten til ytrings- og informationsfrihed, og som fastsætter undtagelser eller fravigelser fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 85, stk. 2, for behandling i journalistisk øjemed eller med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed, hvis de er nødvendige for at forene disse to rettigheder. (2) I forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen fastsættes det i forordningens artikel 12, stk. 5, at anmodninger, der er åbenbart grundløse eller overdrevne, kan afvises (eller der kan opkræves et rimeligt gebyr). (3) Retten til berigtigelse i databeskyttelsesforordningens artikel 16 vedrører kun situationer, hvor personoplysninger er urigtige. Desuden er retten til af få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger ikke automatisk og afhænger af formålet med behandlingen. (4) For så vidt angår udøvelsen af retten til at blive glemt fastsættes det i databeskyttelsesforordningen, at denne ret ikke finder anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig for udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed (databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra a)). (5) Som en hindring for forumshopping fastsættes det i databeskyttelsesforordningens artikel 79, stk. 2, at sager mod en dataansvarlig eller databehandler — f.eks. journalisten, rettighedsforsvareren, civilsamfundsaktøren, medievirksomheden osv. — kan indbringes for domstolene i den medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret, eller hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed i en medlemsstat, der udøver sine offentligretlige beføjelser. Denne bestemmelse giver ikke mulighed for at anlægge sag ved andre domstole med påstand om tilsidesættelse af databeskyttelsesreglerne, når der ikke er nogen forbindelse mellem behandlingen af personoplysningerne, stedet, hvor journalisten eller medierne er etablereret, eller sagsøgers sædvanlige opholdssted, herunder for så vidt angår erstatningskrav.
Den lovgivning, som medlemsstaterne har vedtaget for at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med retten til ytrings- og informationsfrihed, og som fastsætter undtagelser eller fravigelser fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 85, stk. 2, for behandling i journalistisk øjemed eller med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed, hvis de er nødvendige for at forene disse to rettigheder.
I forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen fastsættes det i forordningens artikel 12, stk. 5, at anmodninger, der er åbenbart grundløse eller overdrevne, kan afvises (eller der kan opkræves et rimeligt gebyr).
Retten til berigtigelse i databeskyttelsesforordningens artikel 16 vedrører kun situationer, hvor personoplysninger er urigtige. Desuden er retten til af få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger ikke automatisk og afhænger af formålet med behandlingen.
For så vidt angår udøvelsen af retten til at blive glemt fastsættes det i databeskyttelsesforordningen, at denne ret ikke finder anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig for udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed (databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra a)).
Som en hindring for forumshopping fastsættes det i databeskyttelsesforordningens artikel 79, stk. 2, at sager mod en dataansvarlig eller databehandler — f.eks. journalisten, rettighedsforsvareren, civilsamfundsaktøren, medievirksomheden osv. — kan indbringes for domstolene i den medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret, eller hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre den dataansvarlige eller databehandleren er en offentlig myndighed i en medlemsstat, der udøver sine offentligretlige beføjelser. Denne bestemmelse giver ikke mulighed for at anlægge sag ved andre domstole med påstand om tilsidesættelse af databeskyttelsesreglerne, når der ikke er nogen forbindelse mellem behandlingen af personoplysningerne, stedet, hvor journalisten eller medierne er etablereret, eller sagsøgers sædvanlige opholdssted, herunder for så vidt angår erstatningskrav.